Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 96 – Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

9 Samlet diskussion og konklusion

I undersøgelsen blev det påvist at Pythium spp. og Fusarium spp. var involveret i pre- og post emergence udfald i Abies nordmanniana frøbedene i Fosdal planteskole. Dette er i overensstemmelse med de miljømæssige forhold, der var på forsøgstidspunktet, idet Pythium er kendt for at forårsage store sygdomsproblemer ved lave temperaturer (<12°C) når der samtidig er tale om våde til vandlidende jorde og manglende konkurrence fra andre mikroorganismer (Cram, 2003). I frøbedene var der generelt tale om høj vandmætning og i 2003 var der tale om længere tids stående vand i visse parceller.

Mængden af frøbårne patogener varierede på de testede frøpartier. Det højeste niveau blev fundet på frøparti 031/02, udtrykt ved antal syge fremspirede planter i 2004 registreret i vækstkammerforsøg, 2 år efter frøpartiet var høstet. Frøbårne Fusarium oxysporum og Fusarium redolens var involveret, men også svampen Papulaspora immersa blev isoleret fra sygt væv og det er sandsynliggjort at svampen kan forårsage sygdom når planten vokser i sterilt medium. Det er tidligere rapporteret at Penicillium, Rhizopus, Trichoderma og Papulaspora var de svampe der hyppigst blev høstet på 111 frøpartier af Abies gennem nogle års undersøgelser i daværende Tjekkoslovakiet (Prochazkova, 1991). Papulaspora blev fundet i 41% af frøene, men blev ikke rapporteret patogen (Prochazkova, 1991). De opnåede resultater i markforsøget (kapitel 7) viste dog, at der ved isoleringer fra stikprøver af pre- og post emergence syge/døde planter i marken, kunne konkluderes at betydende patogener på frøplanter isoleret fra marken alle 3 år tilhørte Pythium ultimum, Pythium spp. og Fusarium oxysporum/redolens. Denne observation var også i overensstemmelse med lignende resultater opnået i forsøg i planteskoler (Larsen et al., 2004) hvor der fra planter fra marken ikke isoleredes Papulaspora immersa under markforhold. Derfor er der formodentlig tale om at svampen udkonkurreres under markbetingelser. Til gengæld kan Fusarium spp udvikles under stratificeringen. Således er der eksempel på en øget infektionsprocent fra 25% før til 100% efter stratificeringen (Hoefnagels & Linderman, 1999)

Variationen i frøpartiers vitalitet og sundhedsstatus bør give grundlag for omhyggeligt valg af stratificeringslængder, antagonistbehandling og/eller anden frøteknologi. Abies frø er langt mere genetisk diverse end frø af forædlede landbrugsafgrøder, og de har i sammenligning med disse generelt en lavere fremspiring, der også skyldes tilstedeværelsen af tomme frø. Resultaterne der blev opnået i denne undersøgelse viste, at tilførsel af antagonister virkede forskelligt på partierne. Imidlertid viste tilførsel af antagonister umiddelbart efter imbiberingen - og således med mulighed for etablering under stratificeringen - generelt de bedste resultater. Dette gjaldt såvel det kommercielle produkt TRI 003 der er baseret på Trichoderma harzianum, som det nært kommercielle produkt Clonostachys rosea IK726. I en sammenlignende undersøgelse med forskellige formuleringer af IK726 blev der vist at anvendelse af den mest lagerfaste lerformulering (Jensen et al., 2000b) også var en god metode til at opnå effektiv bekæmpelse. Hoefnagels & Linderman (1999) fandt ligeledes at anvendelse af antagonisten, Pseudomonas chlororaphis RD31-3A ved imbiberingen, kunne reducere udviklingen af Fusarium spp., men denne antagonist kunne ikke beskytte mod jordbårent smitte.

Påførsel af antagonister efter stratificeringen af Abies nordmanniana var en meget usikker metode, der i visse tilfælde viste sig at hæmme fremspiringen. Dette blev vist i smitteforsøg i potter med lavvitalt frø, medens der i et enkelt markforsøg 2002 var en gunstig effekt af behandlingen. Tilgængeligt ilt for frøspiring er, alt andet lige, reduceret, når frø er naturligt koloniseret med eller coatede med respirerende mikroorganismer (Harper & Lynch, 1979; Ruegger et al.1990). Dette giver normalt ikke anledning til problemer, idet der er en række eksempler på at frøbejdsning af landbrugs- og havebrugsafgrøder med antagonister resulterer i god fremspiring(Knudsen et al. 1997; Jensen et al 1996; Jensen et al 2004). Men det er også almindelig kendt at spiringen af lavvitalt frø er særlig følsom for underskud af ilt (Basra, 1995; ISTA, 1995). Den øgede konkurrence om ilten kan opstå på baggrund af en øget udskillelse af exudater i lavvitalt frø, der skaber øget vækst af mikroorganismer (Short & Lacy,1976; Gorecki et al. 1985; Basra, 1995). Det er tidligere observeret at bejdsning af lavvitalt gulerodsfrø med IK726 har givet reduceret fremspiring i forhold til ubehandlet (Jensen, pers. komm.).

Forsøgene har vist at IK726 vokser under de kolde forhold under stratificeringen. Den konkurrencemæssige fordel, der kan være ved at antagonisten etableres på frøets testa - hvor roden bryder - kan bidrage dels til at nedbringe andre mikroorganismer på frøet allerede under stratificeringen og dels til at beskytte frøplanten i marken. I undersøgelsen er det demonstreret, at det er muligt at øge fremspiringen i frøbede under naturlige betingelser.

Det kan således konkluderes at

Pythium spp og Fusarium spp. spiller en stor rolle for sygdomsudviklingen i frøbede af nordmannsgran i Fosdal planteskole
stratificeringslængder kan have en stor betydning for den totale fremspiring
Clonostachys rosea IK726 kan kolonisere frø ved de lave temperaturer under statificeringen
præparaterne TRI003 (Trichoderma harzianum),C. rosea IK726 og en coatning af frø med ler kan fremme spiringen i Abies nordmanniana frøbede med mere end 100%.
C. rosea IK726 har vist evne til sygdomsbekæmpelse af såvel frøbårne patogener som Fusarium spp og Papulaspora immersa som jordbårent Pythium ultimum var ultimum
Effekten af IK726 er størst ved en tilsætning til frø ved stratificeringens begyndelse
Der var højt plantetal, hvor fremspiringsperiode i marken var kort, enten dette skyldes brug af antagonister eller ler, der øger fremspiringshastigheden, et vitalt frøparti, og/eller gunstige fremspiringsforhold i marken.
Anvendelse af mindre såtæthed og udlægning af sand før udsåning resulterede ikke i gavnlig effekt for fremspiring. Under den givne (ringe) tilgængelighed af vand hæmmede sandlaget spiringen i voldsom grad.

Samlet set viser forsøgene at effekten af antagonister kan variere fra år til år. De positive tendenser der ses ved antagonistbehandlinger integreret i forbehandlingen giver dog grundlag for at optimere virkningen med henblik på anvendelse i praksis på lidt længere sigt ved forskellige tiltag som opridses i perspektivafsnittet (kapitel 10)