Substitution af kritiske råvarer og udvikling af miljøvenlige produkter

Bilag B

Anaerob bionedbrydelighedstest, metode og resultater

Metode til bestemmelse af anaerob bionedbrydelighed

Undersøgelse af teststoffernes ultimative bionedbrydelighed under anaerobe betingelser blev udført i henhold til ISO standard 11734: ”Water quality - Evaluation of the ”ultimate” anaerobic biodegradability of organic compounds in digested sludge - Method by measurement of the biogas production”. Forsøgsmetoden blev modificeret i forhold til ISO-guideline på følgende punkter:

  • natriumsulfid nonahydrat blev erstattet af titanium (III) citrat
  • tilsætning af teststof 4 gange 5 mg OC/l

Som inokulum blev anvendt anaerobt rådneslam fra en velfungerende rådnetank på Hillerød renseanlæg. Slammet blev gennemboblet med nitrogen i ca. 1 time og derefter præinkuberet ved 35°C i 5 dage for at reducere koncentrationen af letnedbrydeligt kulstof. Slammet blev filtreret gennem en 1 mm sigte under gennembobling med nitrogen. Herefter blev slammet vasket i mineralmedium for at minimere indholdet af kulstof. Tørstofindholdet kunne herefter bestemmes. Inokulumkoncentrationen i testflaskerne var ≤3 g SSTS/l.

Mineralmediet blev fremstillet på samme måde som i ISO-standarden med den undtagelse, at natriumsulfid nonahydrat blev erstattet af titanium (III) citrat (0,9 mM i testmedium).

For at kunne anvende proceduren til moderat toksiske stoffer blev teststofferne tilsat gradvist med 5 mg OC/l ad 4 omgange (dag 0, 7, 14 og 21) til en endelig koncentration på 20 mg OC/l. Ved tilsætning af teststof undervejs i forsøget blev der kompenseret for tilsætningen ved forinden at udtage en tilsvarende mængde væske fra hver flaske. Inkubationstemperaturen var 35°C og testperioden var 56 dage.

Resultaterne fra de anaerobe test

Emulan A

Plurafac LF 300

Dehypon KE 3447

Plurafac LF 303

Lutensol XL60

 



Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.