Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 96 – Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

10 Perspektivering

Anvendelse af mikrobiologisk bekæmpelse af sygdomme i forbindelse med skovfrø er et nyt og ret uudforsket forskningsområde. Der findes ikke tilsvarende undersøgelser for frø af nordmannsgran, hvilket formodentlig hovedsagelig skyldes betydningen af planten på verdensplan. En anden faktor (som har betydning i forsøgstilrettelægningen) er vanskelighederne ved at opnå standardiserede frø. Set i dette lys kan resultaterne i indeværende projekt danne grundlag for et videre arbejde hen imod praktisk anvendelse. Et sådant arbejde kan såvel gå i retning af en dybere forståelse for dynamikken i bekæmpelsen (se afsnit 10.1), som i en praktisk orienteret retning, hvor flere relevante parametre inddrages i en samlet vurdering af mulighederne for at tilrettelægge optimale antagonistbehandlinger til fremme af dyrkningen af sunde nordmannsgran på en rentabel måde (se afsnit 10.2 og 10.3).

10.1 Frøets respons på antagonistbehandling

Resultaterne har vist at der er gode perspektiver med anvendelse af Clonostachys rosea IK726 og TRI 003 (Trichoderma harzianum), der også har vist effekt i andre afgrøder inficeret med lignende patogener. Antallet af testorganismer var få (fire) men til gengæld blev resultaterne for de to ovenstående antagonister validerede i mange forsøg. Det er interessant at Abies-spermospheren i lighed med forholdene for flere andre frøtyper kan være substrat for antagonisters kolonisering. Det er generelt ikke velundersøgt hvilke exudat-molekyler der udskilles gennem imbibering og spiring, men der forekommer store forskelle i exudaters sammensætning imellem forskellige frøtyper (Nelson 2004). Betydningen af økologien af det mikrobielle samfund der findes på frøene i forhold til bekæmpelse er heller ikke er undersøgt men påpeges bl.a. i Nelsons review (2004) at repræsentere ”the greatest need of research”. I indeværende undersøgelser blev der i undersøgelserne fokuseret på patogene svampe og derfor anvendt overfladesterilisering. Fra undersøgelser på agern er det vist, at den mikrobielle sammensætning her er særdeles divers (Knudsen et al. 2004). Frøenes modtagelighed overfor sygdomsangreb er oftest beskrevet som størst indenfor en meget kort periode af fremspiringen på 12-24 timer, dette gælder særligt for Pythium ultimum (Osburn & Schroth 1988; 1989). For at optimere en behandlingsstrategi vil det være interessant at få fastslået, hvordan interaktionen mellem naturligt forekommende og introducerede mikroorganismer på frø foregår, hvorledes beskyttelsen sker og hvilke exudatmolekyler der udskilles – og hvornår - hos Abies nordmanniana. I denne sammenhæng kunne det også være relevant at undersøge om nogle af de naturligt forekommende mikroorganismer, der f.eks opformeres i stratificeringen kan virke spiringsfremmende.

10.2 IPM strategi

I forsøgene er der arbejdet med i alt fire frøpartier. I partierne er der demonstreret pludseligt fald i vitalitet, forskelle i spireevne og forekomst af forskellige sygdomsniveauer. Derimod er det ikke undersøgt om frøenes afstamning influerer på modtagelighed mod sygdom. Sammenlignende undersøgelser i smitteforsøg med mange partier kunne her være nyttige. Der er gode perspektiver i at anvende en IPM strategi med fokus på optimal frøkvalitet (inklusive frøteknologier som stratificering og kvalitetssortering), anvendelse af antagonistiske svampe og optimale dyrkningsbetingelser. Herunder vil det være interessant at få belyst, hvilken rolle dyrkningen af forkulturer kan spille i en sådan integreret strategi. Der blev i et andet, netop afsluttet pesticidforskningsprojekt (Larsen et al., 2004) konkluderet at en forkultur med korsblomstrede afgrøder i visse tilfælde kan virke biosanererende. Samtidig blev det vist at en dampbehandling hæmmede den generelle svampebiomasse (Larsen et al., 2004). Ved anvendelse af dampbehandlinger er det oplagt, at der er perspektiver i at kombinere denne med anvendelse af nytteorganismer, herunder hurtigt voksende saprofytiske antagonister som Trichoderma eller Clonostachys, der kan etablere sig i det skabte biologiske vacuum (James, 1987; Bihan et al 1997) og hindre efterfølgende invasion af patogener. Et andet område, der i indeværende forsøg ikke blev afdækket til bunds, er muligheden for at optimere jordens textur, da denne oplagt har betydning for såvel fremspiring som udvikling af sygdomme. Sådanne optimeringer vil dog være lettere at omsætte i praksis i containerkulturer (se nedenfor).

10.3 Behandling med antagonister i andre dyrkningssystemer

I de indeværende undersøgelser er der udelukkende fokuseret på den del af skovplanteskoledriften, der knytter sig til barrods produktion af frøplanter på bede. En anden del der har fået stigende interesse er produktion af frøplanter i containere og den udgør i flere lande, f eks Sverige (Nyström et al, 2001) allerede størstedelen af produktionen. Her er det et stort ønske fra erhvervet at man kan opnå en sikker spiring ved udsåning af ét frø per plug (potte). For Abies nordmanniana er dette mål ikke muligt at opfylde i øjeblikket. Undersøgelser har vist at skønt de jordbårne patogener her undgås, kan den frøbårne smitte til gengæld give anledning til større grad af sygdom (Sutherland, 1991). Gennem de indeværende undersøgelser er det åbenbart, at der er behov for en videreudvikling af kvalitetsstyringen af frøpartierne gennem optimeringer af forholdene - fra plukning af kogler til sortering m.v og frem til udsåning af frøene. Herunder er der behov for yderligere teknologiudvikling på flere niveauer, hvor en optimering af tilsætning af antagonistiske mikroorganismer kan være et vigtigt bidrag til sikring af spiringen. Inden for potteplante sektoren er det en anvendt strategi at tilsætte antagonistiske præparater til pottemulden ved omplantning. Tilsætning af nyttesvampe til pottejord eller plantehullet i bedet, eller dypning af småplanterne er også inden for skovbruget, teknologier, der kunne være teknisk mulige, hvis der er behov for det.

Det vil derfor være gode perspektiver i at videreudvikle formuleringsstrategier af de virksomme antagonistiske svampe primært i forhold til anvendelse sammen med stratificeringen og evt. i forhold til tilsætning til rødder eller jord.