Statistik for plastemballage 2003

Sammenfatning

Denne statistik har til formål at belyse udviklingen på markedet for genanvendelse af plastemballageaffald i 2003.

Det er undersøgt hvor stor en mængde plastemballageaffald, der indsamles i Danmark, samt hvor stor en mængde plastemballage, der forbruges i Danmark. Nedenstående oversigt sammenfatter resultaterne.

Indsamling af plastemballageaffald i Danmark 2003. Tons

Materiale Indsamling
2001
(tons)
Indsamling
2002
(tons)
Indsamling
2003
(tons)
Potentiale
2003
(tons)
LDPE 11.750 14.887 15.637 88.961
HDPE 4.841 5.314 6.654 18.467
EPS 572 592 710 6.537
PP 1.645 1.335 1.651 22.104
PET 1.088 1.010 1.606 7.664
PS 502 722 281 4.148
Andet 423 549 459 6.871
Total 20.821 24.409 26.998 154.752
Indsamlings procent 13,9 15,5 17,4  

Kilde: Statistik for plastemballage 2002 samt indberetninger til Statistik for plastemballage 2003

Statistikken for 2003 viser følgende:

  • Indsamlingen af plastemballageaffald i Danmark var i 2003 på 27.000 tons svarende til 5,1 kg pr. indbygger eller 11,3 kg pr. husstand.
     
  • Potentialet i 2003 er opgjort til 154.800 tons svarende til 29,2 kg pr. indbygger eller 64,5 kg pr. husstand.
     
  • I 2003 blev 27.000 tons eller 17,4 % af plastemballageaffaldet i Danmark indsamlet til genanvendelse. I 2002 blev der indsamlet 24.400 tons. Der er altså sket en stigning i den indsamlede mængde på 2.600 tons eller ca. 11 %.
     
  • Polyethylen (LDPE og HDPE) udgjorde i 2003 69 % af potentialet og 83 % af den indsamlede mængde.
     
  • 60% af den indsamlede mængde (16.300 tons) blev eksporteret i 2003 hvilket er samme andel som i 2002, hvor eksporten udgjorde 14.400 tons svarende til 59 % af den indsamlede mængde.
     
  • 49 % af det plastemballageaffald, der oparbejdes i Danmark, blev i 2003 importeret fra udlandet. I 2002 var det 46 %.

 



Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.