| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2003

Sammenfatning og konklusioner

Metode

Projektet bygger på data hentet fra brancheorganisationerne. Der er suppleret med interviews af hovedaktører inden for dagblads- og magasinpressen mv. samt fra distributionsleddet. Videre er der foretaget henvendelser til redaktionerne på dagblade, distriktsblade og ugeblade og månedsmagasiner samt til tryksteder. Bladvægte for et stort antal udgivelser er registreret ved vejninger.

Afgrænsning

Projektet er afgrænset til at omfatte følgende kategorier af papir fra private husstande: Dagblade, distriktsblade, ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade, telefonbøger, adresseløse tryksager og adresserede forsendelser. Endvidere indgår en vurdering af genanvendeligt papir og andet genanvendeligt pap fra private husholdninger.

Kortlægningen medtager således ikke mængden af: aftørringspapir, gavepapir, affaldssække, snavset og vådt papir og pap, drikkevareemballager o.lign. (plast og metallamineret karton), samt større emballager i bølgepap. De her nævnte mængder forudsættes at indgå i dagrenovationens restfraktion eller som storskrald (bølgepap).

Private husstande/erhverv

Beregningerne er gennemført under den forudsætning, at alle solgte ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade primært bortskaffes i den private husstand.

For kategorierne adresseløse tryksager, adresserede forsendelser, andet papir samt andet pap har det været muligt at skelne mellem private husstande og erhvervsvirksomheder. Kategorierne uge- og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade vurderes kun at bortskaffes i private husstande, og behandles derfor som ovenstående kategorier.

De øvrige kategorier dagblade, distriktsblade samt telefonbøger reguleres med hensyn til antallet af momsregistrerede virksomheder i de enkelte kommuner. Det antages at hver virksomhed modtager et antal udgivelser inden for de nævnte kategorier svarende til en privat husstand. Herved nedskrives potentialet fra private husstande, idet en del af potentialemængden bortskaffes gennem erhvervsvirksomheder.

Fremgangsmåde

Første trin i projektet er indsamling af de nødvendige data gennem kontakt til en lang række aktører i branchen. Desuden etableres en database til behandling af indsamlede data.

Andet trin omfatter en beregning af papirpotentialet med fordeling på kommuner. De basisoplysninger (oplagstal), der er anvendt til fordelingen af de enkelte distributioner på kommuner, foreligger ikke alle på samme geografiske eller administrative niveau. For at kunne konvertere data med forskellig geografisk referenceramme til en fælles er det nødvendigt med flere beregningsgennemløb.

Alle oplagstal søges fordelt på det mest detaljerede niveau, nemlig postdistrikter, hvorefter postdistrikterne samles til kommuner. På grund af den manglende overensstemmelse mellem postdistrikter og kommuner fordeles et postdistrikts oplag ligeligt på alle husstande i distriktet. Herefter splittes distriktet op og oplaget henføres til de kommuner, der dækker postdistriktet. Denne opsplitning sker efter en kommunenøgle, der skaber reference mellem den enkelte husstand i et postdistrikt og den administrative myndighed, kommunen.

Beregning

Opgørelsen af de nævnte bladkategorier er kvantitativ med undtagelse af gruppen af andet papir og gruppen pap. Andet papir (salgsemballage af papir/karton samt andet rent og tørt papir) bygger på en vurdering af resultater fra afrapporterede affaldsanalyser, mens kategorien andet pap er vurderet ud fra oplysninger i Emballageforsyningen i Danmark 2000 samt resultater fra affaldsanalyser. Beregningsmetoden er enkel, idet der er tale om at multiplicere en bladvægt med et samlet årsoplag for hver enkelt udgivelse.

For den pågældende udgivelse fremkommer herved en totalvægt på årsbasis. Samtlige udgivelsers totalvægte summeres. Herved fås en samlet mængde for distributionen til de private husstande.

I de tilfælde hvor der ikke forefindes oplysninger om en udgivelses bladvægt må den følgelig beregnes. For udgivelser med uoplyst bladvægte er der indsamlet oplysninger om forhold som: oplag, udgivelseshyppighed (frekvens), papirkvalitet (gram pr. m²), antal sider og bladformat. På denne baggrund beregnes totalvægten på årsbasis.

Resultater

Den anvendte metode resulterer i et beregnet papir- og pappotentiale fra private husstande på 413.700 tons i 2003. Fordelingen af dette potentiale på kategorier fremgår af nedenstående oversigt 1.

Oversigt 1 Papir- og pappotentialet 2003 (ekskl. distribution til erhverv)

1) Ekskl. Telefonbøger og vejvisere distribueret af Post Danmark og Forbrugerkontakt - denne mængde indgår under Adresseløse tryksager

Det samlede papirpotentiale i private husstande beregnes til 413.700 tons eller knapt 167 kg. pr. husstand. Dagblade samt distriktsblade/lokalaviser udgør alene 33 pct. af husstandens samlede papirpotentiale.

Det beregnede landsgennemsnit (167 kg pr. husstand) dækker imidlertid over større forskelle både med hensyn til såvel sammensætningen som den samlede mængde. Variationen for hver kategori er vist i oversigt 2 som et interval opgjort i kg/husstand pr. kommune.

Oversigt 2 Variation pr. husstand 2003 (ekskl. distribution til erhverv)

1) Mængde på landsplan er fordelt forholdsmæssigt efter antal husstande i kommunerne

2) Ekskl. Telefonbøger og vejvisere distribueret af Post Danmark og Forbrugerkontakt - denne mængde indgår under Adresseløse tryksager

3) Ekskl. husstande tilmeldt reklamer Nej tak

Det fremgår af oversigt 2, at mens der i én kommune konstateres et papirpotentiale på 130 kg pr. husstand pr. år kan der i en anden kommune findes knapt 75 kg mere papir pr. husstand eller i alt 205 kg. Et forhold der naturligvis hænger sammen med omfanget og karakteren af de distribuerede udgivelser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.