Substitution af kritiske råvarer og udvikling af miljøvenlige produkter

Bilag A

Artikel fra ”Rent i Danmark” om workshop afholdt 01.09.04

Nye veje i produktudvikling

Er du tryg ved dit rengøringsmiddel? Mange er det ikke, og derfor arbejder Brancheforeningen SPT med støtte fra Miljøstyrelsen på at forbedre grundlaget for, at rengøringsmidlerne bliver mere miljø- og sundhedsvenlige. En række BST'ere og andre fagfolk var derfor på workshop til en diskussion om, hvordan de kritiske/problematiske stoffer i rengøringsmidler kan erstattes af bedre alternativer.

Af stud. tech. soc. Cecilie Birch, praktikant hos Brancheforeningen SPT

Brancheforeningen SPT lancerede sidste år en gratis kemidatabase med oplysninger om mange af de stoffer, der kan findes i rengøringsmidlerne. Formålet med databasen er at give producenterne et stærkt redskab til at designe og udvikle rengøringsmidler uden brug af de problematiske stoffer. Men da den er offentligt tilgængelig, kan den samtidig blive et stærkt redskab for kunderne, fordi de i databasen kan se, om de rengøringsmidler de anvender, indeholder problematiske stoffer og endda i en købssituation kan bruge databasen til at sammenligne de tilbudte produkter i forhold til miljø- og sundhedsforhold.

Udbytterig workshop

Mere end 300 virksomheder har til dato rekvireret databasen. SPT syntes derfor, at det var på tide at få en åben diskussion om rengøringsmidlerne og de miljø- og sundhedshedsmæssige problematikker, der knytter sig til dem. Det kom der en velbesøgt og udbytterig workshop ud af.

Temaet for workshoppen var mulighederne for at erstatte de problematiske stoffer i de rengøringsmidler, der anvendes i institutioner og industrien. Det primære formål var at få en åben og fri diskussion om muligheder og barrierer for miljø- og sundhedsvenlig udvikling af produkterne. For at skabe et grundlag for diskussionen blev workshoppen indledt med to rengøringsmiddelproducenters erfaringer og overvejelser, når de designer og udvikler deres produkter.

Producenternes vilje

To ting er vigtige for at få bedre produkter på markedet: der skal være politisk og ledelsesmæssig vilje hos producenterne – de bedre produkter kan sagtens udvikles, for teknologien og stofferne findes -, og produkterne skal virke. For hvad nytter det, at lave produkter med et mindre indhold af problematiske stoffer, hvis stofferne ikke kan gøre rent?

Deltagerne blev inddelt i tre mindre diskussionsgrupper, der skulle søge svar på en række konkrete spørgsmål om potentialet for at forbedre produkterne på markedet med hensyn til miljø og sundhed. Spørgsmålene faldt omkring temaerne: Indholdsstoffer og rengøringsmidlerne, - Virkemidlerne – Kommunikation og information - samt Vurdering af produkterne. Diskussionen blev skudt i gang ved en række provokatoriske udsagn, som grupperne skulle erklære sig enten enige eller uenige i og nok så vigtigt: komme med begrundelser herfor.

Miljø- og sundhedsvendlige produkter – med effekt

Et vigtigt tema for workshoppen var, som tidligere nævnt, dialogen og den åbne diskussion, og på trods af deltagernes forskellige interesser var enigheden om resultaterne bred. Først og fremmest fremgik det, at produktudvikling i en retning af mere miljø- og sundhedsvenlige produkter er essentiel, og at denne udvikling er i fuld gang. Men det er vigtigt, at udviklingen ikke går på kompromis med effektiviteten, som er produkternes primære egenskab.

Stor opbakning

Deltagerne udtrykte stor tilfredshed med Brancheforeningen SPT, som med initiativer som databasen og workshoppen sender en klar opfordring til åben dialog om miljø- og sundhedsproblematikkerne ved rengøringsmidler. SPT fremstår ikke længere som producenternes advokat, der skal forsvare deres interesser, uanset hvor klare beviserne er. Mange af deltagerne anvender databasen som kemisk opslagsværk, og den blev især rost for data og kildeanvisninger omkring det ydre miljø. Til gengæld blev der udtrykt ønske om en styrkelse af sundhedsdelen.

Parfume og ren duft

Diskussionen om konkrete problematiske indholdsstoffer kom næsten naturligt ind på parfumestofferne, og holdningerne var delte. Mange af deltagerne var imod parfumestofferne, som de anser for at være unødvendige og nogle endda skadelige. Andre pegede på, at de kan maskere uønsket lugt fra materialer (f. eks. linoleumsgulve) eller fra rengøringsmidlet selv. Et andet synspunkt var, at når producenten fjerner parfumen i rengøringsmidlerne, så bruger kunden andre produkter til at få en ”ren duft” - eksempelvis duftblokke til støvsugerposer. Det er uheldigt, for dels er de andre produkter mere ukontrollerbare, dels medfører de større brug af parfumestoffer.

Hvem har ansvaret – og midlerne?

Til det klassiske spørgsmål omkring hvem der er ansvarlig for, at produktudviklingen går i en retning af mindre miljø- og sundhedsproblematiske rengøringsmidler, var deltagerne enige om, at det hovedsageligt er op til leverandøren at tilbyde kunden et mindre problematisk produkt. Men samtidig er en sådan retning for produktudviklingen også betinget af, at kunderne efterfølgende efterspørger produkterne.

Produktudvikling i en retning af mere miljø- og sundhedsvenlige profiler har svære vilkår. Workshopdeltagerne pegede på, at virkemidlerne til at drive udviklingen ganske enkelt er for dårlige. Især åbenhed omkring producenternes viden blev efterlyst af kunder, som ikke føler sig klædt på til en optimal vurdering af produkter med det nuværende vidensniveau.

Der har været talt meget om betydningen af implementeringen af EU's nye kemikaliereform REACH. Konklusionerne fra workshoppen blev dog, at kun få indholdsstoffer vil blive berørt af reformen og denne vil derfor ikke få den store indflydelse på udvikling af rengøringsmidler.

Delte holdninger – stort engagement

Selv om en workshop ikke kan komme frem med endelige løsningsforslag, synes jeg, det var en meget positiv dag. Naturligvis var alle ikke enige i alt – og naturligvis stod holdningerne også stejlt overfor hinanden i visse spørgsmål – men dialogen var åben og konstruktiv, og alle deltog entusiastisk. Derfor finder jeg, at perspektiverne for produkter med færre miljø- og sundhedsproblematiske stoffer ser lovende ud. Især er det positivt, at kunderne og producenterne arbejder for det samme mål, nemlig at komme af med de problematiske stoffer. Det, der gør forskellen, er de forudsætninger, de har for at arbejde mod målet, og de midler, de har til rådighed.

Databasen vil gennem de næste par år yderligere blive udvidet med flere indholdsstoffer samt få en stærkere profil på de sundhedsmæssige data.

NB: databasen kan rekvireres ved at skrive til brancheforeningen på www.spt.dk.

 



Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.