Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 96 – Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler – 4 Smitteforsøg med Pythium ultimum var ultimum

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

4 Smitteforsøg med Pythium ultimum var ultimum

For at undersøge mulighederne for biologisk bekæmpelse under markforhold ønskedes der et kendskab til bekæmpelsesevnen af antagonister overfor et enkelt betydningsfuldt patogen. Derfor måtte der udarbejdes et dosis/respons forsøg med henblik på at udarbejde retningslinier for tilsætning af passende dosis af inokulum i antagonistforsøget. Her er det vigtigt at man ikke tester i en urealistisk lav eller høj koncentration. Smitteforsøg sker med det mest hyppigt fremtrædende patogen: Pythium ultimum var ultimum. Isolatet 1983, der er isoleret fra baitingforsøget fra Fosdal jord (kapitel 2) blev anvendt.

4.1 Metode

Inokulum af Pythium ultimum var ultimum isolatet 1983 produceres i sphagnum/ klid/ vand i forholdet 1:1,7:3,8 i 14 dage ved 20°C. Inokulum blev herefter nedtørret i et døgn ved stuetemperatur ved laminar flow hvorefter det blev findelt med kaffemølle. Det findelte inokulum blev pladespredt og inokulum koncentrationen fastlagt til 120 cfu (kolonidannende enheder) pr g.

Smitteforsøg udføres i steril jord/sand (4:1) blanding i potteforsøg i vækstkammer. Jordblandingen fyldes i potter Ø 10 cm, indtil 5/6 opfyldning og der vandes til markkapacitet. Herefter tilføres 25 g sterilt sphagnum/sand (4:1) iblandet 5 forskellige niveauer af patogenet: 10%, 2%, 1%, 0,1%, 0,01% og kontrol (0%). Smitstoffet tilføres potterne således at 1) halvdelen af sphagnum/inokulum hældes i potterne; 2) 7 stratificerede forspirede frø med 2-4 mm spirelængde udsås; og 3) resten af sphagnum/inokulum drysses over frøene. Der overbruses forsigtigt med vand. Forsøget udføres med 9 gentagelser i randomiseret blokforsøg. Bakker med potterne overdækkes og stilles ved 15°C. Der opgøres efter 7d, 14d, 21d, 4 uger, 5 uger og 6 uger.

4.2 Resultat

Forsøget resulterede i et sygdomsniveau, der nøje afspejlede inokulum-koncentrationen se fig. 4.1. Hvis man sammenligner sygdomsniveau ved en enkelt opgørelse f.eks. efter 28 dage ses en typisk S-formet dosis-responskurve se fig. 4.2.

Figur 4.1. Antal raske Abies frøplanter pr potte (med 7 såede frø) i smitteforsøg med parti 015 stratificerede og forspirede i sterilt jord/sand tilsat Pythium ultimum var ultimum 1983 i overfladejorden ved 6 smitteniveauer fra 0% til 10%

Figur 4.2. Antal raske fremspirede nordmannsgran frøplanter efter stratificering og forspiring i sterilt jord/sand tilsat Pythium ultimum var ultimum 1983 i overfladejorden ved 6 smitteniveauer fra 0 % til 10 % - (med 7 såede frø) aflæst efter 28 dage. Tilnærmet asymptotisk dosis- respons kurve indtegnet.

4.3 Konklusion

Med den opnåede dosis-respons kurve kunne en anvendelig inokulumkoncentration til bekæmpelsesforsøg fastlægges. Ved antagonistforsøg anvendtes således inokulumkoncentrationer fra 0.1% til 1%, idet bekæmpelseseffekten bør undersøges i det ”lodrette” felt af sygdomskurven (fig. 4.2). Anvendelse af lavere dosis ville give stor usikkerhed og ved den højeste dosis vil en lille bekæmpelseseffekt ikke rykke angrebsgraden.