Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 16/2005 – Kortlægning af behovet for en godkendelsesordning for rådgivere på miljų- og energiledelsesområdet – 8 Interviews med virksomheder, der påtænker en certificering

Kortlægning af behovet for en godkendelsesordning for rådgivere på miljų- og energiledelsesområdet

8 Interviews med virksomheder, der påtænker en certificering

Der er interviewet 4 virksomheder, der påtænker en certificering. De er valgt udfra et forhåndskendskab til virksomheden.

Baggrundsoplysninger

Det er to store og to mindre. Branchemæssigt er det en tekstilvirksomhed, to trævirksomheder og en fiskekonservesfabrik.

Ledelsessystemer og anvendelse af konsulenter

Virksomhederne påtænker tilsammen at indføre 10 ledelsessystemer, og alle forventer at anvende eksterne konsulenter, dog ikke til alle systemer, og ikke nødvendigvis gennem hele processen.

Konsulenterne/ordningen

Der vil også fra disse virksomheder være krav om brancherelevant viden og referencer. Lav timepris nævnes ligeledes som en vigtig parameter af to af virksomhederne.

3 af de 4 virksomheder mener, at en godkendelsesordning vil have betydning for valg af konsulent. Det fremhæves, at det er vigtigt, at virksomheden kender konsulentens referencer og kan vurdere, om konsulenten kender den aktuelle branche og har erfaring fra samme størrelse virksomhed. Den virksomhed, der ikke mener en godkendelsesordning vil gøre en forskel fremhæver, at brancherelevant faglig viden er det vigtigste.

Om det skal være en samlet ordning eller to ordninger ønsker kun en af de spurgte virksomheder at tage stilling til, og her er holdningen at der skal være en ordning.

Eget engagement og egen økonomi

3 af virksomhederne planlægger selv at forestå implementeringen og driften, en virksomhed er uafklaret.

Delkonklusion

Med bidragene fra anden interviewrunde har stort set de interessenter, der kunne give deres mening til kende ved den aflyste høring været til orde. I dette afsnit sammenfattes de konklusioner, der kan dannes på baggrund af anden interviewrunde.

Der vurderes igen på to spørgsmål, som søges besvares. De adspurgtes holdning til en godkendelsesordning og hermed om der skal være en eller to ordninger, samt hvilke kvalifikationer en konsulent bør have, og dermed en evt. ordning skal sikre, at en certificeret konsulent råder over.

Det ser ud til, at det primært er de virksomheder, der står overfor at skulle i gang med en certificering, der føler, at der er et behov for en godkendelsesordning. Øvrige interessenter har enten ingen holdning, eller finder en ordning overflødig.

Argumenterne for en ordning frem for to er, at i fremtiden vil der være mere fælles fokus på ledelsessystemer, mens argumentet for to ordninger frem for en er, at ikke alle har brug for begge systemer.

De certificerede virksomheder, der er interviewet uddybende om deres holdning er valgt ud fra, at der skulle være nogen, der var for og nogen der var imod en certificeringsordning. Hos de adspurgte, som mener, at der bør være en ordning, er de mest fremherskende argumenter, at det skal sikre ensartethed og at kvaliteten af arbejdet er i orden. Hos de adspurgte, der mener der ikke skal være en ordning er argumentet, at det er konsulentens referencer og erfaringer, der tæller, og at det kan man få oplyst uden en ordning.

I afsnit 6. Uddybende interviews med certificerede virksomheder er følgende beskrevet som ønsker til, hvad en certificeringsordning gerne skal sikre:

Erfaring som et krav for at kunne blive certificeret
Erfaringen skal kunne dokumenteres
God uddannelse af/krav til konsulenten indenfor kommunikation og formidling
God uddannelse af/krav til konsulenten indenfor pædagogik og psykologisk indsigt, således at konsulenten kan introducere nye procedure uden af skabe kompetencebarrierer
Sikre at der er ensartethed i certificeringerne, og at certificeringsvirksomhederne også arbejder ensartet

Disse ønsker kommer fra de virksomheder, der er certificeret, men underbygges af både aftalevirksomhederne og af de virksomheder, der overvejer en certificering.