| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

8 Bekæmpelse af sygdomme på Abies nordmanniana frøplanter ved hjælp af ændrede dyrkningsforhold i marken

Med henblik på at undersøge om planteafstand og teksturændringer kunne fremme spiringen af frøplanter og/eller give bedre kvalitet af frøplanterne, blev der i 2002 parallelt med forsøg med antagonister, udført et markforsøg med ændrede såtætheder og teksturændring ved pålægning af sand.

8.1 Materialer og metoder

Forberedelse af forsøget skete i lighed med det beskrevne for markforsøg i 2002 i naturligt inficerede forsøgsparceller i Fosdal Planteskole. Frøbed forberedtes med bedformer som antagonistforsøg, men der blev i én behandling udlagt samme mængde sand i parcellen før udsåning, som der blev pålagt for alle parceller efter udsåning.

Forsøgsdesign:

1. Kontrol ubehandlet almindelig frømængde (2000 frø m²)
2. ubehandlet ½ frømængde
3. ubehandlet ¼ frømængde
4. sand udlagt under og over frø

Forsøget blev udlagt i 4 blokke (4 gentagelser). Såning blev foretaget 23 maj; første tælling d. 18. juni; anden tælling d. 4. juli.

Opgørelse af fremspiring i marken og indsamling af planter for bestemmelse af post-emergence symptomer foregik ved udlægning af 30 x 30 cm ramme med tråde i net pr. 10 cm i lighed med forsøg beskrevet i kapitel 7. Imidlertid blev der på grund af lille fremspiring justeret for antallet af udlagte rammer (antal tællinger pr. parcel). Således blev der i behandling 2 udlagt 16 rammer og i behandling 3 og 4: 24 rammer.

Der blev optaget planter i diagonale ruder i alle rammer jfr. Kapitel 7. og optagne planter vaskedes og inspiceredes med lup for angreb.

8.2 Resultater

Tabel 2 og 3 viser resultatet af opgørelserne. I tabellen udgør syge planter: planter med rodbrand og deform spiring.

Fremspiringen fulgte nøje den givne såtæthed idet der var højst fremspiring ved højeste såtæthed (p=0.0001)(se tabel 3). Der var endvidere højere procent syge ved den laveste såtæthed (¼) i forhold til kontrollen (p= 0.0143). Der var ikke tale om en gunstig effekt ved udsåning i sand, derimod om en dårligere fremspiring (p=0.0001).

Tabel 8.1 Resultater fra markforsøg med såtæthed og tekstur. Spiring opgjort 4 uger efter udsåning (d. 21.5.) ved tællinger i 6 rammer á 9 kvadrater á (10 x 10) cm² pr. parcel og 5½ uger efter udsåning (d. 5.7.) ved tællinger i 8 rammer á 9 kvadrater á (10 x 10) cm² pr. parcel. Sygdomme på kimplanter undersøgt ved optagning af planter d. 5.7. i 8 rammer á 3 diagonale kvadrater á (10 x 10) cm² pr. parcel

¹analysemodel: Variansanalyse; Proc glm. Data efterfulgt af forskelligt bogstav statistisk forskellig jfr. T test for variable

²%syge: angiver frøplanter med rodbrandsymptomer eller deform spiring af samlede optagne

³analysemodel: Logistisk regressionsanalyse; Proc genmod

8.3 Diskussion og Konklusion

Det kan konkluderes at teorien at lavere såtæthed skulle medføre en procentvis bedre fremspiring og raskere planter ikke kunne eftervises. Endvidere havde tilførsel af sand før udsåning stor skadelig effekt for fremspiring. Sygdomsudviklingen fremkaldt af Pythium svampe er kendt for at øges i vandlidende jord (Gillmann, 2001) og forsøgene kap. 7 viste også at der i vandlidende parceller var markant dårligere fremspiring. Derfor må det forventes at en bedre afdræning vil øge fremspiringen. Tilførsel af et sandlag før udsåning bevirkede imidlertid en udtørring af frøene, der resulterede i en markant lav fremspiring. Der skal hertil bemærkes at nedbørsmængden var forholdsvis lav i april/maj 2002 (se tabel 7.5) Hvis man med andre tiltag kan øge porøsiteten af jorden og afdræne jorden, må man forvente at noget af Pythium angrebet kan afhjælpes. Samtidig vil en sådan dræningseffekt også være gavnlig, hvis man samtidig anvender biologisk bekæmpelse jfr. kapitel 7.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.