| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2003

5 Diskussion

• 5.1 Metode
• 5.2 Metodens forudsætninger
• 5.3 Vejning
• 5.4 Oplagsstørrelse
• 5.5 Fastlæggelse af andre parametre
• 5.6 Regional og lokal fordeling
• 5.7 Distribution til erhvervsvirksomheder
• 5.8 Tidligere undersøgelser

I dette kapitel diskuteres de fundne resultater på baggrund af de forudsætninger, der er opstillet for kortlægningen.

Diskussionen er især rettet mod de valgte parametre og deres egnethed til dækkende at kunne belyse projektets formål.

5.1 Metode

Målet med projektet er at kortlægge papir- og pappotentialet i private husstande. Som grundlag for kortlægningen er der anvendt kvantitative opgørelser fra branchen såvel som egne kvalitative vurderinger.

Det havde været muligt at anlægge en anden vinkel på undersøgelsen. Alternativt kunne kortlægningen tage udgangspunkt i en faktisk registrering af de papirprodukter, der optræder i den enkelte husstand. Herved ville det totale papirpotentiale kunne fastlægges og blive belyst ud fra en præcis opgørelse af sammensætningen.

Denne fremgangsmåde ville imidlertid forudsætte interviews og registrering i et meget stort antal private husstande rundt om i landet og over en længere periode for at sikre et tilstrækkeligt validt statistisk materiale. Fremgangsmåden ville både være bekostelig og tidskrævende.

En tredje metode kunne være at registrere, hvor meget papir husstandene skiller sig af med. Problemet med denne fremgangsmåde er at bortskaffelsesalternativerne kan være vanskelige og ressourcekrævende at bestemme for den enkelte husstand.

Den valgte metode

Den valgte metode i nærværende kortlægning tager udgangspunkt i papirprodukter, hvor data er relativt enkle at skaffe. Det er vurderet, at metodens forklaringsværdi er høj såvel kvantitativt som kvalitativt – og prisbillig/ressourcebesparende ifht. andre alternativer.

Den valgte metode støtter sig imidlertid på en række forudsætninger samt fastlæggelse af parametre, der har betydning for fortolkningen af kortlægningens resultater. Disse forhold diskuteres i det følgende.

5.2 Metodens forudsætninger

Som grundlag for kortlægningen indsamles data ved kontakt til udgiverne, brancheorganisationerne, Statsbiblioteket, offentlig tilgængelig litteratur og ved vejningerne.

Offentliggjort litteratur - for bladudgivelser

Til indsamling af data er der taget udgangspunkt i fire kilder inden for media, nemlig "Media Scandinavia", "Oplagstal og markedstal 2003", "Dansk Fagpressekatalog" samt MediaGuiden. Udover de særlige forhold, der vedrører indsamlingen af data til disse fire kilder (se afsnit 1.3), er der knyttet andre forbehold. De væsentligste forhold er:

• kilderne indeholder ikke alle media udgivet af danske bladudgivere
• ingen udenlandske udgivelser er medtaget

Det er imidlertid indtrykket, at langt den største mængde af udgivelser herhjemme er dækket af kortlægningen. I de følgende afsnit diskuteres de forhold, der har væsentlig betydning for beregning af papirpotentialet på landsplan.

5.3 Vejning

Set i forhold til tidligere tilsvarende kortlægninger har nærværende undersøgelse i væsentlig større udstrækning benyttet sig af bladvægte baseret på praktisk gennemførte vejninger.

Samtlige hverdags- og weekendaviser er vejet. Det samme gælder alle distriktsblade. For uge- og månedsblade er der modtaget oplysninger fra udgiverne om bladvægte for 55 udgivelser, svarende til 80 pct. af det samlede oplag i denne kategori. For alle fag- og medlemsblade organiseret i Dansk Fagpresse er der modtaget oplysninger om bladvægte, registreret af organisationen i forbindelse med ændringer af portotakstgrænser. Teleforlagene TDC og Enviro vejer alle deres udgivelser i forbindelse med distributionen. Disse data er stillet til rådighed for nærværende undersøgelse.

Således baserer 45 pct. af det samlede potentiale sig på vejninger. Hvis de adresseløse tryksager medtages er andelen 69 pct.

Anvendelsen af faktuelle bladvægte reducerer usikkerheden på de gennemførte potentialeberegninger.

5.4 Oplagsstørrelse

Der er anvendt to oplagsstørrelser nemlig betalt nettooplag og et trykt oplag. Betalt nettooplag indeholder kun den del af oplaget, der er solgt. Denne størrelse indeholder således ikke returoplag. Det trykte oplag omfatter det oplag, der forlader trykkeriet, og det er ikke muligt at konstatere, hvor stor en del der sælges, distribueres gratis eller returneres til distributionscentralerne.

For udgivelser, der produceres med salg for øje, kan sondringen være interessant i forbindelse med en potentialeopgørelse, idet det kun er de solgte eksemplarer, der bringes frem til husstanden. Derfor er betalt nettooplags anvendt, hvor det er muligt.

For dagblade er anvendt et betalt nettooplag hentet fra Dansk Oplagskontrol (DO).

Det gælder også for alle ugeblade og for de månedsmagasiner, hvor oplagstallet kontrolleres af DO. For alle andre udgivelser i denne kategori, hvor oplysning om betalt nettooplag ikke har kunnet skaffes centralt, er der anvendt et trykt oplag.

For en del af månedsmagasinerne baseres opgørelsen således på et trykt oplag. Månedsmagasiner har typisk en returprocent (andel af ikke solgte magasiner) på 15-50 pct. I kortlægningen korrigeres udgivelser med oplysninger om trykt oplag med en reduktion på 50 pct.

For distriktsblade og lokalaviser og andre udgivelser der husstandsomdeles benyttes et kontrolleret oplag, som kan sidestilles med et betalt nettooplag, da dette oplag normalt svarer ganske nøje til det antal husstande, der findes i bladets dækningsområde.

For fag- og medlemsblade gælder som hovedregel, at oplaget er afstemt efter antallet af abonnenter eller medlemmer. En mindre del af oplaget kan for nogle udgivelser købes i løssalg, og det solgte oplag er medtaget i kortlægningen. Hvor der kun foreligger oplysninger om trykt oplag er dette reduceret efter en beregning, der baserer sig på de tilsvarende blade, hvor der har været oplysninger om både det trykte og det distribuerede oplag.

Som helhed vurderes det, at anvendelsen af reducerede oplag under kategorierne ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade giver et mere retvisende billede af papirpotentialet i de private husstande.

5.5 Fastlæggelse af andre parametre

Diskussionen af de nedenstående parametre har generel gyldighed men gælder særligt, hvor det ikke har været muligt at fremskaffe oplysninger om bladvægte fra udgiveren eller ved vejninger i forbindelse med denne undersøgelse, jf. afsnit 5.3.

Sideantal

Hvor oplysninger om antal sider ikke foreligger som en eksakt størrelse, er der beregnet et simpelt gennemsnit på basis af en intervaloplysning. Betydningen af en sådan fremgangsmåde for udregning af den faktiske bladvægt er ikke undersøgt.

Format

For dagblade, distriktsblade og lokalaviser samt andre avisudgivelser gælder som hovedregel to formater, nemlig "broadsheet" og "tabloid". Henvendelser til de enkelte redaktioner bekræfter dette, selv om der naturligvis findes enkelte undtagelser. Afvigelser i forhold til de to nævnte formater er indarbejdet i undersøgelsen.

Ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade findes i mange forskellige formater, typisk A4 som et grundformat. For alle udgivelser i skåret i A4 er der anvendt et "standard-format" på 297 x 210 mm. En afvigelse i formatet ifht. det valgte påvirker papirforbruget, og sammen med vægten af det anvendte papir har dette betydning for beregningen af det samlede potentiale.

For de fleste ugeblade og månedsmagasiner, foreligger der oplysninger om format. For den øvrige del af udgivelserne, hvor oplysninger om format mangler, er formatet sat til A4 (dette gælder ca. 10 stk.).

For fag- og medlemsblade er der ikke indhentet oplysninger om format, men Dansk Fagpressekatalog samt Media Scandinavia indeholder formatoplysninger for en række af udgivelserne. For de resterende udgivelser er formatet sat til A4.

Papirkvalitet

For dagblade er der som hovedregel anvendt avispapir på 45 gram pr. m². Højere gramvægt kan forekomme og gerne i forbindelse med tillæg. Betydningen heraf antages at være marginal.

For distriktsblade og lokalaviser har man fra brancheorganisationerne oplyst, at der normalt anvendes papir på 45 gram pr. m². Henvendelser til redaktionerne har imidlertid vist, at papirkvaliteten varierer mellem 45-60 gram pr. m². Der er anvendt den gramvægt som redaktionerne har oplyst.

For ugeblade og månedsmagasiner i store oplag foreligger der i de fleste tilfælde oplysninger om gramvægt på det anvendte papir. Generelt gælder, at papir til ugeblade (ugebladspapir) ligger i intervallet 60-70 gram pr. m², mens papir til månedsmagasiner har højere vægte (60-100) gram pr. m². Vægt på papir til omslag indgår som helhed ikke. Papirvægt på omslag kan være betragtelig højere end den, der anvendes til indholdet. Som nævnt under format er der for de udgivelser, der savner oplysning om format, indsat en beregnet bladvægt. I alle de tilfælde findes der heller ingen oplysninger om gramvægt på papiret.

Mange fagblade og medlemsblade anvender bedre papirkvaliteter. I kortlægningen er der valgt en "standardvægt" på 80 gram pr. m²,, bortset fra avisformaterne, hvor der er valgt 49 gram pr. m². Vægten på 80 gram pr. m² er vurderet ud fra de 40 pct. af fag- og medlemsbladene, hvor der foreligger papirvægte. Denne standardvægt er anvendt på den resterende del af fag- og medlemsblade, hvor der savnes oplysninger om papirvægt.

Bladvægt

Når der foreligger oplysninger om oplag, udgivelsesfrekvens, antal sider, sideformat og papirvægt kan bladvægt pr. udgivelse og på årsbasis let beregnes.

For dagblade samt distriktsblade og lokalaviser er beregningen af bladvægte gennemført uden problemer jf. bemærkningerne under de ovenfor nævnte parametre. For en række distriktsblade har det ikke været muligt at indhente oplysninger. I stedet er der anvendt en gennemsnitlig bladvægt, som er suppleret med oplysninger fra bl.a. Statsbiblioteket.

For fag- og medlemsblade er der for nogle udgivelser valgt et standardformat og en gennemsnitsvægt for papiret. Disse valg giver en vis usikkerhed på papirpotentialet. Se kapitel 3.

For en del af ugeblade og månedsmagasiner har redaktionerne givet præcise oplysninger om bladvægten. Andelen udgør ca. 76 pct. af den samlede mængde (vægt) for ugeblade og månedsmagasiner.

For de udgivelser under kategorien ugeblade og månedsmagasiner, hvor data mangler, er problemerne søgt løst ved at anvende gennemsnitlige bladvægte. Oplysninger om disse vægte kommer fra udgivere eller distributører. Vægtene er suppleret med oplysninger om den enkelte udgivelse fra andre kilder. Det vurderes, at den største usikkerhed i beregningen for det samlede kortlagte papirpotentiale knytter sig til netop denne mængde.

Andre udgivelser

I kortlægningen indgår endvidere telefonbøger, vejvisere, adresseløse tryksager samt adresserede forsendelser. Der findes ingen tilgængelige detaljerede oplysninger, der er fuldt dækkende for alle de nævnte udgivelser. For telefonbøger og vejvisere er der anvendt oplyste bladvægte og oplagstal.

5.6 Regional og lokal fordeling

I forbindelse med en opgørelse af potentialer på regionalt og lokalt niveau anvendes forskellige metoder til fordeling af mængderne. Årsagen hertil er, at der er forskelle i opgørelsen af mængden for de enkelte kategorier.

Dagblade

Landsdækkende dagblade og søndagsaviser opgøres alene på delområder, mens provinsdagblade og deres søndagsaviser opgøres på postdistrikter.

Fordelingen af provinsdagbladene kan således bedre afspejle lokale variationer i udbredelsen. Delområde Århus strækker sig eksempelvis fra Ebeltoft over Hadsten og Århus til Malling – i alt 170.000 husstande i 36 postdistrikter. Dækningsgraden for Århus Stiftstidende varierer i de samme 36 postdistrikter mellem 3 og 40 pct.

Ca. 40 pct. af oplaget af landsdækkende dagblade og søndagsaviser distribueres i et enkelt delområde (Delområde 1). Dette område omfatter 29 kommuner herunder Frederiksberg og Københavns kommune samt kommunerne i Københavns amt. Området har i alt ca. 660.000 husstande svarende til 26 pct. af landstotalen.

På baggrund af den overordentlige store avistonnage der falder i Delområde 1 er det fundet velbegrundet at foretage en mere detaljeret kortlægning af, hvorledes denne tonnage fordeler sig på kommunerne indenfor delområdet. For de fire største landsdækkende hverdagsaviser og de fire største landsdækkende søndagsaviser er der indhentet oplysninger om deres distribution på postdistrikter (i alt 51 distrikter) dækkende delområdet. Ændringen i opgørelsesgrundlaget fra oplysninger på delområde til oplysninger på postdistrikt inden for delområdet har resulteret i en større omfordeling af dagbladspotentialet.

I alt 16 kommuner i delområdet har fået opskrevet dagbladspotentialet, heraf har 11 kommuner fået det opskrevet med mellem 10 og 95 pct.

I alt 13 kommuner har fået potentialet nedskrevet, heraf 10 kommuner med mellem 10 og 35 pct. Den gennemførte op- og nedskrivning skal ses i forhold til en beregning, hvor det samlede oplag for en udgivelse i Delområde 1 fordeles forholdsvist efter antallet af husstande i de enkelte kommuner.

Ovennævnte beregning med en abonnentsfordeling på postnumre i Delområde 1 viser således, at fordelingen af landsdækkende dagblade i de øvrige delområder godt kan være mere differentieret end det er opgjort i denne kortlægning. Betydningen af denne uhensigtsmæssighed i beregningsmetoden for de øvrige delområder vurderes dog at være mindre. Det skyldes at Delområde 1 som nævnt modtager 40 pct. af det samlede potentiale for landsækkende aviser, hvor de resterende 60 pct. skal fordeles på de andre 86 delområder omfattende 74 pct. af landets husstande.

Opgørelsen over fordelingen af dagblade sker på grundlag af indberetninger, hvor opgørelsesgrundlaget er leveringsadressen. I nogle tilfælde kan denne være væsentlig forskellig fra den adresse (kommune), hvorfra avisen efterfølgende bortskaffes. Det gælder f.eks. leveringer til tog, færger, fly. De solgte aviser tages ofte med til en adresse på bestemmelsesstedet. Det er muligt, at der på denne måde sælges flere aviser i nogle kommuner end der efterfølgende skal bortskaffes.

Distriktsblade

Den væsentligste usikkerhed ved opgørelsen af papirpotentialet fra distriktsbladene vedrører bestemmelsen af sidetallet. Hovedparten af bladene er derfor kontaktet med henblik på at præcisere og fastlægge et gennemsnitligt sidetal for bladet.

I flere tilfælde øges distriktsbladenes oplag lejligheds- eller periodevis. En forøgelse af oplaget er alene tillagt de postdistrikter, hvor bladet normalt uddeles. Denne fremgangsmåde behøver ikke at være praksis i alle postdistrikter.

Forespørgsel hos distriktsbladenes redaktioner viser, at langt hovedparten af bladene distribueres direkte til husholdningerne. Der er dog alligevel korrigeret for distribution til virksomhederne.

Distriktsbladene vurderes at være bestemt med en relativt stor nøjagtighed.

Ugeblade og månedsmagasiner

Den regionale fordeling på ugeblade og månedsmagasiner kendes kun for en del af disse. Det antages, at fordelingen for de øvrige blade og magasiner følger fordelingen for de, hvor geografien er kendt. Dette er en tilnærmelse, som af flere i branchen vurderes som rimelig.

Fag- og medlemsblade

Der foreligger ingen tilgængelige oplysninger om fag- og medlemsblade på geografi. Derfor foretages ingen differentieret fordeling af mængden af fag- og medlemsblade kommunerne imellem.

Hver især har fagbladene formodentlig forskellig udbredelse kommunerne imellem. Det antages dog, at denne forskellighed ikke kan måles i den faktiske mængde af fagblade i den enkelte kommune.

Der er i undersøgelsen medtaget en lang række medlemsblade. Det er imidlertid ikke alle medlemsblade, der indgår i undersøgelsen. En del af de medlemsblade, der ikke indgår i undersøgelsen, vil dog optræde under adresserede forsendelser.

Adresseløse tryksager

Det er oplyst, at andelen af adresseløse tryksager er ca. 1/3 lavere i landområder end i de større byer – undtaget Københavns og Frederiksberg, hvor andelen af de adresseløse tryksager er lavere de større byer.

I projektet er der opstillet en fordelingsnøgle baseret på kommunernes geokoder. Der er selvsagt en vis usikkerhed forbundet ved at anvende en generel fordelingsnøgle inden for et amt. Usikkerheden skønnes at være maksimalt 30 pct.

I fordelingen af mængden af adresseløse tryksager er der ikke korrigeret for, at der i visse kommuner (f.eks. "sommerhuskommuner") over året kan være et varierende antal boliger, som modtager de adresseløse tryksager. Det vurderes dog for de fleste kommuner at være uden betydning for mængden af adresseløse tryksager.

Telefonbøger

En stor del af Eniro Danmarks telefonbøger samt en mindre del af TDC Forlags telefonbøger fordeles sammen med adresseløse tryksager.

For telefonbøger der ikke uddeles som adresseløse tryksager gælder nedenstående. De oplysninger der er modtaget fra TDC Forlag og Eniro Danmark indeholder oplag, der fordeles både til private husstande og erhvervsvirksomheder. Der er i undersøgelsen korrigeret for distribution til virksomheder.

5.7 Distribution til erhvervsvirksomheder

Oplagsoplysninger for de enkelte bladkategorier foreligger kun i enkelte tilfælde fordelt på henholdsvis private husstande og erhvervsvirksomheder. I undersøgelsen er der forsøgt taget højde for dette problem. For kategorierne dagblade, distriktsblade og telefonbøger samt vejvisere er potentialet i den enkelte kommune nedskrevet med antallet af momsregistrerede virksomheder registreret i kommunen, idet det er forudsat at hver momsregistreret virksomhed modtager den samme mængde papir som en privat husstand indenfor hver af de nævnte tre kategorier. Denne regulering inkluderer således ikke erhvervsmæssige aktiviteter, der ikke er momspligtige. Reguleringen tager heller ikke højde for at der kan være virksomheder, der modtager flere eksemplarer af en udgivelse – f.eks. telefonbøger.

5.8 Tidligere undersøgelser

Til sammenligning med denne undersøgelse findes en tilsvarende undersøgelse "Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000, Miljøprojekt nr. 677, 2002, Miljøstyrelsen".

Hovedresultaterne for de to undersøgelser fremgår af tabel 5.1.

Tabel 5.1 Sammenligning – kortlægning 2000 og 2003. Ekskl. distribution til erhverv.

Som det fremgår, er der en mindre nedgang i det samlede potentiale på 18.644 tons eller godt 4 pct. fra 2000 til 2003. Potentialet for dagblade tegner sig for godt halvdelen af denne ændring. Mængden af telefonbøger er faldet kraftigt. Det skyldes imidlertid at en større del af mængden nu omdeles af de større distributionsfirmaer og derfor er indeholdt i opgørelsen af adresseløse tryksager.

Det skal videre bemærkes, at kortlægningen for 2003 i væsentlig større udstrækning end i 2000 baserer sig på faktiske bladvægte mod tidligere beregnede bladvægte. Dette forhold har således også fået indflydelse på beregningen af potentialerne, som nu er mere præcise.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.