|
Miljøprojekt, 1036 - Krav om forebyggelse af affald 6 Affaldsforebyggelse gennem BAT
Dette kapitel vedrører baggrunden for de fire BAT-notater, som findes i dette projekts bilag. Kapitlet redegør for udvælgelsen af brancherne og de forskellige kilder, man kan søge oplysninger i. Kapitlet indeholder endvidere eksempler, der bygger på brug af konkrete forslag fra den litteratur, der beskrives i bilagene. 6.1 Udvælgelse af affaldstunge brancherDer er udarbejdet BAT-notater for de følgende fire affaldstunge brancher:
Brancherne er dels udvalgt på baggrund af resultaterne af en workshop om affaldstunge brancher, der blev afholdt i år 2000 af Miljøstyrelsen, dels ud fra Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 2001. Endelig er de udvalgt ud fra, hvilke brancher det har været muligt at skaffe oplysninger om. Gennemgangen er lavet med henblik på at skabe et hurtigt overblik over, hvilke konkrete processer inden for de aktuelle brancher, der kan indeholde et potentiale for affaldsforebyggelse. Det skal bemærkes, at Miljøstyrelsen har igangsat flere relevante projekter inden for området. Her skal nævnes projekterne "Affaldstunge brancher, kortlægning af farmaceutisk industri, elektronikindustri, jern og metal samt træ- og møbelindustri" og "Ressourceeffektivitet på brancheniveau, - forslag til definition samt praktiske eksempler på anvendelse af begrebet". 6.2 Kilder til BAT-notaterneDe fire BAT-notater i bilagene er primært udarbejdet på baggrund af udgivelser fra Europa-kommissionen og Miljøstyrelsen. 6.2.1 EU's BAT-noterDet europæiske IPPC Bureau (Integrated Pollution Prevention and Control) udarbejder løbende noter for bedste tilgængelige teknik (BAT) for en række brancher. BAT-noterne er generelt meget omfattende, nogle op til 600 sider. En diskette "Reference Documents on Best Available Techniques (Council Directive 96/61/EC)" indeholdende referencedokumenter for en del af brancherne kan bestilles frit gennem EU-kommissionens hjemmeside: http://europa.eu.int/comm/environment/pubs/industry.htm På disketten er dele af noterne oversat til nationalsprog. Noterne er opbygget således, at de første kapitler (1-3) indeholder generelle oplysninger om den pågældende industrigren. Kapitlerne 4-9 indeholder først oplysninger om de processer, der bruges i den aktuelle sektor og dernæst beskrives aktuelle emissions- og forbrugsniveauer. Dernæst beskrives mere detaljeret emissionsreduktionen og de mest relevante BAT-teknikker, herunder de forbrugs- og emissionsniveauer, der anses som opnåelige ved at benytte teknikken. Der gøres opmærksom på, at de konklusioner der gives i BAT- noterne ikke nødvendigvis vil være relevante for alle anlæg. Der skal således tages hensyn til de tekniske karakteristika for det aktuelle anlæg, dets geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold. I maj 2003 var der udarbejdet 15 notater, hvoraf de 12 var godkendt af Europa-kommissionen. Derudover var 18 nye notater undervejs. Af de godkendte notater kan nævnes: papirfremstilling, jern- og stålproduktion, cement og kalkproduktion, kølesystemer, chlor-alkalifremstilling, jern- og ikke-jern metalprocesser samt glasfremstilling. For at lette søgningen i EU's BAT-noter kan det anbefales at anvende søgefunktionen i den elektroniske udgave. Generelt for Europa-kommissionens BAT-notater gælder, at deres formål ikke er at foreslå grænseværdier for emissioner herunder emission af affald. Ifølge noterne kræver en fastsættelse af passende vilkår for tilladelse på baggrund af BAT hensynstagen til de lokale stedspecifikke faktorer herunder de tekniske forhold, den geografiske placering og de lokale miljømæssige forhold. Europa-kommissionens BAT-notater kan findes på EIPPCB's hjemmeside: http://eippcb.jrc.es under "ACTIVITIES". 6.2.2 Andre kilderUdover BAT-noterne kan de rapporter, som Miljøstyrelsen løbende har udgivet, indeholde oplysninger om BAT i forhold til affaldsforebyggelse. Se www.mst.dk Inden for Miljøstyrelsens publikationer kan der søges på den aktuelle branche/industri, men derudover indeholder Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 8/2000 "Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser" en referenceliste til brug for vurdering af renere-teknologi løsninger for godkendelsespligtige virksomheder. Nordisk Ministerråd udgiver ligeledes rapporter, hvoraf en række omhandler BAT inden for en række brancher, herunder slagterier (TemaNord 2001:552), Den grafiske industri (TemaNord 1998:592) og Tekstilindustrien (TemaNord 1996:558). Rapporter kan bestilles via Nordisk Ministerråds hjemmeside: www.norden.org under "publikationer". De ovenstående eksisterende publikationer sigter ikke direkte på at forebygge affald. Men som for BAT-noterne kan rapporterne indeholde oplysninger, der kan pege på muligheder for affaldsforebyggelse. 6.3 Generelle forhold ved BAT og affaldsforebyggelseI modsætning til de direkte former af affald, som f.eks. produktionsspild og restprodukter, kan emissionen af f.eks. spildevand også resultere i affaldsprodukter. For at en virksomhed kan overholde grænseværdierne for deres spildevand, kan det betyde, at spildevandet må gennemgå en rensningsproces, før det udledes. Det herved opståede rensningsprodukt vil ofte have en sammensætning, der betyder, at det er farligt affald og skal behandles som sådan. BAT initiativer relateret til at mindske spildevandsmængderne gennem recirkulering betyder ofte, at spildevandet renses for uønskede stoffer, hvilket medfører en øget mængde oprensningsprodukt. Når muligheder for at affaldsforebygge skal klarlægges, kan metoder til at spildevandsforebygge indirekte være affaldsforebyggende. 6.4 Anvendelse af bilagenes BAT-notaterFormålet med BAT-noterne i bilagene er at give inspiration til myndighederne og pege på muligheder, hvor der kan være et potentiale for affaldsforebyggelse. Man skal dog være opmærksom på, at der løbende vil fremkomme ny viden som gør, at BAT-notaterne ikke nødvendigvis er udtryk for samtlige muligheder inden for de fire beskrevne brancher. Det vil ofte kræve temmelig stor indsigt i en branche og dens konkrete processer for at kunne gennemskue mulighederne for at affaldsforebygge. Det foreslås derfor, at myndigheden i mange tilfælde beder virksomheden om at forholde sig til de beskrevne muligheder, f.eks. igennem udformningen af en handlingsplan for virksomhedens nedbringelse af affaldsmængder. 6.5 Eksempler på at anvende BAT til at stille kravI det følgende er beskrevet to eksempler, hvor der i BAT-notaterne er angivet de muligheder for affaldsforebyggelse, som indgår i eksemplerne. Af eksemplet fra støberibranchen fremgår, at Miljøstyrelsen anser en redegørelse fra virksomheden om mulighederne for at nedbringe affaldsmængderne for at være en prioriteret del af indsatsen. 6.5.1 Påbud stillet på baggrund af konkrete værdierEn virksomhed fremstiller støbegods i gråjern og SG-jern. Virksomheden er underlagt listebekendtgørelsen jævnfør listepunkt A.2a – Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons pr. dag i "Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed". Ved produktionen af støbegods anvendes der støbesand. Støbesandet genanvendes i processen et vist antal gange, hvorefter det må deponeres. Denne genanvendelse svarer til en genanvendelse på 85 %. I BAT-notatet om affaldsforebyggelse på jern og metal området er anført, at det ved at bruge en kombination af en primær og sekundær regenereringsmetode er muligt at opnå en genanvendelse på 92%. På baggrund at denne oplysning har myndigheden krævet en redegørelse fra virksomheden om muligheden for at nedbringe affaldsmængderne gennem øgning af regenereringen. Processen foregår internt på virksomheden, hvorfor der er tale om affaldsforebyggelse. Virksomhedens redegørelse viste, at der løbende arbejdes på at øge regenereringen af støbesand internt på virksomheden gennem det eksisterende regenereringsanlæg. En investering i et nyere anlæg vil kunne øge regenereringen, men er en væsentlig omkostning. På baggrund af BAT-notatet og virksomhedens redegørelse har myndigheden vurderet, at virksomheden kan opnå en højere regenerering og har derfor stillet vilkår, som skal sikre, at virksomheden nedbringer sit forbrug af støbesand og mængden af støbesandsaffald. Vilkåret er baseret på virksomhedens relative affaldsmængde i en periode over 3 år.
Det aktuelle eksempel er således et argument for yderligere at inddrage den enkelte virksomhed i de konkrete muligheder. Det kan f.eks. ske gennem en redegørelse fra virksomheden om, hvor og hvordan den forventer at kunne forebygge sine affaldsmængder og/eller ved opstilling af en handlingsplan, som giver virksomheden en vis tidsperiode til at opfylde vilkåret. 6.5.2 Krav stillet på baggrund af forudgående dialogEn trykkerivirksomhed udfører flexotryk. Virksomheden er underlagt listebekendtgørelsen jævnfør listepunkt E.3 – Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time i "Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed". Flexotryk fungerer ved at farve trykkes på et emne med en valse efter samme princip som kartoffeltryk. Farven tilføres til en farvevalse (aniloxvalse) hvorfra den overføres til selve trykvalsen (klichevalsen) og herfra til modtageemnet f.eks. papemballage. Ved virksomhedens nuværende teknik ender en del af trykfarven som spild i forbindelse med trykningen. Ifølge BAT-notatet for den grafiske industri kan det direkte spild typisk reduceres væsentligt ved at have opsamlingsbakker og opsamlingstragte de steder, hvor spildet sker.
Myndigheden har forelagt virksomheden oplysningerne og krævet, at virksomheden kortlægger den mulige reduktion af trykfarvespildet ved indførelsen af BAT på deres virksomhed og de økonomiske omkostninger forbundet herved. Virksomhedens kortlægning viste, at de ved en mindre investering kunne reducere spildet fra de nuværende 20% til 5%.
|
