| Forside | | Indhold | | Forrige |

Miljøprojekt, 1036 - Krav om forebyggelse af affald

Bilag D

BAT notat om affaldsforebyggelse i den farmaceutiske og kemiske industri

Dette notat indeholder oplysninger om bedste tilgængelige teknologi med henblik på affaldsforebyggelse i den farmaceutiske og kemiske industri.

Det affald, som genereres i den kemiske industri, er ofte miljømæssigt problematisk. Samtidig kan der være store økonomiske besparelser i at reducere mængden. Det må derfor formodes, at incitamentet for at reducere mængderne allerede er til stede hos mange virksomheder.

1.1 Generelt om affaldsforebyggelse i den farmaceutisk/kemiske industri

Affaldsproduktionen i den farmaceutiske/kemiske industri er i høj grad relateret til de enkelte processer. De primære årsager til genereringen af affald kan dog findes på baggrund af viden om:

  • Processen
  • Konstruktionsmaterialer
  • Årsager til tæring og rust
  • Vedligeholdelsesmaterialer

Det kan nævnes, at det generelt er udtryk for BAT at genanvende olie ved at adskille det fra vand gennem f.eks. cykloner og mikrofiltrering [Ref. 2].

1.2 BAT for affaldsforebyggelse i de enkelte procestrin

EU har udarbejdet en BAT-note for LVOC [1]. Der findes ikke virksomheder i Danmark, som er direkte omfattet af denne betegnelse. Dele af noten vurderes dog at være brugbar på danske virksomheder, da der er tale om forhold, som ikke kun er gældende for de større kemiske virksomheder. I BAT-noten er der opstillet en række eksempler på mulige tilgange ved forskellige procesrelaterede potentielle miljømæssige problemer. En række af disse tilgange har en affaldsforebyggende effekt. Eksemplerne er i høj grad opbygget som adfærdsmæssige råd. Størstedelen af eksemplerne kan ikke direkte overføres til påbud om mål for affaldsforebyggelse eller maksimal affaldsproduktion pr. enhed. I stedet kan eksemplerne anvendes til at stille krav om dokumentation for, hvordan virksomheden vil tage eller har taget hensyn til BAT i forskellige sammenhænge.

I det følgende er opstillet eksempler på hvilke processer, der kan indeholde et potentiale for affaldsforebyggelse. I venstre side af kolonnerne er angivet det mulige problem, som kan forekomme i relation til den angivne overskrift, og i højre kolonne er angivet en mulig fremgangsmåde for at forebygge. Det skal bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Et forslag til anvendelse kan være, at myndigheden anmoder virksomheden om at forholde sig til listen i sin redegørelse for muligheder for affaldsforebyggelse.

For ikke at miste specifikke fagudtryk inden for området, er enkelte udtryk angivet i parentes på engelsk efter det danske udtryk.

1.2.1 Processtyring og design

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Processtyring & design  
Talrige trin i processen skaber affald og mulighed for fejl • Gør det enkelt. Vær sikker på at alle funktioner er virkelig nødvendige.
Ikke-omsatte materialer (dvs. opløsningsmidler, adsorberende stoffer) frembringer affald. Ethvert kemikalie (inklusive vand) anvendt i processen medfører nye mulige affaldskilder, og sammensætningen af frembragt affald har tilbøjelighed til at blive mere kompleks. • Vurder enhedsprocesserne eller teknologier, som ikke kræver tilførsel af opløsningsmidler eller andre ikke-omsatte kemikalier.
Høj omdannelse med lave udbytter resulterer i affald. • Genbrugsprocesser fremmer generelt det samlede forbrug af råstoffer og kemikalier, og derved øges afkastet af de ønskede produkter, og samtidig reduceres frembringelsen af affald. For eksempel kan drift ved en lavere konversionsfaktor pr. reaktionsproces (ved at reducere katalysatorforbrug, temperatur eller opholdstid) resultere i en højere selektivitet til de ønskede produkter. Nettoeffekten ved genbrug af ikke-omsatte kemikalier er en stigning i produktudbyttet, reducerede mængder af anvendt katalysator og færre ønskede affaldsprodukter.
Ikke-regenerative behandlingssystemer resulterer i øget affald (sammenlignet med regenerative systemer). • Regenerative faste lejer eller tørremidler (f.eks. aluminiumoxid, silikat, aktiveret kul, molekylære sigter) genererer mindre fast og flydende affald end ikke-regerative enheder (f.eks. calciumchlorid, aktiveret ler). Aktiveringen og regenereringen af lejer kan dog forårsage betydelige forurenende stoffer.
Mangelfuld forskning og udvikling i alternative reaktionsveje kan forpasse muligheder som affaldsreduktion eller eliminering af et farligt indholdsstof. • Forskning og udvikling under proces-ideen og laboratorieundersøgelser bør grundigt undersøge alternativer i proceskemien, som indvirker på forebyggelsen af forurening.

1.2.2 Katalysatorer

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Dannelse af biprodukter, mangelfuld omdannelse og udbytter, der ikke er perfekte. • Brug en mere selektiv katalysator, som vil reducere produktionen af uønskede affaldsprodukter.
• Forbedre reaktorblanding/-forbindelse for at øge katalysatoreffektiviteten.
• Øg katalysatoraktiviteten ved hjælp af en højere koncentration af aktive komponenter og/eller øget overfladeareal.
• Udvikl en indgående forståelse af reaktion for at muliggøre optimering af processen. Inkluder katalysatorforbrug og affaldsproduktydelse.
Tilstedeværelsen af tungmetaller i katalysatorer kan resultere i forurenet spildevand, spildgasser, affald eller (affalds)produkter. • Brug katalysatorer bestående af ædelmetaller eller giftfrie metaller. Genvindingsanlæg, både ved stedet og væk fra stedet, genanvender generelt katalysatorer, der indeholder ædelmetaller.
• Brug en mere robust katalysator eller understøttelse i tilfælde af forskelligartede katalysatorer.
Brug af ensartet katalysator kan resultere i indblanding i affaldsprodukter, spildevand, spildgasser eller affald. • Brug af forskelligartet katalysator.
Emissioner eller spildevand genereres med katalysatoraktivering eller regenerering. • Vælg katalysatoraktivering eller regenerering væk fra stedet. • Brug egnet miljøbeskyttelse i tilfælde af katalysatoraktivering eller regenerering på stedet.
Pyrofor katalysatorer skal holdes våde. Dette resulterer i væske forurenet med metaller. • Brug ikke-pyrofor katalysator.
• Minimer mængden af vand, der kræves for sikker håndtering og opbevaring.
Kort katalysatorlevetid. • Brug en katalysator, som er mindre følsom.
• Undgå forhold, som fremmer termisk eller kemisk deaktivering.
• Ved at forlænge katalysatorens levetid minimeres emissioner tilknyttet til katalysatorhåndtering og regenereringen.

1.2.3 Mellemprodukt

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Mellemprodukter kan indeholde giftige indholdsstoffer eller have karakteristika, som er skadelige for miljøet under både normale og unormale forhold. •Ændr processen for at mindske mængden eller ændr sammensætningen af delprodukter.
• Brug udstyrsdesignet og proceskontrol for at mindske emissioner.

1.2.4 Procestemperatur

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Rørtemperaturer med høj varmeveksling forårsager termisk nedbrydning/opløsning af mange kemikalier. Disse affaldsprodukter med mindre molekylvægt er kilde til letkogende stoffer og udsivningsspild. Høje stedtemperaturer forårsager polymerisering af reaktive monomere, der resulterer i højtkogende stoffer eller tjæreprodukter. Sådanne materialer kan forurene varmevekslere eller forstoppe fikserede lejereaktorer og dermed kræve en bekostelig rengøring af udstyr samt produktionsstop. • Vælg driftstemperaturer på eller tæt på den omgivende temperatur, når det er muligt.
• Gør blandingen bedre for at undgå kritiske områder. • Brug lavere damptryk til lavere temperaturer.
• Brug mellemomvekslere for at undgå kontakt med ovnrør og –vægge.
• Brug trindelt opvarmning for at mindske produktbeskadigelse og uønskede bivirkninger.
• Brug overhedet højtryksdamp i stedet for procesfyr. • Undgå forhold som tilsmudser varmeomvekslerne.
• Brug direkte rørrensningsteknik for at øge varmetransmissionen.
• Brug vægvekslere (scraped wall exchangers) i tyktflydende medier (viscous service).
• Brug filmfordamper (falling film boiler), pumpet recirkulationsfordamper (pumped recirculation re-boiler) eller højfluxslanger (high-flux tubes).
Højere driftstemperaturer medfører behov for energitilførsel. Energien stammer normalt fra forbrændingsanlæg, som genererer emissioner. • Undersøg muligheder for varmeintegration (dvs. overskudsvarme eller varme procesdampe til forvarmning af materialer og reducer omfanget af krævet forbrænding).
• Brug termo-kompressor for at forbedre lavtryksdamp og dermed undgå behov for ekstra ovne og kedler.
• Nedkøl materiale før det sendes til lagring.
Vandopløseligheden for de fleste kemikalier stiger ved stigende temperatur. • Brug lavere temperaturer (vakuumbearbejdning).

1.2.5 Procestryk

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Tab fra udstyret pga. lækage. • Formindsk drifttrykket. Udstyr, der arbejder under vakuum, er ikke en kilde til emission af flygtige stoffer. Dog kræver lækager i processen styring, når systemet afgasses.
• Formindsk lækagetab ved hjælp af kontrolforanstaltninger.
Gasopløselighed stiger ved højere tryk. • Bestem om gasser kan genvindes, komprimeres og genbruges eller kræver styring.

1.2.6 Damptryk

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Højere damptryk forøger lækagetab ved materialebehandling og lagring. • Brug materialer med lavere damptryk.
Højt damptryk ved materialer med lav lugtgrænse kan forårsage gener. • Brug materialer med lavere damptryk og højere lugtgrænse.

1.2.7 Korrosionsmiljø

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Materialeforurening sker fra korrosionsprodukter. Fejl på udstyr skyldes spild, lækager og øgede vedligeholdelsesomkostninger • Undgå korrosivitet af materialer, der er i kontakt med udstyr.
• Neutraliser korrosivitet af materialer, der er i kontakt med udstyr. Dette kan udvikle spild.
• Forbedr metallurgi eller fremskaf belægning eller beklædning af udstyret.
• Brug korrosionsinhibitorer. Dette kan udvikle spild.

1.2.8 Batch versus konstant drift

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Procesineffektivitet og øgede emissioner fra batchprocesser. • Brug kontinuerlig proces hvor det er muligt.
• Sæt tilføjelsen af reaktanter og reagenter i rækkefølge for at optimere udbyttet og minimere emissioner.
Ventilationsgas tabt under batchopfyldning. • Brug reaktor og lagertank ventilationsudligningsskakter (vent balancing lines).
• Opsamle dampe (dvs. gennem kondensator, adsorber).
Affald genereret af rensning/udluftning af procesudstyr mellem produktionsbatch • Brug materialer med lille viskositet. Minimer udstyrets ujævnhed.
• Optimer rækkefølgen i produktfremstillingen for at minimere rengøring og krydsforurening af efterfølgende batch.

1.2.9 Råstofsrenhed

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Urenheder kan frembringe uønskede biprodukter og affald. Giftige urenheder, selv i sporstofmængder, kan gøre noget affald farligt. • Brug råmaterialer med højere renhed.
• Rens materialerne før brug og genbrug, hvis muligt.
• Brug inhibitorer for at hindre sidereaktioner. Bemærk at inhibitorer kan have en miljøpåvirkning i sig selv.
Usædvanlig store urenheder kan kræve mere behandling og udstyr for at opfylde produktspecifikationerne, hvilket øger omkostninger og risikoen for tab ved lækager, lækager og udslip. •Opnå balance mellem forsyningsrenhed, bearbejdningstrin, produktkvalitet og affaldsdannelse.
Ved angivelse af en renhed, der er højere end nødvendigt ved bearbejdning og de efterfølgende forøgelser af omkostningerne kan resultere i mere affaldsdannelse fra leverandøren. • Angiv en renhed, der ikke er højere end nødvendig for bearbejdningen.
Urenheder/inaktiver i luften da et råmateriale kan øge passive udrensninger. • Brug rent ilt.
Urenheder kan forgifte katalysatoren for tidligt. Dette kan resultere i øget affald pga. tab i udbyttet og hyppigere udskiftning af katalysatoren. • Installer et beskyttelsesleje for at beskytte katalysatoren.

1.2.10 Vandopløslighed

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Giftige eller ikke-biologisk nedbrydelige materialer, som er vandopløselige, kan påvirke driften af spildevandsbehandlingen, effektiviteten og omkostningerne. • Brug mindre giftige eller biologisk nedbrydelige materialer.
Procesvand forbundet med vandskylning eller kulbrinte/vandfaseudskillelse vil blive påvirket af opløseligheden af kulbrinte i vandet.
Egnet spildevandsbehandling vil blive påvirket.		• Vurder alternative udskillelsesteknologier (sammensmeltninger, membraner, destillation m.m.).
• Fastlæg de optimale procesbetingelser for faseseparationen.
• Minimer vandforbruget.
• Genbrug skyllevandet.
• Vurder behovet for separat behandling af den separerede spildevandsstrøm (førend nogen anden generel spildevandsbehandling).

1.2.11 Giftighed

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Kommunens og arbejdernes sikkerheds- og helbredsanliggender stammer fra rutine og ikke-rutine emissioner. • Brug mindre giftige materialer.
• Reducer eksponering gennem udstyrsdesignet og proceskontrol. Brug systemer der er passive over for forureningsuheld af giftige udslip.
Bølger eller midlertidig øgede niveauer af giftige komponenter kan forstyrre eller undgå de biologiske spildevandsbehandlingssystemer med det mulige resultat, at behandlingseffektiviteten reduceres, og/eller der kommer giftudslip til miljøet. • Brug mindre giftige materialer.
• Reducer spild, udslip og forstyrrende forhold vha. udstyr og proceskontrol.
• Anvend enhedsforbehandling for at undgå giftige stoffer i behandling af biologisk spildevand.
• Installer bufferkapacitet for flow- og koncentrationsudligning.

1.2.12 Håndtering og lagring

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Store lagerbeholdninger kan føre til spild, sikkerhedsproblemer og udgåede materialer. • Reducer lageret vha. leveringer, som skal bruges med det samme (just-in-time manufacturing).
Små containere øger håndteringsfrekvensen, hvilket øger risikoen for materialeudslip og affaldsrester fra shippingcontainere. • Få masselevering eller afskib vha. rørledning.
• Pak produktet i de samme containere, som råmaterialerne blev leveret i.
• Brug returcontainere eller tromler.

1.2.13 Affaldsmængde og –kvalitet

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Affaldskendetegn og –kilder er ukendte. • Dokumenter kilder, mængder og kvalitet af affaldsstrømme før en vurdering af forureningsforebyggelsen.
Affald frembringes som en del af processen. • Bestem hvilke ændringer i procesforholdene der ville mindske affaldsfrembringelsen eller giftigheden.
• Bestem om affaldet kan genanvendes i processen.
Farlige eller giftige forbindelser er fundet i affaldsstrømmene. • Vurder hvilke procesbetingelser, ruter eller reagenser (dvs. opløsningsmiddel, katalysatorer) der kan blive erstattet eller ændret for at mindske eller fjerne farlige eller giftige forbindelser.
Skæbnen i miljøet og affaldsegenskaber kendes eller forstås ikke. • Vurder affaldskendetegn ved at bruge følgende typeegenskaber:
ætsende, brandbarhed, reaktivitet, energiindhold, bionedbrydelighed, akvatisk giftighed og bio-akkumuleringspotentiale af affaldet og dets nedbrydelige produkter, og om det er et fast stof, væske eller gas.
Evne til at behandle og håndtere farligt og giftigt affald er ukendt eller begrænset. • Overvej og vurder alle tilgængelige muligheder for genindvinding, genbrug, behandling og bortskaffelse på stedet og andet steds. Fastsæt tilgængeligheden af faciliteter for behandling og håndtering af genereret affald.

1.2.14 Udstyr (kompressorer, blæsere, ventilatorer)

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Utætheder i tætningsring (Shaft seal leaks), utætheder i stempelstavspakning (piston rod seal leaks) og aftræksstrømme.(vent streams). • Forebyggende vedligeholdelsesprogram..
• Design uden tætningsringe (membran, hermetisk eller magnetisk).
• Design for små emissioner (interne udligningsskakter, dobbeltindtag, pakningsskrueudledere). •?Skaktpakningsdesign (kulstofringe, dobbelt mekaniske pakninger, buffer-pakninger).
• Dobbelt pakning med ventileret barrierevæske (barrier fluid) til styreenheden.

1.2.15 Betonunderlag, gulve, samlebrønde

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Udslip til jord og grundvand. • Mindsk unødvendige udrensninger, overføringer og prøver.
• Brug drypbakker hvor det er nødvendigt.
• Vandafbrydere.
• Indkapslede metalflader.
• Expoxy eller anden uigennemtrængelig pakning.

1.2.16 Kontrol

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Nedlukninger og opstarter genererer affald og emissioner. • Brug fortrinsvis fortløbende processer.
• Optimer direkte drifttid.
• Optimer frekvensen af nedlukning sammenlåsningsinspektion (interlock inspection).
• Identificer miljø- og sikkerhedskritiske instrumenter og udstyr.
• Forbedr on-line kontroller.
• Brug automatisk opstart og nedlukning.
• On-line vibrationsanalyse.
• Brug `konsensus'-systemer (dvs. nedlukningshandling kræver 2 ud af 3 bekræftende svar).

1.2.17 Destillation

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Urenheder forbliver i processtrømmen. • Ændr driftbetingelser for kolonne: (f.eks. reflux ratio, fødebakke, temperature, tryk).
• Rengør kolonne for at reducere tilstopning.
• Insoler for at forhindre varmetab.
• Forvarm kolonneføder.
• Øg dampkanalstørrelse for at mindske trykfald.
• Ændr kolonneintervaller.
Store mængder af forurenet kondensvand fra dampaftræk • Brug genfordamper eller inaktiv gasrensemiddel.
• Brug damp med højere temperaturer.

Visse destillationsrester, bundfald og lignende kan genbruges som råmateriale til andre processer. Visse organiske destillationsrester, bundfald og lignende har en god brændværdi og kan derfor med fordel anvendes som brændsel efter endt brug.

Dette skal være i overensstemmelse med de krav, der eksisterer til forbrænding.

1.2.18 Regnvand og vand fra katastrofe

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Forurenet regnvand. • Udskil regnvand fra procesvandkloakken.
• Sørg for tag over procesfaciliteterne.
• Overvåg regnvandsudledning.
• Overdækning af visse lagerarealer kan være fordelagtig, forbehold for sikkerhedsrestriktioner.
Forurenet sprinkler og slukningsvand • Tætne gulvene.
• Afled til bufferbassin.
• Før til spildevandsbehandling.

1.2.19 Skylning og rengøring

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Lækager og emissioner under rengøring. • Design udstyr til rengøring.
• Design for minimum skylning.
• Design for minimum slam.
• Sørg for dampomslutter.
• Afløb til procesvandsystem eller bundkar.
• Brug opsamlingsbakker for vedligeholdelsesaktiviteter.
• Genbrug rengøringsopløsninger.

Rensningsmedier (f.eks. aktivt kul) kan ofte regenereres og genbruges.

1.2.20 Varmevekslere

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Øget affaldsmængde pga. høje lokale temperaturer. • Vælg driftstemperaturer på eller tæt på den omgivende temperatur, når det er muligt.
• Brug mellemliggende vekslere for at undgå kontakt med ovnrør og vægge.
• Brug trindelt opvarmning for at minimere produktforringelse og uønskede sidereaktioner (f.eks. først varmetab, så lavtryksdamp, og så højtryksdamp). • Brug kasserede væg-vekslere (scraped wall exchangers) i tyktflydende medier (viscous service).
• Brug filmfordampere (falling film re-boiler), rørformet recirkulationfordamper eller højfluxslanger (high flux tubes).
• Overvåg forurening af veksler for at korrelere procesforholdene, som øger forurening, undgå forhold som hurtigt forurener vekslerne. • Brug direkte rørrengøringsteknikker for at holde røroverfladerne rene.
Forurenede materialer pga. rørlækage ved rørplader. • Brug svejsede rør eller dobbelte rørplader med inaktiv udluftning.
• Betjen det mindst kritiske medium ved et lille overtryk.
• Fastgør vertikalt.
• Dampopvarmning kan mindske nedbrydning og forurening (men kan være mindre effektiv end direkte opvarmning).
Ovnemissioner • Brug overhedet eller højtryksdamp i stedet for ovn.

1.2.21 Rørsystemer

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Udslip til jord og grundvand, udsivningstab. • Design udstyr til at mindske rørlængden.
• Fjern rør under jorden eller konstruer med katodisk beskyttelse.
• Svejsede dele.
• Mindsk antallet af kanter og ventiler.
• Brug svejset rørledning.
• Brug spiralviklet pakning.
• Brug proper og dobbeltventiler ved linier med åbne ender.
• Ændr metallurgi.
• Brug foret rørledning.
• Kontroller for korrosion og erosion.
• Mal for at undgå udvendig korrosion.
Udslip ved rengøring eller udluftning af rør. • Brug rørrenser ved rengøring.
• Hæld til lavtliggende dræn.
• Brug varmesporing og isolering for at undgå frost og for at mindske viskositet (og dermed reducere energikravet og tab fra produktdræn.
• Installer udligningsrør.
• Skyl til produktlagertank eller behandlingsfacilitet.
• Konstruer rørnetværk så blinde ender undgås.
• Hyppigt rengøringsprogram for dræninspektion.

1.2.22 Udstyr (pumper)

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Lækagetab fra skakttætningsringslægkager (shaft seal leaks). • Brug trykoverførsel for at fjerne pumpe.
• Mekanisk tætningsring i stedet for pakning.
• Dobbelt mekanisk tætningsring med inaktiv væskebarriere til at kontrollere enhed.
• Pumpe uden pakning (mekanisk motor magnetisk drev).
• Brug vertikal pumpe.
• Lukkede installationspraksiser.
• Kontroller for lækager.
Rest `bundfald' af væske under pumpevedligeholdelse. • Lavt placeret dræn på pumpehuset. • Skyllehus til bearbejdning af spildevand til behandling.
• Forøg drifttidspumpe ved at vælge ordentligt pakningsmateriale, god justering, reduceret rør-induceret belastning (pipe-induced stress), vedligeholdelse af pakningssmørelse (seal lubrication).
Indsprøjtning af pakningsskyllevæske (seal flush fluid) i processtrømmen. • Brug dobbelt mekanisk pakning med inaktiv barrierevæske (inert barrier fluid), hvor det er muligt.

I den industrielle synteseproduktion er det lykkedes for en dansk virksomhed (GEA) at opnå op imod 80% genanvendelse af deres opløsningsmidler ved at anvende olie frem for vand i deres væskeringspumper. Derudover spares vandforbrug [Ref. 3].

1.2.23 Reaktorer

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Dårlig omdannelse eller udbytte på grund af utilstrækkelig blanding. • Brug statisk blanding. • Tilføj skærme. • Ændr blæserhjul. • Tilsæt ingredienser med optimal sekvens. • Tilsæt hestekræfter. • Tilføj fordeler. • Giv korrekt plads til reaktorhoved for at forøge hvirveleffekten.
Dannelse af affaldsbiprodukter. • Skaf en separat reaktor til at omdanne genanvendelige strømme til brugbare produkter. • Optimer reaktionsforhold (dvs. temperatur, tryk).

1.2.24 Overtryksventil

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Lækager.• Skaf en modstrøms tryktermostat (upstream rupture disc).
• Overvåg for lækager.
Udsivningstab.• Udluft for at kontrollere eller genoprette udstyr.
• Overvåg efter udsivningstab (især efter ventilen har udtømt).
• Overvåg for kontroleffektivitet.
Udslip til miljøet fra overtryk.• Udluft for at kontrollere eller genoprette apparatet.
• Termisk aflastning til beholdere.
• Undgå udslip til tagarealer for at undgå forurening af regnvand.
Hyppig afhjælpning.• Brug pilotstyret overtryksventil.
• Øg margen mellem design og driftstrykket.
• Mindsk driftstrykket.
• Gennemgå systemydeevnen.

1.2.25 Prøveudtagning

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Affaldsproduktion pga. prøver (fra bortskaffelse, containere, lækager, flygtige stoffer).• Reducer antal og størrelse af nødvendige prøver.
• Tag prøver ved den lavest mulige temperatur.
• Afkøl før prøvetagning.
• Brug røranalysatorer på stedet.
• Metode for returnering til processen.
• Lukket cyklus.
• Dræn til samlebrønd eller procesvandssystem.

1.2.26 Vakuumsystemer

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Affaldsudslip fra dyser. • Erstat med mekanisk vakuumpumpe.
•Evaluer ved at bruge processtrømme til trykdyser.
•Kontroller om der er luftlækager.
•Genbrug kondensat til proces.

1.2.27 Ventiler

Muligt problem Mulig fremgangsmåde
Udsivningstab fra lækager. •Tætningsbælg.
•Reducer antal hvor praktisk muligt.
•Specielle pakningssæt.
•Streng overholdelse af pakkeprocedurer.
Ventilationsåbninger  
Afgivelse til miljøet. • Led til et kontrol- eller opsamlingsapparat.
• Overvåg ydelsen.

1.2.28 Filtrering

I den farmaceutiske branche, ølproduktionsindustrien samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien er kiselgurbaseret filtrering udbredt (1994). Brugen af kiselgurfiltre genererer et affaldsprodukt, da kiselgur ikke er biologisk nedbrydeligt. Teknologien kan erstattes med cross flow filtrering, og derved undgås affaldsproduktet. I 1994 var teknologien endnu ikke indført på danske virksomheder [Ref. 4].

1.3 Referencer

1. Finalised Reference Document on Best Available Techniques in the Large Volume Organic Chemical Industry. February 2002. Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) EUROPEAN COMMISSION.

2. Reference Document on Best Available Techniques in Common Waste Water and Waste Gas Treatment / Management Systems in the Chemical Sector. February 2002. Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) EUROPEAN COMMISSION.

3. Elimination af organisk belastet spildevand fra organisk batchproduktion. Arbejdsrapport nr. 18 1997. Miljøstyrelsen.

4. Cross flow filtrering. Arbejdsrapport nr. 34 1994. Miljøstyrelsen.

Fodnoter

[1] Large Volumen Organic Chemicals

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |



Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.