|
Miljøtilsyn 2003 - 2004 2 Kommunernes miljøindsats
2.1 Miljøforvaltningen i kommunerneKommunerne redegør i de årlige miljøtilsynsberetninger for den gennemførte miljøindsats i form af godkendelser og tilsyn samt anden administration efter miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter. På landsplan blev der i 2003 og 2004 anvendt henholdsvis 962 og 961 årsværk i kommunerne til miljøgodkendelser og miljøtilsyn mv., hvilket er et fald i forhold til 2002 og - jf. fig. 2.1 – udtryk for et fortsat fald siden 2001. Fig. 2.1 Antal årsværk til kommunal miljøforvaltning 1998 - 2004
Et årsværk er ansat til omkostningerne til én fuldtidsansat medarbejder, der er beskæftiget i miljøadministrationen. De ressourcer, som kommunerne anvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af renseanlæg o.l. - er derimod ikke medregnet. De opgjorte årsværk dækker ikke alene de anvendte ressourcer indenfor kommunens egen miljøforvaltning, men også ressourcerne til udført arbejde hos de fælleskommunale miljøsamarbejder og køb af fremmede tjenesteydelser derudover. Ved omregningen til årsværk fra kommunernes oplysninger om udgifter til de kommunale miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser er det forudsat, at oplysningerne er ekskl. moms. Endvidere er ét årsværk ved beregningen ansat til i gennemsnit 488.000 kr. i 2003 og kr. 499.000 i 2004, hvilket udgør de skønnede gennemsnitlige omkostninger pr. medarbejder i kommunerne til løsningen af opgaverne i miljøforvaltningerne. Satsen svarer nogenlunde til den gennemsnitlige begyndelsesløn for akademisk uddannet personale inkl. feriepenge, pensionsopsparing mv., hvortil kommer 75 % overhead-udgifter - dvs. udgifter til husleje, kontorhold, kørsel og andre driftsudgifter. Omregningssatsen er løbende reguleret op siden 2000 med de stigningsprocenten for priser og lønninger, der regnes med i det offentlige. Dette medfører, at tallene for ressourceanvendelsen til miljøcentre og fremmede tjenesteydelser fra 2000 og frem ikke er fuldstændig sammenlignelige i forhold til de respektive foregående år, og at den relative udvikling i kommunernes ressourceanvendelse må antages at være lidt større end det, der afspejles i figurerne om årsværksanvendelsen. Jf. fig. 2.2 kan der over de seneste år konstateres et fortsat - om end svagt - fald i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger, heraf et fald på 5 årsværk i hvert af årene 2003 og 2004. Desuden er der sket et fald i køb af fremmede tjenesteydelser i 2003 og 2004 med i alt 12 årsværk set i forhold til 2002. Benyttelsen af miljøsamarbejder er nogenlunde stabil i perioden 2002-04. Der anvendes fortsat over 80 årsværk til fremmede tjenesteydelser, antagelig fordi der her overvejende er tale om køb af analyser og andet laboratoriearbejde. Fig. 2.2 Årsværk til miljøforvaltning fordelt på egen forvaltning, miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser 1998 - 2004
Miljøindsatsen vedrørende administration af miljølovgivningen kan overordnet inddeles i flg. arbejdsområder: meddelelse af ”godkendelser” efter miljøbeskyttelsesloven § 33; “tilsyn” - herunder kontrol, vejledning og opfølgende arbejde (sagsbehandling) samt “kortlægning og planlægning”, f.eks. vandindvindingsplanlægning, spildevandsplanlægning, udarbejdelse af miljøhandlingsplaner m.v. Fig. 2.3 Årsværk til miljøforvaltning fordelt på godkendelse, tilsyn og kort- og planlægning 1998 - 2004
Der fremgår af fig. 2.3, at ressourceanvendelsen til udarbejdelse af godkendelser igennem årene ligger nogenlunde konstant omkring 50 årsværk. I perioden 2002 til 2004 er ressurceanvendelsen til tilsynet faldet med 23 årsværk, medens årsværkforbruget til kortlægning og planlægning i samme periode er faldet med 4 årsværk. 2.2 Godkendelse af virksomhederEfter miljøbeskyttelsesloven § 33 skal listevirksomheder godkendes af miljømyndighederne. Listevirksomheder er de virksomheder, der er optaget på listen i bilaget til godkendelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed). Kommunerne er godkendelses- og tilsynsmyndighed for ca. 3.600 listevirksomheder og mere end 900 godkendelsespligtige landbrug. Det fremgår af fig. 2.4, at antallet af godkendelsespligtige virksomheder falder indtil 2003, og at der i 2004 er kommet én listevirksomhed til. Faldet frem til 2000 kan dog delvis skyldes, at kommunerne ændrede registreringerne i indberetningerne i forbindelse med ikrafttrædelsen af en ny bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed pr. 3. november 1999, hvorefter der for en del virksomheders vedkommende blev ændret i den nedre grænse for godkendelsespligt. De sidste af de gamle listevirksomheder, dvs. fra før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974, skulle have indsendt ansøgninger om godkendelse inden 1. juli 2000. Den procentvise udvikling i godkendelserne i de seneste år viser - jf. fig. 2.4 - at godkendelsesprocessen nærmer sig sin afslutning. I alt 76 virksomheder, svarende til 2 % af listevirksomhederne mangler endnu godkendelse ved udgangen af 2003 og med udgangen af 2004 er det 57 virksomheder, som mangler godkendelse. Fig. 2.4 Forholdet mellem godkendte – og registrerede listevirksomheder (ekskl. Landbrug) 1998 – 2004
I bilaget til godkendelsesbekendtgørelsen er listevirksomhederne inddelt i a-mærkede, i-mærkede og øvrige listevirksomheder. Amterne varetager godkendelse og tilsyn med de a-mærkede virksomheder. For de i-mærkede listevirksomheder gælder visse særregler i overensstemmelse med EU's IPPC-direktiv. Såvel amter som kommuner kan være godkendelses- og tilsynsmyndighed for IPPC-virksomheder. For de øvrige listevirksomheders vedkommende varetages godkendelse og tilsyn af kommunerne. Af figur 2.5.(venstre afbildning) ses, at kommunerne i 2003 udarbejdede i alt 26 godkendelser til i-mærkede listevirksomheder ekskl. landbrug og i alt 280 godkendelser til øvrige listevirksomheder ekskl. landbrug. Hertil anvendte kommunerne i alt henholdsvis 3 årsværk og 32 årsværk. Videre fremgår det, at de nævnte 76 listevirksomheder, som endnu mangler godkendelse, fordeler sig med 1 i-mærket listevirksomhed og 75 øvrige listevirksomheder. Af figur 2.5. (højre afbildning) ses, at kommunerne i 2004 udarbejdede i alt 25 godkendelser til i-mærkede listevirksomheder ekskl. landbrug og i alt 262 godkendelser til øvrige listevirksomheder ekskl. landbrug. Hertil anvendte kommunerne i alt henholdsvis 4 årsværk og 31 årsværk. Videre fremgår det, at de ovennævnte 57 listevirksomheder, som endnu mangler godkendelse, fordeler sig med 2 i-mærkede listevirksomhed og 55 øvrige listevirksomheder. Fig. 2.5. (Logaritmisk skala) Antal årsværk til godkendelser, antal godkendte i året, antal virksomheder godkendt i alt og antal registrerede virksomheder – for henholdsvis i-mærkede listevirksomheder og øvrige listevirksomheder. Venstre afbildning omfatter 2003, højre omfatter 2004.
De godkendelsespligtige landbrug, som alle er i-mærkede, omtales i afsnittet om tilsyn med landbrug. 2.3 VirksomhedstilsynetKommunernes tilsynsopgaver omfatter det egentlige, kontrollerende tilsyn på virksomheder og landbrug samt vejledningsopgaver og planlægning i forbindelse hermed - f.eks. vejledning om ny lovgivning eller renere teknologi og sagsbehandling som optakt til og opfølgning på tilsynet. Fig. 2.6 Antal årsværk med de forskellige tilsynsobjekter 2000 – 2004
Af fig. 2.6 fremgår anvendelsen af årsværk til tilsyn på de forskellige tilsynsobjekter. For 2003 anvendtes i alt 638 årsværk til tilsynsopgaverne, hvilket er 8 årsværk færre end året før. I 2004 anvendtes i alt 628 årsværk til tilsyn. Den indbyrdes fordeling af ressourcerne i 2004 i forhold til 2003 viser kun mindre forskydninger, bortset fra et lidt større fald i ressourcerne til kategorien ”Andet”. Denne kategori omfatter overvejende de anvendte ressourcer til tilsyn i forbindelse med vandløb, vandforsyning, spildevand, badevand og jordforurening. Ressourcerne til tilsynet med plantebrug er ikke opgjort særskilt forud for 2002, men er formentlig indgået i "Andet". Den procentvise fordeling af ressourcerne til tilsynet i 2004 på tilsynskategorierne er vist på figur 2.7. Det fremgår, at kategorierne ”Andre virksomheder” og ”Andet” beslaglægger mere end halvdelen af de samlede ressourcer til tilsyn. Til landbrug, plantebrug og pelsdyrfarme anvendtes ca. 19 % af ressourcerne, mens industritilsynet, omfattende tilsynet med listevirksomheder, anmeldevirksomheder og autoværksteder tegnede sig for ca. 29 % af ressourceforbruget. Fig. 2.7 Fordeling af årsværk til tilsyn på de forskellige virksomhedstyper og ”andet” i 2004
Af fig. 2.8 ses, at der igennem hele perioden er sket et fald i antallet af de virksomheder, for hvilke der opkræves brugerbetaling for godkendelser og tilsyn, dvs. listevirksomheder, virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser (autoværksteder og pelsdyrfarme) samt landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Fig. 2.8. Antal listevirksomheder, anmelde- og branchevirksomheder (autoværksteder/pelsdyrfarme) samt landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold 2000 - 2004 for hvilke der opkræves brugerbetaling
2.3.1 Tilsyn med listevirksomheder ekskl. LandbrugFig. 2.9. Antal listevirksomheder og antal besøgte listevirksomheder 1999 –2004
Antallet af registrerede listevirksomheder viser et fortsat fald igennem årene. Videre fremgår det af fig. 2.9, at antallet af besøgte listevirksomheder toppede i 2000 med en tilsynsfrekvens på godt 71 %, og siden er faldet til ca. 63 % i 2004. På landsplan ligger tilsynsfrekvensen dog fortsat væsentlig over det minimum, der i 1996 blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren om, at kommunerne hvert år skal have tilset 50% af listevirksomhederne. Tilsynsindberetningerne for 2003 viser, at 4 kommuner ikke overholdt dette krav. Heraf manglede hver af 2 kommuner tilsyn på 1 virksomhed og hver af 2 kommuner manglede tilsyn på 2 virksomheder, for at aftalen var overholdt. Miljøstyrelsen har påtalt forholdet over for de kommuner, der ikke overholdt aftalen i 2003. For 2004 viser tilsynsindberetningerne, at 5 kommuner ikke overholdt kravet. Heraf manglede hver af 2 kommuner tilsyn på 2 virksomheder, og hver af 3 kommuner manglede tilsyn på 1 virksomhed, for at aftalen var overholdt. Ingen af kommunerne var genganger fra 2003. Miljøstyrelsen vil nærmere undersøge årsagerne til den manglende overholdelse af aftalen om minimumsfrekvenserne for tilsynene i 2004. I den forbindelse vil Miljøstyrelsen over for de pågældende kommuner anvende den fremgangsmåde, der indgår i aftalen. Fig. 2.10 fremstiller tilsynet med listevirksomheder, herunder dels i-mrk. virksomheder og dels øvrige listevirksomheder i 2004. Det fremgår, at såvel tilsynsfrekvensen, antal tilsyn pr. besøgt virksomhed samt ressourceanvendelsen er væsentlig højere på de i-mrk. virksomheder sammenlignet med de øvrige listevirksomheder. Fig. 2.10 Tilsyn med listevirksomheder 2004. Årsværk, antal virksomheder, antal besøgte virksomheder samt antal tilsynsbesøg. Endvidere anvendte årsværk pr. virksomhed, tilsynsfrekvens og antal besøg pr. virksomhed.
Af fig. 2.11 fremgår det, at antallet af tilsynsbesøg på listevirksomheder falder hen over årene og især i det seneste 3 år. Antallet af myndighedsreaktioner ligger samlet set over årene nogenlunde konstant. De seneste 3 år har 36 % - 37 % af tilsynsbesøgene - eller mere end hvert 3. tilsynsbesøg - givet anledning til en myndighedsreaktion. Fig. 2.11. Antal tilsynsbesøg på listevirksomheder og myndighedsreaktioner i forb. med tilsynsbesøg 1999 – 2004
Myndighedsreaktionerne i forbindelse med tilsynet med listevirksomheder fordeler sig som vist på figur 2.12. Det fremgår, at faldet i reaktionerne især drejer sig om henstillinger. Derudover ses et mindre fald i antal indskærpelser fra 2002 til 2003, mens antallet af indskærpelser i 2004 er det højeste i hele perioden 2000-2004. Som i tidligere år er der tale om forholdsvis få påbud, forbud og især politianmeldelser, hvoraf der blev indgivet 6 anmeldelser i 2003 og 8 anmeldelser i 2004. Fig. 2.12. Antal håndhævelsesreaktioner på listevirksomheder 2000 - 2004
2.3.2 Virksomheder omfattet af anmeldeordning og branchebekendtgørelserVirksomheder omfattet af anmeldeordningen er optaget på et bilag til Bekendtgørelse om anden virksomhed end listevirksomhed (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992). Det drejer sig om de virksomheder, som blev taget ud af godkendelsesordningen, da listen over godkendelsespligtige virksomheder blev revideret i 1991. Der er således hovedsageligt tale om mindre og mellemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale. Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser er autoværksteder og pelsdyrfarme, som hver især er omfattet af en bekendtgørelse, hvor der stilles en række miljømæssige krav til netop disse typer virksomheder. Vedr. selve tilsynet med pelsdyrfarme er dette nærmere omtalt i det efterfølgende afsnit om landbrugstilsynet. Der var 12.469 anmeldevirksomheder i 2003 og 12.146 af disse virksomheder i 2004. Af autoværksteder var der 7.953 værksteder i 2003 og 7.890 værksteder i 2004. I forhold til vurderingen af opfyldelsen af minimumsfrekvenserne behandles anmelde og branchevirksomheder imidlertid under ét. Det skyldes, at disse virksomheder behandles under ét i minimumsaftalen om tilsynsfrekvenser. Beregningerne for anmelde- og branchevirksomhederne foretages således, at det samlede antal besøgte virksomheder over de seneste to år holdes op imod det samlede antal registrerede virksomheder ved udgangen af det seneste år. Aftalen om minimumsfrekvenser indebærer, at 50% af de virksomheder, der er omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser skal være tilset i løbet af de seneste 2 år. For 2003 beregnes tilsynsfrekvensen i den enkelte kommune således på baggrund af tilsynsindsatsen i 2002 og 2003, og for 2004 beregnes tilsynsfrekvensen tilsvarende på baggrund af tilsynsindsatsen i 2003 og 2004. Fig. 2.13. Antallet af virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og antallet af besøgte virksomheder i årene 1999 – 2004
Det fremgår af fig. 2.13, at antallet af anmelde- og branchevirksomheder er faldet jævnt over årene, i alt med et fald på 2.440 virksomheder siden 1999. I 2003 og 2004 var faldet af virksomhederne henholdsvis 480 virksomheder og 489 virksomheder, dvs. i alt 969 i de seneste 2 år. I samme periode er antallet af tilsete virksomheder faldet med 645 virksomheder. Tilsynsfrekvensen er steget en smule i 2003 for derefter at falde til 35,4 % i 2004, hvilket er den laveste tilsynsfrekvens i den seneste femårige periode. I 2003 var årsværksforbruget på de 3 virksomhedskategorier henholdsvis 76 årsværk til anmeldevirksomheder, 50 årsværk til autoværksteder og 7 årsværk til pelsdyrfarme. Det samlede årsværksforbrug til de nævnte virksomhedskategorier udgjorde således i alt 133 årsværk, hvilket er 11 årsværk mindre end i 2002. Endvidere var tilsynsfrekvenserne i 2003 i gennemsnit 36 % for anmeldevirksomheder, 40 % for autoværksteder og 35 % for pelsdyrfarme. De tilsvarende tilsynsfrekvenser i 2002 var henholdsvis 35 %, 38 % og 39 %. Det samlede antal tilsynsbesøg med disse virksomheder i 2003 udgjorde 10.008 tilsyn, hvilket er 308 færre tilsyn end i 2002, svarende til et fald på ca. 3 %. For 2004 er ovenstående oplysninger vist i fig. 2.14. Det fremgår, at årsværksforbruget i 2004 på de 3 virksomhedskategorier var henholdsvis 69 årsværk til anmeldevirksomheder, 41 årsværk til autoværksteder og 8 årsværk til pelsdyrfarme. Det samlede årsværksforbrug til de nævnte virksomhedskategorier udgjorde således i alt 118 årsværk, hvilket er 15 årsværk mindre end i 2003. Endvidere fremgår det af fig. 2.14, at tilsynsfrekvenserne i 2004 var 35 % for anmeldevirksomheder, 37 % for autoværksteder og 36 % for pelsdyrfarme. De tilsvarende tilsynsfrekvenser i 2003 var henholdsvis 36 %, 40 % og 35 %. Det samlede antal tilsynsbesøg med disse virksomheder i 2004 udgjorde i alt 9.333 tilsyn, hvilket er 675 færre tilsyn end i 2003, svarende til et fald på ca. 7 %. Fig. 2.14 Tilsyn med anmeldevirksomheder, autoværksteder og pelsdyrfarme i 2004
I 2003 var der i alt 4 kommuner, som ikke overholdt minimumsaftalen vedr. anmelde- og branchevirksomheder. Heraf manglede 1 kommune at tilse 1 virksomhed, 1 kommune manglede at tilse 2 virksomheder, 1 kommune manglede at tilse 3 virksomheder og 1 kommune manglede at tilse 7 virksomheder, for at aftalen var overholdt. I 2002 var der 3 kommuner, der ikke overholdt de aftalte minimumsfrekvenser for disse virksomheder. Ingen heraf var genganger i 2003. Miljøstyrelsen har påtalt forholdet over for de kommuner, der ikke overholdt aftalen i 2003. I 2004 var der i alt 6 kommuner, som ikke overholdt minimumsaftalen vedr. anmelde- og branchevirksomheder. Heraf manglede 2 kommuner at tilse 1 virksomhed, 3 kommune manglede at tilse 3 virksomheder, 1 kommune manglede at tilse 4 virksomheder, og 1 kommune manglede at tilse 5 virksomheder for at aftalen var overholdt. Endvidere var 2 af kommunerne gengangere fra 2003. Miljøstyrelsen vil nærmere undersøge årsagerne til den manglende overholdelse af aftalen om minimumsfrekvenserne for tilsynene i 2004. I den forbindelse vil Miljøstyrelsen over for de pågældende kommuner anvende den fremgangsmåde, der indgår i aftalen. I fig. 2.15 er vist forholdet mellem antal tilsynsbesøg og håndhævelsesreaktioner på anmeldevirksomheder og autoværksteder. (Vedr. pelsdyrfarme er de angivet i landbrugsafsnittet). Det ses af figuren, at antallet af tilsyn er faldet igennem årene, og at myndighedsreaktionerne tilsvarende er faldet frem til 2003 - 2004. Samlet set ligger forholdet mellem tilsyn og myndighedsreaktioner nogenlunde konstant med myndighedsreaktioner på mellem 40 % og 44 % af tilsynsbesøgene. Fig. 2.15. Antal tilsynsbesøg på anmeldevirksomheder og autoværksteder og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg 2001- 2004.
Fordelingen af myndighedsreaktioner på håndhævelsesmidler er vist på fig. 2.16. Det fremgår, at med undtagelse af antallet af forbud, som er steget fra 15 til 21, er der generelt tale om et fald i øvrige håndhævelsesreaktioner i 2003 i forhold til året før. I 2004 er antallet af håndhævelsesreaktioner 4.065, hvilket er det samme antal som i 2003. Der ses en omfordeling i typer reaktioner anvendt. Således sker der i 2004 et fald i antallet af henstillinger og politianmeldelser i forhold til i 2003, mens der sker en stigning i antallet af indskærpelser, påbud og forbud. Fig. 2.16. Håndhævelsesreaktioner over for anmeldevirksomheder og autoværksteder 2001 - 2004.
Myndighedsreaktionernes fordeling på anmeldevirksomheder og autoværksteder er vist på fig. 2.17. Som i de foregående år, er det især tilsynet med autoværksteder, der i forhold til antal virksomheder i hver gruppe tegner sig for de fleste myndighedsreaktioner både i 2003 og 2004. Det fremgår videre, at med undtagelse af antallet af henstillinger, er antallet af indskærpelser, politianmeldelser og forbud på autoværksteder større end de tilsvarende antal for anmeldevirksomheder i 2003. I 2004 er billedet vendt. Både for så vidt angår henstillinger, påbud og forbud ses flere reaktioner overfor anmeldevirksomheder. Samlet set gav ca. 37 % i 2003 og 44 % i 2004 af tilsynene på anmeldevirksomhederne anledning til en myndighedsreaktion i 2003 henholdsvis i 2004. På autoværksteder gav ca. 54 % af tilsynene anledning til myndighedsreaktion i 2003 og 55% i 2004. Fig. 2.17. Håndhævelsesreaktioner på anmeldevirksomheder og autoværksteder 2002-04
2.3.3 Andre virksomheder og anlægAndre virksomheder og anlæg omfatter virksomheder, der ikke er omfattet af de bekendtgørelser, som er nævnt i det foranstående. Det drejer sig om virksomheder, der typisk har et mindre eller ubetydeligt forureningspotentiale, f.eks. mindre værksteder, forretninger, restaurationer mv. Antallet af ”Andre virksomheder og anlæg” og antal tilsyn med disse aktiviteter er vist i fig. 2.18. Der ses en stigning på ca. 25.000 flere virksomheder i 2003 og derefter et fald på ca. 40.000 virksomheder i 2004, men det bemærkes, at opgørelsen af antallet af disse virksomheder er usikker, idet antallet til en vis grad er udtryk for, hvor mange af disse aktiviteter, som myndighederne løbende er kommet i kontakt med, og som derved er blevet registreret i kommunens virksomhedsregister. Tilsynsbesøgene skyldes eksempelvis ofte naboklager. I 2003 er der gennemført 278 færre tilsyn med de nævnte virksomheder end året før og yderligere et fald på 126 tilsyn fra 2003 til 2004. I 2003 og i 2004 besøgtes lidt under henholdsvis 3 % og 4 % af de pågældende virksomheder. Fig. 2.18. Antal registrerede ”andre virksomheder og anlæg” og antal tilsynsbesøg hermed i 2001 – 2004.
Tilsynet med de nævnte virksomheder gav anledning til i alt 1.342 myndighedsreaktioner i 2003, hvilket er 286 reaktioner færre end året før. Faldet er jf. fig. 2.19 sket på antal henstillinger og lidt færre påbud, mens der ses en mindre stigning i antal indskærpelser, politianmeldelser og forbud. I 2004 sker der yderligere et fald i antal henstillinger og indskærpelser, men samtidigt ses en stigning i antallet af påbud. Det færre antal tilsyn i både 2003 og 2004 set i forhold til de foregående år er formentlig årsagen til det samlet set færre antal myndighedsreaktioner. Fig. 2.19. Art og antal af håndhævelsesreaktioner i forhold til “andre virksomheder og anlæg” 2001 - 2004
2.3.4 Tilsyn med “andet”Tilsyn med “andet” omfatter en række tilsynsopgaver, som ikke er medtaget i det foranstående, herunder tilsyn med vandløb, privat vandforsyning, badevand, spildevandsudledning, jordforurening samt tilsyn i forbindelse med gene- og klagesager samt tilsyn efter en række øvrige bekendtgørelser. Som det fremgår af fig. 2.20 udgjorde ressourcerne til tilsynet i 2003 med “andet” - i alt 274 årsværk - en væsentlig del af kommunernes samlede ressourcer til miljøforvaltning. Der er i 2003 brugt 15 flere årsværk på dette område end i 2002. I 2004 sker der imidlertid en nedgang i antal årsværk til tilsyn med ”andet”, således at der anvendes 256 årsværk til arbejdet, hvilket er 3 færre end i 2002. Fig. 2.20. Antal årsværk til tilsyn med “Andet”, 2002 - 2004
Af fig. 2.21 fremgår, at håndhævelsesreaktioner i forbindelse med andet tilsyn i 2003 udgør i alt 7.426 reaktioner. Den særligt kraftige stigning i antallet af reaktioner i 2001 skyldes formentlig, at en del reaktioner fra landbrugstilsynet blev medtaget i industriskemaet, da der i indberetningsskemaet for landbrug ved en fejl ikke var medtaget en rubrik til opgørelse af ”andet”. Antallet af håndhævelsesreaktioner i 2003 er faldet med 1.678 reaktioner i forhold til året før. Faldet ses for alle reaktionsformer med undtagelse af politianmeldelser, som er steget en smule. I 2004 sker der en markant stigning i antallet af håndhævelsesreaktioner til 9.899 i forhold til 2003. Der er tale om en stigning på 2.473. Stigningen ses for henstillinger, indskærpelser og påbud, mens der sker et mindre fald på antallet af forbud og politianmeldelser i forhold til 2003. Fig. 2.21. Håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn med “Andet” 1999 - 2004
2.4 LandbrugstilsynetDenne indberetning omfatter godkendelser og tilsyn med erhvervsmæssigt dyrehold samt tilsyn med pelsdyrfarme, øvrige landbrug uden erhvervsmæssig dyrehold, og ”andet”. Tilsynet med pelsdyrfarme og ”andet” medregnes ikke i det følgende i begrebet ”landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold”, men er angivet separat andre steder. I indberetningen er landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold opdelt i:
Fig. 1. Antal landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af besøgte landbrug 1999-2004
Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været faldende igennem de seneste år. De sidste 5 år er antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold faldet med 1059-1630 eller ca. 3-4 % årligt. Ifølge minimumsaftalen mellem KL og Miljøministeriet skal minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold være tilset i løbet af de sidste 3 år regnet fra det pågældende år. Dog skal 50 % af listevirksomhederne være blevet tilset i løbet af det pågældende år. Opgørelsen foretages ved at sammenholde antal besøgte landbrug de seneste 3 år med antallet af landbrug det seneste år. Godkendelsespligtige landbrug (listevirksomheder) medregnes i opgørelsen af denne tilsynsfrekvens. Kommunerne har i perioden 2001-2003 og 2002-2004 overordnet set haft en høj tilsynsfrekvens, som ligger over kravet til tilsynsfrekvenser. I gennemsnit har kommunerne i perioden 2001-2003 således i gennemsnit besøgt 79 % af ejendommene og i perioden 2002-2004 75 % af ejendommene, hvis det beregnes ud fra det samlede antal tilsyn i de sidste 3 år sammenholdt med det samlede antal registrerede brug i henholdsvis 2003 og 2004. Tilsynsfrekvensen for godkendelsespligtige landbrug har igen i både 2003 og 2004 været betydelig over kravet på 50 %, idet 59 % af de godkendelsespligtige ejendomme blev besøgt i 2003 og 65 % i 2004. 3 kommuner har ikke overholdt minimumsaftalen på landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold i perioden 2001-2003. De 3 kommuner har besøgt under 50% af landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold de sidste 3 år uanset om de godkendelsespligtige landbrug medregnes eller ej. Ingen af disse kommuner er gengangere fra 2002, og Skov- og Naturstyrelsen har derfor i første omgang påtalt overfor kommunerne at de aftalte tilsyn ikke er nået, således kommunerne har kunnet forklare sig. 7 kommuner har ikke overholdt minimumsaftalen på dette punkt for perioden 2002-2004 og 2 kommuner er genganger fra perioden 2001-2003, hvorfor Skov- og Naturstyrelsen vil indkalde disse kommuner til drøftelser med henblik på at indgå bindende aftaler om det fremtidige miljøtilsyn. Forholdet er blevet påtalt overfor de øvrige kommuner. Fig. 2. Svinebrug med opbevaringskapacitet på fra 6-9 måneders gødningsproduktion på egen bedrift 1999-2004
I 2003 og 2004 blev der igen udført mange tilsyn på landbrugsbedrifter med 6-9 måneders opbevaringskapacitet. Ifølge minimumsaftalen har der siden 1996 været et skærpet krav til tilsyn på disse bedrifter, så 100% skulle tilses i løbet af en 3-årige periode. I de første år var tallene usikkert angivet og opmærksomheden på dette område ikke særlig stor. Oplysningerne i figuren stemmer ikke fuldstændig overens med oplysninger i tidligere tilsynsrapporter, idet enkelte kommuner har foretaget enkelte rettelser i de indberettede data. I perioden 2001-2003 er der på landsplan besøgt 1641 af disse svinebrug og i perioden 2002-2004 blev 1318 besøgt. I 2003 var der 1026 af disse svinebrug i alt og i 2004 800 svinebrug, hvilket giver en gennemsnitlig tilsynsfrekvens på henholdsvis 160 % i 2003 og 165 % i 2004. 7 kommuner levede i både 2003 og 2004 dog stadig ikke op til tilsynsfrekvensen på 100%. 1 af disse kommuner i 2003 var genganger fra opgørelsen i 2002, mens ingen af de 7 kommuner i 2004 var genganger fra 2003. Skov- og Naturstyrelsen har påtalt forholdet overfor de enkelte kommuner i både 2003 og 2004, således de har kunnet forklare sig. Da alle 7 kommuner i 2004 kun manglede 1-2 tilsyn i at opfylde aftalen og da denne særlige aftale vedrørende svinebrug med 6-9 mdr. opbevaringskapacitet ophører 31/12 2004 ser styrelsen ingen formål med yderligere opfølgning vedrørende denne aftale. Pelsdyrfarme er omfattet af tilsynsreglerne vedrørende virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser. Minimumsaftalen er fastlagt til, at der skal føres tilsyn med minimum 50 % af virksomhederne i løbet af det pågældende og foregående år. Opgørelsen af pelsdyrfarme opgøres sammen med de øvrige virksomheder, men kan også opgøres separat. Fig. 3. Antal pelsdyrfarme og antallet af besøgte virksomheder i 2000-2004
Tilsynsfrekvensen på pelsdyrfarme var gennemsnitlig 74 % i løbet af den toårige periode 2002-2003 og 73 % i perioden 2003-2004, hvilket er over det generelle aftalte niveau for anmelde- og branchevirksomheder. Fig. 4. Antal godkendelser og godkendelsespligtige landbrug ifølge Miljøbeskyttelsesloven § 33
Det ses af forrige figur at antallet af godkendelsespligtige brug forsat stiger. Ifølge listebekendtgørelsen skal alle landbrug have indsendt en ansøgning om godkendelse senest 1. januar 2003, og alle godkendelsespligtige landbrug skal være miljøgodkendte senest 29. oktober 2007. For at sikre denne proces har kommunerne i 2003 som årets tilsynstema, valgt at fokusere på status over miljøgodkendelsespligtige landbrug. Resultaterne af tilsynsindsatsen i forbindelse med årets tema kan ses i det efterfølgende afsnit "tilsynsberetningen". Det skal dog bemærkes, at den øgede fokusering på området kan forklare en del af den store forøgelse af antallet af registrerede brug fra 2002 til 2004. Den store stigning i antal godkendelser i 2003 og 2004 i forhold til tidligere år har derimod baggrund i den tidligere nævnte frist for ansøgning den 1. januar 2003, hvor mange først er blevet færdigbehandlet i 2004. Det ekstra antal vil i nogen omfang omfatte husdyrbrug, der i mange år har haft en uændret produktion og dermed først nu bliver tvunget til at få en miljøgodkendelse. Landbrug der ansøger om udvidelse eller ændring, inden for de nye afstandskrav, kan ansøge om en godkendelse efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.). De skærpede afstandskrav medførte specielt i 2001 en forøgelse i kommunernes arbejde med disse godkendelser og et udvalg af kommunale miljømedarbejdere ønskede dette arbejde angivet separat i tilsynsberetningen. Indberetningen er fortsat i 2002, 2003 og 2004. I perioden 2002-2004 har alle kommuner indberettet oplysninger om § 4 godkendelser. Indberetningen viser et stigende antal lokaliseringsgodkendelser efterhånden som flere husdyrbrug ved etablering, ændring og udvidelse bliver omfattet af de skærpede afstandskrav fra 2001. Der kan dog registreres et faldende antal årlige godkendelser fra 224 i 2002 til 167 i 2004. Dette kan skyldes det øgede fokus på nabogener, så udvidelser af husdyrbrug i større omfang foretages i udflyttede staldanlæg eller lokaliseres på ejendomme med større afstand til omboende. Fig. 5. Antal godkendte i alt og antal godkendelser det pågældende år ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4 i perioden 2002-2004
Kommunerne har i 2003 ligesom i 2002 anvendt 160 årsværk, mens antallet af årsværk er forøget til 165 årsværk i 2004 i forbindelse med godkendelser og tilsyn på landbrug og pelsdyrfarme samt tilsyn med andet. Lidt under halvdelen anvendes i forbindelse med tilsyn på ”øvrige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold”. Ca. 1/5 del anvendes til tilsyn efter ”andet” (f.eks. vandløbsloven) samt tilsyn med landbrug uden erhvervsmæssigt dyrehold. Den sidste 1/3 anvendes til tilsyn på pelsdyrfarme og tilsyn og godkendelse af godkendelsespligtige landbrug og landbrug med § 4 godkendelse. Fig. 6. Årsværk i kommunerne i 2003 fordelt på godkendelser, tilsyn og typer af landbrug
Fig. 7. Årsværk i kommunerne i 2004 fordelt på godkendelser, tilsyn og typer af landbrug
I både 2003 og 2004 er der anvendt betydeligt flere årsværk til miljøgodkendelser efter § 33 end tidligere, idet denne arbejdsopgave er forøget fra 10,53 årsværk i 2002 til 16,61 årsværk i 2003 og 17,74 i 2004. Dette kan begrundes med den generelle tendens i dansk landbrug, der går mod større og større brug, samt det faktum at alle § 33 landbrug skal være godkendt inden 29. oktober 2007. Herudover er der kun få ændringer i anvendelsen af årsværk til de forskellige nævnte opgaver. Fig. 8. Antal tilsynsbesøg på landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af håndhævelsesreaktioner 1999-2004
Antallet af håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har indtil 2002 været rimelig konstant over de seneste år med et niveau lige over 40 %. I 2003 og 2004 kan spores en tendens til, at der i en stigende procentdel af tilsynene forekommer reaktioner. Selvom mange af de ekstra reaktioner vedrører anvendelsen af den nye logbog, som blev indført i 2003 og som landmændene skal vænne sig til, er også på andre områder tegn på en skærpet praksis i kommunerne. Årsagerne hertil kan både være flere kritisable forhold og en skærpet praksis. Det er dog Skov- og Naturstyrelsen vurdering, at det primært skyldes sidstnævnte. Dette er begrundet i, at undersøgelser af de konkrete forhold, som f.eks. årets tema i 2004 om gyllebeholdere, ofte viser en stadig bedre praksis i husdyrbruget samtidig med at der i de sidste par år har været fokus på kommunernes håndhævelse. Pelsdyrfarme er ikke medregnet i den forrige figur men opgøres separat. Der har i 2003 været 906 tilsyn på pelsdyrfarme og i ca. 47,2 % af tilfældene har der været en håndhævelsesreaktion, hvilket er lidt under tallene for 2002 hvor 61 % af tilsynene medførte en reaktion. I 2004 har der været 925 tilsyn og ved ca. 53 % af tilsynene har der været en reaktion. Opdeles landbrugene er der i øvrigt ikke stor forskel på antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til antallet af tilsyn. Der er derudover kun en lille forskel på hvilken reaktion kommunerne anvender mod forskellige typer af brug. Fig. 9. Antal og art af håndhævelsesreaktioner i forhold til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold
Forrige figur viser antallet af de forskellige håndhævelsesreaktioner i forhold til tidligere år. Det ses, at det øgede antal reaktioner i 2003 og specielt 2004 skyldes et øget antal indskærpelser. Det øgede antal reaktioner skal vurderes i lyset af, at der bliver stadigt færre antal tilsyn, da antallet af husdyrbrug falder. Hvor antallet af indskærpelser i 2002 var ca. 14 % af antallet af tilsyn er dette i 2004 øget til ca. 25 %. Fig. 10. Hver enkelt kommunes praksis i både 2003 og 2004 vedrørende håndhævelse angivet i procent henstilling samt indskærpelse og påbud i forhold til antal tilsyn.
Som det ses af forrige figur, varierer antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til antal tilsyn betydeligt fra kommune til kommune. Dette bunder formentlig i forskellig praksis ved tilsyn og i hvor stort omfang kommunerne anvender de forskellige håndhævelsesreaktioner. Figuren er medtaget i tilsynsberetningen for at de enkelte kommuner bedre kan evaluere deres håndhævelsespraksis og derved måske bidrage til at udvikle en mere ensartet balance mellem tilsyn og håndhævelse i kommunerne. Ligesom de sidste år har kommunerne angivet, hvilke emner der behandles i håndhævelserne og afgørelserne. En håndhævelse eller afgørelse kan indeholde flere emner og antallet af berørte emner kan derfor overstige samlede antal reaktioner. Fig. 11. Miljøforhold, der behandles i håndhævelserne og afgørelserne i 2003. Der er angivet i hvor mange % af tilsynene, der har været reaktioner omkring det pågældende miljøforhold. Der har i alt været 558 tilsyn på godkendelsespligtige husdyrbrug, 305 tilsyn på husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelse, 906 tilsyn på pelsdyrfarme og 8458 tilsyn på øvrige husdyrbrug.
Fig. 12. Miljøforhold, der behandles i håndhævelserne og afgørelserne i 2004. Der er angivet i hvor mange % af tilsynene, der har været reaktioner omkring det pågældende miljøforhold. Der har i alt været 667 tilsyn på godkendelsespligtige husdyrbrug, 340 tilsyn på husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelse, 925 tilsyn på pelsdyrfarme og 8020 tilsyn på øvrige husdyrbrug.
Det ses af forrige figur, at der hyppigst har været reaktioner omkring gødningsbeholdere (incl. flydelag) og at denne er betydelig større end sidste år. Mange af de ekstra reaktioner formodes at skyldes den nye logbog, hvor føringen af denne i sig selv har givet anledning til reaktioner. Ligeledes er der flere reaktioner overfor "antal dyr på bedriften" i 2004 end tidligere. Begge dele kan også skyldes den øgede fokusering på disse emner dels i forbindelse med tilsynstemaet i 2004 omkring gyllebeholdere og aftalen mellem KL og miljøministeren om ekstra tilsyn med produktionsomfanget på svinebrug. Det næsthyppigste har været ”andet”, hvilket formodes i stor udstrækning at dække over reaktioner i henhold til vandløbsloven omkring f.eks. ”bræmmer” samt reaktioner vedrørende opbevaring af pesticider, olietønder o.lign. 2.5 Årets tema 2003 og 20042003 Årets tema 2003 omfattede dels kommunernes tilsyn med affald hos virksomheder (ekskl. landbrug, dambrug og pelsdyrfarme) og dels status for godkendelsespligtige landbrug. 2.5.1 Tilsyn med affald hos virksomheder (ekskl. landbrug, dambrug og pelsdyrfarme)Miljøstyrelsen bad for tilsynsåret 2003 kommunerne om at oplyse om deres tilsyn med udvalgte dele af affaldsreguleringen. Der er stillet spørgsmål om registrering af affald, transportemballage, farligt affald, elektronikaffald, samt grænseoverskridende transport af affald. Den følgende opgørelse er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra 145 af landets kommuner, svarende til lidt over halvdelen af kommunerne i Danmark. 2.5.1.1 Generelt
Det fremgår af skemaet, at det i ca. halvdelen af kommunerne er medarbejdere fra det fælleskommunale affaldsselskab, der fører tilsyn hos virksomhederne. 2.5.1.2 Registrering af affald
Listevirksomheder (bilag 1 i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999) og andre virksomheder end listevirksomheder (bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992) skal føre register over deres affaldsproduktion (stamkort). Det ses af tabellen, at kommunerne især sikrer sig, at dette sker ved det regelmæssige virksomhedstilsyn eller ved at påminde virksomhederne derom i form af informationsmateriale. 2.5.1.3 Bygge- og anlægsaffald
Af tabellen ses at antallet af anmeldelser om affald fra bygge- og anlægsaktiviteter er 2.130 for de 145 kommuner. Med baggrund i et skøn over mængden af bygge- og anlægsaffald i 2003 i forhold til mængden af bygge- og anlægsaffald per aktivitet vurderes antallet at være for lavt i forhold til det forventede. Det ses også af tabellen at kommunerne har ført tilsyn med 653 bygge- og anlægsaktiviteter, svarende til lidt under 1/3 af det antal anmeldelser af bygge- og anlægsaffald der er angivet. 2.5.1.4 TransportemballageSiden 1. juli 1998 har kommunerne haft pligt til at anvise transportemballager af plast til genanvendelse. Mængden af transportemballage af plast indsamlet til genanvendelse har vokset meget langsomt over årene. Dette medførte bl.a. at Danmark ikke overholdt emballagedirektivets mål om 15% genanvendelse i 2001. For papir og pap har kommunerne skulle iværksætte indsamlinger fra handelsvirksomheder fra 1. januar 1990. Reglerne er nu ophævet. Kommunerne har siden 30. april 1997 haft pligt til at etablere anvisningsordninger for alle virksomheder, samt offentlige og private institutioner. Det har derfor været relevant at undersøge, hvordan kommunerne udfører tilsynet på dette område. Af de 145 svar der er indkommet, svarer 138 kommuner, at de har fastsat regulativbestemmelser om genanvendelse af pap og papir samt transportemballage af plast, 3 kommuner har ikke ordninger, mens 4 kommuner ikke har svaret. Af de kommuner der har svaret at de har indført anvisningsordninger, fordeler svarene sig som følgende:
Desværre kan der ikke drages konklusioner separat for plastemballage og pap og papir. 80% af kommunerne inddrager genanvendelse af plastemballage og pap og papir i deres almindelige virksomhedstilsyn, men det burde inddrages i tilsynet i alle kommuner. Det er positivt, at 46% af kommunerne har fremsendt informationsmateriale til virksomhederne. En forudsætning for, at virksomhederne sorterer deres affald ud separat, er, at virksomhederne er klar over, at de skal gøre det. Kun 14% har målrettet deres indsats til brancher med store mængder affald. Her er et potentiale for en større indsats fremover. 2.5.1.5 Farligt affald
Af ovenstående kan det ses, at 10.089 virksomheder har anmeldt til kommunerne at de producerer farligt affald. Der findes lidt under 6.000 listevirksomheder (excl. havbrug, landbrug og dambrug) og heraf har altså 968 anmeldt farligt affald. Kommunerne har angivet, at de har kontrolleret for, at 4.281 virksomheder har klassificeret deres affald korrekt. Kommunerne har bistået 3.194 virksomheder med at klassificere affaldet korrekt. I følgende figur kan det ses, om andre end kommunens medarbejdere deltager i arbejdet med at kontrollere/bistå med korrekt klassificering af affald, samt fritagelse fra en kommunal indsamlingsordning for farligt affald.
Ovenstående figurer viser, at en væsentlig del af de 145 kommuner, som har svaret på spørgeskemaet, inddrager fælleskommunale affaldsselskaber, transportørvirksomheder og andre aktører til at kontrollere eller bistå med korrekt klassificering af farligt affald. Virksomhederne kan vælge at lade andre instanser end kommunen bistå ved klassificering af affaldet. Det er dog kommunens kompetence at kontrollere, at klassificering er korrekt og i tvivlstilfælde at træffe den endelige afgørelse. Flere kommuner svarer, at de lader et fælleskommunalt affaldsselskab træffe afgørelse om fritagelse fra de kommunale indsamlingsordninger. Dette må formodes at dække over, at kommunerne har indført en model, hvor kommunerne eller de fælleskommunale affaldsselskaber har registreret en række affaldsbehandlere, som virksomhederne frit kan vælge imellem, når de skal have deres affald behandlet, og derfor ikke bliver anvist til én bestemt behandling, som de i givet fald skal søge fritagelse fra. 2.5.1.6 Elektronikaffald
Det ses af tabellen af næsten alle af de kommuner der har svaret har etableret en indsamlingsordning for elektronikaffald, jf. bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter. 2.5.1.7 Grænseoverskridende transport af affald
Det ses af tabellen, at af de kommuner, der har svaret, er det 30 gange, at Miljøstyrelsen har bedt om dokumentation for godkendelse og kvalitet af behandlingen. I de fleste tilfælde er dokumentationen fremskaffet af den virksomhed, der har anmeldt transporten.
Det ses af tabellen, at af de kommuner, der har svaret, er det 29 gange, at Miljøstyrelsen har bedt om dokumentation for, at affaldsbehandlingen lever op til danske krav. I de fleste tilfælde er dokumentationen fremskaffet af den virksomhed, der har anmeldt transporten. Både spørgsmålet om kvaliteten af affaldsbehandlingen i udlandet og spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen lever op til danske krav, er standardspørgsmål, som Miljøstyrelsen stiller skriftligt til kommunen i forbindelse med hver enkelt eksportanmeldelse. Det må formodes, at den store andel af kommuner, der har svaret nej, dækker over at eksportanmeldelserne er geografisk koncentreret på et mindre antal kommuner. Til spørgsmålet om, hvor mange meddelelser om eksport af grønt affald kommunen har modtaget jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996, har de 145 kommuner i alt svaret, at de har modtaget 75 meddelelser i 2003. 2.5.1.8 KonklusionMiljøstyrelsen bad for tilsynsåret 2003 kommunerne om at oplyse om tilsynet med udvalgte dele af affaldsreguleringen. Der blev herunder stillet spørgsmål om registreringen af affald, transportemballage, farligt affald, elektronikaffald samt grænseoverskridende transport af affald. 145 kommuner, svarende til ca. halvdelen af landets kommuner, udfyldte og indsendte spørgeskemaerne om affaldstilsynet. Det kan konstateres, at næsten alle kommuner i undersøgelsen har etableret indsamlingsordning for elektronikskrot. Der har de seneste år været fokus på genanvendelse af emballager. Der er dog kun gennemført få informationskampagner. Til gengæld har tilsynsmyndigheden i 80 % af tilsynene været opmærksom på emballagerne i forbindelse med tilsyn. Miljøstyrelsen vil på baggrund af undersøgelsen nærmere vurdere en række forhold omkring affaldsreguleringen og tilsynet hermed og vil som led i opfølgningen af undersøgelsen kontakte alle kommuner direkte derom. 2.5.2 Status for godkendelsespligtige landbrugIfølge godkendelsesbekendtgørelsen §27 skal alle godkendelsespligtige landbrug, der endnu ikke er miljøgodkendte efter miljøbeskyttelseslovens §33, miljøgodkendes (IPPC-godkendelse). Den, der er ansvarlig for landbruget skulle have ansøgt om godkendelse seneste den 1. januar 2003. Alle godkendelsespligtige landbrug skal være miljøgodkendte seneste d. 29 oktober 2007. I modsat fald skal kommunerne nedlægge forbud mod fortsat drift, således at driften ophører senest d. 29 oktober 2007, jfr. §28 i godkendelsesbekendtgørelsen. Nærværende undersøgelse, skal medvirke til at skabe overblik over den nuværende situation i kommunerne. Som det ses af nedenstående figur, har den store godkendelsesindsats i 2003 medvirket til at antallet af godkendte landbrug per 1/1 2004 nu er på 431 ud af et samlet antal godkendelsespligtige landbrug på 625. Det skal dog understreges, at der i denne undersøgelse kun indgår 154 kommuner ud af et samlet antal på 271. De 154 kommuner repræsenterer dog langt hovedparten af de godkendelsespligtige landbrug, idet der ifølge tilsynsberetningen er 798 godkendelsespligtige landbrug i Danmark, hvorved temaet omfatter de 625 af dem, hvilket svarer til ca. ¾. Det ses at der kun mangler 268 landbrug per 1/1 2004 og hvis den nuværende godkendelsesfrekvens fortsætter er der umiddelbart gode muligheder for at få færdiggjort godkendelsesarbejdet inden d. 29 oktober 2007. Det bemærkes at antal godkendte landbrug, lagt sammen med antal ikke-afgjorte ansøgninger giver et større antal end det samlede antal godkendelsespligtige landbrug 1/1 2004. Dette kan skyldes at enkelte godkendte landbrug ikke mere er godkendelsespligtige men bibeholder godkendelsen. Status over kommunernes miljøgodkendelse af landbrug
Tabel: Status over kommunernes godkendelser i tal
I nedenstående figur blev kommunerne specifikt udspurgt om antallet af godkendelser på over 8 år og antallet af revurderinger af disse. Det ses at der er mange gamle godkendelser, hvor der er en påtrængende opgave med hensyn til at få revurderingerne afsluttet.
2004 Årets tema 2004 omfattede dels kommunernes tilsyn med overholdelse af bekendtgørelse om etablering og drift af renserier og dels kommunernes tilsyn med opbevaring af flydende husdyrgødning. 2.5.3 Overholdelse af bekendtgørelse om etablering og drift af renserierDen 1. juli 2003 trådte en ny bekendtgørelse i kraft – bekendtgørelse nr. 531 af 18/06/2003 om etablering og drift af renserier (Renseribekendtgørelsen). Bekendtgørelse fastsætter en række konkrete krav til etablering, indretning og drift af renserier samt ind- og udleveringssteder. Med tilsynstemaet 2004 har Miljøstyrelsen ønsket at få et overblik over forholdene på landets renserier og ind- og udleveringssteder, herunder hvorvidt disse overholder bekendtgørelsens krav. På den baggrund opfordrede Miljøstyrelsen samtlige kommuner til at indberette oplysninger om deres tilsyn med renserier og ind- og udleveringssteder. Indberetningerne har været frivillige og har bestået i udfyldelse af tilsynsskemaer udarbejdet af Miljøstyrelsen. Indberetningerne dækker 3 ind- og udleveringssteder og 150 renserier, som er omfattet af bekendtgørelsen. Undersøgelsen er baseret på indleverede tilsynsskemaer renserier indleveret af 253 af landets 269 kommuner svarende til ca. 94 % af kommunerne. Undersøgelsens vægt har været på selve kortlægningen af, hvorvidt renseribekendtgørelsens krav overholdes. Derimod er der ikke foretaget en mere dybdegående analyse af, hvad der kan forklare resultaterne i undersøgelsen. I tabellen nedenfor er angivet en oversigt over, hvordan landets renserier fordeler sig med hensyn til overholdelse af bekendtgørelsen. Tabel: Overholdelse af renseribekendtgørelsen
Med overholdelse af renseribekendtgørelsen menes i denne forbindelse: Kravene til indretnings- og driftskrav, de særlige krav til renserier i etageejendomme, kravene til etablering af afkast, kravene til sikring mod jord- og grundvandsforurening samt de særlige krav til rensemaskiner, der anvender tetrachlorethylen, jf. § 4, stk. 1, 2, 3 og 4., § 6, stk. 2, 3, 4, 5 og 7 samt § 8, § 9 og § 10 i bekendtgørelse nr. 532 af 18/06/2003. Fordelingen er angivet grafisk på nedenstående figur. Figur. Overholdelse af renseribekendtgørelsen
Med overholdelse af renseribekendtgørelsen menes i denne forbindelse: Kravene til indretnings- og driftskrav, de særlige krav til renserier i etageejendomme, kravene til etablering af afkast, kravene til sikring mod jord- og grundvandsforurening samt de særlige krav til rensemaskiner, der anvender tetrachlorethylen, jf. § 4, stk. 1, 2, 3 og 4., § 6, stk. 2, 3, 4, 5 og 7 samt § 8, § 9 og § 10 i bekendtgørelse nr. 532 af 18/06/2003. Det kan altså konkluderes, at ca. 55 % ikke overholder renseribekendtgørelsen. Det er tilsyneladende hovedsageligt den manglende opfyldes af kravene til indretning og drift samt de særlige krav til renserier i etageejendomme, der er årsag til, at en så væsentlig del af renserierne ikke overholder bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen følger op på undersøgelsens resultater med henblik på at undersøge, om der inden for det sidste halve år er opnået forbedringer af ovenstående resultat. Miljøstyrelsen har derfor rettet henvendelse til de kommuner, der på indrapporteringstidspunktet har et eller flere renserier, som ifølge de indberettede oplysninger ikke overholder renseribekendtgørelsen. Tilbagemeldingerne har givet positive resultater. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er sammenfattet i en rapport, der kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. 2.5.4 Kommunernes tilsyn med opbevaring af flydende husdyrgødningKommunerne har i 2004 haft tilsyn med opbevaring af flydende husdyrgødning som årets tilsynstema på landbrugsområdet. Tilsynstemaet har baggrund i skærpelser på dette område, som blev gennemført i 2002 på baggrund af bl.a. ammoniakhandlingsplanen. I ammoniakhandlingsplanen fra 2001 er nævnt følgende : "Efter to gødningsår – efter 1. august 2003 - vil regeringen undersøge, hvorvidt landbruget lever op til målet om tæt overdækning af gyllebeholdere. I tilfælde af at der fortsat ikke er en tilfredsstillende efterlevelse af målet om tæt overdækning, vil undtagelsesbestemmelsen blive faset ud." Resultaterne fra kommunernes tilsynsindsats vedrørende opbevaring af flydende husdyrgødning i 2004 betragtes som den undersøgelse ammoniakhandlingsplanen lægger op til. Stramningerne vedrørende gyllebeholderne incl. kravet om logbog blev gennemført i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. §18 med virkning fra 1. marts 2003. Det er her nævnt i stk. 1, at beholdere for flydende husdyrgødning skal være forsynet med fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lign. Ifølge §18 stk. 2 kan den ansvarlige for landbrugsdriften undlade at opfylde kravet om fast overdækning, jf. stk. 1, såfremt der i stedet etableres tæt overdækning, f.eks. i form af naturligt flydelag, eller anden tæt overdækning på beholderen, og at driftherren som led i en egenkontrolordning løbende og regelmæssigt mindst én gang om måneden fra den 1. februar 2003 fører optegnelser i en logbog. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget tilbagemeldinger fra 174 kommunerne, som har helt eller delvist udfyldt spørgeskemaet vedrørende tilsynstemaet. I spørgeskemaet efterspørges oplysninger om det samlede overfladeareal i m² af gyllebeholdere i kommunen opdelt i kvægbrug, svinebrug og blandede brug. Disse oplysninger er anvendt til at vægte resultaterne omkring type af overdækning og overdækningsgrad, således at resultaterne på landsplan vil repræsentere % af gylleoverfladen med den pågældende overdækningstype eller overdækningsgrad. Fig. 1 Kommunernes vurdering af overdækningsgraden ved opbevaring af gylle. Tallene er baseret på en samlet vurdering i hver kommune, og det er præciseret overfor kommunerne at den samlede bedømmelse skal afspejle situationen i 2004, som den er konstateret ved tilsyn. Tallene er vægtet i forhold til overfladearealet i m² i hver kommune af den pågældende gylletype. Der er således kun medtaget oplysninger fra kommuner, der både har angivet overfladearealet og en vurdering af overdækningsgraden. Nedenstående figur omfatter tal fra 126 kommuner vedrørende kvægbrug, 146 kommuner vedrørende svinebrug og 84 kommuner vedrørende blandede brug. Det samlede overfladeareal udgør 1,6 mio. m² gylleoverflade for kvægbrug, 2,4 mio. m² gylleoverflade for svinebrug og 0,3 mio m² gylleoverflade fra blandet brug.
Resultaterne fra 2004 viser en betydelig bedre praksis end en tilsvarende undersøgelse i 2001. For kvægbrug og blandede brug er andelen, som har 100 % overdækning på disse 3 år forøget med 7-8 % procentpoint, mens overdækningen på svinebrugene er forøget med ca. 17 % point. Andelen af brug med mindre end 81 % overdækning er faldet fra ca. 15 % til ca. 10 % for svinebrug, fra ca. 7 % til ca. 5½% for kvægbrug og fra ca. 8% til ca. 5 % for blandet brug. Andelen med under 20 % overdækning er dog ikke faldet og ligger i niveauet 2-4½ % i både 2001 og 2004 afhængig af brugstype. Udviklingen fra 2001 til 2004 er i følgende figur vist for svinebrug. Fig. 2 Overdækningen på svinebrug i 2001 og 2004. Beregnes det udækkede areal i alt, er det udækkede areal ca. 11 % i 2001 og ca. 8 % i 2004 forudsat at overdækningen beregnes som midten af intervallet f.eks. til 90% i intervallet 81-99%. Til sammenligning viste en undersøgelse i 2000 fra 56 kommuner et udækket areal på ca. 22 %.
Kommunernes har ligeledes ved tilsynet noteret typen af overdækning. Ifølge bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. §18 skelnes mellem fast overdækning og anden tæt overdækning. Fast overdækning er flydedug, teltoverdækning eller lign. og er der fast overdækning er der ikke krav om logbog. Fig. 2 Kommunerne vurdering af overdækningstypen ved opbevaring af gylle. Tallene er baseret på en samlet vurdering i hver kommune, og det er præciseret overfor kommunerne at den samlede bedømmelse skal afspejle situationen i 2004, som den er konstateret ved tilsyn. Tallene er ligesom for fig. 1 angående overdækningsgraden vægtet i forhold til overfladearealet i m² i hver kommune af den pågældende gylletype. Der er således kun medtaget oplysninger fra kommuner, der både har angivet overfladearealet og en vurdering af overdækningstypen. Disse kommuner er fuldstændig sammenfaldende med kommunerne, der har angivet overdækningsgraden.
Det ses af figur 2, at der på kvægbrug i langt overvejende grad er naturligt flydelag, mens andelen med naturligt flydelag på svinebrug er under 50 %. På svinebrug er der kun ca. 5 % med fast overdækning og næsten halvdelen af beholderne er overdækket med tilført halm uden omrøring. Dette er betænkeligt, idet det fremgår af vejledningen i logbogen, at når halm eller fast gødning/dybstrøelse tilsættes, bør der samtidig foretages en omrøring i beholderen for at blande halm/gødning med gyllen. Hermed får man en mere homogen blanding, som øger sandsynligheden for, at der dannes et jævnt flydelag på beholderen. Viser det sig ikke muligt at etablere et permanent naturligt flydelag kan kommunen kræve, at der etableres fast overdækning. I forhold til undersøgelsen i 2001 er anvendelsen af fast overdækning på svinebrug øget fra 3,6 % til 5,1 %, mens anvendelsen af spagnum/leca er reduceret fra 9,3 % til 4,8 %. I forbindelse med indberetningen af resultaterne fra årets tilsynstema har kommunerne også indberettet de reaktioner, der har været overfor en række forhold vedrørende gyllebeholderne. Tabel 1 Ifølge oplysningerne fra indberetningerne har 162 kommuner i 2004 ført tilsyn med i alt 4783 gyllebeholdere. Dette har givet anledning til følgende reaktioner vedrørende flydelag/overdækning både angivet som antal tilfælde og som procent.
Der har i alt været reaktioner ved 11,3 % af tilsynene, hvilket er lidt over den andel af gyllebeholderne, som har under 81 % overdækning. Dette er på niveau med håndhævelsespraksis i 2001. Det blev dog i 2001 understreget i forbindelse med miljøtilsynsrapporten i 2001, at for husdyrbrug med utilstrækkeligt flydelag, hvilket ofte er svinebrug, bør kommunerne i større udstrækning end hidtil håndhæve regler ved indskærpelser og politianmeldelser. Årets tilsynstema omfatter også en evaluering af den logbog, der skal føres for alle gyllebeholdere uden fast overdækning. Logbogen består både af skemaer, hvor overdækningens tilstand løbende anføres, og en vejledning, der både omfatter udfyldelsen af skemaerne og en vejledning i etablering og vedligeholdelse af en overdækning. Logbogen blev udsendt til alle landmænd primo 2003 og kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Det er desuden styrelsens opfattelse at både kommunerne og rådgivningscentrene distribuerer logbogen løbende. Kommunerne har også indberettet reaktionerne overfor tilfælde, hvor der ikke var ført tilfredsstillende logbog. Disse er angivet i tabel 2. Tabel 2. Ifølge oplysningerne fra indberetningerne har 162 kommuner i 2005 ført tilsyn med i alt 4783 gyllebeholdere og konstateret, at der ikke var ført tilfredsstillende logbog i 617 tilfælde, selvom der var krav herom. Dette har givet anledning til følgende reaktioner vedrørende føring af logbog både angivet som antal tilfælde og som procent i forhold til antal tilfælde, hvor der ikke var tilfredsstillende logbogsføring.
Det kan konstateres, at der stort set har været reaktioner overfor de tilfælde, hvor der ikke er ført tilfredsstillende logbog, men at det meget sjældent har ført til politianmeldelser, hvilket kan være begrundet i at logbogen er ny og at problemer normalt først søges løst administrativt. Formålet med logbogen er både at være et redskab for landmanden, så han bedre kan etablere og vedligeholde en tæt overdækning, og for kommunerne, så de i deres tilsyn kan vurdere overdækningen på andet end tilsynstidspunktet. Kommunerne er blevet bedt om at vurdere værdien af logbogen og resultatet af denne evaluering fremgår af figur 3. Fig. 3 Kommunernes evaluering af logbogen. Angående spørgsmålet om "logbogen er et godt redskab" er dette besvaret af 159 kommuner, mens 163 kommuner har deltaget i evalueringen af de 3 øvrige spørgsmål.
Skov- og Naturstyrelsen vurderer samlet set, at der er et tilfredsstillende kendskab til logbogen og føringen af denne, og at der i de tilfælde, hvor logbogen ikke føres, bliver der fulgt op på dette. De fleste finder logbogen let at forstå, mens der er større skepsis om hvorvidt logbogen er et godt redskab i forbindelse med tilsynet med gyllebeholdere. Kommunerne har i indberetningen haft mulighed for at komme med forslag til forbedringer af logbogen. Dette har bl.a. medført følgende forslag:
Skov- og Naturstyrelsen har foreløbig følgende kommentarer til de nævnte forslag. Der er mange og ofte modsat rettede ønsker til lay-out. I forbindelse med udgivelsen af logbogen blev mange kommuner hørt og der vurderes ikke at være væsentlige entydige ønsker om ændringer, som det umiddelbart vurderes hensigtsmæssigt at gennemføre. Styrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at det er tilladt for landbrugscentre eller kommuner at udvikle deres eget design, indbinding eller sammenskrivning af skemaer, så længe skemaerne overholder Skov- og Naturstyrelsens anvisninger dvs. oplysningerne i den nuværende logbog skal fremgå. Det er også muligt at supplere med egne eksempler og vejledninger til udfyldelse af skemaet for at fremme forståelsen. Den mest markante kritik af logbogen er mistanken om, at logbogen ofte udfyldes for en lang periode lige inden tilsyn. Dette er betænkeligt især i kombination med, at gyllebeholderne på svinebrug ved tilsyn ofte har en overdækning bestående af ikke-omrørt snittet halm, som ligeledes i visse tilfælde kunne mistænkes at være tilført umiddelbart før anmeldt tilsyn. Angående håndhævelsen henviser Skov- og Naturstyrelsen til styrelsens hjemmeside, hvor en vejledning vedrørende håndhævelse af § 18 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. om overdækningen af bl.a. gyllebeholdere kan findes. Som den sidste del af indberetningen har kommunerne angivet, hvor mange tilfælde der i 2004 har været med uheld med beholdere med flydende husdyrgødning, og hvad årsagerne har været. Der har i alt været indrapporteret 18 uheld, som er angivet i det følgende. Listen er medtaget for at kommuner og landmænd kan blive opmærksom på, hvornår uheld typisk opstår, så fremtidige uheld bedre kan forebygges.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
