| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2003 - 2004

3 Amtskommunernes miljøindsats

• 3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne
• 3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn
  • 3.2.1 Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder
  • 3.2.2 Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder
• 3.3 Tilsyn med renseanlæg
  • 3.3.1 Tilsyn med renseanlæg
  • 3.3.2 Resultater af indberetningen
  • 3.3.4 Konklusion
  • 3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
• 3.4 Tilsyn med vandløb og søer
  • 3.4.1 Tilsyn med vandløb
  • 3.4.2 Tilsyn med søer
  • 3.4.3 NOVANA
  • 3.4.4 Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne

Tilsynsopgaverne

Det amtskommunale miljøtilsyn omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Tilsynsressourcerne

De 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner anvendte i 2003 i alt 343 årsværk og i 2004 i alt 354 årsværk til tilsynet. Udarbejdelse af godkendelser er medregnet heri. Herudover anvendte amterne til tilsynsarbejdet i alt 89 mio. kr. i 2003 og i alt 80 mio. kr. i 2004 til fremmede tjenesteydelser, inklusive laboratorieanalyser o.l., der direkte kan henføres til tilsynet. I beløbet indgår ikke udgifter til f.eks. entreprenørarbejder eller lignende opgaver i forbindelse med selvhjælpshandlinger. De anvendte samlede ressourcer fordelt på tilsynsområderne er vist herunder for årene 2002, 2003 og 2004.

Fig. 3.1 Amternes samlede ressourceindsats til tilsynet i årene 2002, 2003 og 2004 i form af årsværk i egen forvaltning og beløb til fremmede tjenesteydelser. Angivelserne er desuden angivet i procent af total.

Af fig. 3.1 fremgår, at tilsynet med virksomhederne og tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne generelt tegner sig for det størstedelen af det samlede årsværkforbrug, medens generelt hovedparten af udgifterne til fremmede tjenesteydelser anvendes til tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne.

Udviklingen i antal årsværk til tilsynsområderne

Amternes årsværk til tilsyn i perioden 1995 til 2004 er vist i fig. 3.2. Efter en svagt stigende tendens i perioden frem til 1998 er der frem til 2003 sket et fald på alle tilsynsområder, som samlet drejer sig om ca. 99 årsværk. Herefter, dvs. fra 2003 til 2004, stiger årsværkforbruget med ca. 11 årsværk. Set i forhold til årsværkforbruget i 1998 fordeler faldet frem til 2004 sig med 32 årsværk færre på virksomhedstilsynet, 10 årsværk færre på tilsynet med renseanlæg, 26 årsværk færre på tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne og 20 årsværk færre på andet tilsyn.

Fig. 3.2 Amternes forbrug af årsværk til tilsyn 1995-2004

Udviklingen i forbruget af fremmede tjenesteydelser

Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet i årene 1995 til 2004 er vist i fig. 3.3. Samlet set er der siden 1999 sket et fald i udgifterne til fremmede tjenesteydelser på i alt knap 30 mio. kr., heraf et fald på ca. 10 mio. kr. det seneste år, dvs. fra 2003 til 2004. Faldet i udgifterne siden 1999 fordeler sig med ca. 4,4 mio. kr. på virksomhedstilsynet, ca. 1,8 kr. på tilsynet med renseanlæg, ca. 14,7 mio. kr. på tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne og ca. 8,7 mio. kr. på tilsynet med andet.

Fig. 3.3 Udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsynet 1995 – 2004

3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn

Det virksomhedstilsyn, amterne udfører, omfatter tilsynet med private a-mærkede listevirksomheder samt tilsynet med alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke-listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser til listevirksomhederne indgår i nedenstående opgørelser.

3.2.1 Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder

Ressourcerne til virksomhedstilsynet

I fig. 3.4 er amternes forbrug af årsværk til virksomhedstilsynet i 2003 og 2004 opstillet i stigende rækkefølge i forhold til årsværkforbruget i 2004. Med undtagelse af Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt ligger forbruget af årsværk til virksomhedstilsynet mellem ca. 6 og 17 årsværk pr. amt.

Fig. 3.4 Amternes forbrug af årsværk til det samlede virksomhedstilsyn i 2003 og 2004.

I fig. 3.5 er tilsvarende amternes forbrug i 2003 og 2004 af fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet, opstillet i stigende rækkefølge i forhold til forbruget i 2004. Det fremgår, at forbruget varierer fra ingen eller få udgifter op til ca. 1.3 mio. kr.

Fig. 3.4 Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til det samlede virksomhedstilsyn i 2003 og 2004.

Tilsynet med virksomhederne

For de enkelte amter er antallet af registrerede virksomheder, antal besøgte heraf og antal tilsyn i alt vist i fig. 3.6 vedr. 2003, øverste figur og vedr. 2004, nederste figur. Registrerede virksomheder omfatter samtlige a-mærkede virksomheder samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet jf. lovgivningen fører tilsyn med.

Fig. 3.5 registrerede virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i 2003 ( øverste figur) og 2004 (nederste figur)

Amterne vedr. 2003

Amterne vedr. 2004

Det ses af fig. 3.6, at der med enkelte undtagelser er sammenhæng mellem antal virksomheder og besøgte virksomheder. Med hensyn til tilsynsbesøg skiller enkelte amter sig ud med et forholdsvis stort antal tilsynsbesøg.

Udviklingen i virksomhedstilsynet

Det samlede antal registrerede virksomheder i amterne udgjorde i 2003 i alt 3.958 virksomheder, hvilket er 125 virksomheder flere end i 2002. Af de registrerede virksomheder blev 2.000 virksomheder – svarende til 50 % af virksomhederne - tilset i 2003. De tilsete virksomheder modtog i alt 3.698 tilsynsbesøg.

For 2004 var tilsvarende det samlede antal registrerede virksomheder i alt 3.768 virksomheder, hvilket er 190 virksomheder færre end i 2003. Af de registrerede virksomheder blev 1.792 virksomheder - svarende til 48 % af virksomhederne - tilset i 2004. De tilsete virksomheder modtog i alt 3.124 tilsynsbesøg.

Udviklingen i antallet af registrerede virksomheder samt antallet af besøgte virksomheder i perioden siden 1994 er vist i fig. 3.7. Endvidere er vist udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Fig. 3.7 Totale antal registrerede virksomheder samt antal og procent besøgte virksomheder 1994 – 2004.

Som det fremgår af fig. 3.7, er der over de seneste 2 år sket et fald i antal besøgte virksomheder, hvilket i samme periode har betydet et fald i tilsynsfrekvensen fra 59 % tilsete virksomheder i 2002 til 48 % tilsete virksomheder i 2004.

3.2.2 Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

Virksomheder og godkendelser

En del af de registrerede virksomheder er a-mærkede listevirksomheder. Disse udgjorde ved udgangen af 2003 i alt 2.317 virksomheder, hvilket er 125 flere virksomheder end året før. Derimod faldt antallet med 156 virksomheder i 2004, således, at der ved udgangen af dette år var i alt 2.161 a-mærkede virksomheder.

Af de 2.161 a-mærkede listevirksomheder havde i alt 1.997 virksomheder en godkendelse ved udgangen af 2004, hvilket er 65 flere end ved udgangen af 2002. Der blev i 2003 i alt udarbejdet 420 godkendelser og i 2004 i alt 374 godkendelser til a-mærkede virksomheder.

Ressourcerne til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

I tabellen, fig. 3.8 er vist de anvendte ressourcer til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder i perioden 2002 til 2004. Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene, som er en del af de a-mærkede listevirksomheder, er angivet særskilt. Ressourceforbruget er endvidere opdelt på udarbejdelsen af virksomheds-godkendelser og på selve tilsynet.

Fig. 3.8 Amternes ressourceforbrug til tilsynet med a-mrk. listevirksomheder i 2002, 2003 og 2004.

Det samlede forbrug af årsværk til tilsynsopgaven med de a-mærkede listevirksomheder udgjorde mellem 140 og 145 årsværk pr. år i de 3 viste år og fordeler sig med gennemsnitlig 48 % på udarbejdelse af godkendelser og med 52 % på selve tilsynet. Den samlede udgift på mellem 7,3 og 7,9 mio. kr. pr. år i de 3 år til fremmede tjenesteydelser fordeler sig med 18 % på godkendelsesarbejdet og 82 % på selve tilsynet.

Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene

Ferskvandsdambrugene er en del af de a-mærkede listevirksomheder. Amternes forbrug af årsværk til tilsynet med ferskvandsdambrug - i alt 18 årsværk i 2003 og 16 årsværk i 2004 jf. fig. 3.8 - udgjorde 13 % i 2003 og 11 % i 2004 af det samlede årsværkforbrug til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder. Tilsvarende udgjorde forbruget af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med ferskvandsdambrugene - i alt 927.536 kr. i 2003 og i alt kr. 840.055 i 2004 - 13 % i 2003 og 11 % i 2004 af det samlede forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder.

Udviklingen i tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

I 2003 blev i alt tilset 1.474 af de i alt 2.317 a-mærkede listevirksomheder, svarende til tilsyn med 64 % af virksomhederne. Tilsvarende blev der i 2004 tilset i alt 1.368 af de nu i alt 2.161 a-mærkede listevirksomheder, svarende til tilsyn med 63 % af virksomhederne.

For 2003 varierede tilsynsfrekvensen for de enkelte amter mellem 36 % og 98 %. Frederiksberg Kommunes amtslige tilsyn udgjorde dog en undtagelse herfra, da kommunen ikke førte tilsyn i 2003 med de i alt 3 a-mærkede listevirksomheder i kommunen. Mange af de a-mærkede virksomheder besøges flere gange årligt. I 2003 blev der således gennemført 3.019 besøg imod 3.396 besøg året før.

For 2004 varierede tilsynsfrekvensen for de enkelte amter mellem 28 % og 100 %. Det samlede antal tilsynsbesøg udgjorde 2.538 tilsyn, dvs. 481 tilsyn færre end i 2003.

Udviklingen i antal a-mærkede listevirksomheder og antal besøgte heraf er vist i fig. 3.9 for årene 1994-2004. Endvidere er vist den procentvise udvikling i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Fig. 3.6 Antal a-mrk. listevirksomheder og besøgte heraf i årene 1994-2004.

Af fig. 3.9 fremgår, at antallet af besøgte virksomheder fortsat er faldet igennem de senere år. Tilsynsfrekvensen med de a-mærkede virksomheder er således faldet fra 74 % i 2001 til 63 % i 2004.

Tilsynet med de i-mærkede listevirksomheder

En del listevirksomheder er i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU's godkendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt a-mærkede.

Ved udgangen af 2003 var der i alt 541 i-mærkede virksomheder. Heraf blev i alt 357 virksomheder tilset i 2003, svarende til 66 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 840 tilsyn på disse virksomheder.

For 2004 var der ved årets udgang i alt 507 i-mærkede listevirksomheder. Heraf blev i alt 351 virksomheder tilset i 2004, svarende til 69 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 712 tilsyn på disse virksomheder.

3.2.2.1 Tilsynet med ferskvandsdambrug

Ferskvandsdambrugene udgør en del af de a-mærkede listevirksomheder. For 2004 har amterne indberettet oplysninger om 358 dambrug, hvilket er 3 færre end i 2003. Af de registrerede dambrug havde 128 dambrug en godkendelse ved udgangen af 2004 imod 116 ved udgangen af 2003. Der blev i alt meddelt 19 godkendelser i 2004 imod 24 godkendelser i 2003. I alt 356 dambrug blev tilset i 2004 og herunder blev der i alt gennemført 700 tilsynsbesøg.

Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i amtskommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedømmelse af den biologiske vandløbskvalitet ved dambruget. Endvidere bør amterne udtage slam- og vandprøver til analyse.

Som et led i tilsynet skal dambrugerne endvidere hvert år inden 1. februar indsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om årets produktion, anvendte fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden af forbrugte stoffer til sygdomsbekæmpelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol.

Resultaterne af de amtslige tilsyn indberettes til Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen via de amtslige rapporter om det generelle miljøtilsyn, tilsynet med dambrug i henhold til dambrugsbekendtgørelsen og indberetningerne til det nationale overvågningsprogram, NOVA2003 (NOVANA i 2004).

I alt var 347 dambrug i drift i 2003 og 330 i 2004, og der blev ført tilsyn med alle i løbet af året. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn med dambrugenes drift og indretning og tilsyn med vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.

Amterne har for 2003 indberettet, at der er udført udvidede belastningsundersøgelser ved 23 dambrug, hvor der er udtaget i alt 155 supplerende sæt vandprøver samt lavet kontinuerlige målinger ved 3 af dambrugene. I 2004 er der udført udvidede belastningsundersøgelser ved 27, hvor der er udtaget i alt ca. 315 supplerende sæt vandprøver samt lavet kontinuerlige målinger ved 1 dambrug. Der er stor variation amterne imellem ved valg af strategi for og omfanget af belastningsundersøgelserne. Nogle amter udtager kun enkelte prøver som supplement til dambrugets egenkontrol, mens andre amter har udtaget op til 24 supplerende prøver eller lavet kontinuerlige målinger. Omfanget af amternes belastningsundersøgelser er generelt aftaget gennem de senere år. I 1995 udtog amterne 274 sæt prøver ved 73 dambrug. Dog har indsatsen i 2004 været væsentligt styrket i forhold til de forudgående år i enkelte amter.

Foderforbrug

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 1989, fastsatte amterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelse herom kunne påklages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelser endeligt afgjort i klagesystemet.

Figur 3-10 Udviklingen i dambrugenes tilladte, faktiske og ikke-tilladte foderforbrug samt foderkvotient i perioden 1990 til 2004.

Udviklingen i dambrugenes foderforbrug er vist i fig. 3.10, og det ses at der i årene efter bekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold til det tilladte. Konsekvent håndhævelse af det tilladte foderforbrug har ført til, at foderforbruget i det store og hele nu er i overensstemmelse med det tilladte.

Foderkvotient

Udviklingen i foderkvotienten (den mængde foder der medgår til produktion af 1 kg fisk) er vist på fig. 3.10. Det fremgår, at foderkvotienten siden 1990 og frem til 2004 er blevet reduceret fra ca. 1,2 til ca. 0,96, hvilket medfører en væsentlig reduktion i udledningen af forurenende stoffer, da foderet hermed udnyttes langt mere effektivt. Dambrugsbekendgørelsen stiller krav om, at foderkvotienten på årsbasis ikke må overstige 1,0.

Påvirkning af vandløbskvaliteten

Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i henholdvis 2003 og 2004 er vist i fig. 3.11.

Værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambrugene generelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledning til en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 2003 forringede ca. 31% af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 8% med stærk påvirkning. I 2004 forringede ca. 37% af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 11% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten ændret svarende til 2 faunaklasser på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station. Ved ca. 50 dambrug (14%) var vandløbskvaliteten i 2003 og 2004 bedre nedstrøms dambruget end opstrøms.

Ved henholdsvis 7% af stationerne opstrøms og 3% af stationerne nedstrøms dambrugene foreligger der ikke oplysninger om vandløbskvaliteten i 2003. I 2004 var de tilsvarende tal henholdsvis 11% og 4%. De manglende oplysninger skyldes enten, at bedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevæld eller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke har kunnet bedømmes.

Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med 1998 foretoges forureningsgradsundersøgelser med udgangspunkt i Landbrugsministeriets vejledning fra 1970 (saprobiesystemet). Siden 1999 har det været obligatorisk at anvende Miljøstyrelsens vejledning til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet fra 1998, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

Figur 3-11 Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2003 og 2004.

Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativ vurdering af hvorvidt kvalitetsmålsætningen for vandløbet i amtets regionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkring dambrugene er i målsat som laksefiskevand (B målsætning), der forudsætter en vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 (DVFI) eller forureningsgrad II efter saprobiesystemet.

Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2004 er vist på fig. 3.12.

Det fremgår, at regionplanernes målsætninger opfyldt neden for 60% af dambrugene i 2003 i forhold til 14% i 1989. I 2004 er der sket et fald i målopfyldelse neden for dambrugene til 53%. Forskellen imellem målopfyldelsen i 2003 og 2004 skyldes, at der er 3 dambrug, hvor der ikke længere er målopfyldelse samtidig med at mange af de dambrug som ikke har været i drift 2004 (dvs. udgået af programmet) tilhørte den gruppe, hvor der var målopfyldelse 2003. I perioden 1989 til 2004 er tilstanden oven for dambrugene forbedret fra 54% til opfyldelse af målsætningerne ved 73% af dambrugene. Fig. 3.12 viser således, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene, og dambrugenes påvirkning af miljøforholdene i vandløbene er blevet væsentligt mindre. Endnu resterer der dog en del dambrug, hvor tilstanden neden for dambrugene og påvirkningen af vandløbene ikke er acceptabel.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne i forbindelse den igangværende behandling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionplanens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.

Figur 3-12 Udviklingen i vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2004.

Udlederkrav

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen er dambrugene pålagt enten at udtage 2 eller 6 samhørende prøver af indløbsvandet og udløbsvandet med henblik på at kontrollere at dambrugets drift ikke giver anledning til at bekendtgørelsens udlederkrav overskrides. For dambrug, hvor der er udtaget 6 eller flere prøver (inkl. resultater af amternes belastningsundersøgelser) kan der foretages en statistisk kontrol af, hvorvidt udlederkravene kan anses for overholdt.

For 2003 foreligger der oplysning om overholdelse af udlederkrav fra 332 dambrug, hvoraf der på 150 dambrug er udtaget 6 eller flere sæt samhørende prøver. Resultatvurderingen af dambrugenes udledning i forhold til dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav er vist i tabellen, fig. 3.13, hvoraf fremgår, at for langt størsteparten af dambrugene (71% eller flere), hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne, overholdes udlederkravene. For de resterende dambrug, hvor vurderingen sker på grundlag af enkeltprøver havde ca. 61% af dambrugene ikke problemer med at overholde de vejledende udlederkravværdier.

For 2004 foreligger der oplysning om overholdelse af udlederkrav fra 316 dambrug, hvoraf der på 141 dambrug er udtaget 6 eller flere sæt samhørende prøver. Resultatvurderingen af dambrugenes udledning i forhold til dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav er vist i fig. 3.13, hvoraf fremgår, at for langt størsteparten af dambrugene (80% eller flere), hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne, overholdes udlederkravene. For de resterende dambrug, hvor vurderingen sker på grundlag af enkeltprøver havde ca. 71% af dambrugene ikke problemer med at overholde de vejledende udlederkravværdier.

Generelt lå overholdelsen af udlederkravene i 2003 på et lidt lavere niveau i forhold til 2001, men i 2004 er der en kravoverholdelse svarende til niveauet i 2001. I 2001 overholdtes udlederkravene på 83% af dambrugene, hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne.

Fig. 3-13. Overholdelse af udlederkrav på ferskvandsdambrug i 2003 og 2004.

2003

2004

Udlederkravene for dambrug er vejledende er derfor ikke strafbehæftede, som i mange tilfælde på renseanlæg. Dambrugeren skal dog tilrettelægge driften således, at kravene ikke overskrides.

3.2.3 Myndighedsreaktioner

I fig. 3.14 er vist amternes myndighedsreaktioner – såvel håndhævelser som afgørelser - i forbindelse med tilsynet i 2002, 2003 og 2004.

Fig. 3.14 Amternes myndighedsreaktioner i 2002, 2003 og 2004.

Det samlede antal myndighedsreaktioner over årene - når undtages påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b - faldt fra 1.073 reaktioner i 2002 til 985 reaktioner i 2003 og videre til 752 reaktioner i 2004.

Egentlige håndhævelsesreaktioner i form af henstillinger, indskærpelser og politianmeldelser udgjorde i alt 1.042 i 2002, 965 i 2003 og 730 i 2004. Langt de fleste håndhævelsesreaktioner fandt sted i forbindelse med tilsynet med a-mrk. listevirksomheder – inkl. dambrugene.

I fig. 3.15 er der – fordelt på kategorier og i alt - vist en sammenligning af antallet af myndighedsreaktioner i 2004 med de tilsvarende reaktioner siden 1998. Reaktionerne er ekskl. påbud efter Mbl. § 41 b.

Fig. 3.15 Myndighedsreaktioner 1998 – 2004, fordelt på kategorier og i alt.

Som det ses af fig. 3.15 er der over de seneste 5 år sket et fald i det samlede antal myndighedsreaktioner, svarende til et fald på 53 % i forhold til 2000. Den faldende tendens kan iagttages for samtlige reaktionstyper. For politianmeldelser alene, de mest vidtgående håndhævelsesskridt, kan der konstateres et fald fra 48 anmeldelser i 2000 til 9 henholdsvis 10 anmeldelser i 2003 og 2004 svarende til et samlet fald på ca. 80 % i forhold til 2000.

3.3 Tilsyn med renseanlæg

Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes.

Dette førte til, at der i 1986 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen blev aftalt, at amterne fremover årligt skulle indberette tilsynsresultaterne for de kommunale spildevandsanlæg til Miljøstyrelsen. I 1987 indberettede amterne for første gang resultaterne af tilsynet med de kommunale renseanlæg og indsatsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning er nu foregået i 18 år, og de seneste resultater, der vedrører 2004, er indberettet i 2005.

3.3.1 Tilsyn med renseanlæg

Indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. Hvert amt oplyser antallet af tilsynsbesøg, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser det har for vandområderne. Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

I indberetningen er desuden skelnet mellem fem typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse.

De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien ”andet”. Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Endvidere anvendes kategorien ved anlæg, der er nedlagt i løbet af det pågældende tilsynsår, og anlæg, der skal nedlægges i det efterfølgende år. Tilsvarende gælder for de anlæg, hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene, og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke er angivet, hvordan der håndhæves, eller årsag til, at der ikke håndhæves.

3.3.2 Resultater af indberetningen

For 2004 er der registreret i alt 1.003 kommunale renseanlæg, hvilket er 34 anlæg færre end året før. Neden stående tabel, figur 3.16, viser for årene 2003 og 2004 det totale antal kommunale renseanlæg, antal besøgte anlæg og antal tilsynsbesøg.

Fig. 3.16 Antal kommunale renseanlæg, antal besøgte anlæg og antal tilsynsbesøg, 2003 og 2003

Amterne har i såvel 2003 som 2004 udtaget i alt ca. 400 indløbsprøver, svarende til, at der hvert år i gennemsnit er udtaget ca. 0,5 indløbsprøve pr. besøgt anlæg. I 2003 har amterne udtaget ca. 1.600 udløbsprøver, svarende til at der gennemsnitligt er udtaget ca. 2 udløbsprøver pr. anlæg. Antallet af udløbsprøver er faldet til ca. 1.100 i 2004, svarende til gennemsnitligt ca. 1,3 udløbsprøver pr. besøgt anlæg.

Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol. Hovedparten af prøverne tages som egenkontrol.

Af de 1.003 kommunale renseanlæg, der er registreret i 2004, er der på de 934 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden, eller at der til anlægget ikke er stillet krav, f.eks. nedsivningsanlæg. Nedenstående tabel, figur 3.17, viser, hvor mange anlæg der har overskredet udledningstilladelsen i 2003 og 2004.

Fig. 3.17 Anlæg der har overskredet udledningstilladelsen, 2003 og 2004

Af fig. 3.18 og fig. 3.19 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter for henholdsvis 2003 og 2004.

Fig. 3.18 Det totale antal kommunale renseanlæg og herunder antal anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 2003.

Fig. 3.19 Det totale antal kommunale renseanlæg og herunder antal anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 2004.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt procentandelen til 20 %. Herefter er procentandelen - bortset fra en mindre stigning i 2003 - faldet jævnt i perioden 1998-2004 og var i 2004 nede på knap 6 %.

Fig. 3.20 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-2004 for hele landet.

Fig. 3.20 Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrolledere krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2004.

Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på vandområderne – inddelt i nedennævnte fire kategorier

1. En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i vandområdet, hvortil der udledes.
2. En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af vandområdet, hvortil der udledes.
3. En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
4. Ingen påvirkning.

I nedennævnte tabel, figur 3.21, ses fordelingen på ovennævnte kategorier for 2003 og 2004.

Figur 3.21. Påvirkning på vandområderne for anlæg der har overskredet udledningstilladelsen, 2003 og 2004

På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider.

På nedenstående fig. 3.22 og 3. 23 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig amtsvis for henholdsvis 2003 og 2004.

Fig. 3.22 Håndhævelsernes fordeling for hvert amt, 2003.

Fig. 3.23 Håndhævelsernes fordeling for hvert amt, 2004.

Nedenstående tabel, figur 3.24, viser fordelingen på de forskellige håndhævelsesformer for 2003 og 2004.

Figur 3.24 Håndhævelsesfordeling, 2003 og 2004

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse.

3.3.3 Kravoverholdelse

Af nedenstående tabel, fig. 3.25, fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet udledningstilladelsen i henholdsvis 2003 og 2004, fordelt amtsvis. Antallet er fordelt efter, hvor mange år i træk de har overskredet udledningstilladelsen. Det ses, at 87 kommunale renseanlæg overskred udledningstilladelsen i 2003, heraf overskred 22 anlæg i 2 år i træk eller mere. Tilsvarende ses, at 52 kommunale renseanlæg overskred udledningstilladelsen i 2004, heraf overskred 18 anlæg udledningstilladelsen i 2 år i træk eller mere.

Fig. 3.25 Amtsvis opdeling af overskridelser for 2003 og 2004 (fed) for anlæg med overskridelser i fem år i træk eller mere ned til overskridelser i et enkelt år.

3.3.4 Konklusion

Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 2003 var 9,2 % af renseanlæg med kontrollerede krav, svarende til 87 af anlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse. I 2004 var det knap 6 % af renseanlæggene med kontrollerede krav, der ikke overholdt deres udledningstilladelse, svarende til 52 af anlæggene.

Af de 87 ulovlige udledere i 2003 havde 65 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2003, 12 anlæg i hvert af de seneste to år, 7 i hvert af de seneste tre år og 3 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Af de 52 ulovlige udledere i 2004 havde 34 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2004, 13 anlæg i hvert af de seneste to år, 3 i hvert af de seneste tre år, 1 i hvert af de seneste fire år og 1 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt procentandelen til 20 %. Herefter er procentandelen - bortset fra en mindre stigning i 2003 - faldet jævnt i perioden 1998-2004 og var i 2004 nede på knap 6 %.

3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne

Antallet af renseanlæg med overskridelse af udledningstilladelsen har tidligere været meget stort. Således var der op gennem 1990'erne mellem 20 % og 30 % af anlæggene, der overskred deres udledningstilladelser.

På den baggrund har Miljøstyrelsen tidligere hvert år bedt amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser.

På baggrund af amternes redegørelser indgav Miljøstyrelsen i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om at undersøge, om der i tre amter forelå embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Overvejelserne i straffesagerne mod de fire kommuner er endnu ikke afsluttet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i juni 2003 udtalt, at ministeriet for de to amters vedkommende er enig med Miljøstyrelsen i, at disse amter har tilsidesat tilsynsforpligtelsen med de pågældende renseanlæg. Ministeriet finder dog, som sagerne foreligger oplyst, ikke grundlag for at fastslå, at de daværende medlemmer af de pågældende amtsråd har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af tilsynspligten med renseanlæggene, og ministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i de to sager.

For det tredje amts vedkommende er sagen behandlet af Justitsministeriet, der i december 2003 til Miljøstyrelsen har udtalt, at ministeriet kan tilslutte sig Miljøstyrelsens vurdering af, at amtet i perioden 1994-1998 har tilsidesat den tilsynsforpligtelse med renseanlægget, som påhviler amtet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 4. Det er videre Justitsministeriets vurdering, at strafansvaret i sagen jf. lov om kommunernes styrelse er forældet, hvorfor ministeriet allerede af den grund ikke har fundet anledning til at tage stilling til, om der i medfør af den nævnte lov kunne være grundlag for at indgive begæring om påtale mod de daværende medlemmer af det pågældende amtsråd. Justitsministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i sagen.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at amterne gennem en håndhævelse, der har været mere konsekvent end tidligere, har fået nedbragt antallet af kommunale renseanlæg, der overskrider udledningstilladelsen, væsentligt gennem de seneste 4-5 år. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at dette blandt andet kan tilskrives en øget fokus i amterne på anlæg, der udleder ulovligt.

Miljøstyrelsen har ikke siden februar 2000, hvor ovennævnte fem anlæg blev politianmeldt, fundet grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.

Da antallet af overskridelser er nedbragt væsentligt, er Miljøstyrelsen ophørt med systematisk at bede amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser. Miljøstyrelsen følger dog fortsat udviklingen på området nøje og vil, hvis der vurderes at være grundlag herfor, bede amterne om redegørelser for anlæg med gentagne overskridelser.

3.4 Tilsyn med vandløb og søer

3.4.1 Tilsyn med vandløb

Tilsynets omfang i 2003 og 2004

Der blev i 2003 ført tilsyn med 6.414 stationer. Det er i samme størrelsesorden som de foregående 3 år - jf. figur 1. I 2004 skete der et fald på 30 %, hvilket betyder at der kun blev ført tilsyn med 4.051 stationer. Det er specielt i 7 amter, hvor der er sket et voldsomt fald i omfanget af tilsynet i 2004. Siden 1991, hvor antallet af stationer med tilsyn lå på over 10.000, er der gradvist blevet reduceret i tilsynet. Dette er sket i etaper, hvor tilsynet har ligget stabilt i perioder.

Figur 1. Antallet af stationer der indgår i tilsynet for vandløb i perioden 1989 - 2004. Tallet for 2003 er antallet af indberettede stationer for 2003 dvs. 5.954 plus et skøn fra Sønderjyllands Amt på 460 stationer.

Noget af faldet fra 2003 til 2004 kan forklares ved at antallet af årlig undersøgte stationer, der indgår i Det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA) er lavere end i det tidligere program Det nationale program for overvågning af Vandmiljøet (NOVA). I 2003 blev NOVA afsluttet. Fra 2004 er det blevet afløst af NOVANA, der gælder fra 2004-2009 og integrerer overvågning af natur og miljø. Antallet af stationer, der blev indrapporteret som en del af den nationale overvågning, er halveret fra knap 1.000 i 2003 til knap 500 i 2004. Der ud over har mange amter også skåret i det regionale tilsyn med vandløb.

Metoder anvendt ved tilsynet i 2004

I 1998 udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning til bedømmelse af vandløbskvalitet, Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI) som erstatning for tidligere metoder. DVFI er en bedømmelse af vandløbets tilstand ud fra en analyse af sammensætningen af smådyr i vandløbet. Alle amter bruger nu i varierende omfang DVFI. I nogle amter anvendes kun DVFI, mens andre amter bruger den i kombination med andre metoder.

Ved brug af DVFI får man et mål for vandløbets tilstand i form af en faunaklasse. Ud fra denne afgøres det om vandløbet opfylder sin målsætning.

Resultater

Amterne har indberettet, at der i 2003 er ført tilsyn med 5.954^Δ stationer ud af et samlet antal målsatte stationer på 15.270 – jf. tabel 1. 980 af de stationer, der blev ført tilsyn, indgår i NOVA. For 2004 har amterne indberettet, at der blev ført tilsyn med 4.051 stationer ud af 18.723 målsatte stationer - jf. tabel 1.

^Δ Der er ikke modtaget indberetning fra Sønderjyllands Amt i 2003, men de oplyser, at tilsynet har haft samme omfang som i 2002 dvs. ca. 460.

Målopfyldelsen lå i 2003 på 51 % af stationerne, men faldt i 2004 til 46,7 % – jf. figur 2. Målopfyldelsen har gennem de senere år været stigende, men med faldet i 2004 er niveauet nu det samme som for 3 år tilbage.

Et fald i målopfyldelsen betyder ikke nødvendigvis, at vandløbene generelt har fået det dårligere, men kan afhænge af hvordan de vandløbsstationer, der er undersøgt i 2004 er udvalgt, da det ikke er de samme stationer, der undersøges hvert år. Der er ikke observeret en tilsvarende udvikling for de vandløb, der undersøges i NOVANA.

Figur 2. Målopfyldelsen for de undersøgte stationer i perioden 1994 - 2004 angivet som procent stationer, hvor målsætningen er opfyldt.

Ved tilsynet i 2003 og 2004 er fordelingen af stationer på de 3 målsætningsklasser repræsentativt for fordelingen af alle stationer- jf. tabel 1.

Den bedste målopfyldelse findes for de A-målsatte vandløb – jf. figur 3. Her opfylder omkring 70% af vandløbene deres målsætning. B-målsatte vandløb og vandløb med lempet målsætning lå i 2003 på en målopfyldelse på omkring 50 % og i 2004 omkring 45 %.

Der er store regionale forskelle i målopfyldelsen, hvor der i Jylland generelt er en bedre målopfyldelse end på Sjælland.

Figur 3. Målopfyldelsen for målsætningsklasserne ved tilsynet af vandløb i 2003 og 2004.

Størsteparten af vandløbsstationerne har en B1- 3-målsætning – jf. tabel 1, dvs. en fiskevandsmålsætning, hvor vandløbet skal opfylde betingelserne for opvækst og ophold af laks eller ål, aborre, gedde og karper. Kun en lille del af stationerne er A-målsat, dvs. at de har en særlig naturvidenskabelig interesse, som f.eks. bevaringsværdige dyr og planter eller områder upåvirket af menneskelig aktivitet.

14 % af stationerne har en lempet målsætning, dvs. en C, D, E eller F-målsætning, fordi vandløbet alene skal anvendes til vandafledning, eller vandløbet er påvirket af spildevand, grundvandsindvinding eller okker.

De enkelte stationer repræsenterer en bestemt vandløsstrækning. Her repræsenterer stationer med en lempet målsætning en forholdsvis større strækning end stationer med en A- eller B-målsætning, hvilket medfører at vandløbsstrækninger med en lempet målsætning udgør ¼ af de målsatte vandløb.

Tabel 1. Antallet af vandløbsstationer samt km målsat vandløb fordelt på målsætningsklasser for den samlede mængde målsat vandløb og for tilsynet i 2003 og 2004. A-målsætning (skærpet målsætning), B1- 3-målsætning (fiskevandsmålsætning), C,D,E og F -målsætning (lempet målsætning).*eksl. Københavns Amt. **eksl. Sønderjyllands Amt.

Den forbedring i miljøtilstanden, der er set gennem en årrække, skyldes, at der i mange år er gjort en stor indsats for at begrænse påvirkningen af vores vandløb.

Mange af vores vandløb er gennem tiden blevet reguleret og hårdt vedligeholdt med maskiner. Desuden findes der spærringer, der hindre fisk og smådyrs frie vandring. I dag forsøger man at skabe mere naturlige forhold i vandløbene. Mange spærringer er blevet fjernet, eller der er blevet etableret nye passager, så fisk og smådyr kan passere. Vedligeholdelsen bliver gjort mere skånsomt i dag, hvor de store maskiner i mange tilfælde er blevet afløst af håndkraft. Frem for at fjerne alt vegetation friholdes kun en slynget strømrende i midten af vandløbet, og man undgår så vidt muligt at fjerne sten og grus fra vandløbet. På den måde skabes et mere varieret miljø, der giver fisk og smådyr bedre leveforhold.

Spildevandsudledningen er blevet reduceret ved at nedlægge mange af de små renseanlæg og forbedret teknologi har gjort de store renseanlæg mere effektive, så udledningen af organisk stof, fosfor og nitrat er reduceret. Nedbringelsen af udledningen af organisk stof har haft stor betydning for dyrene i vandløbet. Nedbrydningen af organisk stof forbruger ilten i vandet, hvilket gør det vanskeligt for smådyrene at overleve og faunaen i vandløbet bliver forarmet. Mange mindre vandløb belastes dog stadig af udledning af spildevand fra spredt bebyggelse.

3.4.2 Tilsyn med søer

Tilsynets omfang i 2003 og 2004

Amternes tilsyn med søer er reduceret fra 230 undersøgte søer i 2003 til 197 i 2004 – jf. figur 4. Hovedparten af faldet skyldes, at Storstrøms Amt, der tidligere har haft et omfattende tilsynsprogram på 67 søer, har skåret deres program ned til 26 søer. På trods af denne reduktion er de stadig det amt med det største tilsynsprogram. Desuden har Frederiksborg og Roskilde amt skåret kraftigt ned i deres tilsyn. 9 amter har i 2004 øget deres tilsyn med mellem 1 og 7 søer, så generelt har amterne haft en mindre udvidelse af deres program. Bornholms regionskommune og Ribe, Sønderjylland og Århus amter har i 2004 lavet tilsyn med tilsammen 26 søer og vandhuller, der ikke er målsat og derfor ikke er talt med i amternes indberettede tilsyn. Dvs. at antallet af søer hvormed der er ført tilsyn på landsplan kun er faldet en smule i 2004. De fleste amter førte tilsyn med 5-20 søer i 2003 og 10-20 søer i 2004. Flere amter har i 2004 valgt at lade det regionale overvågningsprogram være identisk med det nationale overvågningsprogram.

Figur 4. Antallet af søer der indgår i amternes tilsynet i perioden 1994 - 2004.

Metoder anvendt ved tilsynet i 2003 og 2004

For de regionale tilsyn er der ikke noget prøvetagningsprogram, og det er op til det enkelte amt at vurdere, hvilke informationer man har brug for til at vurdere, om målsætningerne for søen er opfyldt. Typisk vil der være tale om måling af sigtdybde, temperatur, iltforhold og vandkemiske prøver, samt undersøgelse af dyre- og planteplankton.

Det nationale overvågningsprogram er ændret fra 2003 til 2004. I 2003 indgik 27 ferskvandssøer og 4 brakvandssøer søer i det nationale overvågningsprogram NOVA, men i 2004 er man overgået til NOVANA-programmet, hvor et større antal søer undersøges. 23 større søer (>5 ha) undersøges under et intensivt program, hvor der tages prøver hvert år. Ud over dette er der lavet 3 ekstensive programmer med en lavere prøvetagningsfrekvens. Under de ekstensive programmer bliver 204 større søer (>5 ha) undersøgt hvert 3. år og 414 mindre søer (0,1-5 ha) og 456 vandhuller (0,01-0,1 ha) bliver undersøgt hver 6. år.

Resultater

Der blev ved amternes tilsyn i 2003 ført tilsyn med 230 ud af 768 målsatte søer – jf. tabel 2. I 2004 blev der ført tilsyn med 197 ud af 841 målsatte søer. En række amter har som generel beskyttelse af søer B-målsat en række søer i deres regionplaner. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medtaget de B-målsatte søer, der specifikt er angivet i regionplanerne. Årsagen til stigningen i antallet af målsatte søer fra 768 til 841 er i mange tilfælde de nye søer, der er taget med i NOVANA programmet. Flere af disse søer er ikke specifikt målsat endnu, men antages af mange amter at være generelt målsat til en B-målsætning jf. deres regionalplan. For vandhullerne, hvor fokus er på forekomsten af vandplanter og padder, skal der laves en overvejelse af hvilke krav, der skal stilles for, at vandhullet kan opfylde sin målsætning, da det ikke altid vil være relevant at stille krav til f.eks. sigtdybde.

Målopfyldelsen for søer undersøgt i 2003 er på 34 % og i 2004 på 30% - jf. figur 5. De sidste 5-6 år har der været en forbedring i målopfyldelsen. Den lavere målopfyldelse i 2004 er ikke nødvendigvis et udtryk for, at søerne generelt har fået det dårligere, men kan også afhænge af, hvilke søer der udvælges til at indgå i årets tilsyn, da det er forskelligt fra år til år.

DMU's rapport for NOVANA søer konkluderer, at tilstanden i de ekstensive søer, der indgår i NOVANA generelt er dårligere end de søer der indgik i NOVA.

Figur 5. Målopfyldelsen for de undersøgte søer i perioden 1994 - 2004 angivet som procent søer, hvor målsætningen er opfyldt.

Hovedparten af de målsatte søer er B-målsatte- jf. tabel 2. B-målsætningen er basismålsætningen, hvor hovedsigtet er at bevare et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Påvirkningen fra oplandsområdet må ikke være større end at søens økologiske tilstand ikke er påvirket eller kun svagt påvirket i forholdt til baggrundstilstanden.

Tabel 2. Antallet af søer fordelt på målsætningsklasser angivet i antal og procent af det samlede antal søer og ved tilsynet i 2003 og 2004. A_1-3-målsætning (skærpet målsætning), B-målsætning (basismålsætning), C-målsætning (lempet målsætning).

Ca. ¼ af de målsatte søer er A-målsat, dvs. har en skærpet målsætning. Søen kan være A-målsat, hvis den har særlig naturvidenskabelig interesse (A₁), hvis der er ønske om, at søen skal bruges som badevand (A₂) eller hvis søens vand skal bruges som råvand for vandforsyningen (A₃). Flere af de A-målsatte søer har mere end en målsætning. Det kan både være mere end een A-målsætninger ofte A₁/A₂ eller en A og en B-målsætning. En A₁-målsætning kan gives for at beskytte en bestemt art i søen, derfor er det godt at supplere med en B-målsætning for at sikre en generel beskyttelse af hele søen.

Kun en lille del af søerne har C-målsætning, dvs. har en lempet målsætning. Søen kan gives en lempet målsætning, hvis påvirkningen fra spildevandstilførsel, vandindvinding eller belastning fra omgivende dyrkede marker er så stor at det ikke er muligt at opnå en basismålsætning.

Figur 6. Målopfyldelse i procent for tilsynet af søer i 2003 og 2004 fordelt på målsætningsklasserne.

Ved tilsynet i 2003 og 2004 er fordelingen af søer på målsætningerne repræsentativ for det samlede fordeling af søer, dog med en lille overrepræsentation af A_1-3-målsatte søer.

Målopfyldelsen er bedst for de A-målsatte søer – jf. figur 6. For de B- og C-målsatte søer er målopfyldelsen noget lavere. Det er det enkelte amt selv der bestemmer hvilke krav søerne skal leve op til for at opfylde deres målsætning. Det kan være krav til sigtdybde, klorofyl, fosforkoncentration, fosforudledning eller vegetationsdække.

Den generelt dårlige målopfyldelse skyldes mange års udledning af spildevand og udvaskning fra landbruget til de danske søer. Selvom man mange steder har nedbragt udledningen af spildevand og laver tiltag mod udvaskning fra landbruget vil der gå mange år før søerne opnår en bedre tilstand pga. en intern belastning i søerne. Søerne belastes i dag hovedsageligt af spildevand fra spredt bebyggelse, hvor der ikke er kloarkeret, og fra udvaskning fra landbruget. I søbunden er ophobet en fosforpulje, der, når fosforkoncentrationen i vandet falder pga. lavere tilførsel udefra, frigives til søens vand og dermed opretholder en høj fosforkoncentration. Det medfører en opblomstring af alger om sommeren og dermed en ringe sigtdybde. Først når den interne fosforpulje er nedbragt, begynder fosforkoncentrationen i vandet at falde og søen kan gå mod en mere klarvandet tilstand med mulighed for at få en mere udbredt vegetation og et varieret dyreliv. Denne proces kan tage mange år. Amterne har i nogle søer lavet genopretningsprojekter, hvor ligevægten i søen forsøges genskabt ved hjælp af f.eks. opfiskning af skidtfisk og udsætning af geddeyngel for at skabe mere balance i fiskebestanden og derved bedre sigtdybde.

På trods af den lave målopfyldelse går det ifølge DMU i den rigtige retning. I Faglig rapport nr. 515 – NOVA Søer 2003 beskrives udviklingen i de 27 NOVA ferskvandssøer. Der er en generel moderat forbedring af tilstanden i overvågningssøerne. Siden 1989 har 16 ud af 27 overvågningssøer oplevet et fald i koncentrationen af fosfor, specielt i de mest forurenede søer. Ca. halvdelen af søerne har oplevet fremgang i sigtdybde og/eller reduceret planteplankton, hvilket giver mulighed for at vandplanterne kan etablere sig og brede sig over bunden. Der er for zooplankton registreret en stigning af store dafnier (Daphnia), hvilket kan ses som en følge af at mængden af zooplanktonædende fisk er faldet. Selvom der er sket en forbedring af tilstanden i mange af søerne, er der dog stadig mange af søerne, der ikke opfylder deres målsætning.

3.4.3 NOVANA

NOVA blev afsluttet i 2003. Fra 2004 blev det afløst af NOVANA, der gælder fra 2004-2009 og integrerer overvågning af natur og miljø. Det overordnede formål er at følge påvirkninger af vandmiljø og natur og udviklingen heri. Der er blevet lagt vægt på, at naturovervågning herunder den terrestriske natur skal indrages i overvågningen. Overvågningen skal beskrive forureningskilder og andre påvirkninger og deres effekt på tilstand og udvikling af natur og vandmiljø. Det skal endvidere overordnet dokumentere effekten af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner, om målsætningerne er nået og om udviklingen går i den rigtige retning. Overvågningsprogrammet for søer er blevet ændret til at omfatte 23 større søer (> 5 ha) der undersøges intensivt og 3 ekstensive programmer for henholdsvis større søer (204 søer >5 ha), mindre søer (414 søer fra 0,1-5 ha) og vandhuller (456 vandhuller <0,1 ha). Overvågningen af vandløb indeholder 2 dele. Dels en overvågning af den økologiske vandløbskvalitet, som består af 800 ekstensive stationer (670 repræsentative stationer og 130 reference stationer), hvoraf 250 stationer hvert år undersøges med DVFI og 50 intensive stationer, og dels en overvågning af vandkemi og stoftransport på 179 stationer (heraf 10 reference stationer).

3.4.4 Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

Amternes indberetning af tilsynet i 2004 viser, at der er sket et fald i antallet af undersøgte vandløb og søer fra 2003. Tilsynets omfang i 2003 var stabilt i forhold til det foregående år.

Der er undersøgt 30 % færre vandløbs stationer i 2004 i forhold til 2003. Dette kan delvist forklares ved overgangen fra det tidligere program Det nationale program for overvågning af Vandmiljøet (NOVA), som blev afsluttet i 2003, til det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). I NOVANA er antallet af årlig undersøgte stationer lavere end i NOVA.

Mange amter har desuden reduceret i deres regionale tilsyn med vandløb.

Der er et samlet fald i amternes tilsynet med søerne fra 230 undersøgte søer i 2003 til 197 i 2004. Dette fald skyldes hovedsageligt, at Storstrøms Amt har reduceret deres tilsynsprogram fra 67 søer til 26. På trods af denne reduktion er Storstrøms Amt stadig det amt, der undersøger flest søer. 9 amter har øget deres tilsyn med mellem 1 og 7 søer, så generelt har amterne haft en mindre udvidelse af deres tilsynsprogram. Flere amter har valgt at lade det regionale overvågningsprogram være identisk med det nationale overvågningsprogram.

Målopfyldelsen for de undersøgte søer og vandløb er faldet, så den for vandløb i 2004 lå på 46,7% mod 51% i 2003 og for søer lå på 30% mod 34% året før. Et fald i målopfyldelsen betyder ikke nødvendigvis at vandløb og søer generelt har fået det dårligere, men kan afhænge af, hvordan de vandløbsstationer og søer, der er undersøgt i 2004, er udvalgt, da det ikke er de samme stationer, der undersøges hvert år. DMU's rapport for NOVANA søer konkluderer, at tilstanden i de ekstensive søer, der indgår i NOVANA generelt er dårligere end de søer der indgik i NOVA. Der er ikke observeret en tilsvarende udvikling for de vandløb, der undersøges i NOVANA.

Miljøtilstanden i vandløbene er dog gradvist blevet bedre over de sidste 10 år, og der er tegn på, at søerne også er i fremgang.

Alle amter bruger nu helt eller delvist DVFI til vurdering af målopfyldelsen for vandløb.

Amterne definerer selv kravene for målopfyldelsen af søer under det regionale miljøtilsyn. Det kan være krav til f.eks. sigtdybde, fosforkoncentration eller fosforbelastning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.