| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 13, 2005

Optimering af gasindvinding på deponeringsanlæg i Danmark

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1 Indledning

• 1.1 Baggrund
• 1.2 Formål
• 1.3 Den danske klimaplan
• 1.4 Målgruppe
• 1.5 Projektudførelse
  • 1.5.1 ERFA Gruppe for deponigasanlæg
  • 1.5.2 Anlægsbesøg og undersøgelser
  • 1.5.3 Forberedelse af webside for deponigasanlæg i Danmark
  • 1.5.4 Internationale samarbejdsmuligheder om informationsudveksling
  • 1.5.5 Rapportering

2 ERFA Gruppe for deponigas

• 2.1 ERFA Gruppe
• 2.2 Dataindsamling

3 Webside for deponigasanlæg i Danmark

• 3.1 Inddata fra anlæg
• 3.2 Websidens indhold

4 Internationalt samarbejde

5 Optimering af Eksisterende deponigasanlæg

• 5.1 Aunsøgård
  • 5.1.1 Resume
  • 5.1.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.1.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.1.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.2 Bobøl
  • 5.2.1 Resume
  • 5.2.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.2.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.2.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.3 Dybdal
  • 5.3.1 Resume
  • 5.3.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.3.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.3.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.3.5 Forslag til optimering
  • 5.3.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.4 Edslev
  • 5.4.1 Resume
  • 5.4.2 Ejerforhold
  • 5.4.3 Data for deponiet
  • 5.4.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.4.5 Forslag til optimering
  • 5.4.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.4.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.5 ESØ
  • 5.5.1 Resume
  • 5.5.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.5.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.5.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.6 Feltengård
  • 5.6.1 Resume
  • 5.6.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.6.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.6.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.7 Forlev
  • 5.7.1 Resume
  • 5.7.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.7.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.7.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.8 Fårup
  • 5.8.1 Resume
  • 5.8.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.8.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.8.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.9 Glatved
  • 5.9.1 Resume
  • 5.9.2 Ejerforhold
  • 5.9.3 Data for deponiet
  • 5.9.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.9.5 Forslag til optimering
  • 5.9.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.10 Grindsted
  • 5.10.1 Resume
  • 5.10.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.10.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.10.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.10.5 Forslag til optimering
  • 5.10.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.11 Hedeland
  • 5.11.1 Resume
  • 5.11.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.11.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.11.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.12 Højer
  • 5.12.1 Resume
  • 5.12.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.12.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.12.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.13 Kåstrup
  • 5.13.1 Resume
  • 5.13.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.13.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.13.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.13.5 Forslag til optimering
  • 5.13.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.14 Måde
  • 5.14.1 Resume
  • 5.14.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.14.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.14.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.14.5 Forslag til optimering
  • 5.14.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.14.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.15 Noveren
  • 5.15.1 Resume
  • 5.15.2 Ejerforhold
  • 5.15.3 Data for deponiet
  • 5.15.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.15.5 Forslag til optimering
  • 5.15.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.16 Oudrup
  • 5.16.1 Resume
  • 5.16.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.16.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.16.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.16.5 Forslag til optimering
  • 5.16.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.17 Pillemark
  • 5.17.1 Resume
  • 5.17.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.17.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.17.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.18 Randers
  • 5.18.1 Resume
  • 5.18.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.18.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.18.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.18.5 Forslag til optimering
  • 5.18.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.18.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.19 Sandholt-Lyndelse
  • 5.19.1 Resume
  • 5.19.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.19.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.19.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.19.5 Forslag til optimering
  • 5.19.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.19.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.20 Sdr. Hostrup
  • 5.20.1 Resume
  • 5.20.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.20.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.20.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.20.5 Forslag til optimering
  • 5.20.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.21 Skodsbøl
  • 5.21.1 Resume
  • 5.21.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.21.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.21.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.21.5 Forslag til optimering
  • 5.21.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.22 Stige Ø
  • 5.22.1 Resume
  • 5.22.2 Ejerforhold
  • 5.22.3 Data for deponiet
  • 5.22.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.22.5 Forslag til optimering
  • 5.22.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.22.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.23 Tandskov
  • 5.23.1 Resume
  • 5.23.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.23.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.23.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.23.5 Forslag til optimering
  • 5.23.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.23.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.24 Ubberup
  • 5.24.1 Resume
  • 5.24.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.24.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.24.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.25 Viborg
  • 5.25.1 Resume
  • 5.25.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.25.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.25.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.26 Østdeponi
  • 5.26.1 Resume
  • 5.26.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.26.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.26.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

6 Nye Anlægsmuligheder

• 6.1 Fakse
  • 6.1.1 Resume
  • 6.1.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.1.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.1.4 Deponigas
  • 6.1.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.1.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.1.7 Estimeret CO₂ reduktion
  • 6.1.8 Økonomi
• 6.2 Gerringe
  • 6.2.1 Resume
  • 6.2.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.2.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.2.4 Deponigas
  • 6.2.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.2.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.2.7 Estimeret CO₂ reduktion
  • 6.2.8 Økonomi
• 6.3 Hvalsø (Stengårdens Deponi)
  • 6.3.1 Resume
  • 6.3.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.3.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.3.4 Deponigas
  • 6.3.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.3.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.3.7 Estimeret CO₂ reduktion
• 6.4 Lynge Eskildstrup
  • 6.4.1 Resume
  • 6.4.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.4.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.4.4 Deponigas
  • 6.4.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.4.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.4.7 Estimeret CO₂ reduktion
• 6.5 Skibstrup
  • 6.5.1 Resume
  • 6.5.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.5.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.5.4 Deponigas
  • 6.5.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.5.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.5.7 Estimeret CO₂ reduktion

Bilag 1

• Bilag 1.1. Driftsstatus for deponigasanlæg 2002
• Bilag 1.2. Driftsstatus for deponigasanlæg 2003
• Bilag 1.3. Driftsstatus for deponigasanlæg 2004

Bilag 2

• Bilag 2.1. Metan (CH₄) indvinding fra eksisterende deponier
• Bilag 2.2. CO₂ Reduktion ved indvinding fra eksisterende deponier

Bilag 3

• Bilag 3.1. Fremtidig CO₂ reduktion fra indvinding af deponigas
• Bilag 3.2. Fremtidig CO₂ reduktion fra 14 eksisterende anlæg
• Bilag 3.3. Fremtidig CO₂ reduktion ved optimering af 14 eksisterende anlæg

Bilag 4

• Bilag 4.1. Cash Flow Deponigasanlæg ved Edslev Deponi
• Bilag 4.2. Cash Flow Deponigasanlæg ved Måde Deponi
• Bilag 4.3. Cash Flow Deponigasanlæg ved Randers Deponi
• Bilag 4.4. Cash Flow Deponigasanlæg ved Sandholt-Lyndelse Deponi
• Bilag 4.5. Cash Flow Deponigasanlæg ved Stige Ø Deponi
• Bilag 4.6. Cash Flow Deponigasanlæg ved Tandskov Deponi

Bilag 5

• Bilag 5.1. Cash Flow Deponigasanlæg ved Fakse Deponi
• Bilag 5.2. Cash Flow Deponigasanlæg ved Gerringe Deponi
• Bilag 5.3. Cash Flow Deponigasanlæg ved Gerringe Deponi med tilskud

Forord

Denne rapport omhandler en undersøgelse af muligheder for optimering af eksisterende danske deponigasanlæg samt eventuelle muligheder for etablering af nye deponigasanlæg i Danmark. Herved vil en større mængde af den metan (CH₄), der ellers emitterer til atmosfæren, kunne indvindes og ved afbrænding konverteres til CO₂ og vand.

Da drivhuseffekten fra 1 tons CH₄ svarer til effekten af ca. 21 tons CO₂ vil en øget indvinding og destruktion af deponigas fra danske deponier, bidrage til at reducere Danmarks CO₂ manko, der ifølge regeringens klimaplan skal reduceres med 21 % i forhold til udledningen af drivhusgasser i 1990.

LFG Consult har i perioden september 2004 til januar 2005 udført undersøgelsen for Miljøstyrelsen. Samtlige danske deponigasanlæg er undersøgt og 14 af disse besøgt med henblik på undersøgelse af mulighederne for forbedringer af anlæggene, der kan medføre en optimering af gasindvindingen. 6 affaldsdeponier er desuden besøgt med henblik på eventuel etablering af nye deponigasanlæg. Den mulige CO₂ reduktion fra optimering såvel som fra nye anlæg, er estimeret for en fremtidig 5-årig periode.

Undersøgelsen har endvidere bestået i afholdelse af møder med en ERFA gruppe for deponigas, for at få genoptaget nogle aktiviteter denne gruppe varetog indtil 2002, bl.a. med indberetning og registrering af driftsdata fra anlæggene. Der er i samarbejde med denne gruppe og Vitus Bering Danmark (tidligere Ingeniørhøjskolen i Horsens) forberedt og planlagt en webside til indberetning af driftsdata i fremtiden. Websiden vil blive udarbejdet i forbindelse med et afgangsprojekt på IT-uddannelsen ved Vitus Bering.

Undersøgelsen er udført med stor velvilje og bistand fra ejerne af danske deponigasanlæg, der er repræsenteret ved ERFA gruppen, og desuden ejere af de deponier der er undersøgt for muligheden for etablering af nye deponigasanlæg. ERFA gruppen har i forbindelse med projektet været repræsenteret ved:

• Driftsleder Mogens Thude, Østdeponi a.m.b.a
• Driftsleder Tommy Falk-Petersen, Esø 90 i/s
• Driftsleder Egon Gindler, Måde deponi, Esbjerg

I forbindelse med websidens forberedelse har der været et samarbejde med Vitus Bering Danmark repræsenteret ved:

• Uddannelsesleder Jens Cramer Alkjærsig
• Studerende Bruno Lyngsø Madsen
• Studerende Henrik E. Emborg

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen og registreret under

j.nr. 4049-0016/04 med titlen: Optimering af gasindvinding på deponeringsanlæg i Danmark. Arbejdet er løbende blevet diskuteret i en følgegruppe bestående af COWI, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og DAKOFA.

Udførende:

H. C. Willumsen
LFG Consult Aps.

Sammenfatning og konklusioner

Sammenfatning

I affaldsdeponier med indhold af organisk materiale foregår en anaerob nedbrydning af affaldet med en gasproduktion til følge. Ca. 50 % af den producerede gas er metan (CH₄), der ved emission fra deponierne bidrager til drivhuseffekten. Af de såkaldte drivhusgasser i atmosfæren udgør CH₄ ca. 19 % og af denne mængde kommer ca. 8 % ved emission fra deponier, hvilket betyder, at ca. 1,5 % af drivhusgasserne kommer fra deponier.

For ca. 30 år siden begyndte man i USA at indvinde den producerede gas fra deponier, dels af miljømæssige årsager for at undgå lugt, m.v., og dels for at undgå eksplosioner fra udsivende gas, der i bestemte blandinger med atmosfærisk luft er eksplosionsfarlig. Samtidig begyndte også anvendelse af gassen til energiformål, da brændværdien svarer til ca. halvdelen af naturgas.

I dag er der ca. 1.200 deponigasanlæg i verden, hvorfra gassen udnyttes til energiformål. Fra disse indvindes der i alt ca. 13 milliarder m³ deponigas per år, der udnyttes til energiformål. Dette svarer til en indvinding på ca. 4,7 millioner tons CH₄/år, hvilket er ækvivalent til ca. 100 millioner ton CO₂/år, der ellers ville emittere til atmosfæren og bidrage til at øge drivhuseffekten.

I Danmark er der siden 1985 etableret 26 deponigasanlæg, der alle udnytter gassen til energiformål, primært i gasmotor/generator anlæg til produktion af el og varme, eller i kedelanlæg til produktion af varme. Fra disse anlæg blev der i år 2004 indvundet ca. 24 millioner m³ deponigas. Dette svarer til ca. 7.700 tons CH₄/år, hvilket er ækvivalent til ca. 160.000 ton CO₂/år.

I den danske klimastrategi kræves en reduktion i udledning af drivhusgasser på 21 % i forhold til udledningen i 1990. Ca. halvdelen bliver pålagt store selskaber, men den resterende del skal findes på anden vis. Det kan f.eks. være ved køb af CO₂ kvoter i udlandet, men det kan også være ved at begrænse udledning fra de områder i Danmark, der ikke er kvotebelagte som f.eks. affald og herunder emission af deponigas. Det betyder, at den gevinst i mindre emission af CH₄ fra deponier, der vil blive, såfremt der foretages en optimering af gasindvindingen fra eksisterende deponigasanlæg eller fra etablering af nye, vil kunne godskrives i klimaregnskabet.

Miljøstyrelsen har derfor med nærværende projekt ønsket en undersøgelse af mulighederne for en optimering af gasindvinding fra de eksisterende danske anlæg, og desuden en vurdering af potentialet ved eventuel etablering af nye deponigasanlæg. LFG Consult har i perioden september 2004 til januar 2005 udført undersøgelsen, der er beskrevet i nærværende rapport, som indeholder følgende afsnit:

• Forord
• Sammenfatning og konklusioner:
  • Et summarisk overblik over projektets indhold, samt konklusioner og resultater for de undersøgelser, der er udført i projektet.
• Summary and Conclusions:
  • En forkortet engelsk version af den danske sammenfatning og konklusion er gengivet.
• 1. Indledning:
  • Baggrund for projektet, dets formål, den danske klimaplan samt målgruppen er beskrevet. Desuden projektets udførelse kort gennemgået.
• 2. ERFA gruppe for deponigas:
  • En beskrivelse af ERFA gruppen for deponigasanlæg i Danmark, der med støtte fra Energistyrelsen, afholdt møder og indberettede månedlige driftsresultater fra anlæggene. Efter at støtten bortfaldt i 2002, har det ikke været muligt at opretholde aktiviteterne, men med dette projekt forsøges aktiviteterne opstartet igen.
• 3. Webside for deponigasanlæg i Danmark:
  • En webside for indberetning af driftsdata beskrives, idet en sådan gennem projektet forberedes udført som et afgangsprojekt på Vitus Bering i Horsens (tidligere Ingeniørhøjskolen i Horsens).
• 4. Internationalt samarbejde:
  • En kort beskrivelse af de muligheder, der er undersøgt for et eventuelt internationalt samarbejde om fælles webside for driftsresultater.
• 5. Optimering af eksisterende deponigasanlæg:
  • Samtlige danske deponigasanlæg er beskrevet, og 14 af disse er besøgt og beskrevet yderligere, samtidig med undersøgelser og forslag til ændringer, der kan give en optimering af gasindvindingen fra disse deponier. CO₂ reduktionen fra gasindvindingen er estimeret.
• 6. Nye anlægsmuligheder:
  • Her er beskrevet 6 eksisterende deponier uden gasindvinding, der er besøgt og undersøgt med henblik på eventuel etablering af nye deponigasanlæg. CO₂ reduktionen fra en eventuel gasindvinding er estimeret.

Konklusion

I Danmark findes i år 2004 i alt 26 deponigasanlæg, hvorfra der fra de enkelte indvindes mellem 30 og 700 m³ deponigas/time, hvilket giver en årlig indvinding på i alt ca. 24 millioner m³ deponigas. Gassen anvendes til energiformål primært som brændstof i gasmotor/generator anlæg med el- og varmeproduktion eller for nogle anlægs vedkommende kun el-produktion. Fra enkelte anlæg anvendes gassen som brændsel i et gasfyret kedelanlæg til opvarmning.

I Bilag 1 findes driftsdata for anlæggenes produktion for årene 2002 – 2004. I nedenstående tabel er en oversigt over de eksisterende danske deponigasanlæg i 2004.

Tabel med eksisterende danske deponigasanlæg med resultater fra 2004

I Bilag 2 findes endvidere en oversigt over gasproduktionen fra de år, hvor der er registreret data fra de enkelte anlæg. Desuden er der i samme bilag beregnet den CO₂ reduktion der er opnået gennem årene ved indvinding af deponigassen, idet der regnes med, at hele den indvundne mængde ellers ville emittere fra deponiet og bidrage til drivhuseffekten. For 2004 udgør dette i alt ca. 160.000 tons CO₂.

Af de 26 eksisterende anlæg er 14 besøgt, og sammen med anlægsejere og driftspersonale er der fundet frem til adskillige forslag, der vil kunne optimere mange af anlæggene, og dermed øge gasindvindingen. De specifikke forslag er beskrevet ved de enkelte anlæg i afsnit 5, men typisk foreslåede ændringer er nævnt i følgende punkter:

• Efterhånden som deponierne bliver ældre og gasproduktionen aftager, ses med tiden også en nedgang i gaskvaliteten, der ofte bliver for ringe til, at en gasmotor kan køre på det, hvorfor en del anlæg kun kører nogle timer ad gangen og så stoppes, idet kvaliteten da normalt øges igen efter nogle timers stop. Det foreslås derfor, at de anvendte gasmotorer skal have ændret styringen, så de eventuelt kan køre på en lavere CH₄ procent. Men i nogle tilfælde er dette ikke nok, og der må findes en anden løsning for anvendelse af gassen. En mulighed der foreslås for nogle anlæg er, at udskifte gasmotoren med en Dual-Fual motor, der kan køre på både diesel og biogas. Motoren bruger da under alle omstændigheder en vis mængde dieselolie, men det betyder samtidig, den vil køre uanset, hvor ringe gaskvaliteten er.
• Ved nogle deponier kan der være stor forskel på gaskvaliteten i forskellige områder på grund af forskellig alder eller omsætning af affaldet. Ved enkelte anlæg foreslås derfor at samle ledninger fra gasboringer, der giver en god gaskvalitet i ét system, som kan være det eksisterende, og boringer med en dårlig kvalitet samles i et andet system. Herved kan den dårlige gas anvendes i et udnyttelsesanlæg beregnet for en ringere gaskvalitet.
• Etablering af supplerende boringer eller vandrette faskiner til indvinding af gas.
• Indvinding af gas fra perkolatbrønde.
• Etablering af vandlænsningssystem, der kan anvendes til tømning af boringer for opstuvet vand, der i nogle tilfælde nedsætter eller helt hindrer gasindvindingen.
• Etablering af vandudladere på vandrette ledninger der på grund af sætninger har fået lunker, hvor kondens samler sig, og forhindrer eller besværliggør gasindvinding. I nogle tilfælde anbefales i stedet at returblæse gas i de vandrette ledninger for bagskylning af den opstuvede kondensat.
• Etablering af flowmetre eller på anden måde mulighed for måling af gasflow fra de enkelte boringer.
• Kalibrering af gasanalyseinstrumenter.
• Kalibrering af gasflowmålere.
• Daglig kontrol og tjek af anlæg for at undgå længere perioder med ineffektiv gasindvinding.

Hvis de foreslåede forandringer skal gennemføres, vil de fleste kræve investeringer, der måske ikke umiddelbart vil blive foretaget, hvorfor det kan blive nødvendigt at finde virkemidler, der kan gøre det interessant at udføre investeringerne.

For anlæggene er den fremtidige CO₂ reduktion ved fortsat indvinding af gassen estimeret, og for de besøgte anlæg er det estimeret hvor stor CO₂ reduktionen vil blive, hvis de foreslåede ændringer udføres. Denne ekstra CO₂ reduktion er angivet i nedenstående tabel, og i Bilag 3 kan reduktionerne ses i detaljer.

Tabel med estimeret CO₂ reduktion ved optimering af 14 besøgte anlæg

I følgende figur er den fremtidige estimerede CO₂ reduktionen over en 8-årig periode vist for de besøgte anlæg ved uændret drift, og den ekstra reduktion der opnås ved optimering af anlæggene.

Figur med estimeret CO₂ reduktion ved gasindvinding og optimering af 14 besøgte anlæg.

For de 6 eksisterende deponigasanlæg, der giver den største CO₂ reduktion ved de foreslåede ændringerne, er økonomien undersøgt. For alle anlæggene viser økonomien en positiv nutidsværdi, hvoraf især 3 af disse viser en solid rentabilitet. Estimerede beregninger af cash flow findes i Bilag 4, men i nedenstående tabel er hovedtallene for investering, samlede indtægter og udgifter over perioden 2005 – 2012 og desuden forrentning af den investerede kapital såvel som nutidsværdien ved 6% rentefod.

Tabel der viser den estimere økonomi for de foreslåede ændringer.

Blandt andre eksisterende deponier, der ikke har et gasindvindingsanlæg, er 6 besøgt og mulighederne for etablering af deponigasanlæg undersøgt. En kort beskrivelse af et eventuelt anlæg er udført for 5 af disse inklusive en gasprognose for den forventede indvinding, og den deraf følgende CO₂ reduktion er estimeret. Ved et af deponierne viste de indsamlede data, at der ikke er potentiale for et anlæg. I nedenstående tabel er den estimerede CO₂ reduktion angivet for de 5 besøgte deponier.

Tabel med estimeret CO₂ reduktion ved etablering af 5 nye deponigasanlæg.

Af de 5 undersøgte muligheder er økonomien i 2 anlæg ligeledes undersøgt. Generelt vil det være svært at få deponiejere til at investere i deponigasanlæg uden støtte til en prøvepumpning, der kan verificere de estimerede gasmængder.

Såfremt den estimerede gasmængde er til stede, vil det ene anlæg netop have en positiv nutidsværdi, mens det andet har en negativ, dvs. der må findes virkemidler, der kan gøre det interessant at investere i et deponigasanlæg. En mere nøjagtig beregning af nutidsværdien ud fra den endelige investering og salgsindtægter, samt udgifter til drifts og vedligehold bør tilvejebringes efter en prøvepumpning. Beregninger af cash flow for de 2 anlæg findes i Bilag 5.

Virkemidler til fremme af ændringer der kan optimere de eksisterende deponigasanlæg såvel som fremme etablering af nye, kan f.eks. være et direkte tilskud til investeringen, men det kunne også være et tilskud i lighed med ordningen fra JI (Joint Implementation) og CDM (Clean Development Mechanism) projekter, hvor der betales et nærmere defineret tilskudsbeløb pr. tons CO₂ reduktion, der sker ved indvinding og afbrænding af CH₄ fra deponiet. Denne metode er demonstreret i Bilag 5, hvor det ses at der kræves et tilskud på 120,- kr./tons CO₂ for at der fås en positiv nutidsværdi for det ene anlæg.

Summary and conclusions

Summary

In landfills which contain organic material an anaerobic decomposition takes place, and landfill gas (LFG) is produced. The LFG contains approximately 50 % of methane (CH₄), which contributes to the greenhouse effect when emitted from the landfill. Approximately 19 % of the greenhouse gases in the atmosphere are CH₄ and approx. 8 % of these are emissions from landfills, which means that roughly 1.5 % of the global warming are related to emissions from landfills.

For environmental reasons and explosion risks, extraction of LFG was started 30 years ago in the USA. At the same time utilization of LFG for energy purposes was started, as the calorific value is approximately half that of natural gas. Worldwide approximately 1,200 LFG plants are utilizing the LFG for energy purposes today. Of these, roughly 13 billion m³ of LFG are recovered per year, which means that it no longer contributes to the greenhouse effect, but prevents emission of an equivalent of roughly 100 million tonne CO₂ per year.

In Denmark 26 LFG plants have been established since 1985 from which the gas is utilized for energy in gas engine/generator units for CHP production (Combined Heat and Power) or only power production. In some cases the LFG is used in gas burners in connection to boilers for district heating systems. 24 million m³ of LFG was recovered in 2004, which is equivalent to a CO₂ reduction of 160,000 tonnes of CO₂/year.

According to the Danish Climate Strategy, Denmark is to reduce greenhouse gas emissions by 21 % compared to emissions in 1990. Large companies must take care of approximately 50 % of the reduction, and the other 50 % is to be purchased as CO₂ quotas abroad or found from other domestic sources. One of the possibilities is to optimize the extraction of LFG from existing LFG plants or establish new LFG plants on landfills where an extraction system is not required.

The Danish Environmental Protection Agency (Danish EPA) has therefore decided to carry out an investigation of the possibility for optimizing LFG extraction and establishing LFG plants. During the period from September 2004 and until January 2005 LFG Consult has made this investigation, which is presented in the present report.

The report includes the following sections:

• Summary and Conclusion:
  • An overview of the project and the conclusions and results from the investigation.
• Introduction:
  • Background for the project, the aims of the project, the Danish Climate Strategy and the target group are described.
• ERFA Group for LFG (group of operation managers from the individual LFG plants):
  • A description of a group of primarily O&M managers who have until year 2002 exchanged experience and reported monthly operation result from the Danish LFG plants. The intention is to start up these activities again.
• Website for LFG plants in Denmark:
  • Prepare a new website for monthly reporting data for gas extraction and energy production from the plants. The website will be made by students as their final examination project at the Technical College at Horsens.
• International Cooperation:
  • A short description of the possibility for cooperation about a website for plant operation data.
• Optimizing of existing LFG plants in Denmark:
  • All existing Danish LFG plants are described. 14 of these are visited and investigated, and suggestions for optimizing of the gas extraction are described. The resulting extra CO₂ reduction is estimated.
• New possibilities for LFG plants in Denmark:
  • 6 existing landfills are selected and visited with a view to possible establishment of LFG plants for further CO₂ reduction from Danish landfills.

Conclusion

In 2004 Denmark had a total of 26 LFG plants. From the individual plants between 30 and 700 m³ of LFG are extracted per hour, which results in extraction of approximately 3,700 m³/h or 24 million m³ in total per year. This corresponds to 160,000 tonnes of CO₂ reduction of the contribution to the greenhouse effect, assuming that the total gas amount would be emitted from the landfill if no LFG extraction took place. The total electricity production is 36,000 MWh, and the heat production 38,000 MWh for 2004.

In Annex 1 the details of the production and operation data for year 2002 – 2004 can be found. In Annex 2 gas production and the corresponding CO₂ reduction are shown for all the years where registration for the individual plants has taken place.

For the 14 LFG plants visited and investigated, suggestions for optimizing the extraction are made in collaboration with the operation managers at the plants. Some typical suggestions are mentioned in the following:

• When the landfill gets old the gas quality decreases, and in some cases it is so low that it can no longer operate a gas engine. In some cases the LFG plant is stopped for some hours or a day before starting up again, when the quality normally increase after some hours. As a result of this on-off situation, a lot of gas is not extracted, but emitted to the atmosphere. A possible solution is to change the use of the LFG in another system, for example a Dual-Fuel engine, which uses a mix of diesel oil and gas. This mix allows gas of a poor quality, and, yet continuous operation. Some of the existing gas engines can probably also be adjusted to a lower gas quality, even though they cannot operate on the same very low quality as a Dual-Fuel engine.
• In some landfills the quality varies a lot in different areas, and therefore it is suggested to connect all the wells with a good quality into one system, and the other with a bad quality into another system. Then each of the systems can be used for different utilization systems or purposes.
• Establishment of supplementary gas wells and/or horizontal fascines for gas extraction.
• Extraction of gas from the leachate system.
• High water level in the well can prevent gas extraction and must be removed with water pumps.
• Installation of condensate trap at low points on horizontal gas pipelines, to ensure that condensate does not hamper the gas extraction.
• Installation of flow meters or other measurement systems on the gas pipes from the individual wells.
• Calibration of gas analyses and gas flow meters.
• Daily control of the LFG plant to avoid longer periods with inefficient operation and extraction at the plant.

Most of the suggestions will require new investments, of which many probably will not be done without some means of economic support or other initiatives that can make it interesting for the owners to invest in improvements for optimizing the plants.

The future CO₂ reduction resulting from the suggested improvements for the 14 visited plants is estimated. In Annex 3 the details for the CO₂ reduction from the plants are shown over a five year period from 2005 to 2012. The total yearly reduction from the improvement of the plants is between 24,000 and 44,000 tonnes of CO₂.

The economy for six of the visited plants is estimated, and a cash flow sheet can be seen in Annex 4. All of these have a positive Net Present Value (NPV).

Among other existing Danish landfills without LFG plants, six were visited, and for five of these the possibility for establishing an LFG plant is investigated. The total yearly CO₂ reduction from extraction of LFG is estimated to be between 20,000 and 31,000 tonnes of CO₂.

The economy for two of the new LFG plants is estimated, and a cash flow sheet is presented in Annex 5. One of the plants will have a positive NPV after ten years, but the other plants need economic support to have a positive NPV. If the support is given for the Emission Reduction (ER), it requires approximately 120 DKK/tonne CO₂ to give a positive NPV. In general, it will be difficult to start up new plants without a test pumping to verify the gas prognoses for the LFG extraction. The test pumps probably needs a great deal of economic support to be executed.

1 Indledning

• 1.1 Baggrund
• 1.2 Formål
• 1.3 Den danske klimaplan
• 1.4 Målgruppe
• 1.5 Projektudførelse
  • 1.5.1 ERFA Gruppe for deponigasanlæg
  • 1.5.2 Anlægsbesøg og undersøgelser
  • 1.5.3 Forberedelse af webside for deponigasanlæg i Danmark
  • 1.5.4 Internationale samarbejdsmuligheder om informationsudveksling
  • 1.5.5 Rapportering

1.1 Baggrund

Der er gennem de seneste 20 år etableret 26 deponigasanlæg i Danmark, der alle indvinder gassen og anvender den til energiformål, primært som brændstof i et motor/generatoranlæg, eller som brændsel i kedelanlæg for opvarmning af f.eks. fjernvarmesystemer.

Driften af anlæggene foretages i nogle tilfælde af personale med en driftsmæssig uddannelse og baggrund, hvor andre anlæg måske drives af personale der har størst erfaring og ekspertise i driften af selve deponiet, hvorfor der ikke i alle tilfælde er oparbejdet den fornødne viden til at forestå en optimal drift af et deponigasanlæg. Der kan derfor let opstå situationer, hvor anlæggene ikke indvinder så meget gas som de kunne ved en optimeret drift af disse.

Der har fra 1997 til 2002 eksisteret en ERFA gruppe bestående primært af driftsfolk fra de enkelte anlæg, hvor disse mødtes og udvekslede driftserfaringer et par gange årligt. Desuden indberettede de månedlige resultater, idet det dog kun var de sidste par år, at alle anlæg var med i indberetningen. For driftspersonalet var det en stor fordel at mødes og udveksle erfaringer, og af stor værdi at kunne følge med i de månedlige resultater fra andre anlæg, hvorved disse kunne sammenlignes med egne resultater. Det betød generelt en bedre og mere optimal drift af anlæggene.

Ved en gennemgang af de eksisterende deponigasanlæg med henblik på forbedringer eller ændringer der eventuelt kan give en yderligere optimering og øge gasindvindingen, kan dette nedbringe metan emissionen til atmosfæren og på denne måde bidrage til en yderligere CO₂ reduktionen i Danmark.

I forbindelse med en tidligere rapport fra 1998 om potentialet for deponigasanlæg i Danmark ^[1], er der udført en prioritering af de deponier, der ansås for at have en gasproduktion, der kunne overvejes indvundet til energiproduktion, eller indvundet af miljømæssige årsager herunder ændringer af drivhuseffekten. Ved en revurdering af disse muligheder såvel som vurdering af eventuelle andre deponier, kan nye anlæg med gasindvinding ligeledes bidrage til CO₂ reduktionen i Danmark.

1.2 Formål

Formålet med nærværende projekt er, at optimere indvinding af deponigas fra eksisterende deponigasanlæg i Danmark samt eventuel at øge antallet af gasanlæg i Danmark. Desuden at få et overblik over, hvorvidt styringsmekanismer eventuelt skal tages i anvendelse.

1.3 Den danske klimaplan

Den danske regerings klimastrategi kræver 21 % reduktion af drivhusgas-udledningen i forhold til år 1990. Dette betyder en årlig reduktion på 25 mio. tons CO₂. Godt halvdelen bliver det pålagt store selskaber at sørge for, som f.eks. el-selskaberne. Den resterende del skal findes på anden vis. Det meste er kvotebelagt, men nogle udledninger dog ikke, så som udledninger fra fast affald og herunder deponigas. Dvs. at hvis der kan findes yderligere reduktioner fra f.eks. emission af deponigas, enten ved optimering af eksisterende anlæg eller ved etablering af nye, vil dette kunne medregnes og godskrives i Danmarks klimaregnskab.

Der er forskellige andre muligheder for opfyldelse af klimastrategien, bl.a. køb af CO₂ kvoter i udlandet, og det kan f.eks. også være fra deponigasanlæg. Men for Danmark vil det bl.a. være et spørgsmål om, hvor vi får mest for de penge, vi under alle omstændigheder skal investere for at reducere drivhuseffekten.

Tabel 1.1 viser de forskellige drivhusgassers bidrag til drivhuseffekten. Tallene må anvendes med et forbehold på grund af en vis usikkerhed omkring størrelserne.

Tabel 1.1: Drivhusgasser.

Som det fremgår af tabel 2.1 bidrager CH₄ med en relativ stor andel til drivhuseffekten. The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPPC), har i 1992 estimeret en årlig CH₄ emission på ca. 360 millioner tons. Ved indvinding og afbrænding eller udnyttelse af deponigas til energiformål opnås en miljømæssig forbedring, eftersom IPPC regner med at 20-70 millioner tons forventes at komme fra affaldsdeponier.

Ifølge Energistyrelsens rapport fra maj 2001: ”Omkostninger ved CO₂-reduktion for udvalgte tiltag” udgør den totale emission i 2002 fra danske deponier 66.000 ton CH₄ svarende til 1,32 mio. CO₂ ækvivalenter. Da Danmarks totale udledning er 70 mio. tons CO₂ udgør deponigas herved 1,88 %.

I forbindelse med emission til atmosfæren vil der normalt finde en oxidation af CH₄ sted, når den passerer gennem lossepladsens øverste jordlag. Forskellige undersøgelser tyder på, at der i gennemsnit vil ske en 10 procents reduktion af CH₄ emissionen ved oxidation, men der mangler bedre dokumentation for at verificere, hvor stor en del der rent faktisk bliver oxideret.

1.4 Målgruppe

Målgruppen er ejere af deponeringsanlæg så som kommuner og affaldsselskaber. Desuden de private firmaer der arbejder med etablering og eventuel drift af lossepladsgasanlæg.

1.5 Projektudførelse

Projektet er gennemført i perioden fra september 2004 til januar 2005 ved afholdelse af møde med ERFA gruppen for deponigasanlæg, besøg og gennemgang af 14 eksisterende deponigasanlæg, besøg og gennemgang af 6 potentielle deponier, forberedelse af webside til registrering af driftsdata fra deponigasanlæg i Danmark samt undersøgelse af muligheder for internationalt samarbejde om registrering af driftsresultater. Desuden rapportering inklusive beregninger og estimering af mulig fremtidig CO₂ reduktion ved indvinding af deponigas fra eksisterende deponier og eventuelle nye anlæg.

1.5.1 ERFA Gruppe for deponigasanlæg

Samtlige deponigasanlæg i Danmark blev kontaktet for at vurdere interessen for deltagelse i et møde i ERFA gruppen igen. Gruppen har ikke haft nogen aktiviteter siden i starten af 2003. Der var stor interesse for deltagelse, og et møde afholdtes i september 2004.

Gruppen blev på mødet orienteret om nærværende projekt og Miljøstyrelsens interesse i, at der indvindes så meget gas som muligt fra de danske deponier, for at begrænse emission af CH₄ til atmosfæren, med henblik på CO₂ reduktion. Desuden blev planerne om en webside til inddatering af driftsdata præsenteret og diskuteret, og der var enighed om fortsættelse af projektet som et afgangsprojekt for IT-studerende ved Vitus Bering i Horsens. Med hensyn til websiden, blev der også givet tilsagn om inddatering af driftsdata, når siden er klar. På mødet blev der også orienteret om deponigasanlæggenes driftssituation p.t.

Der blev endvidere givet udtryk for interesse i at fortsætte aktiviteterne i ERFA gruppen, og der blev aftalt et nyt møde i foråret 2005, hvor websiden vil blive præsenteret, og hvor mulighederne for økonomiske midler til videreførelse af ERFA gruppen og dens aktiviteter vil blive diskuteres.

1.5.2 Anlægsbesøg og undersøgelser

I perioden oktober og november 2004 blev 14 eksisterende deponigasanlæg besøgt med henblik på vurdering af mulighederne for optimering af gasindvinding. Anlæggene blev gennemgået med driftspersonalet, data for årlig gasindvinding og energiproduktion blev indsamlet, målinger og analyser blev udført og eventuelle forslag til optimering af gasindvinding blev drøftet.

I tabel 1.2 er alle eksisterende deponigasanlæg i Danmark vist med angivelse af aktuel gasindvinding og energianvendelse. Af tabellen fremgår ligeledes, hvilke anlæg der er besøgt i forbindelse med projektet og hvilke der er kort beskrevet ud fra tidligere informationer, hvorfra estimering af fremtidig CO₂ reduktion er foretaget.

Tabel 1.2: Eksisterende besøgte deponigasanlæg i Danmark.

Efter besøgene er de aktuelle CO₂ reduktioner fra de enkelte anlæg beregnet, tillige med en prognose for den fremtidige CO₂ reduktion, hvis anlæggene kører videre som nu, og hvis anlæggene får udført ændringer, der kan øge gasindvindingen. Af tabel 1.3. fremgår de årlige CO₂ reduktioner.

Tabel 1.3: Estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende deponigasanlæg samt ved ændringer der optimerer anlæggene.

I december 2004 blev 6 eksisterende deponier besøgt med henblik på vurdering af mulighederne for eventuel etablering af et deponigasanlæg. Nogle af disse deponier var med i undersøgelsen i rapporten 1 fra 1998 og en del informationer indsamlet på dette tidspunkt. Andre deponier er udvalgt efter en revurdering af situationen. Informationer om deponiernes størrelse, affaldsmængde og -sammensætning blev indsamlet og gennemgået med driftspersonalet ved besøgene, og i nogle tilfælde blev der tillige udført målinger og analyser.

En oversigt over de besøgte deponier kan ses i tabel 1.4. I tabellen er anført den deponerede affaldsmængde og deponiets driftsperiode fremgår ligeledes.

Tabel 1.4: Besøgte eksisterende deponier i Danmark

Efter besøgene er der udført prognoser for en mulig gasindvinding fra de enkelte deponier, samt den energimængde der kan produceres, hvis gassen udnyttes til energiformål. Desuden er den fremtidige CO₂ reduktion estimeret, såfremt der etableres et deponigasanlæg.

I beregningerne for både de eksisterende deponigasanlæg og eventuelle nye, er der regnet med, at hele den indvundne gasmængde ellers ville emittere fra deponiet og bidrage til drivhuseffekten. Der er altså ikke fratrukket den del af metanen der eventuel bliver oxideret i deponiets toplag. Som nævnt tidligere i punkt 1.3 er der undersøgelser der peger på, at der i gennemsnit sandsynligvis oxideres ca. 10 % af metanen på denne måde, men da dette er usikkert, er det ikke taget med i beregningerne i denne rapport. Til gengæld er den CO₂ besparelse, der vil være ved, at deponigassen erstatter fossil brændsel heller ikke taget til indtægt. Dette udgør normalt også omkring 10 %, hvorfor disse 2 i princippet ophæver hinanden, men er altså ikke indregnet i rapportens beregninger.

1.5.3 Forberedelse af webside for deponigasanlæg i Danmark

Som forberedelse til en webside for deponigasanlæg i Danmark, er der afholdt møder med ERFA gruppen for at definere, hvilke data websiden skal indeholde og dermed også, hvilke driftsdata der skal inddateres fra de enkelte anlæg.

Dernæst er der afholdt møder mellem ERFA gruppen og studerende ved IT-ingeniør uddannelsen på Vitus Bering i Horsens (tidligere Ingeniørhøjskole i Horsens). De studerende skal udføre en webside for ERFA gruppen i forbindelse med et afgangsprojekt i foråret 2005.

1.5.4 Internationale samarbejdsmuligheder om informationsudveksling

I projektfasen er det undersøgt, hvorvidt der kunne være mulighed for et internationalt samarbejde, hvis der i andre lande findes databaser med driftsdata for deponigasanlæg. Via mangeårige kontakter til firmaer, universiteter, myndigheder, m.v., har LFG Consult tidligere undersøgt sådanne muligheder, men for at revurdere situationen har der i forbindelse med andre møder været kontakt til EPA (Environmental Protection Agency) i USA, der har indsamlet data for deponigasanlæg. Det viser sig dog ikke at være driftsdata som det ønskes i det danske system.

1.5.5 Rapportering

Projektet afsluttes med nærværende rapport, der belyser mulighederne for optimering af gasindvinding fra eksisterende deponigasanlæg såvel som muligheder for eventuel etablering af nye deponigasanlæg. I forbindelse med disse anlæg er det fremtidige potentiale for CO₂ reduktion fra de undersøgte anlæg estimeret, hvilket giver et billede af de muligheder sådanne løsninger kan bidrage med, i forbindelse med Danmarks opfyldelse af kravene i den danske klimastrategi og Kyoto aftalen.

2 ERFA Gruppe for deponigas

• 2.1 ERFA Gruppe
• 2.2 Dataindsamling

Med støtte fra Energistyrelsen blev der fra 1997 til slutningen af 2002 indsamlet driftsdata fra deponigasanlæggene i Danmark og desuden blev der dannet en ERFA Gruppe for deponigasanlæggene.

2.1 ERFA Gruppe

I 1999 blev der dannet en ERFA Gruppe for deponigas i Danmark, hvor primært driftsledere for deponigasanlæg i Danmark mødtes 1 – 2 gange årligt til uformelle drøftelser og erfaringsudveksling om etablering og drift af deponigasanlæg.

Møderne blev afholdt hos et af de eksisterende deponigasanlæg, hvor der om formiddagen normalt var faglige indlæg samt orientering om de enkelte anlæg og i den forbindelse almindelig erfaringsudveksling. Om eftermiddagen blev deponigasanlægget præsenteret og besigtiget, hvorved kendskabet til forskellige anlægstyper og teknikker blev udbredt til en større gruppe.

Da støtten fra Energistyrelsen til sekretariatsfunktionerne ophørte med udgangen af 2002, gik ERFA gruppen i en slags ”hvileposition” med henblik på eventuel videreførelse senere.

I forbindelse med nærværende undersøgelse bevilgede Miljøstyrelsen støtte til, at ERFA gruppen afholdt et møde i oktober 2004, hvor indsamling af driftsdata for de seneste år, samt eventuel fremtidig dataindsamling ved indrapportering til en database, såvel som ERFA gruppens videreførelse, skulle drøftes.

2.2 Dataindsamling

Allerede fra 1997 blev der med støtte fra Energistyrelsen finansierede et sekretariat, der indsamlede månedlige driftsdata for de enkelte deponigasanlæg i det meste af perioden indtil udgangen af år 2002.

Driftsdata for gas- og energiproduktion, metan procent og eventuelle driftsmæssige forstyrrelser blev indrapporteret på skemaer til sekretariatet, der da samlede disse i et enkelt skema, som indeholdt driftsresultater fra samtlige anlæg for en enkelt måned. Skemaet blev rundsendt til alle i ERFA gruppen, så udviklingen kunne følges for samtlige de anlæg, der indleverede data. I starten var det kun få anlæg der afleverede data, men til slut indleveredes driftsdata fra næsten alle anlæg.

I forbindelse med nærværende projekt er der indsamlet månedlige driftsdata fra alle anlæg for årene 2002, 2003 og 2004. De månedsvise data er summeret til årlige driftsresultater, der kan ses i Bilag 1. Disse skemaer indeholder nogenlunde de samme informationer som de der tidligere blev indberettet på.

3 Webside for deponigasanlæg i Danmark

• 3.1 Inddata fra anlæg
• 3.2 Websidens indhold

Indtil udgangen af 2002 har de enkelte deponigasanlæg indsendt et udfyldt skema med månedlige registreringer af gas- og energiproduktionen fra de enkelte anlæg. I forbindelse med nærværende projekt er disse registreringer blevet opdateret for de seneste år til og med 2004.

Til afløsning af dette indberetningssystem ønsker ERFA Gruppen udført en webside, hvor driftsdata kan inddateres månedlig, hvilket vil gøre registreringen hurtigere og mere effektiv end ved at notere det i skemaer, der skal indsendes.

I nærværende projekt indgår forberedelsen af en webside, som studerende ved IT-ingeniør uddannelsen på Vitus Bering i Horsens (tidligere Ingeniørhøjskolen i Horsens) udarbejder i forbindelse med et afgangsprojekt i foråret 2005. Der er afholdt møder mellem ERFA gruppen og de studerende for fastlæggelse af ønsker og muligheder for websiden. I det følgende er beskrevet hvilke data der tænkes indberettet, samt hvorledes data behandles og præsenteres på websiden.

3.1 Inddata fra anlæg

Med udgangspunkt i de tidligere indberetningsskemaer er omfanget af indberetningen diskuteret på et møde mellem repræsentanter for ERFA gruppen og de studerende samt studievejlederen fra Vitus Bering. Ved et senere møde mellem hele ERFA gruppen og de studerende, blev deres oplæg til websiden præsenteret og diskuteret.

Det aftaltes at følgende grunddata indberettes for hvert anlæg:

• deponiets navn
• etableringsår for deponigasanlægget
• affaldsmængde i tons, hvorfra gasindvinding foretages
• indvindingsområde i ha., hvorfra gasindvinding foretages
• ca. andel af dagrenovation i %
• el-effekt i kW fra generator, hvis deponigassen udnyttes til el-produktion
• varme-effekt i kW fra varmeveksler, hvis spildvarmen fra f.eks. en gasmotor udnyttes til varmeproduktion
• varme-effekt i kW fra kedelanlæg, hvis deponigassen udnyttes til varmeproduktion
• som en separat præsentationsside udføres en kort beskrivelse af de enkelte anlæg, svarende til ca. en A4 side inklusive 1 - 2 billeder fra anlægget

Desuden aftaltes at følgende data skal indrapporteres månedlig fra de enkelte anlæg:

• gasproduktion i m³/måned
• gaskvalitet i form af gennemsnitlig CH₄ % over måneden
• el-produktion i kWh/måned
• varme produktion i kWh/måned
• driftstimer/måned
• specielle erfaringer, uheld eller andre informationer der kan forbedre anlæggenes muligheder for en optimal drift.

Indberetningen foretages fra de enkelte anlæg, idet websiden åbnes på Internettet og den enkelte bruger kan da med et brugernavn og et password logge sig ind på den side der vedrører indberetning fra det specifikke anlæg. Inddatering kan ske fra en almindelig computer eller en bærbar, og endelig kan det også ske via en mobil telefon med GPRS. Systemets netværk er vist i følgende figur 3.1.

Figur 3.1: Oversigt over netværksarkitektur for kommunikation via Internettet.

De indberettede data skal også kunne anvendes til andre og nuværende indberetninger, der kræves af det offentlige, som f.eks. amt, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, m.v.

Miljøstyrelsen har netop ladet udarbejde en internetside kaldet ERISDA til indberetning af data fra lossepladser, der i øjeblikket er i en testfase. ERISDA er primært udarbejdet med henblik på de parametre der skal tages i betragtning, når der skal registreres og indberettes i henhold til affaldsdirektivet, men ikke specielt med henblik på de energimæssige parametre i et lossepladsgasanlæg, såvel som de resultater og sammenligninger, der vil kunne hjælpe med en optimering af lossepladsgasanlæggenes drift. Desuden ejes og drives en del deponigasanlæg af private virksomheder eller energiselskaber, der ikke har umiddelbart interesse i de forholdsvis store datamængder på affald, grundvand, osv., der findes i ERISDA, men kun på data vedrørende deponigasanlæggene, og disse vil være mere overskuelige i et system af mindre omfang.

Websiden for deponigasanlæggene vil blive forberedt så det har et linksystem, der eventuelt senere kan tilkobles f.eks. ERISDA, så de indtastede data der ønskes overført til ERISDA automatisk vil blive overført, og omvendt de data der eventuelt indtastes via ERISDA vedrørende deponigas vil kunne videresendes til websiden for deponigas.

3.2 Websidens indhold

Når driftsdataene er indberettet bliver de gemt i en database, hvor der automatisk udregnes forskellige værdier for det enkelte deponi, såvel som overordnede værdier for de danske anlæg der er tilknyttet websiden. Dataene kan herefter ”klikkes” frem på websiden, enten i grafisk form som kurver og diagrammer eller i numerisk form, hvor dataene er opstillet i tabeller. Dataene kan være aktuelle eller historiske data fra anlæggene.

Ud over de indtastede data der er anført i ovenstående punkt 3.1. vil websiden bl.a. indeholde:

• gasindvinding i m³/h
• metanindvinding i m³/h
• gasproduktionsraten i m³ deponigas/tons affald/år
• el-produktion i kWh/m³ deponigas
• varme produktion i kWh/m³ deponigas
• gasindvinding i m³/år
• el-produktion i MWh/år
• varme produktion i MWh/år

Ud fra de krav der er stillet fra ERFA gruppen, vil den overordnede struktur i websiden være som vist i figur 3.2.

Figur 3.2: Struktur for Websiden.

Efter de foreløbige planer skal siden være tilgængelig for alle interesserede på Internettet, hvor beskrivelser af anlæggene kan læses, udvalgte kurver og data med resultater kan ses, adresser og kontaktpersoner kan findes, osv. ERFA gruppens medlemmer kan via et brugernavn og et password gå længere ind i systemet, og de enkelte ejere af deponigasanlæg kan gå ind på deres egne sider, hvor indtastning af data foretages.

Som et eksempel på en præsentation fra websiden af gasindvindingen over årene fra et af deponigasanlæggene, viser figur 3.3., hvorledes en sådan præsentation kan se ud.

Figur 3.3: Eksempel på præsentation fra websiden.

4 Internationalt samarbejde

Såfremt et internationalt samarbejde om registrering af driftsdata fra deponigasanlæg blev etableret, ville der blive adgang til at følge data på mange anlæg og sammenligne disse med egne resultater. Samtidig ville der fås et indblik i, hvad der sker på området såvel som en større indsigt driften, der i den sidste ende kan hjælpe den enkelte anlægsejer til en mere optimal drift på sit anlæg. Eventuelle muligheder for et internationalt samarbejde om registrering og optimering af deponigasanlæg ved udveksling af informationer og driftsdata, er derfor overordnet vurderet i forbindelse med dette projekt.

Gennem en del år har LFG Consult med mellemrum forsøgt at indsamle informationer om deponigasanlæg worldwide. Sidst i forbindelse med et indlæg på Sardinia 2003 ^[2], og en artikel i 2004 i ISWA's magasin ^[3]. I figur 4.1 ses den sidste opgørelse af deponigasanlæg fra ^[2].

Figur 4.1: Antal deponigasanlæg etableret per år og total^[2].

Bl.a. i den forbindelse med disse opgørelser har der gennem en årrække været kontakt til forskellige kilder i de fleste lande der har lossepladsgasanlæg.

Der er desværre ikke mange lande, der har en samlet oversigt over deres anlæg samt anlæggenes gas- og energiproduktion. En af de få er Environmental Protection Agency (EPA) i USA, som har en database over US anlæg. Det er tilsyneladende også det eneste sted hvor en systematisk, men alligevel frivillig registrering finder sted. Det er dog ikke er en løbende registrering af månedlige driftsdata, som ERFA gruppen i Danmark ønsker i sin database, hvorfor det umiddelbart ikke vil være særlig interessant med et samarbejde på dette område.

EPA i USA har på det sidste også startet et projekt de kalder ”The Methane to Markets Partnership Project”, hvor de forsøger at få et samarbejde med andre lande om nedbringelse af metan emission fra forskellige kilder, herunder deponier. Her vil man forsøge at registrere deponier, sandsynligvis for at få et overblik over, hvor der er et potentiale for deponigasanlæg. Selv om der også er lagt op til, at fremtidige deponigasanlæg skal indgå i registreringen, vil det sandsynligvis blive en tilsvarende registrering, som den EPA har for anlæggene i USA. Da dette projekt er i sin vorden, vil det heller ikke være egnet til et samarbejde om fælles registrering af driftsdata.

På lidt længere sigt vil der i forbindelse med CDM (Clean Development Mechanism) og JI (Joint Implementation) deponigas - projekternes måleprogrammer blive tilgang til nogle driftsdata, der sandsynligvis kan være interessante at følge, men dette kan til den tid f.eks. være i form af links til ERFA gruppens database.

5 Optimering af Eksisterende deponigasanlæg

• 5.1 Aunsøgård
  • 5.1.1 Resume
  • 5.1.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.1.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.1.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.2 Bobøl
  • 5.2.1 Resume
  • 5.2.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.2.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.2.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.3 Dybdal
  • 5.3.1 Resume
  • 5.3.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.3.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.3.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.3.5 Forslag til optimering
  • 5.3.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.4 Edslev
  • 5.4.1 Resume
  • 5.4.2 Ejerforhold
  • 5.4.3 Data for deponiet
  • 5.4.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.4.5 Forslag til optimering
  • 5.4.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.4.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.5 ESØ
  • 5.5.1 Resume
  • 5.5.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.5.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.5.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.6 Feltengård
  • 5.6.1 Resume
  • 5.6.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.6.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.6.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.7 Forlev
  • 5.7.1 Resume
  • 5.7.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.7.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.7.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.8 Fårup
  • 5.8.1 Resume
  • 5.8.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.8.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.8.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.9 Glatved
  • 5.9.1 Resume
  • 5.9.2 Ejerforhold
  • 5.9.3 Data for deponiet
  • 5.9.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.9.5 Forslag til optimering
  • 5.9.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.10 Grindsted
  • 5.10.1 Resume
  • 5.10.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.10.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.10.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.10.5 Forslag til optimering
  • 5.10.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.11 Hedeland
  • 5.11.1 Resume
  • 5.11.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.11.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.11.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.12 Højer
  • 5.12.1 Resume
  • 5.12.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.12.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.12.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.13 Kåstrup
  • 5.13.1 Resume
  • 5.13.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.13.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.13.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.13.5 Forslag til optimering
  • 5.13.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.14 Måde
  • 5.14.1 Resume
  • 5.14.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.14.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.14.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.14.5 Forslag til optimering
  • 5.14.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.14.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.15 Noveren
  • 5.15.1 Resume
  • 5.15.2 Ejerforhold
  • 5.15.3 Data for deponiet
  • 5.15.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.15.5 Forslag til optimering
  • 5.15.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.16 Oudrup
  • 5.16.1 Resume
  • 5.16.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.16.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.16.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.16.5 Forslag til optimering
  • 5.16.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.17 Pillemark
  • 5.17.1 Resume
  • 5.17.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.17.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.17.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.18 Randers
  • 5.18.1 Resume
  • 5.18.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.18.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.18.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.18.5 Forslag til optimering
  • 5.18.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.18.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.19 Sandholt-Lyndelse
  • 5.19.1 Resume
  • 5.19.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.19.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.19.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.19.5 Forslag til optimering
  • 5.19.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.19.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.20 Sdr. Hostrup
  • 5.20.1 Resume
  • 5.20.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.20.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.20.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.20.5 Forslag til optimering
  • 5.20.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.21 Skodsbøl
  • 5.21.1 Resume
  • 5.21.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.21.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.21.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.21.5 Forslag til optimering
  • 5.21.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
• 5.22 Stige Ø
  • 5.22.1 Resume
  • 5.22.2 Ejerforhold
  • 5.22.3 Data for deponiet
  • 5.22.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.22.5 Forslag til optimering
  • 5.22.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.22.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.23 Tandskov
  • 5.23.1 Resume
  • 5.23.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 5.23.3 Data for deponeringsanlægget
  • 5.23.4 Data for deponigasanlægget
  • 5.23.5 Forslag til optimering
  • 5.23.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion
  • 5.23.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg
• 5.24 Ubberup
  • 5.24.1 Resume
  • 5.24.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.24.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.24.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.25 Viborg
  • 5.25.1 Resume
  • 5.25.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.25.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.25.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion
• 5.26 Østdeponi
  • 5.26.1 Resume
  • 5.26.2 Data for deponeringsanlægget
  • 5.26.3 Data for deponigasanlægget
  • 5.26.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

I dette afsnit er samtlige 26 danske deponigasanlæg omtalt, idet dog kun 14 er undersøgt nærmere ved et besøg på anlæggene. Ved disse anlæg er eventuelle muligheder for en optimering undersøgt og drøftet med driftspersonalet.

For de øvrige 12 anlæg er potentialet for en optimering umiddelbart vurderet at være mindre, men der kan dog stadig være muligheder for ekstra gasindvinding fra en del af disse deponier, hvis alle anlæg undersøges på tilsvarende måde, som de der er besøgt.

I resumeet for hvert anlæg er anført, hvorledes gassen anvendes, og om anlægget er besøgt og undersøgt nøjere eller blot beskrevet ud fra indhentede data. Dernæst er ejerforhold og faktuelle data for deponiet og deponigasanlægget beskrevet. Kurver for gas- og energiproduktion er udført for de år, hvor sådanne data kunne fremskaffes. For de anlæg der er besøgt, er der udført undersøgelse af forhold omkring deponigas. Desuden udarbejdet en prognose for gasindvinding over årene såvel som en prognose for energiproduktionen over de næste 20 år og mulighederne for afsætning af denne. Endelig er CO₂ reduktionen estimeret for en fremtidig 5-årig periode fra år 2005 til 2009.

5.1 Aunsøgård

5.1.1 Resume

På Aunsøgård deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et decentralt kraftvarmeanlæg, der består af en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og spildvarmen til det lokale fjernvarmenet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Aunsøgård. I 2004 udgør CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg ca. 4.600 tons CO₂/år.

5.1.2 Data for deponeringsanlægget

5.1.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.1: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Aunsøgård deponi.

Figur 5.2: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Aunsøgård deponi.

5.1.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.3: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Ausøgård deponi.

5.2 Bobøl

5.2.1 Resume

På Bobøl deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et gasmotor/generator anlæg, der producerer elektricitet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Bobøl. I 2005 vil CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgøre ca. 1.600 tons CO₂/år.

5.2.2 Data for deponeringsanlægget:

5.2.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.4: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Bobøl deponi.

Figur 5.5: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Bobøl deponi.

5.2.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.6: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Bobøl deponi.

5.3 Dybdal

5.3.1 Resume

På Dybdal deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et gasmotor/generator anlæg, der producerer elektricitet.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 7 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 290 tons/år.

5.3.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

5.3.3 Data for deponeringsanlægget:

5.3.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.7: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlæg på Dybdal deponi.

Figur 5.8: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Dybdal deponi.

5.3.5 Forslag til optimering

5.3.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.9: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.4 Edslev

5.4.1 Resume

På Edslev deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et decentralt kraftvarmeanlæg, der består af en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og spildvarmen leveres til det lokale fjernvarmenet.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 100 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 3.900 tons/år.

5.4.2 Ejerforhold

5.4.3 Data for deponiet:

5.4.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.10: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Edslev deponi.

Figur 5.11: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Edslev deponi.

5.4.5 Forslag til optimering

5.4.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.12: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.4.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg:

5.5 ESØ

5.5.1 Resume

På ESØ deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et decentralt kraftvarmeanlæg, der består af en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og en mindre del af spildvarmen anvendes til affaldsselskabets kontorer og øvrige bygninger.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på ESØ. I 2004 udgør CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgør ca. 7.800 tons CO₂/år.

5.5.2 Data for deponeringsanlægget:

5.5.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.13: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på ESØ deponi.

Figur 5.14: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved ESØ deponi.

5.5.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.15: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved ESØ deponi.

5.6 Feltengård

5.6.1 Resume

På Feltengård deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og en mindre del af spildvarmen anvendes i deponiets bygninger.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Feltengård. I 2004 udgør CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgør ca. 1.700 tons CO₂/år.

5.6.2 Data for deponeringsanlægget:

5.6.3 Data for deponigasanlægget

5.6.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.16: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Feltengård deponi.

5.7 Forlev

5.7.1 Resume

På Forlev deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Forlev deponi. CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgør ca. 5.500 tons CO₂/år.

5.7.2 Data for deponeringsanlægget:

5.7.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.17: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Forlev deponi.

Figur 5.18: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Forlev deponi.

5.7.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.19: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Forlev deponi.

5.8 Fårup

5.8.1 Resume

På Fårup deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Fårup. I 2005 vil CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgøre ca. 180 tons CO₂/år.

5.8.2 Data for deponeringsanlægget:

5.8.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.20: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Fårup deponi.

Figur 5.21: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Fårup deponi.

5.8.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.22: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Fårup deponi.

5.9 Glatved

5.9.1 Resume

På Glatved deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et decentralt kraftvarmeanlæg, der består af en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og spildvarmen leveres til det lokale fjernvarmenet.

Deponigasanlægget, der er besøgt flere gange tidligere, blev gennemgået og drøftet på et møde med driftsledelsen og undersøgelser på anlægget indikerer, at der kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 75 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 2.800 tons/år.

5.9.2 Ejerforhold

5.9.3 Data for deponiet:

5.9.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.23: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlæg.

Figur 5.24: Årlig el- og varmeproduktion.

5.9.5 Forslag til optimering

5.9.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.25: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.10 Grindsted

5.10.1 Resume

På Grindsted deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et gasfyr ved en af kedlerne hos Grindsted Fjernvarmeværk.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 18 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 950 tons/år

5.10.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

5.10.3 Data for deponeringsanlægget:

5.10.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.26: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget ved Grindsted deponi.

Figur 5.27: Årlig varmeproduktion ved Grindsted deponi.

5.10.5 Forslag til optimering

5.10.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.28: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.11 Hedeland

5.11.1 Resume

På Hedeland deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Hedeland. I 2004 udgør CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgør ca. 900 tons CO₂/år.

5.11.2 Data for deponeringsanlægget

5.11.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.29: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Hedeland deponi.

Figur 5.30: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Hedeland deponi.

5.11.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.31: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Hedeland deponi.

5.12 Højer

5.12.1 Resume

På Højer deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Højer. I 2004 udgør CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg ca. 4.500 tons CO₂/år.

5.12.2 Data for deponeringsanlægget

5.12.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.32: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Højer deponi.

Figur 5.33: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Højer deponi.

5.12.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.34: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Højer deponi.

5.13 Kåstrup

5.13.1 Resume

På Kåstrup deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et decentralt kraftvarmeanlæg, der består af en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og en del af spildvarmen anvendes i affaldsselskabets forskellige bygninger ved deponiet.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 30 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 1.400 tons/år

5.13.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

5.13.3 Data for deponeringsanlægget:

5.13.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.35: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget ved Kåstrup deponi.

Figur 5.36: Årlig el- produktion ved Kåstrup deponi.

5.13.5 Forslag til optimering

5.13.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.37: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.14 Måde

5.14.1 Resume

På Måde deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et kraftvarmeanlæg, der består af en gasmotor/generator enhed. Kraftvarmeanlægget er placeret ved Ebjerg Kommunes rensningsanlæg, hvor den producerede elektricitet leveres til el-nettet og spildvarmen anvendes til opvarmning af rådnetankene på rensningsanlægget.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 75 m³ deponigas/h i 2005og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 3.600 tons/år

5.14.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

5.14.3 Data for deponeringsanlægget:

5.14.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.38: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Måde deponi.

5.14.5 Forslag til optimering

5.14.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.39: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.14.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg:

5.15 Noveren

5.15.1 Resume

På Noverens deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et decentralt kraftvarmeanlæg, der består af en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og en del af spildvarmen anvendes i affaldsselskabets forskellige bygninger og kontorer ved deponiet.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 33 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 1.600 tons/år.

5.15.2 Ejerforhold

5.15.3 Data for deponiet:

5.15.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.40: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget ved Noverens deponi.

Figur 5.41: Årlig el- produktion ved Noverens deponi.

5.15.5 Forslag til optimering

5.15.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.42: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.16 Oudrup

5.16.1 Resume

På Oudrup deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et decentralt kraftvarmeanlæg, der består af en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og spildvarmen leveres til det lokale fjernvarmenet i Vindblæs.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 9 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 450 tons/år

5.16.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

5.16.3 Data for deponeringsanlægget:

5.16.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.43: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget ved Oudrup deponi.

Figur 5.44: Årlig el- og varmeproduktion ved Oudrup deponi.

5.16.5 Forslag til optimering

5.16.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.45: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.17 Pillemark

5.17.1 Resume

På Pillemark deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Pillemark. Anlægget har ikke kørt over længere perioder, men hvis det eksisterende anlæg kommer i kontinuerlig drift, vil CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgør ca. 700 tons CO₂/år.

5.17.2 Data for deponeringsanlægget

5.17.3 Data for deponigasanlægget

5.17.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

5.18 Randers

5.18.1 Resume

Randers kommune har 2 deponier med gasindvinding, hvor deponigassen fra begge anvendes i det samme energi-udnyttelsesanlæg på kraftvarmeanlægget i Randers, hvor det indfyres i en af de store kedler sammen med øvrigt brændsel. Indvindingsanlæggene på Romalt og Suderholmen deponier er næsten identiske.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 75 m³ deponigas/h og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 3.700 tons/år.

5.18.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

5.18.3 Data for deponeringsanlægget:

5.18.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.46: Gasindvinding årligt og per driftstime for begge indvindingsanlæg i Randers.

Figur 5.47: Årlig el- og varmeproduktion fra begge deponigasanlæg i Randers.

5.18.5 Forslag til optimering

5.18.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.48: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.18.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg:

5.19 Sandholt-Lyndelse

5.19.1 Resume

På Sandholt Lyndelse deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et gasmotor/generator anlæg, der producerer elektricitet.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 135 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 4.500 tons/år.

5.19.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

5.19.3 Data for deponeringsanlægget:

5.19.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.49: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Sandholt Lyndelse deponi.

Figur 5.50: Årlig el-produktion fra deponigasanlægget på Sandholt Lyndelse deponi.

5.19.5 Forslag til optimering

5.19.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.51: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.19.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg:

5.20 Sdr. Hostrup

5.20.1 Resume

På Sdr. Hostrup deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et gasmotor/generator anlæg, der producerer elektricitet.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 30 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 1.000 tons/år.

5.20.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

5.20.3 Data for deponeringsanlægget:

5.20.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.52: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget ved Sdr. Hostrup deponi.

Figur 5.53: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Sdr. Hostrup deponi.

5.20.5 Forslag til optimering

5.20.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.54: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.21 Skodsbøl

5.21.1 Resume

På Skodsbøl deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et gasmotor/generator anlæg, der producerer elektricitet.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres et par forbedringer, der måske kan optimere gasindvindingen, men da der er en rimelig stor grad af usikkerhed i forslagene, vil de ikke blive indregnet som et bidrag der giver en CO₂ reduktion.

5.21.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget:

5.21.3 Data for deponeringsanlægget:

5.21.4 Data for deponigasanlægget

5.21.5 Forslag til optimering

5.21.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.55: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg.

5.22 Stige Ø

5.22.1 Resume

På Stige Ø deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et decentralt kraftvarmeanlæg, der består af 3 gasmotor/generator enheder. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og spildvarmen leveres til Odense Fjernvarme.

Deponigasanlægget, der er besøgt flere gange tidligere, blev gennemgået og drøftet på et møde med driftsledelsen og undersøgelser på anlægget indikerer, at der kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 400 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 15.000 tons/år.

5.22.2 Ejerforhold

5.22.3 Data for deponiet:

5.22.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.56: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Stige Ø deponi.

Figur 5.57: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Stige Ø deponi.

5.22.5 Forslag til optimering

5.22.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.58: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.22.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg:

5.23 Tandskov

5.23.1 Resume

På Tandskov deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i et gasmotor/generator anlæg, der producerer elektricitet.

Deponigasanlægget er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser på anlægget indikerer, at der sandsynligvis kan udføres forbedringer, som kan optimere gasindvindingen med yderligere ca. 100 m³ deponigas/h i 2005 og dermed bidrage til en yderligere CO₂ reduktion fra deponiet på ca. 4.000 tons/år.

5.23.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

5.23.3 Data for deponeringsanlægget:

5.23.4 Data for deponigasanlægget

Figur 5.59: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Tandskov deponi.

Figur 5.60: Årlig el-produktion fra deponigasanlægget ved Tandskov deponi.

5.23.5 Forslag til optimering

5.23.6 Estimeret ekstra CO₂ reduktion

Figur 5.61: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra eksisterende anlæg og fra foreslåede ændringer ved anlæg.

5.23.7 Estimeret økonomi ved optimering af anlæg:

5.24 Ubberup

5.24.1 Resume

På Ubberup deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Ubberup. CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgør i ca. 1.700 tons CO₂ i 2005

5.24.2 Data for deponeringsanlægget:

5.24.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.62: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Ubberup deponi.

Figur 5.63: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Ubberup deponi.

5.24.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.64: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Ubberup deponi.

5.25 Viborg

5.25.1 Resume

På Viborg deponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som indtil 2002 anvendte gassen i et kedelanlæg, men nu anvender gassen i et decentralt kraftvarmeanlæg, der består af en gasmotor/generator enhed. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og spildvarmen til det lokale fjernvarmenet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Viborg deponi. CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgør ca. 10.000 tons CO₂ i år 2005

5.25.2 Data for deponeringsanlægget

5.25.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.65: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Viborg deponi.

Figur 5.66: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Viborg deponi.

5.25.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.67: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Viborg deponi.

5.26 Østdeponi

5.26.1 Resume

På Østdeponi findes et eksisterende deponigasanlæg, som anvender gassen i 2 decentrale kraftvarmeanlæg, der består af gasmotor/generator enheder. Den producerede elektricitet leveres til el-nettet og spildvarmen til de lokale fjernvarmenet i 2 landsbyer. Desuden findes et gasmototor/generator anlæg på selve deponiet. Herfra leveres den producerede elektricitet til el-nettet.

Deponigasanlægget er ikke besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, hvorfor en eventuel optimering af gasindvindingen ikke er vurderet for deponigasanlægget på Østdeponi. CO₂ reduktion fra det eksisterende anlæg udgør ca. 13.000 tons CO₂ i 2005.

5.26.2 Data for deponeringsanlægget:

5.26.3 Data for deponigasanlægget

Figur 5.68: Gasindvinding årligt og per driftstime for indvindingsanlægget på Østdeponi.

Figur 5.69: Årlig el- og varmeproduktion fra deponigasanlægget ved Østdeponi.

5.26.4 Estimeret fremtidig CO₂ reduktion

Figur 5.70: Fremtidig estimeret CO₂ reduktion fra det eksisterende deponigasanlæg ved Østdeponi.

6 Nye Anlægsmuligheder

• 6.1 Fakse
  • 6.1.1 Resume
  • 6.1.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.1.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.1.4 Deponigas
  • 6.1.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.1.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.1.7 Estimeret CO₂ reduktion
  • 6.1.8 Økonomi
• 6.2 Gerringe
  • 6.2.1 Resume
  • 6.2.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.2.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.2.4 Deponigas
  • 6.2.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.2.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.2.7 Estimeret CO₂ reduktion
  • 6.2.8 Økonomi
• 6.3 Hvalsø (Stengårdens Deponi)
  • 6.3.1 Resume
  • 6.3.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.3.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.3.4 Deponigas
  • 6.3.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.3.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.3.7 Estimeret CO₂ reduktion
• 6.4 Lynge Eskildstrup
  • 6.4.1 Resume
  • 6.4.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.4.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.4.4 Deponigas
  • 6.4.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.4.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.4.7 Estimeret CO₂ reduktion
• 6.5 Skibstrup
  • 6.5.1 Resume
  • 6.5.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
  • 6.5.3 Data for deponeringsanlægget
  • 6.5.4 Deponigas
  • 6.5.5 Gas- og energipotentiale
  • 6.5.6 Afsætningsmuligheder for energi
  • 6.5.7 Estimeret CO₂ reduktion

I forbindelse med en tidligere undersøgelse af potentialet for deponigasanlæg i Danmark, blev rapporten 1: ”Fremme af lossepladsgas udnyttelse i Danmark” i 1998 udarbejdet for Energistyrelsen. I denne er der udført undersøgelse af 27 deponier, hvoraf de 19 ansås for potentielle muligheder med henblik på etablering af deponigasanlæg.

Blandt disse blev foretaget en prioritering fra 1 til 4. Etablering af et deponigasanlæg på et af de 7 deponier med en 1. prioritet blev på daværende tidspunkt anset for at være økonomisk rentable. 6 deponier fik en 2. prioritet, der angav at de muligvis kunne være rentable, hvis energien kunne afsættes under de rette betingelser. 2 deponier fik en 3. prioritet, der betød, at det ikke var rentabelt, med mindre helt specielle incitamenter var til stede. 4 deponier fik en 4. prioritet, der betød, at det må anses for overordentlig vanskeligt at etablere rentable anlæg ved disse deponier, med mindre mere effektive eller billigere systemer kom på markedet.

I det følgende er 3 af de deponier der fik en 1. prioritet undersøgt. Desuden er 3 andre undersøgt, hvoraf dog kun 2 er indeholdt i følgende beskrivelse, da beregninger hurtig viste, at deponiet ikke havde et gaspotentiale af betydning.

I resumeet for hvert af de besøgte anlæg er anført, om der er basis for etablering af et deponigasanlæg, og hvorledes gassen eventuelt kan anvendes til energiformål. Dernæst er ejerforhold og data for deponiet beskrevet. Endvidere forhold omkring deponigas, udarbejdelse af en prognose for gasindvinding over årene såvel som en prognose for energiproduktionen over de næste 20 år og mulighederne for afsætning af denne. Endelig er CO₂ reduktionen estimeret for en fremtidig 8-årig periode.

6.1 Fakse

6.1.1 Resume

Deponiet er besøgt i forbindelse med nærværende rapport, og undersøgelser indikerer, at der kan være basis for etablering af et deponigasanlæg, hvor gassen anvendes til energiformål i et kraftvarmeanlæg for eksempel på Fakse Sygehus. Den producerede strøm leveres da til el-nettet, og det meste af spildvarmen kan anvendes til opvarmning af sygehuset.

Der er udført en overslagsmæssig økonomisk beregning der viser at projektet sandsynligvis vil være rentabelt.

Ud fra de beregnede prognoser vil der i 2005 være et gasindvindingspotentiale på ca. 130 m³ deponigas/h. Ved at indvinde gassen og udnytte den til energiformål, vil dette over årene frem til 2012 bidrage til en årlig CO₂ reduktion fra deponiet på 5.500 – 8.500 tons/år, hvilket giver en samlet reduktion på ca. 56.000 tons CO₂.

6.1.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

6.1.3 Data for deponeringsanlægget:

Figur 6.1: Årlige deponerede affaldsmængder på Fakse deponi.

6.1.4 Deponigas:

6.1.5 Gas- og energipotentiale:

Figur 6.2: Gasprognose for indvindingsmulighed fra Fakse deponi.

Figur 6.3: Gas og energipotentiale i forbindelse med et kraftvarmeanlæg ved Fakse deponi.

6.1.6 Afsætningsmuligheder for energi:

6.1.7 Estimeret CO₂ reduktion

Figur 6.4: Fremtidig estimeret CO₂emission samt CO₂ reduktion ved etablering af anlæg til indvinding af deponigas.

6.1.8 Økonomi :

6.2 Gerringe

6.2.1 Resume

Deponiet er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser indikerer, at der kan være basis for etablering af et deponigasanlæg, hvor gassen anvendes til energiformål i et kraftvarmeanlæg. Den producerede strøm leveres da til el-nettet, og en lille del af spildvarmen kan eventuelt leveres til varmesystemet i deponiets bygninger.

Der er udført en overslagsmæssig økonomisk beregning der viser at projektet ikke være rentabelt, med mindre der skabes ændrede forudsætninger for anlæggets indtjeningsmuligheder eller størrelsen af ejerens investering.

Ud fra de beregnede prognoser vil der i 2005 være et gasindvindingspotentiale på ca. 60 m³ deponigas/h. Ved at indvinde gassen og udnytte den til energiformål, vil dette over årene frem til 2012 bidrage til en årlig CO₂ reduktion fra deponiet på 2.500 - 4.000 tons/år, hvilket giver en samlet reduktion på ca. 26.000 tons CO₂.

6.2.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget

6.2.3 Data for deponeringsanlægget:

Figur 6.5: Årlige deponerede affaldsmængder på Gerringe deponi.

6.2.4 Deponigas: