NVOC krav til drikkevand

3 NVOC-indhold i boringskontrolanalyser

3.1 Analysedata - boringskontrollen

Med indberetningen pr. 1. juni 2004 findes 1244 analyser af NVOC fra perioden 1990 til 2003, hvor indholdet er større end 4 mg/l C, figur 3.1.

Analyserne er fordelt på 558 boringer med indtag placeret fra 2,5 til 231 meter under terræn.

Figur 3.1. Antal indberetninger (Frequency) pr. år i perioden 1990 til 2003.

Figur 3.1. Antal indberetninger (Frequency) pr. år i perioden 1990 til 2003.

Faldet i antallet af indberetninger fra 2001 til 2002 er kommenteret af flere amter og tilskrives problemer med overgangen til digital rapportering fra 2002 jf. Bekendtgørelse 871.

3.2 NVOC - koncentrationsniveau

Der er målt koncentrationer af NVOC på op til 160 mg/l C, heraf har 11 vandprøver en koncentration på mere end 20 mg/l. Disse høje koncentrationer er dog enkeltstående eller ikke-konsistente i forhold til andre analyser i samme boring/indtag. Inden for intervallet 10 til 20 mg/l C findes 46 analyser overvejende fra Nordjylland Amt.

Figur 3.2. Antal vandprøver (Frequency) med givne indhold af NVOC (mg/l C).

Figur 3.2. Antal vandprøver (Frequency) med givne indhold af NVOC (mg/l C).

3.3 Koncentration af NVOC målt i overvågningsprogrammet

Oplysninger om NVOC-koncentrationer målt i overvågningsprogrammet fremgår af figur 3.3. Den overvejende del af analyserne viser indhold på mellem 5 og 15 mg/l C. De resterende analyser viser indhold på mellem 15 og 70 mg/l C. Til sammenligning med vandindvidingsboringerne må disse målinger anses for i højere grad at afspejle de generelle forhold for grundvandet, idet vandindvindingsboringer, der ikke overholder gældende kvalitetskrav enten lukkes eller ikke sættes i produktion. Oplysningerne fra overvågningsprogrammet viser et overordnet set lidt højere indhold af NVOC, op til 20-25 mg/l C.

Figur 3.3. Antal vandprøver (Frequency) i overvågningsprogrammet med givne indhold af NVOC (mg/l C).

Figur 3.3. Antal vandprøver (Frequency) i overvågningsprogrammet med givne indhold af NVOC (mg/l C).

3.4 NVOC - dybdefordeling

NVOC-indhold på 4 mg/l C til ca. 8 mg/l C findes nogenlunde jævnt fordelt indenfor dybdeintervallet fra 2 til ca. 80 meter under terræn, figur 3.4.

Figur 3.4. Indhold af NVOC (mg/l) afbildet som funktion af dybden til toppen af indtaget (meter).

Figur 3.4. Indhold af NVOC (mg/l) afbildet som funktion af dybden til toppen af indtaget (meter).

3.5 NVOC - geografisk fordeling

Med udgangspunkt i boringskontroldatabasen viser det sig at boringer med NVOC-indhold på over 4 mg/l C forekommer spredt rundt om i landet, figur 3.5. Oplysningerne i databasen viser desuden at NVOC-indhold over 4 mg/l C i vandværkernes indvindingsboringer er mest almindelig på Sjælland, på Als, i den sydvestlige del af Sønderjylland og rundt om Odense. Fordelingen afspejler antagelig i højere grad problemer med at skaffe tilstrækkeligt grundvand til indvinding end den naturlige geografiske fordeling.

Figur 3.5. Geografisk fordeling af grundvand med indhold af NVOC (mg/l C) over 4.

Figur 3.5. Geografisk fordeling af grundvand med indhold af NVOC (mg/l C) over 4.

3.6 NVOC - magasinbjergart

I koncentrationsintervallet fra 4 til 20 mg/l C forekommer de højeste medianindhold i vandprøver fra magasiner i moræneler (ml). Medianindhold umiddelbart under 6 mg/l forekommer i bryozokalk og koralkalk af Danien alder (bk) og i skrivekridt (sk).

De mange enkeltstående høje koncentrationer i diluvialsand (ds) tyder på en forøget nedvaskning fra overfladen i højpermeable aflejringer.

Figur 3.6. Indhold af NVOC (mg/l C) i forskellige bjergarter (REVBJ) baseret på en analyse af minimum 101 observationer fra samme bjergartstype. Figuren viser for hver bjergartstype en boks med værdien for 5%, 50% og 95% percentilen. Forkortelserne er følgende; bk: bryozo- og koralkalk, dg: smetlevandsgrus, ds: smeltevandssand, gs: glimmersand, kk:kalksandskalk, kq: kvartsgrus, ks:kvartssand, ml:moræneler, ms:morænesand, pk:paleocæn kalk og sk:skrivekridt.

Figur 3.6. Indhold af NVOC (mg/l C) i forskellige bjergarter (REVBJ) baseret på en analyse af minimum 101 observationer fra samme bjergartstype. Figuren viser for hver bjergartstype en boks med værdien for 5%, 50% og 95% percentilen. Forkortelserne er følgende; bk: bryozo- og koralkalk, dg: smetlevandsgrus, ds: smeltevandssand, gs: glimmersand, kk:kalksandskalk, kq: kvartsgrus, ks:kvartssand, ml:moræneler, ms:morænesand, pk:paleocæn kalk og sk:skrivekridt.

3.7 NVOC og andre fastsatte kvalitetskrav til drikkevand

Af de 1244 prøver (jfr. afsnit 3.1) hvor indholdet af NVOC er blevet bestemt ville i alt 174 prøver, svarende til 7%, overskride kvalitetskravene for andre hovedkomponenter, herunder klorid (59), sulfat (23), natrium (67), magnesium (22), kalium (108) og flourid (27).

Af de 558 boringer, hvor NVOC-indholdet en eller flere gange har overskredet 4 mg/l C, har arsenindholdet en eller flere gange overskredet kvalitetskravet på 5 µg/l As i 27 boringer, svarende til ca. 5%.

3.8 NVOC - jern

På baggrund af de foreliggende analyseresultater tegner der sig en sammenhæng mellem koncentrationen af NVOC og koncentrationen af jern ved jernindhold op til 20 mg/l (en jernværdi på 340 mg/l er udelukket), figur 3.7.

Figur 3.7. Koncentrationen af jern (mg/l Fe) og NVOC (mg/l C).

Figur 3.7. Koncentrationen af jern (mg/l Fe) og NVOC (mg/l C).

3.9 NVOC - mangan

På baggrund af de foreliggende data fra boringskontrollen synes der ikke at foreligge nogen sammenhæng mellem indholdet af NVOC og indholdet af mangan, figur 3.8.

Figur 3.8. Koncentrationen af mangan (mg/l Mn) og koncentrationen af NVOC (mg/l C).

Figur 3.8. Koncentrationen af mangan (mg/l Mn) og koncentrationen af NVOC (mg/l C).

 



Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.