|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2003
4 Papirpotentialet i kommunerne
I kapitel 2 præsenteredes et beregnet papirpotentiale på landsplan. I dette kapitel redegøres der for, hvordan dette papirpotentiale fordeles på hver kommune. Resultatet af fordelingen fremgår af tabel 1 og
tabel 2 i bilag, hvor potentialet er fordelt på kommuneniveau.
Det kommunefordelte potentialet er ligeledes reduceret for distribution til erhverv.
4.1 Fastlæggelse af papirpotentialet i kommunerne
Bestemmelsen af papirpotentialet i kommunerne tager udgangspunkt i det beregnede landspotentiale. De basisoplysninger (oplagstal), der er anvendt til fordelingen af de enkelte distributioner på kommuner,
foreligger ikke alle på samme geografiske eller administrative niveau. Enkelte distributioner er kun opgjort på landsplan, andre på amt, delområder eller på postdistrikter.
Oplagstal og geografi
Hovedparten af oplysninger om oplagsfordelingen på geografi er hentet fra MediaGuiden. Der opereres med tre geografiske niveauer, nemlig:
- Amter
- Delområder
- Postdistrikter
Danmark er opdelt i 14 amter + København og Frederiksberg kommuner. Amterne inddeles i 87 delområder. Delområderne er sammensat af 585 postdistrikter. Der er manglende overensstemmelse mellem
postdistrikternes og kommunernes afgrænsning.
For at kunne konvertere data med forskellig geografisk referenceramme til en fælles har det været nødvendigt at anvende flere beregningsgennemløb.
Oplagstal på delområder og postdistrikter
Alle oplagstal søges fordelt på det mest detaljerede niveau. Forefindes en udgivelses oplagstal på delområder, fordeles det enkelte delområdes oplag ud på postdistrikter, der efterfølgende samles til
kommuner. På grund af den manglende overensstemmelse mellem postdistrikter og kommuner fordeles et postdistrikts oplag ligeligt på alle husstande i distriktet. Herefter splittes distriktet op og oplaget
henføres til de kommuner, der dækker postdistriktet. Denne opsplitning sker efter en kommunenøgle udarbejdet af Danmarks Statistik. Nøglen skaber reference mellem den enkelte husstand i et postdistrikt
og den administrative enhed, kommunen.
Oplagstal på amts- og landsplan
Findes udgivelsernes oplag på amts- eller landsplan sker fordelingen på kommuner ud fra en forholdsmæssig betragtning mellem antallet af husstande i den pågældende kommune og det samlede husstandstal
i Danmark.
I det følgende redegøres der kort for den beregningsmetode, der knytter sig til den enkelte bladkategori.
4.1.1 Dagblade
Der sondres her mellem landsdækkende dagblade/søndagsaviser og provinsdagblade/søndagsaviser.
Landsdækkende dagblade/søndagsaviser
Oplagstal findes for denne bladkategori kun på delområder. Danmark er inddelt i 87 delområder. De enkelte udgivelsers oplag er fordelt forholdsmæssigt på delområdets postdistrikter efter det samlede
antal husstande i delområdet. Det er således forudsat, at forbruget er det samme pr. husstand i alle postdistrikter under delområdet.
Det skal bemærkes, at Københavns og Frederiksberg kommuner samt 27 kommuner i Københavnsområdet tilsammen udgør ét delområde, der omfatter 26 pct. af landets samlede husstande. Dette
delområde er derfor behandlet særskilt. Fra fire større landsdækkende aviser er der modtaget oplysninger om oplag fordelt på postnumre indenfor delområdet. Denne fremgangsmåde indebærer, at
beregningen for disse dagblade foreligger på det mest detaljerede niveau. Beregningen omfatter både hverdagsoplag og søndagsoplag for de fire dagblade.
Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2003.
For to landsdækkende dagblade (Licitationen og Flensborg Avis) foreligger ingen oplagstal på områder. Licitationens oplag er fordelt på samtlige husstande i landet, mens Flensborg Avis er fordelt på
husstande i Sønderjyllands amt.
Beregningerne er gennemført i to trin. Først er de enkelte dagblades oplag fordelt på kommuner via kommunenøglen. I andet trin er hvert oplag i de enkelte kommuner multipliceret med bladvægten,
hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af landsdækkende dagblade/søndagsaviser beregnet pr. kommune.
Provinsdagblade/søndagsaviser
Oplagstal for provinsdagblade- og søndagsaviser foreligger oplyst på postdistrikter, altså på det mest detaljerede niveau.
Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2003.
Oplaget er fordelt på kommuner vha. kommunenøglen. Herefter er hvert oplag i de enkelte kommuner multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved
fremkommer en forbrugsmængde af provinsdagblade/søndagsaviser beregnet pr. kommune.
4.1.2 Distriktsblade
Fordelingen af distriktsblade er sket ud fra MediaGuiden. Her er bladene fordelt på postdistrikter i henhold til oplysninger fra Danske Distriktsblade og Provinsens Distriktsblade.
Oplagene fordeles på kommuner ud fra kommunenøglen. Hvert oplagstal multipliceres med bladvægten, hvorefter vægten af de enkelte distriktsblade summeres, således at der fremkommer en samlet
mængde for distriktsblade i den enkelte kommune.
Særlige forhold
For de distriktsblade der ikke indgår i Medieguiden eller er medlemmer af brancheforeningerne, er der foretaget henvendelse til den enkelte bladredaktion, hvor man har oplyst i hvilke postdistrikter de
pågældende blade distribueres. Herefter er oplaget fordelt på kommuner ud fra kommunenøglen.
4.1.3 Ugeblade og månedsmagasiner
For 38 ugeblade- og månedsmagasiner findes oplagstal på delområder, mens oplagstal for de resterende 67 udgivelser, der indgår i kortlægningen, kun findes på landsplan.
Oplagstal på delområder
Hvor oplagstal foreligger på delområder, er dette fordelt forholdsmæssigt på delområdets postdistrikter efter det samlede antal husstande i delområdet. Det er således forudsat, at forbruget er det samme pr.
husstand i alle postdistrikter under delområdet.
Det skal bemærkes, at Hovedstadsområdet kun udgøres af et enkelt delområde. Der savnes derfor oplysninger til at finde eventuelle forskelle på forbruget inden for dette område.
Herefter er postdistrikternes oplag fordelt ud fra kommunenøglen. Den samlede mængde opgjort for hver kommune og på landsplan og den enkelte kommunes andel heraf er beregnet.
Kun oplagstal på landsplan
For udgivelser, hvor oplagstal kun har kun været tilgængelig på landsplan er der valgt en fremgangsmåde, hvor oplag er fordelt på kommuner ud fra forholdet mellem husstande i de enkelte kommuner og på
landsplan.
Det er således forudsat, at forbruget af ugeblade og månedsmagasiner, hvor mængden kun foreligger oplyst på landsplan er det samme pr. husstand i alle kommuner.
Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2003.
Beregningerne er gennemført i to trin. Først er blade med oplag på delområder fordelt på postdistrikter, og derefter på kommuner ud fra kommunenøglen. Blade med oplag fordelt på landsplan er direkte
fordelt på kommuner ud fra husstandstal. I andet trin er hvert oplag i de enkelte kommuner multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved fremkommer en
forbrugsmængde af ugeblade og månedsmagasiner beregnet pr. kommune.
4.1.4 Fag- og medlemsblade
Oplysninger om oplag har kun været tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune. Det er således forudsat, at forbruget af
fag- og medlemsblade er det samme pr. husstand i alle kommuner.
4.1.5 Telefonbøger
Oplysninger er modtaget fra TDC Forlag og Eniro Danmark. Telefonbøger og vejvisere fordeler sig både på postdistrikter og kommuner. De enkelte oplag er ud fra kommunenøglen fordelt på de enkelte
kommuner.
4.1.6 Adresseløse tryksager
Oplysninger om antal adresseløse tryksager er modtaget af Forbrugerkontakt og foreligger med en fordeling på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner under ét. Fordelingen er gengivet i tabel
4.1.
Tabel 4.1 Adresseløse tryksager fordelt på amter 2003
| Amt |
Antal tryksager
1.000 stk. | Antal husstande |
Andel af
husstande
"Nej tak" |
Pct. fordeling
"Nej tak reklamer" |
| Kbh. + Frederiksberg |
271.006 |
322.489 |
46.042 |
14,3 |
| København |
294.205 |
283.388 |
29.167 |
10,3 |
| Frederiksborg |
146.576 |
157.995 |
16.150 |
10,2 |
| Roskilde |
88.578 |
101.279 |
6.796 |
6,7 |
| Vestsjælland |
103.341 |
135.022 |
9.638 |
7,1 |
| Storstrøm |
87.523 |
121.025 |
8.546 |
7,1 |
| Bornholm |
14.763 |
20.491 |
1.010 |
4,9 |
| Fyn |
190.864 |
219.474 |
24.559 |
11,2 |
| Sønderjylland |
81.197 |
113.276 |
8.868 |
7,8 |
| Ribe |
73.815 |
99.889 |
9.502 |
9,5 |
| Vejle |
127.594 |
159.921 |
15.945 |
10,0 |
| Ringkøbing |
83.305 |
119.443 |
9.736 |
8,2 |
| Århus |
267.843 |
296.442 |
32.995 |
11,1 |
| Viborg |
84.361 |
103.913 |
7.854 |
7,6 |
| Nordjylland |
194.028 |
226.832 |
14.556 |
6,4 |
| I alt |
2.108.999 |
248.0879 |
241.362 |
9,7 |
Kilde: Forbrugerkontakt samt Post Danmark
Det er oplyst, at husstande i byer får ca. 30 pct. flere adresseløse tryksager end husstande i landområder, /Jens Richardt, Forbrugerkontakt/. Der er under kortlægningen taget hensyn til antallet af husstande,
der er tilmeldt ordningen "Reklamer Nej tak".
Fordelingen af de adresseløse tryksager efter bymæssighed inden for hvert amt er sket efter Geokode 1 og 2(jf. Danmarks Statistik) således:
Hovedstadsregionen
Fordeling af adresseløse tryksager opgjort som den gennemsnitlige mængde pr. husstand er i Hovedstadsregionen sket således at:
- husstande i kommuner tilhørende gruppe 11opskrives ikke bortset fra Gentofte kommune, der opskrives som kommuner under gruppe 12.
- husstande i kommuner tilhørende gruppe 12 alle opskrives med 20 pct.
- husstande i kommuner tilhørende gruppe 13 alle opskrives med 30 pct.
- husstande i kommuner tilhørende gruppe 14 opskrives ikke.
Øvrige Danmark
Fordeling af adresseløse tryksager opgjort som den gennemsnitlige mængde pr. husstand er i den øvrige del af Danmark sket således at:
- husstande i kommuner tilhørende gruppe 21, 22 samt 23 alle opskrives med 30 pct.
- husstande i kommuner tilhørende gruppe 24 alle opskrives med 20 pct.
- husstande i kommuner tilhørende gruppe 31 og 32 opskrives med 10 pct.
- husstande i kommuner tilhørende gruppe 33 og 34 opskrives ikke.
Da fordelingen af adresseløse tryksager foreligger på amtsplan sker fordelingen på kommuner ud fra antallet af husstande i det enkelte amt.
På denne måde sikres det, at der inden for hvert amt foretages en lokal fordeling af mængden af adresseløse tryksager på kommuneplan.
4.1.7 Adresserede forsendelser
Oplysninger om antal adresserede forsendelser er modtaget fra Post Danmark og foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande
i hver kommune.
4.1.8 Andet papir og pap
Mængden af Andet papir samt Pap er beregnet jf. afsnit 2.5 og 2.6 foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver
kommune.
4.1.9 Samlet oversigt
I tabel 4.2 fremgår det på hvilket geografisk niveau oplagstal for de enkelte kategorier foreligger oplyst inden omfordelingen til kommuneniveau foretages.
Tabel 4.2 Potentiale på geografi inkl. distribution til erhverv. 1000 tons
| | Post-
distrikt |
Kom-mune |
Delom-råde |
Amt |
Landsplan |
1000 tons |
Kg pr husst. |
Pct. |
Kum. pct. |
| Landsdækkende dagblade |
321 |
|
53 |
|
|
85 |
34,3 |
19,1 |
19,1 |
| Provinsdagblade |
40 |
|
|
|
|
40 |
16,1 |
9,0 |
28,1 |
| Distriktsblade |
42 |
|
|
|
|
42 |
16,9 |
9,4 |
37,5 |
| Uge/månedsblade |
|
|
24 |
|
7 |
31 |
12,5 |
7,0 |
44,4 |
| Fag/medlemsblade |
|
|
|
|
18 |
18 |
7,3 |
4,0 |
48,5 |
| Adresseløse tryksager |
|
(x)2 |
|
105 |
|
105 |
42,3 |
23,6 |
72,1 |
| Adresserede forsendelser |
|
|
|
|
38 |
38 |
15,3 |
8,5 |
80,6 |
| Telefonbøger og vejvisere13 |
5 |
0,5 |
|
|
|
5,5 |
2,2 |
1,2 |
81,8 |
| Andet papir |
|
|
|
|
19 |
19 |
7,7 |
4,3 |
86,1 |
| Pap |
|
|
|
|
62 |
62 |
25 |
13,9 |
100 |
| I alt |
119 |
0,5 |
78 |
105 |
144 |
445,5 |
179,6 |
100 |
|
| Procentfordeling |
26,7 |
0,1 |
17,2 |
23,6 |
32,3 |
100 |
|
|
|
1) Gælder kun for fire landsdækkende dagblade og fire søndagsaviser i København og Frederiksberg kommuner samt 27 kommuner i Københavnsområdet
2) Der er foretaget kommunale tilpasninger i forhold til bymæssige forskelle indenfor hvert amt
3) Gælder kun telefonbøger der ikke distribueres af Post Danmark eller Forbrugerkontakt, da denne mængde indgår under adresseløse tryksager.
Af ovenstående tabel ses det, at 26,7 pct. af oplagene foreligger på postdistrikter, 17,2 pct. ligger på delområder, 23,6 pct. er fordelt på amter, mens de resterende 32,3 pct. findes på landsplan.
4.2 Kommunetal
De beregnede papirpotentiale for den enkelte kommune præsenteres som nævnt tidligere i tabel 1 og 2 i bilag. Potentialet er opgjort som en absolut mængde og som kg pr. husstand. Potentialet er reduceret
for distribution til erhverv. Kategorierne Dagblade, Distriktsblade og Telefonbøger er omfattet af reduktionen.
På landsplan er det beregnede potentiale opgjort til 413.737 tons svarende til 166,8 kg pr. husstand i 2003.
Tabel 4.3 Papir- og pappotentialet 2003. Ekskl. distribution til erhverv
| Kategori |
Kg pr.
Husstand | Pct. |
| Dagblade |
40,9 |
24,6 |
| Distriktsblade |
13,8 |
8,3 |
| Ugeblade og månedsmagasiner |
12,4 |
7,4 |
| Fagblade/medlemsblade |
7,4 |
4,4 |
| Telefonbøger og vejvisere1) |
1,7 |
1,0 |
| Adresseløse tryksager |
42,5 |
25,5 |
| Adresserede forsendelser |
15,4 |
9,2 |
| Andet papir |
7,6 |
4,6 |
| Pap |
25,0 |
15,0 |
| I alt |
166,8 |
100 |
Gælder kun telefonbøger der ikke distribueres af Post Danmark og Eniro, da mængden fra disse indgår under Adresseløse tryksager.
Det fremgår, at en tredjedel af papirpotentialet udgøres af aviser i form af dagblade og distriktsaviser. Inkluderes ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt telefonbøger består 46 pct. af
potentialet af let identificerbare udgivelser.
Det beregnede landsgennemsnit (kg pr. husstand) dækker imidlertid over større forskelle både med hensyn til såvel sammensætningen som den samlede mængde. Variationen for hver kategori er vist i tabel
4.4 som et interval opgjort i kg. pr. husstand.
Tabel 4.4 Variation i papir- og pappotentialet 2003.
| Kategori |
Mindste værdi |
1. kvartil 25 pct. |
2. kvartil 50 pct. |
3. kvartil 75 pct. |
Største værdi |
| Dagblade |
21,5 |
34,9 |
38,5 |
45,8 |
72,7 |
| Distriktsblade |
1,4 |
10,2 |
13,8 |
18,1 |
46,5 |
| Ugeblade og månedsmagasiner |
9,3 |
12 |
12,5 |
13,6 |
18,9 |
| Fagblade/medlemsblade1 |
7,2 |
7,3 |
7,4 |
7,4 |
7,4 |
| Distribution af telefonbøger2 |
0 |
0,6 |
1,3 |
1,7 |
3,5 |
| Adresseløse tryksager3 |
29,2 |
35,2 |
38,5 |
41,6 |
55,7 |
| Adresserede forsendelser1 |
15,4 |
15,4 |
15,4 |
15,4 |
15,4 |
| Andet papir |
7,6 |
7,6 |
7,6 |
7,6 |
7,6 |
| Pap1 |
25,0 |
25,0 |
25,0 |
25,0 |
25,0 |
| Alle kategorier |
129,7 |
155,5 |
162,6 |
170,2 |
204,4 |
1) Mængde på landsplan er fordelt forholdsmæssigt efter antal husstande i kommunerne
2) Gælder kun telefonbøger der ikke distribueres af Post Danmark og Eniro, da mængden fra disse indgår under Adresseløse tryksager.
3) Ekskl. husstande tilmeldt reklamer Nej tak
De konstaterede variationer hænger naturligvis sammen med distributionen af udgivelser.
For de landsdækkende dagblade gælder, at de har stor mængdemæssig betydning (mange sider pr. udgivelse) og er koncentreret til visse områder – typisk de større byer. I andre områder er
provinsdagbladene mere dominerende. Da disse normalt har færre sider pr. udgivelse giver disse blade et mindre bidrag til potentialet end de landsdækkende dagblade. Mængden pr. husstand for dagblade
varierer mellem 21 og 73 kg.
For distriktsbladene gælder, at der i visse områder (tyndt befolkede egne, mindre øer eller udkantsområder) stort set ikke forekommer nogen distribution mens andre områder modtager 4-5 blade ugentlig.
Mængden pr. husstand varierer mellem 1 og 46 kg.
For 37 pct. af ugeblade og månedsmagasiner foreligger oplag oplyst på delområder. De resterende 63 pct. er kun oplyst på landsplan, og er fordelt forholdsmæssigt mellem husstandene. Et forhold der har
betydning, er naturligvis sammensætningen af ugeblade og månedsmagasiner. Der er således forskelle i omfanget og salget af ugeblade rundt om i landet. Mængden for ugeblade og månedsmagasiner varierer
mellem 9 og 19 kg.
Distributionen af adresseløse tryksager varierer mellem 29 og 55 kg. pr. husstand. Den primære forklaring er først og fremmest den store forskel i distributionen i bymæssige områder og i landdistrikter, på
samme måde som det også gælder for distriktsblade. Begge kategorier er gratisdistribuerede.
Når der er forskelle i mængden af telefonbøger og vejvisere pr. husstand hænger det sammen med antallet af udgaver, der distribueres (regionale og/eller lokale telefonbøger) og i hvilke områder, de
distribueres. Både TDC Forlag og Eniro Danmark udgiver telefonbøger, der distribueres af Post Danmark eller andre distributører. Disse udgivelser indgår i opgørelsen af adresseløse tryksager.
Størstedelen af fag- og medlemsbladene ligger fordelt på landsplan, men enkelte er dog fordelt på amter eller delområder. Det medfører dog ringe variation i mængden pr. husstand. Mængden ligger på 7,4
kg.
For adresserede forsendelser, andet papir samt pap gælder, at der kun foreligger oplysninger om oplag på landsplan. Disse oplag er fordelt forholdsmæssigt efter antal husstande i kommunerne og der er
derfor ingen forskel i det beregnede potentiale. Potentialet for de tre kategorier udgør henholdsvis 15,4 kg, 7,6 kg samt 25 kg pr. husstand.
Fordelingen af potentialet i Danmark er forbundet med en række forskelle kommunerne imellem. Generelt ses det, at de private husstande i de københavnske kommuner modtager de største mængder papir.
Dette gælder især for kategorierne distriktsblade og adresseløse tryksager. De små kommuner på f.eks. Bornholm samt de mindre øer modtager langt mindre af det samlede potentiale, og mængde pr.
husstand vil derfor være størrelsesmæssigt mindre.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.
|