| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Substitution af kritiske råvarer og udvikling af miljøvenlige produkter
Forord
Denne rapport omfatter de resultater, der er opnået i projektet ”Substitution af kritiske råvarer og udvikling af miljøvenlige produkter”, som er et tillægsprojekt til brancheprojektet ”Miljøindsats for
industrielle og institutionsanvendte rengøringsmidler” [Miljøstyrelsen 2003 in press]. Projektet er udført af Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler (SPT) i samarbejde med de
rådgivende institutter DHI - Institut for Vand og Miljø og Dansk Toksikologi Center (DTC). Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Program for renere produkter under den supplerende indsats på
igangværende brancheprojekter.
Formålet med projektet har været at identificere miljø- og sundhedsegenskaber for udvalgte kritiske råvarer og alternativer, hvilket er centralt for handlingsplanen for branchens miljøindsats [Miljøstyrelsen
2000]. Dertil er projektet suppleret med målrettet udvikling af renere produkter og øget miljøkompetence i forbindelse med dokumentationskrav til opnåelse af det nordiske eller europæiske miljømærke,
hvilket er blevet identificeret som et konkret behov i forbindelse med den igangværende brancheindsats.
Vi vil gerne takke følgende virksomheder for deres aktive deltagelse i projektet:
Ecolab A/S
Iduna A/S
JohnsonDiversey
Knud E. Dan A/S
Purex A/S
Simi A/S
VTK A/S
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.
|