| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værditab ved salg af forurenede eller tidligere forurenede ejendomme med helårsbeboelse

4 Resultater og diskussion

• 4.1 Hypotese 1 - Depotstatus og område
• 4.2 Hypotese 2 - Depotstatus og zonestatus
• 4.3 Hypotese 3 - Depotstatus og boligbenyttelse
• 4.4 Hypotese 4 - Depotstatus og ordning
• 4.5 Hypotese 5 - Depotstatusændringer og gensalg
  • 4.5.1 Mistanke til forurenet
  • 4.5.2 Mistanke til undersøgt uden fund
  • 4.5.3 Forurenet til oprenset
  • 4.5.4 Forurenet til restforurening
• 4.6 Diskussion

I dette afsnit vil resultaterne for de 5 hypoteser blive beskrevet, og der vil være en kort diskussion af de generelle tendenser.

4.1 Hypotese 1 - Depotstatus og område

Hypotese 1 er formuleret:

• Der er sammenhæng mellem en ejendoms relative handelspris, ejendommens depotstatus, og hvilken landsdel ejendommen er placeret i.

Statistisk er nulhypotesen (H₀) formuleret:

• ”Uanset område er der ikke signifikant forskel på relativ handelspris for boligejendomme med flg. depotstatus: 1) Mistanke, 2) Forurenet, 3) Oprenset, 4) Restforurening, 5) Afmeldt(undersøgt uden fund og 6) Ikke forurenet.

Beregningerne viser, at der er signifikant vekselvirkning mellem depotstatus og område, jf. bilag C1. Nulhypotesen kan derfor afvises, og lnRH (og RH) afhænger dermed af depotstatus og område.

I Figur 4-1 ses de estimerede RH-værdier samt tilhørende 90 %-konfidens-intervaller.

Figur 4-1 Hypotese 1 - Depotstatus og område - estimerede RH-værdier for handler samt 90 %-konfidensinterval fordelt på depotstatus.

Figuren viser købesummens (handelsprisens) andel af ejendomsvurderingen fordelt på områderne ”København og omegn”, ”Øvrige Sjælland og Fyn” samt ”Jylland” fordelt på depotstatus 1-5, dvs. ”mistanke”, forurenet”, ”oprenset”, ”restforu-rening” og ”undersøgt uden fund”. Ligeledes er handelsprisens andel af ejendoms-vurderingen vist for de handler af sammenlignelige grunde, der har depotstatus 6 ”ikke forurenet”.

Af figuren fremgår det endvidere, om der er signifikant forskel på RH inden for f.eks. depotstatus 1, ”mistanke” mellem de forskellige landsdele ved at se, om konfidensintervallerne, angivet med øverst på søjlerne, overlapper hinanden.

Hvis der ikke er signifikant forskel betyder det, at handlede ejendomme i en gruppe ikke adskiller sig væsentligt fra en anden gruppe.

I Tabel 4-1 er værditabet udtrykt i %-point i forhold til de ikke forurenede grunde.

Værditabet beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige RH i % for sammenlignelige ikke forurenede ejendomme (depotstatus 6) og den gennemsnitlige RH i % for den pågældende depotstatus med relation til forurening (depotstatus 1-5).

Af tabellen fremgår det f.eks., at ”restforurening” i København og omegn medfører et værditab på 10,2 % i forhold til ikke forurenede ejendomme. I det øvrige land er værditabet ikke signifikant for grunde med restforurening.

Tabel 4-1 Hypotese 1 - Værditab i %-point som følge af forurening. Signaturen ”–” betyder, at der ikke er signifikant forskel til de ikke forurenede grunde

Med denne kategoriopdeling fremgår det af figurer og tabellen, at:

• der er signifikante forskelle mellem landsdelene,
• depotstatus ”mistanke” medfører et større værditab end ”forurenet og oprenset”,
• depotstatus ”forurenet” kun medfører en signifikant værdiforringelse i Jylland,
• depotstatus ”oprenset” ikke er signifikant forskellig fra ”forurenet”,
• depotstatus ”restforurening” kun i København og omegn medfører et signifikant værditab,
• depotstatus ”undersøgt uden fund” giver værditab over 6 %-point i hele landet.

Det fremgår af figuren, at RH generelt er højest i København og omegn og lavest i Jylland. Dette kan skyldes, at prisudviklingen i perioden kan være forskellig for de respektive landsdele. Dette kan have betydning for den statistiske analyse, idet vurderingen er baseret på historiske handler, hvilket medfører, at en generel prisstigning først påvirker vurderingsprisen i det efterfølgende år. En stor pris-stigning i et givent år vil derfor medføre en høj RH.

Den manglende påvirkning af RH for depotstatus ”mistanke” og ”forurenet” i København og omegn kan skyldes en systematisk afvigelse for disse depotstatusgrupper i området. Afvigelsen kan f.eks. være, at de to depotstatusgrupper indeholder mange grunde med god/central beliggenhed, og at der har været stor efterspørgsel uden, at der har været uforurenede alternativer for køber.

4.2 Hypotese 2 - Depotstatus og zonestatus

Hypotese 2 er:

• Der er sammenhæng mellem en ejendoms relative handelspris, ejendommens depotstatus og ejendommens zonestatus (by- og landzone).

Statistisk er nulhypotesen (H₀) formuleret:

”Uanset zonestatus er der ikke signifikant forskel på RH for boligejendomme med flg. depotstatus: 1) Mistanke, 2) Forurenet, 3) Oprenset, 4) Restforurening, 5) Afmeldt (undersøgt uden fund) og 6) Ikke forurenet.

Beregningerne viser, at der er signifikant vekselvirkning mellem depotstatus og zonestatus, se bilag C2. Nulhypotesen kan derfor afvises, og lnRH (og RH) afhænger dermed af depotstatus og zonestatus.

I Figur 4-2 ses de estimerede RH-værdier samt tilhørende 90%-konfidensintervaller.

Figur 4-2 Hypotese 2 - Depotstatus og zonestatus - estimerede RH-værdier for handler samt 90 %-konfidensinterval fordelt på depotstatus.

I Tabel 4-2 er værditabet udtrykt i %-point.

Værditabet beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige RH i % for sammenlignelige ikkeforurenede ejendomme (depotstatus 6) og den gennem-snitlige RH i % for den pågældende depotstatus med relation til forurening (depotstatus 1-5).

Heraf ses f.eks., at ”restforurening” i byzone medfører et værditab på 6,0 %-point i forhold til ikke forurenede ejendomme, mens der i landzonen ikke ses et signifikant værditab. For landzone ses et stort, men ikke signifikant, værditab for grunde med restforurening.

Tabel 4-2 Hypotese 2 - Værditab i %-point som følge af forurening i forhold til de ikke forurenede grunde - signaturen ”–” betyder, at der ikke er signifikant forskel

Med denne kategoriopdeling fremgår det af figuren og tabellen, at:

• der er væsentlige forskelle mellem byzone og landzone,
• depotstatus ”mistanke” er ikke af signifikant betydning i byerne, men medfører et signifikant værditab i landzone,
• depotstatus ”forurenet” giver ikke en signifikant forskel i RH,
• depotstatus ”oprenset” medfører en signifikant værdistigning i byzone,
• depotstatus ”restforurening” medfører et signifikant værditab i byzone, mens tabet i landzone er stort, men ikke statistisk signifikant,
• depotstatus ”undersøgt uden fund” medfører et signifikant værditab i byzone, mens tabet i landzone er stort, men ikke statistisk signifikant.

For depotstatus ”restforurening” og ”undersøgt uden fund” kan det konstateres, at der i landzone er nogle handler, der falder så meget uden for det normale, at selv store numeriske forskelle i den relative handelsværdi ikke bliver signifikante.

Den manglende påvirkning af RH for depotstatus ”mistanke” og ”forurenet” i byzone kan skyldes en systematisk afvigelse for disse depotgrupper i kategorien. Afvigelsen kan f.eks. være, at de to depotstatusgrupper indeholder mange grunde med god/central beliggenhed, og at der har været stor efterspørgsel, uden at der har været uforurenede alternativer for køber. At denne afvigelse forekommer i byzone, som det ligeledes var tilfældet under hypotese 1 for København og omegn, er med til at sandsynliggøre forklaringen. At depotstatus ”oprenset” handles signifikant højere end ”ikke forurenet” peger ligeledes i den retning.

For landzone er der for depotstatus ”forurenet”, ”oprenset”, ”restforurening” og ”undersøgt uden fund” meget brede konfidensintervaller, der medfører, at disse grupper ikke viser signifikante afvigelser. Det brede konfidensinterval er et udtryk for meget store afvigelser fra gennemsnittet inden for hver gruppe. Beboelsesejendomme i landzone er en meget bred kategori, der for de forskellige depotstatusgrupper kan indeholde:

• små ejendomme med massive forureninger (meget lav RH),
• store ejendomme med afgrænsede forureninger (stor RH) og
• liebhaverejendomme med veldefinerede forureninger (meget stor RH).

Dette kan være medvirkende til den store variation i RH for kategorien.

4.3 Hypotese 3 - Depotstatus og boligbenyttelse

Hypotese 3 er formuleret:

• Der er sammenhæng mellem en ejendoms relative handelspris, ejendommens depotstatus, og hvilken boligtype ejendommen har (parcelhus, lejlighed mv.)

Statistisk er nulhypotesen (H₀) formuleret:

• ”Uanset boligbenyttelse er der ikke signifikant forskel på RH for boligejendomme med flg. depotstatus: 1) Mistanke, 2) Forurenet, 3) Oprenset, 4)Restforurening, 5) Afmeldt (undersøgt uden fund) og 6) Ikke forurenet.”

Beregningerne viser, at der er signifikant vekselvirkning mellem depotstatus og boligbenyttelse, se bilag C3. Nulhypotesen kan derfor afvises, og lnRH (og RH) afhænger dermed af depotstatus og boligbenyttelse.

I Figur 4-3 ses de estimerede RH-værdier samt tilhørende 90 %-konfidensintervaller.

Figur 4-3 Hypotese 3 - Depotstatus og boligbenyttelse - estimerede RH-værdier for handler samt 90 %-konfidensinterval fordelt på depotstatus.

I Tabel 4-3 er værditabet udtrykt i %-point.

Værditabet beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige RH i % for sammenlignelige ikke forurenede ejendomme (depotstatus 6) og den gennemsnitlige RH i % for den pågældende depotstatus med relation til forurening (depotstatus 1-5).

Heraf ses f.eks., at ”restforurening” for huse medfører et værditab på 3,5 %-point i forhold til ikke forurenede ejendomme, mens værditabet for etagelejligheder er 10,4 %-point.

Tabel 4-3 Hypotese 3 - Værditab i %-point som følge af forurening - signaturen ”– ”betyder, at der ikke er signifikant forskel

Med denne kategoriopdeling fremgår det af figuren og tabellen, at:

• der er signifikante forskelle mellem kategorierne,
• depotstatus ”mistanke” resulterer i signifikante værditab i begge kategorier,
• depotstatus ”forurenet” resulterer i signifikant værditab i kategorien ”hus”, mens der ikke er hverken relativt eller signifikant værditab for kategorien ”etagelejlighed”,
• depotstatus ”oprenset” resulterer i signifikant værditab i kategorien ”hus”, mens der ikke er hverken relativt eller signifikant værditab for kategorien ”etagelejlighed”,
• depotstatus ”restforurening” resulterer i signifikante værditab i begge kategorier, størst for etagelejligheder,
• depotstatus ”undersøgt uden fund” resulterer i signifikante værditab i begge kategorier.

For depotstatus ”restforurening” og ”undersøgt uden fund” var der i landzone (hypotese 2) nogle handler, der faldt så meget uden for det normale, at selv store numeriske forskelle i relativ handelsværdi ikke bliver signifikante. Dette fænomen er ikke til stede i disse kategorier. Dette kan tolkes som, at der i landzone er nogle meget store variationer, der er relateret til ”hus” eller ”etagelejlighed”.

Det skal bemærkes, at der med denne kategoriopdeling er et meget signifikant værditab for depotstatus ”undersøgt uden fund” både for huse og etagelejligheder. Huse og etagelejligheder er sammenligningsmæssigt robuste størrelser, og udslaget må formodes at skyldes, at usikkerheden om matriklens egentlige status skaber generel bekymring hos køber og sælger.

Endvidere skal der gøres opmærksom på, at forureninger, som er knyttet til ejerlejligheder, som oftest er relateret til indeklimaproblemer.

4.4 Hypotese 4 – Depotstatus og ordning

Hypotese 4 er formuleret:

• Der er sammenhæng mellem en ejendoms relative handelspris, ejendommens depotstatus, og den ordning som jordforureningen håndteres efter (Lov om forurenet jord, Oliebranchens Miljøpulje eller Værditabsordningen).

Statistisk er nulhypotesen (H₀) formuleret:

• ”Uanset ordning er der ikke signifikant forskel på RH for boligejendomme med flg. depotstatus: 1) Mistanke, 2) Forurenet, 3) Oprenset, 4)Restforurening, 5) Afmeldt (undersøgt uden fund) og 6) Ikke forurenet.”

Beregningerne viser, at der er signifikant vekselvirkning mellem depotstatus og ordning. Nulhypotesen kan derfor afvises, og lnRH (og RH) afhænger dermed af depotstatus og ordning.

I Figur 4-4 ses de estimerede RH-værdier samt tilhørende 90%-konfidensintervaller.

Figur 4-4 Hypotese 4 - Depotstatus og ordning - estimerede RH-værdier for handler samt 90 %-konfidensinterval fordelt på depotstatus.

I Tabel 4-4 er værditabet udtrykt i %-point.

Værditabet beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige RH i % for sammenlignelige ikke forurenede ejendomme (depotstatus 6) og den gennem-snitlige RH i % for den pågældende depotstatus med relation til forurening (depotstatus 1-5).

Heraf ses f.eks., at ”restforurening” giver værditab på hhv. 5,6 %-point og 6,3 %- point, når lokaliteten kan henføres til hhv. ROKA og VTO. Samme som før!

Tabel 4-4 Hypotese 4 - Værditab i %-point som følge af forurening - signaturen ”– ”betyder, at der ikke er signifikant forskel

Der er meget væsentlige forskelle mellem de tre databaser, der desuden ikke for alle typer depotstatus indeholder sammenlignelige kategorier. Kategorierne er sammenholdt med den gennemsnitlige relative handelsværdi for depotstatus ”ikke forurenet” i samme vurderingskreds.

Med denne kategoriopdeling fremgår det af figuren og tabellen, at:

• depotstatus ”mistanke” medfører et signifikant værditab (OM, ROKA),
• depotstatus ”forurenet” medfører et signifikant værditab (OM) respektive en beskeden, men signifikant, værdistigning (ROKA), mens resultatet for VTO ikke er signifikant forskelligt,
• depotstatus ”oprenset” resulterer i en signifikant værdistigning (VTO),
• depotstatus ”restforurening” medfører et signifikant værditab (ROKA, VTO),
• depotstatus ”Undersøgt uden fund” medfører et signifikant værditab (OM, ROKA).

Generelt er der store udsving og markante signifikante resultater. Dette kan bl.a. skyldes,

• at der statistisk set sker en afvigende udvælgelse af data, der afviger mellem VTO, ROKA og OM indbyrdes, og
• at der også kan være en afvigelse fra den enkelte database til depotstatus ”ikke forurenet”, således at de hver for sig ikke udgør et repræsentativt udsnit af de handlede ejendomme i Danmark.

4.5 Hypotese 5 – Depotstatusændringer og gensalg

Hypotese 5 er formuleret:

• Der er en sammenhæng mellem en ejendoms relative handelspris i forbindelse med gensalg og en eventuel ændret depotstatus for ejendommen.

Statistisk er nulhypotesen (H₀) formuleret:

• ”Ændringer i depotstatus ved gensalg fører ikke til signifikante forskelle på RH”.

Af bilag C5a ses det, at der ikke er signifikant vekselvirkning mellem ”mistanke” og ”forurenet”. Nulhypotesen kan derfor ikke afvises, og lnRH (og RH) afhænger dermed ikke af ”mistanke” og ”forurenet”.

Af bilag C5b ses det, at der er signifikant vekselvirkning mellem ”mistanke” og ”undersøgt uden fund”. Nulhypotesen kan derfor afvises, og lnRH (og RH) afhænger dermed af ”mistanke” og ”undersøgt uden fund”.

Af bilag C5c ses det, at der ikke er signifikant vekselvirkning mellem ”forurenet” og ”oprenset”. Nulhypotesen kan derfor ikke afvises, og lnRH (og RH) afhænger dermed ikke af ”forurenet” og ”oprenset”.

Af bilag C5d ses det, at der er signifikant vekselvirkning mellem ”forurenet” og ”oprenset”. Nulhypotesen kan derfor afvises, og lnRH (og RH) afhænger dermed af depotstatus og ordning ”forurenet” og ”oprenset”.

Resultaterne af den statistiske analyse er vist i figurerne 4-5 til 4-9, der viser histogrammer med værdierne samt 90 %-konfidensinterval.

Det skal bemærkes, at denne hypotese behandler et væsentligt lavere antal handler end de øvrige. Antallet for hvert par fremgår af Tabel 3-8.

4.5.1 Mistanke til forurenet

I Figur 4-5 ses resultaterne fra hypotese 5a (gensalg ved ændret depotstatus fra mistanke til forurenet).

Figur 4-5 Hyp. 5a – Gensalg ved ændret depotstatus fra mistanke til forurenet – estimerede RH-værdier for handler samt 90%-konfidensinterval.

Ved denne sammenligning af ejendomme, der er blevet handlet flere gange, ses der en væsentlig, men ikke signifikant forskel på, om ejendommene er handlet som mistanke eller som forurenet. Ejendomme med depotstatus ”mistanke” handles til en højere gennemsnitlig relativ handelspris, når mistanken er blevet verificeret.

Den manglende signifikans og den store varians kan henføres til det forholdsvis beskedne antal handler eller skyldes andre forhold.

4.5.2 Mistanke til undersøgt uden fund

I Figur 4-6 ses resultaterne fra hypotese 5b (gensalg ved ændret depotstatus fra mistanke til undersøgt uden fund).

Figur 4-6 Hyp. 5b – Gensalg ved ændret depotstatus fra mistanke til undersøgt uden fund - estimerede RH-værdier for handler samt 90%-konfidensinterval.

Ved denne sammenligning af ejendomme, der er blevet handlet flere gange, ses der en væsentlig og signifikant forskel. Selvom ejendommen er blevet undersøgt, og der ved undersøgelsen ikke er fundet forurening, handles ejendommen efter undersøgelsen til en signifikant lavere gennemsnitlig relativ handelspris.

4.5.3 Forurenet til oprenset

I Figur 4-7 ses resultaterne fra hypotese 5c (gensalg ved ændret depotstatus fra forurenet til oprenset).

Figur 4-7 Hyp. 5c – Gensalg ved ændret depotstatus fra forurenet til oprenset - estimerede RH-værdier for handler samt 90%-konfidensinterval.

Ved denne sammenligning af ejendomme, der er blevet handlet flere gange, ses der en væsentlig, men ikke signifikant forskel. Ejendomme med depotstatus ”forurenet” handles til en højere gennemsnitlig relativ handelspris før oprensning. Oprensningen medfører tilsyneladende ikke en reduktion af værditabet.

Den manglende signifikans og den store varians formodes igen at kunne henføres til det forholdsvis beskedne antal handler.

4.5.4 Forurenet til restforurening

I Figur 4-8 ses resultaterne fra hypotese 5d (gensalg ved ændret depotstatus fra forurenet til restforurening).

Figur 4-8 Hyp. 5d – Gensalg ved ændret depotstatus fra forurenet til restforurening - estimerede RH-værdier for handler samt 90%-konfidensinterval.

Ved denne sammenligning af ejendomme, der er blevet handlet flere gange, ses der en væsentlig og signifikant forskel. Ejendomme med depotstatus ”forurenet” handles til en højere gennemsnitlig relativ handelspris, end i de tilfælde, hvor ejendommen er blevet oprenset, uden at hele forureningen er fjernet.

4.6 Diskussion

Ovenstående resultater er baseret på analyse af data fra registrene ROKA, OM-databasen og VTO-registret. Da der er forskel på indholdet af de enkelte registre, er disse kort beskrevet:

Registret Over Kortlagte Arealer, ROKA, foretager en national kortlægning af de kemikalieaffaldsdepoter og forurenede grunde, som amterne fører tilsyn med. Kortlægningen indgår i en database med informationer om amternes indberetning vedr. disse grunde. Den generelle kortlægning og senere oprydning af forurenede grunde var først i 1990'erne koncentreret om de bynære grunde, ofte relateret til punktkildeforureninger, og det er først i slutningen af 1990'erne, at ejendomme i landzone kom med i større tal.

Oliebranchens Miljøpulje, OM, blev oprettet med det formål at undersøge og oprense forureninger på nedlagte benzinstationer. Oliebranchens Miljøpulje var resultatet af en aftale mellem samtlige olieselskaber, der sælger benzin i Danmark og en række offentlige myndigheder. Aftalen blev underskrevet den 21. december 1992 af Oliebranchens Fællesrepræsentation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Miljøstyrelsen. 

Myndighederne kunne efter aftalen frem til 1999 indstille grunde, hvor der har været detailsalg af autobenzin indtil 1991, mens oliebranchen frem til 1995 kunne indstille grunde med benzinsalgsanlæg, der var i drift efter 1. oktober 1991. Ved fristens udløb var der modtaget indstillinger for 9.400 grunde.

Værditabsordningen trådte i kraft i 1993. Med denne ordning fik ejere af en forurenet grund mulighed for at få foretaget en fremrykket offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling. Hvis der efter oprydning på en grund stadig er en restforurening tilbage, vil boligejeren normalt få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om, at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse som helårsbolig. Den enkelte boligejer skal selv søge sit amt om at komme med i ordningen. Amtet står for alle de praktiske opgaver i forbindelse med oprydningen, såsom evt. undersøgelser på grunden, ansøgning om midler til finansstyrelsen og selve arbejdet med oprydningen.

VTO-ordningen er i en vis udstrækning karakteriseret ved mange oprydninger på matrikler i afgrænsede områder.

Den historiske udvikling af de enkelte registre og den geografiske udvikling i processen med kortlægning kan være medvirkende årsag til, at nogle af resultaterne i denne undersøgelse afviger fra det forventede. Dette hænger sammen med, at ejendomspriserne i perioden 1996-2003 er steget meget kraftigt, jf. figur 4-9.

I figur 4-9 er Realkreditrådets data for prisudviklingen samt ToldSkats data for udviklingen i ejendomsvurderingen i perioden 1995-2003 præsenteret. Kurverne for handelspris og vurdering tegner i begge tilfælde et billede af et ejendomsmarked i rivende udvikling /6/.

Figur 4-9 Prisudviklingen samt udviklingen i ejendomsvurderingen for hhv. parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder i perioden 1995-2003, 1. kvartal 1995 = indeks 100. Data for prisudviklingen er fra Realkreditrådet /6/. Data for udviklingen i ejendomsvurdering er fraToldSkat /7/.

Den meget store prisstigning i perioden dækker over betragtelige variationer, både geografisk og mellem forskellige typer ejendomme. Der er ligeledes store variationer i prisstigningerne over tid. Dette fremgår af figur 4-10.

Figur 4-10 Den årlige prisstigning i % for hhv. Parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder i perioden 1995-2003 /6/

Analysen er således foretaget for en periode, hvor ejendomsmarkedet har været i rivende udvikling, og hvor mangel på boliger i visse områder kan have influeret på den relative handelspris for ejendomme med relation til forurening.

Det er i forbindelse med denne undersøgelse forsøgt at fortage en yderligere opsplitning, idet årstallet for handel er indgået som en statistisk variabel. Dette reducerede imidlertid antallet af data kategorierne med relation til forurening i en sådan grad, at konfidensintervallerne blev for store.

For overblikkets skyld er der i Tabel 4-5 foretaget en sammenstilling af værditabet i %-point for hypoteserne 1-4. Den 5. analyse, som skulle belyse, om der er en sammenhæng mellem en ejendoms relativ handelspris i forbindelse med gensalg og en eventuel ændret depotstatus, fremgår ikke af tabellen, da der i analysen ikke foretages en sammenligning i forhold til depotstatus ”ikke forurenet”.

Tabel 4-5 Oversigt over værditab i %-point for hypotese 1-4

*- ikke signifikant.
** bemærk højere værdi i forhold til ikke forurenede.

Herefter er der i Tabel 4-6 en oversigt over de gennemsnitlige værditab for hypo-teserne 1-4, hvor afvigelsen var signifikant. Tallene i tabellen fremkommer som et direkte gennemsnit (ikke statistisk) af de signifikante værdier fra hypotese 1-4. I tabellen er også vist det gennemsnitlige værditab i % point omsat til kr. pr. 1. mio. kr. i ejendomsvurdering.

Tabel 4-6 Det gennemsnitlige værditab (ikke statistisk) sammenholdt med depotstatus i %-point for hypotese 1-4, samt værditab i kr. pr. 1 mio. kr. (ejendomsvurdering)

Det fremgår tydeligt, at aktørerne på boligmarkedet har tillid til, at en grund er oprenset, mens enhver form for reel eller irreel usikkerhed afspejles i prisen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.