| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøprojekt, 1036 - Krav om forebyggelse af affald

5 Konkrete eksempler på krav om affaldsforebyggelse

• 5.1 Eksempler på affaldsforebyggende vilkår
  • 5.1.1 Eksempel 1
  • 5.1.2 Eksempel 2
  • 5.1.3 Eksempel 3
  • 5.1.4 Eksempel 4
  • 5.1.5 Eksempel 5
  • 5.1.6 Eksempel 6
  • 5.1.7 Eksempel 7
  • 5.1.8 Eksempel 8
  • 5.1.9 Eksempel 9

5.1 Eksempler på affaldsforebyggende vilkår

Dette kapitel indeholder konkrete eksempler og forslag til krav, der vedrører affaldsforebyggelse.

Eksemplerne er opbygget således, at de først beskriver overordnet omkring virksomheden og processerne. Derefter beskrives potentialer for at affaldsforebygge. Eksemplerne afsluttes med konkrete formuleringer til krav, der kan stilles i det aktuelle tilfælde.

Det skal bemærkes, at eksemplerne bygger på virkelige miljøgodkendelser, men at de er tilrettet, så de passer til formålet i dette projekt.

I de fleste af eksemplerne indgår både affaldsforebyggende krav og krav om genanvendelse. Selv om rapporten handler om affaldsforebyggelse, er der i rapporten en del eksempler på vilkår om genanvendelse. Dette skyldes, at der ved genanvendelse kan spares jomfruelige ressourcer. Det vil være fremhævet, om det drejer sig om det ene eller det andet.

5.1.1 Eksempel 1

En virksomhed under listepunkt G1 "Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW" i "Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed" har fire gamle blokke og én ny. Indtil 1994 var kraftværket udelukkende kulfyret, men i 1994 søgte værket miljøgodkendelse til forsøgsmæssig afbrænding af orimulsion, som er en vandig opløsning af bitumen (70% bitumen og 30% vand). Orimulsion er ved let opvarmning pumpbar med en konsistens som heavy fuel olie og har en brændværdi som kul, men var på det tidspunkt væsentligt billigere end andre brændsler.

Orimulsion er et meget svovlholdigt brændsel og har desuden et højt indhold af tungmetallerne vanadium og nikkel. Der er ved meddelelsen af miljøgodkendelsen lagt vægt på, at der på den pågældende kraftværksblok er elektrofiltre med høj virkningsgrad overfor støv samt svovlrensning efter våd-metoden (røgvask). Ved røggasrensningen dannes dels gips, som sælges til gipspladeproduktion, dels filtergips, der har et højt indhold af vanadium og nikkel, og som derfor karakteriseres som farligt affald.

Der er potentiale for både affaldsforebyggelse og genanvendelse.

Potentialet for affaldsforebyggelse ligger inden for følgende område:

1. Måden at foretage røggasrensningen skal reguleres således, at der dannes mindst mulig mængde filtergips

Potentialet for genanvendelse i forbindelse med anvendelse af orimulsion på kraftværket ligger på to områder:

1. De forskellige typer restprodukter skal holdes effektivt adskilt fra andre restprodukter, så de særligt problematiske stoffer vanadium og nikkel ikke spredes til andre restprodukter, der derved kan miste deres egnethed til genanvendelse.
2. Processen kan eventuelt udvikles således, at der dannes et restprodukt, der kan nyttiggøres.

Der stilles derfor disse vilkår:

Vilkårene omhandler redegørelse for mulighederne for affaldsforebyggelse, opbevaring af affald samt forbedrede muligheder for nyttiggørelse gennem ændring af anlægget. Vilkårene er stillet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen. Såfremt redegørelsen viser, at der er mulighed for at begrænse den årlige produktion af filtergips, kan der meddeles påbud efter §41a om at udnytte mulighederne.

5.1.2 Eksempel 2

En virksomhed under listepunktet K2 "Anlæg for behandling eller oparbejdning af affald, samt nedknusning" i "Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed" er indrettet i to hovedaktiviteter: Håndtering og bearbejdning af skrot på den ene halvdel af pladsen og sortering og granulering af kabler på den anden.

Kabler

Kabler bearbejdes på to anlæg på virksomheden.

1. Et manuelt betjent skrælleanlæg
2. Et automatisk granuleringsanlæg, der er placeret i en særskilt bygning. Uden for denne bygning står et tilknyttet anlæg til klipning af kablerne

Kabler, der har kerner af kobber og aluminium, forarbejdes på granuleringsanlægget.

Affald fra skrælning og granulering af kabler transporteres til deponering hos affaldsselskab. Fra granuleringsanlægget forventes en årlig mængde på ca. 80 tons.

Myndigheden og virksomheden har været i dialog om muligheden for, at affaldet muligvis kan genanvendes på andre virksomheder, men det har ikke været muligt at finde en løsning inden ikrafttrædelse af miljøgodkendelsen. Der udformes derfor en aftale om, at virksomheden skal foretage en undersøgelse af muligheden i løbet af det første år.

Der har desuden været en dialog om muligheden for at affaldsforebygge gennem forbedret indvinding af kobber- og aluminiumrester fra granulatet.

5.1.3 Eksempel 3

Virksomheden hører under listepunkt D11 " Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer" i "Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed".

Virksomheden producerer puder og madrasser af polyurethanskum på to forskellige adresser. I forbindelse med produktion af polyurethanskum dannes der følgende affaldstyper:

• Brændbart affald (bundpapir, labels, stofrester, flamingo, træ) til forbrænding
• Pap og papir, plast, folie til genanvendelse
• Kemikalieaffald til forbrænding
• Skumaffald til forbrænding / genanvendelse

Den største mængde affald udgøres af skumaffald, som giver problemer ved behandlingen af affaldet. Der forekommer en del skumaffald ved opskæring af blokkene samt ved fejlproduktion. Efter en dialog med virksomheden er det blevet klart, at mængden af dette affald kan reduceres væsentligt, ved at etablere et nyt skumbaneanlæg, hvor der støbes kontinuerligt. Det vil betyde, at der kun skal kasseres start- og slutstøb 1 gang dagligt, og der kan støbes i højere blokke, hvilket betyder en mindre mængde afskær. Det forventes at affaldsnøgletallet, d.v.s. affaldsmængde pr. råvaremængde, kan nedsættes til omkring 20 %. Virksomheden kan spare en del omkostninger i form af råvareindkøb og bortskaffelse og kan se andre gevinster ved at investere i et nyt skumbaneanlæg. De er positivt indstillet på at affaldsforebygge.

Der er derfor i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, at virksomheden skal nedbringe affaldsnøgletallet til 20 % og at den fortsat skal arbejde med at overveje muligheder for affaldsforebyggelse, også efter indførelse af det nye skumbaneanlæg:

Vilkåret omhandler både affaldsforebyggelse og øget genanvendelse.

5.1.4 Eksempel 4

Ud fra de juridiske betragtninger i kapitel 3 og 4 vil det være muligt at ændre vilkår inden for den 8-årige periode. Imidlertid må det konkluderes, at det indtil videre ikke har været meget anvendt. Det har ikke været muligt at finde et eksempel, der viser mulighederne i praksis.

Der tages udgangspunkt i eksempel 5.1.3, om produktion af polyurethanskum til puder og madrasser, hvor der blev stillet følgende vilkår:

"Virksomheden skal senest 1 år efter at denne godkendelse træder i kraft reducere affaldsnøgletallet til 20 % affald i forhold til råvaremængden."

"Virksomheden skal årligt redegøre for de opnåede affaldsnøgletal, herunder fordelingen mellem affald til genbrug og til forbrænding / midlertidigt deponi, og for sine overvejelser mht. dels at reducere mængderne af skumaffald yderligere, dels at øge genanvendelsesandelen for skumaffaldet. Redegørelsen skal endvidere omfatte virksomhedens mål for det efterfølgende års affaldsnøgletal (affaldsforebyggelse) og en handlingsplan for, hvordan virksomheden vil opnå dette."

Det viser sig efterfølgende, at etableringen af et skumbaneanlæg giver mulighed for et væsentligt lavere affaldsnøgletal end forudsat ved godkendelsen.

Det vurderes, at proportionalitetsprincippet er opfyldt, da virksomheden kan se andre gevinster ved at investere i et skumbaneanlæg.

Der stilles derfor dette nye vilkår om affaldsnøgletallet før den 8-årige periode er udløbet, mens vilkåret om en årlig redegørelse opretholdes. Vilkåret handler derfor nu udelukkende om affaldsforebyggelse:

Som et yderligere eksempel kan der henvises til eksempel 6.5.2 om affaldsreduktion på flexotrykvirksomhed. Her stilles krav om reduktion af trykfarvespild, hvor en væsentlig del af spildet kan reduceres gennem opsamlingsbakker og opsamlingstragte de steder, hvor spildet sker.

5.1.5 Eksempel 5

En virksomhed, der hører under listepunkt D8 "Anlæg for fremstilling af farver, lak eller lim med en årlig produktionskapacitet på 3.000 tons eller derover" i "Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed", udvikler, producerer og leverer malevarer og lignende, specielt til korrosionsbeskyttelse, begronings-hindring af skibe samt til tung industri.

Ved produktion af farverne dannes der kemikalieaffald, filterstøv, brændbart dagrenovationslignende affald, diverse træ-, plast- og papiraffald samt jernskrot. Pap, papir og jernskrot afleveres til genanvendelse.

Potentialet for affaldsforebyggelse ligger primært i, at mængden af kemikalieaffald reduceres. Her vil det især være regenerering af opløsningsmidler, der vil være af betydning.

I virkeligheden er nedenstående vilkår stillet i forbindelse med miljøgodkendelsen til virksomheden, men de kunne lige så vel stilles som påbud i forbindelse med revurdering af miljøgodkendelsen.

Vilkårene omhandler affaldsmængder, redegørelse i form af handlingsplan samt anvendelse af renere teknologi i alle former for affaldshåndtering på virksomheden. Hjemmelen til de stillede vilkår findes i Miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen.

5.1.6 Eksempel 6

En virksomhed under listepunkt D8 "Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år" i "Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse listevirksomhed" fremstiller trykfarver på basis af organiske eller uorganiske pigmenter samt enten vand, organiske opløsningsmidler, mineralske olier eller vegetabilske olier.

I forbindelse med produktion af trykfarver dannes der følgende affaldstyper:

1. Pap og papir (til genanvendelse)
2. Brændbart, dagrenovationslignende affald (til forbrænding)
3. Jern- og metalaffald (til genanvendelse)
4. Kemikalieaffald (til forbrænding)
5. Olieaffald (til forbrænding)

Virksomheden har indført et integreret ledelsessystem, hvor miljøstyring (certificeret efter BS 7750/ISO 14000) er ét ud af tre fokusområder. Som et led i dette ledelsessystem, søger virksomheden løbende at reducere mængden af affald. Det største potentiale ligger i reduktion af mængderne af farligt affald. Dette kan ske ved, at mængden af trykfarver, der er baseret på opløsningsmidler, reduceres, eller det kan ske ved teknologiudvikling af processerne.

De nye vilkår omhandler affaldsmængde pr. produceret enhed, redegørelse i form af en handlingsplan, varsel om nye, reviderede grænser for affaldsmængderne samt årlig opgørelse af affaldsmængder. Vilkårene er stillet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen.

Som det fremgår af eksemplet, er det muligt at opbygge vilkårene som en "2 trins-raket", som indeholder krav om en redegørelse efter 2 år og efterfølgende fastsættelse af nye vilkår om 3 år, d.v.s. nyt påbud efter 3 år. Dette er muligt både ved fastsættelse af vilkår efter §33 og §41.

5.1.7 Eksempel 7

Virksomheden er placeret under listepunktet K1a "Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1-R12, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen.

Anlægget kan modtage ca. 150.000 tons PVC-affald årligt. Heraf vil ca. 113.000 tons bestå af ren PVC-materiale. Den rene PVC-fraktion bliver neddelt og i et hydrolyseanlæg nedbrudt til en olie/gas fase og en vandig salt-fase. Gas og olie separeres ved opvarmning (ved hjælp af gassen). Olien sælges til genanvendelse og en koksagtig fraktion genanvendes på en nabovirksomhed. Den vandige saltopløsning filtreres og saltet genanvendes.

Der er stillet vilkår til "renheden" af PVC-affaldet for at minimere affaldsdannelsen. Der er praktisk talt intet affald fra selve PVC-nyttiggørelsen. Virksomhedens primære affaldsgenerering opstår ved modtagelsen af sekundære affaldsmaterialer, der modtages iblandet PVC-materialerne. Virksomheden oplyser, at der ved modtagelsen af PVC-affald også utilsigtet modtages andre plasttyper, jern- og metal, bygningsaffald, sten og andet. De andre plasttyper indebærer et mindre problem da de efter frasortering og en neddeling tilsættes (og dermed genanvendes) senere i plastnedbrydningsprocessen.

Der er stillet følgende vilkår for at minimere affaldsdannelsen (affaldsforebygge):

Vilkårene er givet for at minimere modtagelsen af fremmedstoffer iblandet genanvendelsesmaterialerne, da fremmedstofferne vil være svære at genanvende og dermed sandsynligvis vil ende på deponi. Der er dermed tale om et vilkår, der sigter på at forebygge virksomhedens affaldsdannelse.

5.1.8 Eksempel 8

Virksomheden er en IPPC-virksomhed og godkendelsen skal derfor revideres mindst hvert 10. år i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bestemmelser. Revisionen af godkendelsen, forbedret egenkontrol og godkendelsespligtig udvidelse gives som én samlet og sammenhængende godkendelse, hvor vilkår om udvidelsen er givet efter § 33 i Miljøbeskyttelsesloven, mens revisionen er meddelt efter § 41. Der skal således gælde 8 års retsbeskyttelse på vilkår om udvidelsen, men ikke på vilkår fastsat som følge af revisionen.

Virksomheden er indplaceret på listen i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder med listebetegnelsen B3 "Glasværker med en smeltekapacitet større end 20 tons/døgn"

Virksomheden har i en årrække haft et velfungerende internt affaldssorteringssystem. I forhold til renere teknologi sættes fokus på det egentlige produktionsaffald fra skåranlægget og filterstøvet. Fra skåranlægget produceres store mængder affald, som deponeres på losseplads.

Virksomheden producerer ca. 8.000 tons affald i forbindelse med oparbejdning af skår. Andelen af skår i affaldet er ca. 80 %. Resten er overvejende låg, plastik, sten, porcelæn, papir, keramik, korkpropper og andet. Det betyder, at ca. 12 % af de indsamlede skår til genanvendelse ender som affald. Affaldet bortskaffes til deponering på cellen for inert affald på deponi. Virksomheden og affaldsselskabet har af amtet i 2000 fået afslag på at anvende affaldet som daglig afdækning på celler for blandet affald for derved at spare den betydelige deponeringsafgift. Afgørelsen blev anket, men stadfæstet af Miljøstyrelsen uden ændringer.

Amtet meddelte afslaget bl.a. med den begrundelse, at det økonomiske incitament for at oparbejde affaldet ville være fjernet. Ved yderligere oparbejdning kan der teoretisk genvindes op til 6.000 tons skår som kan erstatte jomfruelige råvarer i glasproduktionen. Desuden kan andre rene frasorterede fraktioner formentlig afsættes til genanvendelse. Samtidig reduceres mængden af affald der deponeres på lossepladsen tilsvarende.

Virksomheden oplyste på et tilsyn, at man kørte forsøg på at tilbageføre skåraffaldet i oparbejdningsanlægget.

Vilkårene er givet for at anspore virksomheden til øget genanvendelse af affaldsstofferne internt på virksomheden, samt for at få virksomheden til at stille skrappere krav til sine produktleverandører for herigennem at minimere indtaget af ikke genanvendelige materialer og dermed mindske egen affaldsproduktion.

Vilkårene er stillet med baggrund i Miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen.

5.1.9 Eksempel 9

Både anmeldevirksomheder og listevirksomheder er ifølge Bekendtgørelse om affald ^[8] underlagt krav om at føre register over art, mængde og sammensætning af det producerede affald. Registeret bliver ført i form af de såkaldte "Stamkort". På en anmeldevirksomhed viser de udfyldte stamkort, at der produceres 3 forskellige affaldsfraktioner, hvoraf den ene affaldsfraktion indeholder miljøfremmede stoffer. De 3 affaldsfraktioner bortskaffes imidlertid i samme affaldscontainer, hvorved alle 3 affaldsfraktioner bliver forurenet af de miljøfremmede stoffer og muligheden for genanvendelse af affaldet ødelægges. Ydermere viser det sig, at virksomheden selv kan genbruge – og herved affaldsforebygge - en del af den ene fraktion ved at opsamle spildet og holde det adskilt fra det andet affald. Tilsynsmyndigheden meddeler derfor anmeldevirksomheden påbud om at nedsætte den konkrete affaldstype med et nøgletal i relation til råvareforbrug og i forhold til det tidspunkt, hvor påbuddet gives. Endvidere gives et påbud om, at affaldsfraktionerne skal opbevares og bortskaffes adskilt, således at muligheden for genanvendelse ikke ødelægges.

Fodnoter

[8] Ved denne rapports udsendelse var "Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald" gældende.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.