Miljøtilsyn 2003 - 2004

4 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsyn

4.1 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsynsområder.

Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsynsopgaver er sammensat af en række meget uensartede opgaver, der af forskellige årsager er blevet henlagt til styrelserne.

En række af disse statslige tilsynsopgaver løses i et tæt samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og andre statslige myndigheder. I oversigtsform drejer det sig om følgende opgaver:

Fig. 4.1 Tilsynsområder, samarbejdspartnere og anvendte årsværk i Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen til miljøgodkendelser og tilsyn i 2003 og 2004.

Tilsynsområde Samarbejdspartner Anvendte årsværk i Miljø- eller Skov og Naturstyrelsen
Kemikalieinspektionen Arbejdstilsynet, Lægemiddelstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Fødevaredirektoratet, politiet, kommunerne, miljømyndigheder i EU og Norden 3,2 (2003)
3,0 (2004)
Genetisk modificerede organismer Arbejdstilsynet, amtskommunerne 1,2 (2003)
1.2 (2004)
Emballage til øl og læskedrikke Told- og Skattestyrelsen, Told- og Skatteregionerne 0,8 (2003)
1,0 (2004)
Off-shoreaktiviteter:
- normalsituation

- beredskab
Energistyrelsen 1,6 (2003)
1.6 (2004)

0,05 (2003)
0,05 (2004)
Hurtigfærgeruter Søfartsstyrelsen, Trafikministeriet, 0,05 (2003)
0,05 (2004)
TBT-forordningen:
Skibes aflevering af affald og havnenes modtageanlæg:
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
0,01 (2003)
0,01 (2004)
0,1 (2003)
0,1 (2004)
Københavns Lufthavn Statens Luftfartsvæsen, Københavns Amt 0,3 (2003)
0,3 (2004)
Naturgasanlæg Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Amtskommuner 0,24 (2003)
0,16 (2004)

Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2003 og 2004 ført tilsyn med overholdelse af reglerne inden for nogle nærmere bestemte lovområder i henhold til: lov om miljøbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter m.v., lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljø- og genteknologi, eller visse bekendtgørelser udstedt i medfør af disse.

Herudover forestår Miljøstyrelsen miljøgodkendelser og tilsyn med enkelte konkrete virksomheder og anlæg efter beslutning i medfør af indkaldelsesbestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 82. Det har i 2003 og 2004 drejet sig om Københavns Lufthavn samt naturgasbehandlingsanlæg og -lagre.

4.2 Selvstændig årsberetning fra Kemikalieinspektionen.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion varetager tilsyn og kontrol med overholdelsen af lov om kemiske stoffer og produkter samt - ved udgangen af 2004 - 54 bekendtgørelser, forordninger, regulativer og cirkulærer, udstedt i medfør af denne lov. Dertil kommer tilsyn med kemiske stoffer og produkter, der er reguleret i 5 bekendtgørelser, udstedt efter anden lovgivning.

Tilsynsindsatsen er koncentreret indenfor områder, der har væsentlig betydning for sundhed og miljø.

Kemikalieinspektionen udgiver en selvstændig årsberetning. Heri redegøres der nærmere for tilsynsaktiviteterne og de håndhævelsesskridt, der er foretaget i forbindelse hermed. For tilsynet i 2003 henvises til “Orientering fra Miljøstyrelsen” nr. 13, 2004. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion – årsberetning 2003. For tilsynet i 2004 henvises til “Orientering fra Miljøstyrelsen” nr. 5, 2005. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion – årsberetning 2004

4.3 Tilsyn med genetisk modificerede organismer

Klik her for at se fig. 4.2.

Godkendelser til indesluttet anvendelse af genetisk modificerede organismer til industriel produktion varetages af Skov- og Naturstyrelsen. Med indesluttet anvendelse menes, at organismerne anvendes under lukkede forhold.

Det er amterne, som varetager tilsynet med overholdelse af produktionsgodkendelserne og de hertil knyttede vilkår. Godkendelser af indesluttede laboratorie- og storskalaforsøg med genetisk modificerede organismer varetages af Arbejdstilsynet, der fastsætter vilkårene i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Arbejdstilsynet underretter Skov- og Naturstyrelsen, hvis der i forbindelse med virksomhedsbesøg konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med reglerne om transport og import.

Godkendelse af forsøg med frilandsdyrkning af genetisk modificerede afgrøder, foretages af Skov- og Naturstyrelsen. Det er amterne, som varetager tilsynet med overholdelsen af forsøgsgodkendelsernes vilkår og er ansvarlige for eventuelle håndhævelsesreaktioner.

Godkendelse til egentlig markedsføring af genetisk modificerede afgrøder sker efter en fælles EU-godkendelsesprocedure. Skov- og Naturstyrelsen er kompetent myndighed for den danske del af denne godkendelsesprocedure. Der er ikke givet nye markedsføringstilladelser i 2003. Der er gennem EU's procedure givet 1 markedsføringstilladelse i 2004.

4.4 Tilsyn i samarbejde med andre myndigheder

For en stor del af statens/Miljøstyrelsens øvrige tilsynsområder bygger arbejdet på rapportering fra samarbejdspartnere, ligesom en del af miljøtilsynet bygger på gennemgang af virksomhedernes egenkontrol eller anmeldelser til Miljøstyrelsen. Tilsynsområderne er både meget forskelligartede og temmelig komplekse.

Fig. 4.3 Miljøstyrelsens godkendelser, tilsynsbesøg og håndhævelsesreaktioner 2003 og 2004

Tilsynsområde Godkendelser Tilsynsbesøg Anmeldelser til statslige myn-
digheder
Håndhævel-
sesreaktioner
Emballage til øl og læskedrikke   5 (2003)
5 (2004)
Ca. 100 (2003)
Ca. 100 (2004)
6 (2003)
16 (2004)
Off shore virksomhed
- normaldrift:


- beredskab:

76 (2003)
75 (2004)

9 (2003)
9 (2004)

3 (2003)*
6 (2004)*

1 (2003)
1 (2004)
 
0 (2003)
0 (2004)

0 (2003)
0 (2004)
Hurtigfærger 2 (2003)
2 (2004)
0 (2003)
0 (2004)
  0 (2003)
0 (2004)
Skibes aflevering af affald og modtageanlæg i havne   400 (2003)**
400 (2004)**
  0 (2003)***
0 (2004)***
TBT-forordningen 0 (2003)
0 (2004)
<10 (2003)**
50 (2004)**
  0 (2003)***
0 (2004)***
Københavns Lufthavn 0 (2003)
0 (2004)
1 (2004)
2 (2004)
0 (2003)
0 (2004)
0 (2003)
0 (2004)
Naturgasanlæg 0 (2003)
0 (2004)
3 (2003)
3 (2004)
  0 (2003)
0 (2004)

Kolonnerne “tilsynsbesøg” og “anmeldelser til statslige myndigheder” supplerer hinanden, idet anmeldelser fra andre myndigheder eller privatpersoner på nogle områder indgår som led i Miljøstyrelsens løsning af tilsynsopgaven.

*) Offshoretilsynet gennemføres i samarbejde med Energistyrelsen, se afsnit 4.4.2.

**) Kontrollen foregår i forbindelse med Søfartsstyrelsens havnestatskontrol.

***) Da regelsættene er nye og overtrædelserne af mindre omfang - typisk manglende anmeldelse, har håndhævelsen været indskærpelse, herunder udlevering af informationsmateriale.

Der kan knyttes følgende supplerende bemærkninger til oversigtstabellen:

4.4.1 Emballage til øl og læskedrikke

Miljøstyrelsen fører i henhold til bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke med senere ændringer tilsyn med overholdelse af bekendtgørelsens regler om bl.a. mærkning af engangsemballager, opkrævning og tilbagebetaling af pant, producenters og importørers tilmelding og rapportering af salgsoplysninger til Dansk Retursystem A/S. Miljøstyrelsen skal desuden godkende f.eks. de gebyrer, som Dansk Retursystem A/S opkræver hos producenter og importører af øl og læskedrikke.

I henhold til bekendtgørelsen, § 92, stk. 4, udfører Dansk Retursystem A/S den løbende kontrol med mærkning af engangsemballage, opkrævning og tilbagebetaling af pant og tilmelding. Kontrollen udføres alene på steder, hvor offentligheden i almindelighed har adgang.

Kommunalbestyrelsen fører – i lighed med hvad der gælder for andet erhvervsaffald - tilsyn med håndteringen af emballageaffald, der ikke indsamles af Dansk Retursystem A/S.

  • Miljøstyrelsen skønner at have brugt ca. 0,8 årsværk i 2003 og ca. 1 årsværk i 2004 til godkendelser og tilsyn.
  • Miljøstyrelsen har i hvert af årene 2003 og 2004 foretaget ca. 5 tilsynsbesøg i butikker. Dansk Retursystem A/S har i begge årene primært aflagt importører og dagligvarebutikker, kiosker mv. besøg med henblik på rådgivning og vejledning om reglerne for mærkning og tilmelding til systemet. Styrelsen har ikke opgjort antallet af virksomheder, som Dansk Retursystem A/S har besøgt med henblik på rådgivning/vejledning.
  • Miljøstyrelsen har i hvert af årene 2003 og 2004 skønsmæssigt modtaget 100 anmeldelser om især overtrædelse af pant- og mærkningsreglerne. Der er primært tale om telefoniske henvendelser fra private, konkurrerende butikker samt told- og skatteregioner. Disse har styrelsen i høj grad videresendt til Dansk Retursystem A/S, som har foretaget opfølgende vejledningsbesøg i de pågældende butikker mv.

Miljøstyrelsen har i 2003 sendt breve med indskærpelse af især pantreglerne til ca. 5 butikker mv. og har politianmeldt en importør for manglende overholdelse af pantbekendtgørelsen. I 2004 har Miljøstyrelsens sendt breve med indskærpelse af især pantreglerne til ca. 15 butikker mv. og har endvidere politianmeldt en butik for af trykke egne pantmærker.

4.4.2 Off shore virksomhed

På offshoreområdet er der i hvert af årene 2003 og 2004 anvendt 1,6 årsværk til godkendelser og tilsyn. Miljøstyrelsen foretog i 2003 i alt 76 godkendelser og i 2004 i alt 75 godkendelser i form af såvel små enkeltgodkendelser som større generelle tilladelser.

Miljøstyrelsens tilsyn med offshorevirksomhed består hovedsagelig i vurdering og kommentering af redegørelser og indberetninger fra operatørerne i den danske del af Nordsøen. Kontakter med operatørerne foregår som regel ved møder, som ikke fysisk finder sted på platformene i Nordsøen. I forbindelse med Energistyrelsens tilsynsbesøg på platformene har Miljøstyrelsen i 3 tilfælde anmodet Energistyrelsen om at stille spørgsmål til nærmere specificerede forhold.

Styrelsens reaktioner i 2003 og 2004 bestod dels i påbud om fremsendelse af oplysninger og redegørelser, dels i ændrede vilkår for efterfølgende godkendelser.

4.4.3 Off shore beredskab

Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at olie- og kemikalieberedskabet for faste/flytbare havanlæg og olierør på havbunden på den syddanske kontinentalsokkel er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens bestemmelser.

Tilsynet består primært i Miljøstyrelsens deltagelse i egentlige øvelser og syntetiske øvelser samt ved besøg hos de forskellige operatører samt gennem godkendelse af operatørernes beredskabsplaner og den beredskabsmæssige godkendelse ved flytning af havanlæg. Miljøstyrelsen deltager desuden i de kvartalsvise møder i Aktionskomitéen. Der er i hvert af årene 2003 og 2004 foretaget 9 godkendelser af beredskabet ved flytning af havanlæg.

4.4.4 Hurtigfærger

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter trådte i kraft i november 1997. Etablering af hurtigfærgeruter eller indsættelse af en ny færge på en eksisterende rute kræver forudgående miljøgodkendelse. Godkendelsen meddeles af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i fællesskab. Miljøstyrelsen behandler klager over forurening fra hurtigfærger. I 2003 og 2004 har Miljøstyrelsen ikke modtaget klager over forurening fra hurtigfærger.

4.4.5 Tilsyn med skibe og med havnenes modtageordninger for affald.

Ifølge bekendtgørelse nr. 1003 af 10. december 2002 om modtageordninger for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnenes affaldsplaner skal havnene have modtagefaciliteter for skibenes affald. Skibene er forpligtigede til at aflevere affaldet i havnen. Større skibe skal ydermere anmelde affaldsmængderne inden anløb.

Søfartsstyrelsen fører på Miljøstyrelsens vegne tilsynet.

4.4.5.1 TBT-forordningen

Miljøstyrelsen har ansvaret for syn og udstedelse af certifikater efter TBT-forordningen (782/03 af 14. april 2003). Søfartsstyrelsen har tilsynet med skibene, mens Miljøstyrelsen skal foretage fornøden politianmeldelse ved overtrædelser.

4.4.6 Københavns Lufthavn

Miljøstyrelsens tilsyn omfatter støj og luftforurening fra afvikling af flytrafik i lufthavnen. Tilsynet med de øvrige dele af lufthavnens virksomhed (flyhangarer, værksteder, spildevand, jordforurening, beskyttelse af grundvand m.v.) varetages af Københavns Amt.

Herudover modtager Miljøstyrelsen indberetninger fra Statens Luftfartsvæsen om de flyoperationelle forhold i forbindelse med beflyvningen af lufthavnen.

En væsentlig del af styrelsens tilsyn er baseret på gennemgang af resultaterne af Københavns Lufthavns omfattende egenkontrol. De indberettede resultater af egenkontrollen har ikke givet anledning til håndhævelsesreaktioner i 2003 og 2004.

4.4.7 Naturgasanlæg

Miljøstyrelsen fører tilsyn med DONGs naturgaslagre i Lille Thorup (Viborg Amt) og Stenlille (Vestsjællands Amt) samt gasbehandlingsanlægget i Nybro (Ribe Amt) i henhold til bestemmelserne i Artikel 18 i Direktivet 96/82/EF (Seveso II direktivet).

I henhold til Seveso II direktivet samt bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000, skal der for de 3 gasanlæg fremsendes en Sikkerhedsrapport, der dokumenterer, at der på disse er truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af større uheld og begrænsning af konsekvenserne af sådanne uheld.

Reviderede sikkerhedsrapporter, der opfylder bestemmelserne i Seveso II-direktivet, blev fremsendt til myndighederne i løbet af 2003. Myndighederne har i 2004 godkendt Sikkerhedsrapporterne for naturgaslagrene i Stenlille og Ll. Torup. Behandlingen af Sikkerhedsrapporten for gasbehandlingsanlægget i Nybro er endnu ikke afsluttet.

Tilsynet med virksomhederne, jf. bilag 8 i bekendtgørelse nr. 106/2000, der gennemføres i samarbejde med Arbejdstilsynet, Redningsberedskabet og Politiet og med Miljøstyrelsen som koordinerende myndighed, omfatter dels årlige inspektioner på gasanlæggene i henhold til inspektionsprogrammet, dels behandling af de Sikkerhedsrapporter, DONG, som nævnt ovenfor, har fremsendt.

Miljøstyrelsen gennemførte i 2003 og i 2004 i samarbejde med ovennævnte myndigheder inspektioner på alle 3 anlæg i henhold til det gældende inspektionsprogram. Inspektionerne omfattede besigtigelse af anlæggene, de organisatoriske forhold med vægt på anlæggenes integration i DONG's sikkerhedsledelsessystem, driftserfaringer med vægt på forhold der bør lægges vægt på i forbindelse med revisionen af de Sikkerhedsrapporter, der blev udarbejdet i henhold til Seveso I direktivet samt beredskabsplaner.

Inspektionerne på anlæggene har ikke, udover at de har vist behov for ajourføring af Seveso I Sikkerhedsrapporterne, givet anledning til væsentlige bemærkninger. Det er i den forbindelse tilfredsstillende, at der ikke er rapporteret personskader eller uforudsete miljøskader, der kan henføres til tilstedeværelsen af naturgas.

Miljøstyrelsen har ikke i 2003 og 2004 modtaget klager fra omboende over anlæggenes drift, hvorfor der ikke har været behov for håndhævelsesreaktioner.

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.