Miljøprojekt, 1036 - Krav om forebyggelse af affald – BAT notat om affaldsforebyggelse i den grafiske industri

Miljøprojekt, 1036 - Krav om forebyggelse af affald

Bilag B

BAT notat om affaldsforebyggelse i den grafiske industri

Dette notat indeholder oplysninger om bedste tilgængelige teknologi med henblik på affaldsforebyggelse i den grafiske industri. I afsnittene for de enkelte teknikker er angivet de i litteraturen fundne oplysninger om potentialer for affaldsforebyggelse. En forudsætning for affaldsforebyggelse er et godt kendskab til de konkrete produktionsforhold. Det foreslås derfor, at myndigheden anmoder virksomheden om at forholde sig til de angivne muligheder i sin redegørelse.

1.1 Generelt om affaldsforebyggelse i den grafiske industri

I den grafiske industri er de væsentligste miljømæssige forhold relateret til anvendelsen af trykfarver og afrensningsmidler. De indeholder en række komponenter såsom olier, metalkomplekser og opløsningsmidler, som indvirker på miljøet. De flygtige opløsningsmidler emitteres primært til luften, mens størstedelen af de miljøproblematiske komponenter ender i spildevandet.

Ved rensning af spildevandet opstår et slamprodukt, som kan have en sammensætning der betyder, at det bør behandles som farligt affald.

Den grafiske industri består af en række forskellige teknologier til grafisk trykning. De forskellige teknologier anvendes til bestemte former for trykkeopgaver. En direkte sammenligning med hensyn til BAT er kun mulig inden for de teknologier, som anvendes til at fremstille det samme produkt. I det følgende er der valgt at beskrive BAT forhold med henblik på affaldsminimering opdelt på de enkelte teknikker. Der er forhold, som ikke er specielt relateret til den enkelte teknologi og derfor anses som generelle for branchen.

Recirkulering af ressourcer vil reducere mængderne som ender som affald
Recirkulering af vand medfører en oprensning af uønskede stoffer i vandet. Dette bør som regel bortskaffes som farligt affald
Brug af farver baseret på vegetabilske olier frem for mineralske olier giver et slam, som er lettere bio-nedbrydeligt
Digitale trykketeknikker kan i en vis udstrækning erstatte ark-offset og serigrafi og opfattes som BAT. Dokumentation mangler dog, da der er tale om en relativ ny teknologi

1.2 Pre-press

I pre-press produktion anvendes sølvforbindelser. En stor del af det sølvspild, som opstår i produktionen, genindvindes, mens en mindre del ender i spildevandet. Den mindste del ender som fast affald. Affaldet omfatter fotografisk film og papir, indeholdende sølv. Dette bør sendes til speciel behandling med henblik på genindvinding af sølvet.

Ved at lade den brugte fikser gennemgå elektrolyse reduceres sølvindholdet til 20-30 mg/l. En yderligere rensning af den brugte fikser ved ionbytning reducerer koncentrationen i afløbet til mindre end 0,1 mg/l.

Der findes i dag ikke reelle alternativer til de traditionelle pre-press systemer, som kan karakteriseres værende BAT.

I fremtiden vil computer-to-plate (CTP) teknologi erstatte den almindelige pre-press teknologi og medføre, at de produktionsrelaterede miljøbelastninger falder betydeligt.

1.3 Ark-offset, Coldset-offset, Heatset-offset

Brugt pladefremkalder fra offset betragtes som farligt affald.

Ved UV-lakering anvendes kviksølvholdige lamper, som må sendes til destruktion efter brug.

Fugtevalser med stof betræk medfører kemikalieaffald ved rensning.

Affald fra offset består bl.a. af affaldspapir (makulatur), brugte trykplader, farverester, farvedåser, rengøringsklude, brugt fugtevand og afvaskningsmiddel. I dag har mange trykkerier velorganiserede systemer til sortering af deres affald, rensning og genanvendelse af klude. Videre er farvedåser og spande blevet moderniseret, så de giver bedst muligt udnyttelse af farverne og mindst muligt emballageaffald.

Digital trykning vil sandsynligvis kunne erstatte ark-offset i fremtiden og derved reducere affaldet.

Pilotforsøg har vist, at det er muligt at oparbejde affaldsemulsioner fra rengøring af offsetmaskiner med både mineralsk og vegetabilsk baseret vaskemidler. Det er muligt at genindvinde op til 20% af affaldsemulsionen som vaskemiddel og op til 80% som vand [Ref. nr. 2].

Det er muligt at reducere indslæbet af restfarver ved dels at opsamle og genbruge farveresten (i et omfang så det trykte motiv stadig trykkes tørt), dels ved at anvende mindst mulige rammestørrelse/rakelbredde.

Ved at vaske trykrammen umiddelbar efter trykning eller sørge for at den opbevares, således at trykfarven ikke tørrer ind, indtil den vaskes, mindskes eller undgås forbrug af opløsningsmidler. Dette gælder også i flexografi tryk.

Ved manuelt at afskrabe udslæbet af farvefjerner kan en større mængde af især flygtige farvefjernere genbruges. Pilotforsøg viste en reduktion af udslæbet på fire til otte gange for flygtige farvefjernere. For ikke-flygtige farvefjernere vil der også være en effekt, dog mindre.

1.4 Flexografi

Farve bør indkøbes i store beholdere i stedet for i mange små for at reducere affaldsmængden.

Brugt opløsningsmiddel og / eller restfarve kan recirkuleres. Ved at destillere restfarve og afvaskningsmiddel kan det organiske opløsningsmiddel genbruges til afrensning og eventuelt til fortynding af farve.

Restfarver kan blandes op i en ny sort farve og derved undgås farveaffald.

Der findes trykfarveleverandører, som tilbyder denne service.

Ved at minimere antallet af afvaskninger reduceres farvespildet. Det kan opnås ved at være opmærksom på at planlægge ordreafviklingen, således at ordrer med samme farvetype afvikles på samme trykpresse og i serier.

Ved at skifte fra farvebakke til kammerrakel kan det direkte spild af farve typisk reduceres væsentligt. Farvespildet kan reduceres ved, at der er en opsamlingsbakke under hele kammerrakelen/farvebakken kombineret med opsamlingstragte ved enderne, som fører farven retur til farvekilden. Teknikken i et farveværk med kammerrakel er illustreret på nedenstående tegning.

figur

Kilde: Ref. 3. s. 53.

Trykfarvens viskositet og pH værdi har også indflydelse på farvespildet.

1.5 Dybtryk

Dybtryk foregår i dag efter den bedste kendte teknologi, og der kendes ikke en teknik som renere teknologi end denne.

1.6 Serigrafi

Ved stencilfremstilling (f.eks. automatiske fremkaldermaskiner) er recirkulering af vand udbredt. Opløst kopihinde (fotoemulsion) i vaskevandet fjernes og bortskaffes som farligt affald. Overskud af kopihinde bør afskrabes med henblik på genanvendelse.

Den mindst mulige rammestørrelse til en opgave bør anvendes for at spare ressourcer.

1.7 Bogindbinding

I forbindelse med varmeprægning, hvor der anvendes kobber, messing aluminium eller andre metalfolier, kan affaldsmængden minimeres ved at justere det grafiske design til teknologien.

1.8 Referencer

1. Bedste tilgængelige tekniker (BAT) i den grafiske industri. TemaNord 1998:592. Nordisk Ministerråd, København 1998.

2. Genindvinding af afvaskningsmidler i den grafiske branche. Miljøprojekt nr. 525 2000. Miljøstyrelsen.

3. Miljøoptimering af afvaskning ved tryk med vandfortyndbar flexotrykfarve. Miljøprojekt nr. 730 2002. Miljøstyrelsen.