| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2003 - 2004

1 Indledning

Denne miljøtilsynsredegørelse indeholder en sammenfatning af de kommunale og amtskommunale miljøtilsynsberetninger samt Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsyn for årene 2003 og 2004.

1.1 Kommunernes miljøtilsyn

1.1.1 Udviklingen på landsplan

Kommunernes ressourceforbrug i 2003 og 2004 til den samlede tilsynsvirksomhed med virksomheder og landbrug udgjorde henholdsvis 673 årsværk og 668 årsværk i tilsynsforvaltningerne og tilsvarende i 2003 og 2004 henholdsvis 141 mio. kr. og 146 mio. kr. i udgift til fremmede tjenesteydelser inkl. bistand fra miljøcentre og andre miljøsamarbejder. Omregnet svarer disse udgifter til henholdsvis 289 årsværk i 2003 og 292 årsværk i 2004, således at kommunerne samlet anvendte 962 årsværk i 2003 og 961 årsværk i 2004 til godkendelse og tilsyn efter miljølovgivningen.

Dermed kan der for 6. år i træk konstateres et fald i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger, som i perioden 1999 til 2004 er faldet med 61 årsværk. I samme periode er forbruget til fremmede tjenesteydelser imidlertid steget med 36 årsværk, således at det samlede fald i perioden udgør 25 årsværk.

Af den samlede ressourceanvendelse i 2003 og 2004 blev henholdsvis 66 % og 65 % anvendt til tilsynet, henholdsvis 5 % og 6 % anvendt til udarbejdelse af godkendelser og de resterende henholdsvis knap 29 % og 30 % anvendt til planlægning i forbindelse med tilsynet.

Kommunerne meddelte i 2003 og 2004 i alt henholdsvis 306 og 287 godkendelser på industriområdet. Heraf blev henholdsvis 26 og 25 godkendelser meddelt til i-mærkede virksomheder, dvs. virksomheder godkendt jf. EU's godkendelsesordning. Dermed udgjorde antallet af godkendte industrivirksomheder ved udgangen af 2003 i alt 3.550 virksomheder ud af i alt 3.626 godkendelsespligtige industrivirksomheder. Det resterende antal listevirksomheder fra før 1972, der endnu ikke havde en samlet godkendelse, udgjorde herefter 76 virksomheder - svarende til 2 % af samtlige listevirksomheder ekskl. landbrug. Med udgangen af 2004 var det resterende antal af disse virksomheder yderligere nedbragt til nu 57 virksomheder.

De godkendelsespligtige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold er alle i-mærkede. Antallet af disse brug har været stigende, siden godkendelsespligten blev indført. I 2003 har komunerne godkendt ekstraordinært mange, idet alle godkendelsespligtige landbrug skulle have ansøgt om godkendelse senest 1. januar 2003, således alle kan være miljøgodkendte inden 29. oktober 2007. Der er således godkendt 162 landbrug i 2003 og 215 i 2004 mod omkring 60 i 2001-2002. Disse godkendelser formodes i et vist omfang at være godkendelser af godkendelsespligtige landbrug, som i mange år ikke har ændret produktionen og derfor ikke tidligere har fået meddelt en godkendelse, men som nu med fristen den 29. oktober 2007 skal have en miljøgodkendelse. Der er i 2004 i alt 798 landbrug med en miljøgodkendelse. Antallet af godkendelsespligtige landbrug er også forøget markant fra 640 i 2002 til 924 i 2004, hvilket kunne tyde på, at det øgede antal godkendelser også kan have baggrund i et forøget antal godkendelsespligtige landbrug pga. strukturudviklingen. For at få overblik over situationen med disse godkendelser, således alle kan nå at blive godkendt inden den 29. oktober 2007, har årets tilsynstema i 2003 været en status for godkendelsespligtige landbrug, og resultaterne heraf fremgår af denne rapport.

Antallet af virksomheder inden for de forskellige kategorier falder fortsat med især et markant fald igennem årene i antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Ved udgangen af 2004 var der i kommunerne registreret i alt 3.627 listevirksomheder ekskl. landbrug, 12.146 anmeldepligtige virksomheder, 7.890 autoværksteder, 2.038 pelsdyrfarme og 33.978 erhvervsmæssige landbrug.

Tilsynsfrekvenserne på landsplan udgør i 2003 og 2004 for listevirksomheder mellem 63 % og 64 %, hvilket er et fald i forhold til de 3 forudgående år. For anmelde- og branchevirksomheder lå tilsynsfrekvenserne i 2003 og 2004 mellem 35 og 37 % , hvilket svarer til frekvensen i 2002. For landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold var tilsynsfrekvensen i perioden 2002 - 2004 i gennemsnit 25 % pr. år.

1.1.2 Minimumsaftalen

Minimumsfrekvenserne for tilsyn blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren i november 1996 med virkning fra 1998. De indebærer at:

  • minimum 50 % af listevirksomhederne skal være blevet tilset i løbet af det pågældende år og,
  • minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser skal være blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og,
  • minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal være blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år.
  • alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion skal også være blevet tilset inden for de seneste tre år.

Miljøstyrelsen foretager vurderingen af kommunernes tilsyn i forhold til de første to led af aftalen, mens Skov- og Naturstyrelsen foretager vurderingen og opfølgningen i forhold til landbrugstilsynet.

Selv om kommunerne på landsplan mere end opfylder minimumskravene skal efterlevelsen af dem vurderes i forhold til den enkelte kommune.

Fase 1 i opfølgningen.

I forbindelse med fastsættelsen af minimumskravene blev det aftalt, at hvis

det fremgår af tilsynsberetningerne, at en kommune ikke lever op til minimumskravene, så vil styrelserne gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet og indlede en dialog med den pågældende kommune. Det skal i denne forbindelse blandt andet undersøges, om der i løbet af året har været vigtige forhold eller andre prioriteringer, som har kunnet begrunde den lave tilsynsfrekvens.

Fase 2 i opfølgningen.

Hvis der ikke er sådanne forhold, der spiller ind, vil styrelserne påtale den mangelfulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsindsatsen.

Fase 3 i opfølgningen.

Kan der ikke opnås enighed om en bindende aftale, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

1.1.3 Vurdering af miljøtilsynet i forhold til minimumskravene.

Vedrørende de godkendelsespligtige industrivirksomheder var der i 2003 i alt 4 kommuner, der ikke overholdt aftalen om minimumsfrekvensen for tilsynet. Heraf manglede 2 kommuner at tilse 1 virksomhed og 2 kommuner manglede at tilse 2 virksomheder, for at aftalen var overholdt.

For anmelde- og branchevirksomheder var der i 2003 i alt 4 kommuner, som ikke overholdt minimumsaftalen. Heraf manglede 1 kommune at tilse 1 virksomhed, 1 kommunen manglede at tilse 2 virksomheder, 1 kommune manglede at tilse 3 virksomheder og 1 kommune manglede at tilse 7 virksomheder, for at aftalen var overholdt.

Miljøstyrelsen har påtalt forholdet over for de kommuner, der ikke overholdt aftalen i 2003 (fase 1).

I 2004 var der i alt 5 kommuner, der ikke overholdt minimumsfrekvensen vedr. de godkendelsespligtige industrivirksomheder. Heraf manglede 3 kommuner tilsyn på hver 1 virksomhed, og 2 kommuner manglede tilsyn på hver 2 virksomheder.

Ligeledes i 2004 var der i alt 6 kommuner, der ikke overholdt minimumsaftalen vedr. anmelde- og branchevirksomheder. Heraf manglede 1 kommuner at tilse 1 virksomhed, 3 kommuner manglede at tilse 3 virksomheder, 1 kommune manglede at tilse 4 virksomheder, og 1 kommune manglede at tilse 5 virksomheder for at aftalen var overholdt.

Miljøstyrelsen vil nærmere undersøge årsagerne til den manglende overholdelse af aftalen om minimumsfrekvenserne for tilsynene i 2004. I den forbindelse vil Miljøstyrelsen over for de pågældende kommuner anvende den fremgangsmåde, der indgår i aftalen.

For de godkendelsespligtige landbrugs vedkommende er disse i relation til de aftalte tilsynsfrekvenser hidtil blevet behandlet sammen med de øvrige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold, hvilket skyldes, at minimumsaftalen ikke er klar på dette punkt. Tilsynsfrekvenserne er derfor vurderet som i tidligere år, hvor godkendelsespligtige og øvrige landbrug er vurderet samlet.

Hvis man ser alle landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold under ét, er der 3 kommuner, der ikke overholdt tilsynsfrekvenserne i 2003 og 7 kommuner i 2004. Der er ingen gengangere fra 2002 i 2003, mens der er 2 gengangere fra 2003 til 2004. Skov- og Naturstyrelsen vil indkalde disse kommuner til drøftelser med henblik på at indgå bindende aftaler om det fremtidige miljøtilsyn.

Skov- og Naturstyrelsen har overfor alle disse 7 kommuner påtalt forholdet, således de har kunnet forklare sig (fase 1).

Med hensyn til det skærpede tilsyn med svinebrug med fra 6-9 måneders opbevaringskapacitet, er der 7 kommuner i både 2003 og 2004, der ikke levede op til tilsynsfrekvenserne, og. Der er her 1 kommune som er genganger fra 2002 til 2003, mens ingen af de 7 kommuner i 2004 var gengangere. Skov- og Naturstyrelsen har påtalt forholdet overfor de enkelte kommuner, således kommunerne har kunnet forklare sig (fase 1). Da alle 7 kommuner i 2004 kun manglede 1-2 tilsyn i at opfylde aftalen og da denne særlige aftale vedrørende svinebrug med 6-9 mdr. opbevaringskapacitet ophørte 31/12 2004 ser styrelsen ingen formål med yderligere opfølgning vedrørende denne aftale.

1.1.4 Håndhævelse

I 2003 og 2004 resulterede henholdsvis 36 % og 37 % af samtlige tilsynsbesøg på listevirksomhederne i en myndighedsreaktion, hvilket svarer til situationen i 2002. For anmeldepligtige virksomheder og autoværksteder resulterede tilsvarende henholdsvis 41 % og 44 % af tilsynsbesøgene i en myndighedsreaktion, hvilket er på niveau med de foregående år.

For landbrugenes vedkommende var håndhævelsesprocenten 51 % af tilsynene i 2003, hvilket er en markant forøgelse i forhold til foregående fire år, hvor håndhævelsesprocenten har været mellem 41-45 %. Denne udvikling er fortsat i 2004, hvor håndhævelsesprocenten var 59 %. Det er især antallet af indskærpelse der er forøget. Mange af de ekstra reaktioner vedrører anvendelsen af den nye logbog, som blev indført i 2003 og som landmændene skal vænne sig til, men der er også på andre områder tegn på en skærpet praksis i kommunerne.

1.1.5 Årets tema

Tilsynstemaet for 2003 indeholdt to deltemaer, herunder dels kommunernes tilsyn med affald og dels status for godkendelser af landbrug.

Tilsynstemaet for 2004 indeholdt ligeledes to deltemaer, herunder dels kommunernes tilsyn med overholdelse af bekendtgørelse om etablering og drift af renserier og dels kommunernes tilsyn med opbevaring af flydende husdyrgødning.

Vedrørende sidstnævnte deltema kan det oplyses, at i forhold til en tilsvarende undersøgelse i 2001 er der markante fremskridt mht. overdækningen af gyllebeholdere. Der er dog stadig 10 % af svinebrugene med under 81 % overdækning og 4,5 % med under 20 % overdækning. Antallet af reaktioner fra tilsynsmyndigheder svarer ca. til antallet af tilfælde med under 81 % overdækning. Logbogen er i undersøgelsen evalueret og kommunerne har i stort set samtlige tilfælde håndhævet forhold omkring mangelfuld anvendelse af logbogen.

1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn

1.2.1 Udviklingen på landsplan

Tilsynsopgaverne

Amternes tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Ressourcerne til tilsynet

Amternes ressourceforbrug i 2003 til den samlede tilsynsvirksomhed jf. det ovenstående udgjorde i alt 343 årsværk i tilsynsforvaltningerne og 89 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser. Sammenlignet med ressourceanvendelsen i 2002 blev der i 2003 anvendt 21 årsværk færre i forvaltningerne og 5 mio. kr. mindre til fremmede tjenesteydelser.

I 2004 var amternes tilsvarende ressourceforbrug i alt 354 årsværk i tilsynsforvaltningerne og 80 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket i forhold til 2003 er en stigning på 11 årsværk i forvaltningerne og et mindreforbrug af fremmede tjenesteydelser på ca. 9 mio. kr.

1.2.2 Virksomhedstilsynet

Virksomhederne og tilsynsressourcerne

Det samlede antal registrerede virksomheder, for hvilke amterne er tilsynsmyndigheder, udgjorde i 2003 i alt 3.958 virksomheder, hvilket er 125 virksomheder flere end i 2002. Af de registrerede virksomheder udgjorde de a-mærkede listevirksomheder i alt 2.317 virksomheder, og stigningen på 125 virksomheder drejer sig alle om denne gruppe.

Ressourceforbruget til virksomhedstilsynet - inkl. udarbejdelse af godkendelser - var i 2003 i alt 147 årsværk i de amtslige forvaltninger, hvilket er 9 årsværk færre end i 2002. Desuden anvendtes 8 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket er ca. 1 mio. kr. mindre end året før.

For 2004 var tilsvarende det samlede antal registrerede virksomheder i alt 3.768 virksomheder, hvilket er 190 virksomheder færre end i 2003. De a-mærkede virksomheder udgjorde heraf i alt 2.161 virksomheder, hvilket er 156 virksomheder færre end i 2003.

I 2004 var tilsvarende ressourceforbruget til virksomhedstilsynet - inkl. udarbejdelse af godkendelser - i alt 152 årsværk i de amtslige forvaltninger, hvilket er 5 årsværk flere end i 2003. Desuden anvendtes 8 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket er på niveau med året før.

Udviklingen i tilsynet

I 2003 blev i alt 2.000 af de registrerede virksomheder tilset. Dette svarer til 50 % af virksomhederne, hvilket er et fald i tilsynsfrekvensen på ca. 10 % i forhold til 2002. Betragtes alene de a-mærkede listevirksomheder, blev heraf i alt 1.474 virksomheder tilset i 2003, svarende til 64 % af virksomhederne. I 2002 var den tilsvarende andel 72 %. For de enkelte amter varierede tilsynsfrekvensen for de a-mærkede virksomheder imellem 36 % og 98 %.

I 2004 blev tilsvarende i alt 1.792 af de registrerede virksomheder tilset, svarende til 48 % af virksomhederne, hvilket er et yderligere fald i forhold til 2003. Af de a-mærkede listevirksomheder blev i alt 1.368 virksomheder tilset, svarende til 63 % af virksomhederne. For de enkelte amter varierede tilsynsfrekvensen for de a-mærkede virksomheder imellem 26 % og 100 %.

i-mærkede listevirksomheder

En del virksomheder er i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU's godkendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt a-mærkede. Ved udgangen af 2003 var der i alt 541 i-mærkede virksomheder. Heraf blev i alt 357 virksomheder tilset i 2003, svarende til 66 % af virksomhederne.

For 2004 var der tilsvarende i alt 507 i-mærkede virksomheder. Heraf blev i alt 351 virksomheder tilset i 2004, svarende til 69 % af virksomhederne.

Myndighedsreaktioner

Amternes samlede tilsyn gav anledning til i alt 985 myndighedsreaktioner i 2003, hvilket er 88 færre reaktioner end året før. Tilsynet alene på de a-mærkede listevirksomheder inkl. dambrugene foranledigede amterne til i alt 789 egentlige håndhævelsesreaktioner i 2003.

For 2004 var tilsvarende antallet af myndighedsreaktioner i alt 752 reaktioner, dvs. 233 reaktioner færre end i 2003. Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder inkl. dambrugene foranledigede alene til 596 egentlige håndhævelsesreaktioner.

Samlet set er der i den seneste 5-årige periode, dvs. 2000 til 2004 sket et fald i myndighedsreaktionerne på 53 %. Ses alene på politianmeldelser, det mest vidtgående håndhævelsesskridt, er der i perioden sket et fald på 80 %.

1.2.3 Tilsyn med renseanlæg

Renseanlæg med overskridelser

Antallet af kommunale renseanlæg med overskridelser af udledningstilladelserne var i 2003 i alt 87, svarende til 9,2 % af anlæggene med kontrollerede krav. I 2004 var det 52 af anlæggene, der overskred udledningstilladelsen, svarende til knap 6 % af renseanlæggene med kontrollerede krav.

Af de 87 ulovlige udledere i 2003 havde 65 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2003, 12 anlæg i hvert af de seneste to år, 7 i hvert af de seneste tre år og 3 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Af de 52 ulovlige udledere i 2004 havde 34 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2004, 13 anlæg i hvert af de seneste to år, 3 i hvert af de seneste tre år, 1 i hvert af de seneste fire år og 1 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt procentandelen til 20 %. Herefter er procentandelen - bortset fra en mindre stigning i 2003 - faldet jævnt i perioden 1998-2004 og var i 2004 nede på knap 6 %.

Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
Antallet af renseanlæg med overskridelse af udledningstilladelsen har tidligere været meget stort. Således var der op gennem 1990'erne mellem 20 % og 30 % af anlæggene, der overskred deres udledningstilladelser.

På den baggrund har Miljøstyrelsen tidligere hvert år bedt amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser.

På baggrund af amternes redegørelser indgav Miljøstyrelsen i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om at undersøge, om der i tre amter forelå embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Overvejelserne i straffesagerne mod de fire kommuner er endnu ikke afsluttet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i juni 2003 udtalt, at ministeriet for de to amters vedkommende er enig med Miljøstyrelsen i, at disse amter har tilsidesat tilsynsforpligtelsen med de pågældende renseanlæg. Ministeriet finder dog, som sagerne foreligger oplyst, ikke grundlag for at fastslå, at de daværende medlemmer af de pågældende amtsråd har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af tilsynspligten med renseanlæggene, og ministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i de to sager. For det tredje amts vedkommende er sagen behandlet af Justitsministeriet, der i december 2003 til Miljøstyrelsen har udtalt, at ministeriet kan tilslutte sig Miljøstyrelsens vurdering af, at amtet i perioden 1994-1998 har tilsidesat den tilsynsforpligtelse med renseanlægget, som påhviler amtet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 4. Det er videre Justitsministeriets vurdering, at strafansvaret i sagen jf. lov om kommunernes styrelse er forældet, hvorfor ministeriet allerede af den grund ikke har fundet anledning til at tage stilling til, om der i medfør af den nævnte lov kunne være grundlag for at indgive begæring om påtale mod de daværende medlemmer af det pågældende amtsråd. Justitsministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i sagen.

Miljøstyrelsens fortsatte tiltag
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at amterne gennem en håndhævelse, der har været mere konsekvent end tidligere, har fået nedbragt antallet af kommunale renseanlæg, der overskrider udledningstilladelsen, væsentligt gennem de seneste 4-5 år. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at dette blandt andet kan tilskrives en øget fokus i amterne på anlæg, der udleder ulovligt.

Miljøstyrelsen har ikke siden februar 2000, hvor ovennævnte fem anlæg blev politianmeldt, fundet grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.

Da antallet af overskridelser er nedbragt væsentligt, er Miljøstyrelsen ophørt med systematisk at bede amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser. Miljøstyrelsen følger dog fortsat udviklingen på området nøje og vil, hvis der vurderes at være grundlag herfor, bede amterne om redegørelser for anlæg med gentagne overskridelser.

1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer

Amternes indberetning for det regionale miljøtilsyn i 2003 og 2004 viser, at antallet af undersøgte vandløb og søer er faldet fra 2003 til 2004. Dette kan delvist forklares ved overgangen fra det tidligere program - Det nationale program for overvågning af Vandmiljøet (NOVA), som blev afsluttet i 2003 - til det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA).

Målopfyldelsen for vandløb er lavere i 2004 end i 2003, hvor målopfyldelsen er faldet fra 51% til 46,7%. Det samme gør sig gældende for søer, hvor der er et fald i målopfyldelsen fra 34% i 2003 til 30% i 2004. Et fald i målopfyldelsen betyder ikke nødvendigvis, at vandløb og søer generelt har fået det dårligere, men kan afhænge af hvordan de vandløbsstationer og søer, der er undersøgt i 2004, er udvalgt, da det ikke er de samme stationer, der undersøges hvert år. DMU's rapport for NOVANA søer konkluderer, at tilstanden i de ekstensive søer, der indgår i NOVANA, generelt er dårligere, end de søer der indgik i NOVA. Der er ikke observeret en tilsvarende udvikling for de vandløb, der undersøges i NOVANA.

1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsynsindsats

Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f. eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selvstændig årsberetning.

Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.