| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2004

11 Flytning af jord

• 11.1 Regler om jordflytning
• 11.2 Flytning af jord i forbindelse med oprydning
  • 11.2.1 Offentligt finansieret oprydning
  • 11.2.2 Privatfinansierede oprydninger ekskl. OM og forsikringsordningen

11.1 Regler om jordflytning

Lovens regler om jordflytning består af

• en generel pligt for jordflyttere til at sikre sig at jord, der flyttes, ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt (§ 50, stk. 1)
• anmeldepligt og en følgeseddelordning for jordflytning (§ 50, stk. 2-6) ^[7]
• hjemmel til at fastsætte regler om genanvendelse af jord (§ 51) ^[8]
• forbud mod fyldjord i råstofgrave (§ 52)

De 3 førstnævnte bestemmelser blev indført med lov om forurenet jord den 1. januar 2000. Forbudet mod fyldjord i råstofgrave var trådt i kraft den 1. januar 1998 som en ændring af lov om miljøbeskyttelse og blev overført til lov om forurenet jord den 1. januar 2000.

Anmeldepligten for flytning af jord får gradvist større betydning, efterhånden som flere arealer kortlægges. For arealer, som anvendes som offentlig vej, har anmeldepligten dog haft virkning lige fra lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2000.

Jordforureningsgruppen overvejer, hvorledes anmeldelse af jordflytninger skal ske på arealer med et forureningsniveau, der ligger mellem de forebyggende kriterier og indsatsniveauet for oprydning. Samtidig ser jordforureningsgruppen på, om anmeldeordningen generelt kan forenkles.

Siden genanvendelsesbekendtgørelsens ikrafttræden den 1. januar 2001 har det vist sig at bestemmelserne kun i begrænset omfang kunne anvendes til at tillade genanvendelse af forurenet jord. Desuden omfatter bekendtgørelsen i dag ikke organisk forurenet jord. Der er iværksat en række projekter for at få et bedre grundlag for blandt andet at fastsætte grænseværdier for organiske forureninger. På baggrund heraf vil det være muligt at overveje en ændring af genanvendelsesbekendtgørelsen nærmere.

En ændring af reglerne om genanvendelse af jord afventer jordforureningsgruppens anbefalinger til, hvordan jordstrømmene fremover skal styres. Desuden skal der tages hensyn til kvalitetskriterier i EU's deponeringsdirektiv.

Depotrådet mener, at der endnu mangler et videnskabeligt holdbart grundlag for at ændre genanvendelsesbekendtgørelsen og sikre, at der kan lægges ren nok jord ud på mindre forureningsfølsomme arealer, f.eks. i forbindelse med landskabsmodellering eller skibakker. Der er imidlertid behov for at øge mulighederne for at genanvende jord.

Det er Depotrådets opfattelse, at der hurtigst muligt efter jordforureningsgruppens afrapportering i december 2005 skal igangsættes et arbejde med at ændre genanvendelsesbekendtgørelsen.

Dansk Byggeri mener ikke, at ovenstående vedrørende anvendelsen af reglerne om jordflytning er dækkende. Dansk Byggeri har derfor fremsat en særskilt udtalelse, som fremgår af bilag D.

11.2 Flytning af jord i forbindelse med oprydning

Amter og kommuner indberetter til Miljøstyrelsen, hvilke forurenede jordmængder der er renset eller opgravet som led i oprydning på kortlagte lokaliteter eller på lokaliteter, hvor der er ryddet op for at undgå kortlægning. Indberetningerne om jordmængder er ikke direkte relateret til anmeldelserne af jordflytning (afsnit 11.1). Der sker således ikke indberetning om jord – forurenet såvel som uforurenet –, som flyttes med andre formål end oprydning, typisk som overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og vedligeholdelse af veje.

Amter og kommuners oplysninger om jord, som flyttes i forbindelse med oprydning, indberettes primært som en del af edb-indberetningen. Desuden er der indhentet oplysninger om de samlede jordmængder, der opgraves og/eller renses i forbindelse med afværgeprojekter, der er gennemført under ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og forsikringsordningen for villaolietanke.

De samlede jordmængder, der er håndteret i forbindelse med oprydningsprojekter, er estimeret til 630.812 tons (tabel 11.1). Dette er mere end i 2003, hvor de samlede jordmængder blev estimeret til 453.411 tons (baseret på en opskrivning af de elektroniske indberetninger om privatfinansierede oprydninger med kun 15%), men mindre end i 2001 (1.168.000 tons) og 2002 (631.093 tons). Forskellene i mængderne skyldes formentlig en kombination af flere forhold. Blandt andet har Oliebranchens Miljøpulje sendt mindre mængder til rensning de senere år, da mange forureningssager bliver lukket alene på grund af en forureningsundersøgelse. Desuden er antallet af offentligt finansierede oprydninger faldet siden 2002. Derimod estimeres de privatfinansierede oprydninger at være steget med ca. 125.000 tons i forhold til 2003, hvor der blev ryddet ca. 408.000 tons op.

Tabel 11.1. Jordmængder, der er deponeret og renset i 2004
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004, Oliebranchens Miljøpulje – Beretning 2004

Ud fra de erfaringer, som amter og kommuner har med omfanget af opgravning af forurenet jord og jordflytninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, må det antages, at de estimerede mængder, som fremgår af tabel 11.1, er for lave.

En udredning om jordstrømme publiceret i 2004 ^[9], baseret på tal fra 2001, har vist, at der i dette år blev transporteret knap 12 mio. m3 overskudsjord, hvilket er ca. det dobbelte af, hvad der blev skønnet i jordforureningslovens forarbejder i 1995-96. Ca. 3,5 mio. m3, svarende til 30% af jorden, var forurenet i 2001-undersøgelsen. Tallet dækker såvel jord, som flyttes fra forurenede grunde i oprydningsprojekter, som jord, der flyttes som overskudsjord fra almindelige brygge- og anlægsprojekter, i både offentligt og privat regi.

Mængden af affaldspligtig jord faldt i årene 2001-2003 fra hhv. 63.000 tons til 34.000. I 2004 blev der betalt affaldsafgift af ca. 39.000 tons "jord og sten". Med en affaldsafgift på 375 kr. pr. tons svarer det til et beløb på ca. 15 mio. kr.

11.2.1 Offentligt finansieret oprydning

De jordmængder, der blev genereret ved offentligt finansierede projekter i 2004 udgjorde ca. 3% af de jordmængder, der er genereret i forbindelse med oprydningsprojekter.

Ligesom de totale jordmængder varierer meget over årene 2001, 2002, 2003 og 2004, varierer de samlede jordmængder, der er håndteret ved offentligt finansierede oprydningsprojekter. Der er indberettet data om deponerede og rensede jordmængder svarende til i alt 18.812 tons jord i 2004. Jordmængderne varierer fra 1 tons til 3.338 tons med et gennemsnit på ca. 428 tons.

I forhold til de foregående år er betydelig større jordmængder jord blevet renset, nemlig 82% af de indberettede mængder, heraf 39% på jordrensningsanlæg. Kun ca. 13% af de indberettede mængder er blevet deponeret direkte på specialdepot. De foregående år udgjorde deponering på specialdepot mellem 40 og 65%. Der foreligger ikke oplysninger om, hvad jorden er anvendt til, efter den er kommet ud fra jordrensningsanlæggene.

11.2.2 Privatfinansierede oprydninger ekskl. OM og forsikringsordningen

Langt den største del af den jord, der håndteres i forbindelse med oprydningsprojekter, håndteres i forbindelse med privatfinansierede oprydningsprojekter.

Estimatet for 2004 er baseret på elektronisk indberetning om bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 444 lokaliteter i forbindelse med privatfinansierede oprydninger i 2004, når oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje eller under forsikringsordningen for villaolietanke undtages (tabel 6.6). Der er imidlertid kun indberettet data om deponerede og rensede jordmængder for 440 af disse lokaliteter. Den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde er ca. 1.082 tons pr. lokalitet. Gennemsnittet dækker over store variationer. Hvis lokaliteter, hvor jordmængderne overstiger 5.000 tons, ikke medtages i gennemsnitsberegningerne, er den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde for de resterende 421 lokaliteter 539 tons.

Når det antages, at der er en forsinket indberetning på i størrelsesordenen 24%, vil det samlede antal lokaliteter med deponerede/rensede jordmængder være ca. 550. Det antages desuden, at jordmængden for de "forsinket indberettede" og jordmængderne fra de lokaliteter, der ikke er indberettet, svarer til gennemsnittet på 539 tons. De samlede jordmængder, som renses/deponeres i forbindelse med privatfinansierede projekter, kan på baggrund af ovenstående antagelser estimeres til ca. 533.000 tons.

Ca. 70% af jorden blev deponeret uden forudgående rensning, mens ca. 27% blev renset. Ifølge udredningen om jordstrømme bliver stort set al den rensede jord fra jordrenseanlæg (80%) slutdeponeret som lettere forurenet jord. Der er flere årsager til dette, bl.a.:

• Øget genanvendelse kræver, at der bliver mere styr på problemerne med hensyn til udvaskning af organiske forureninger.
• Det er i praksis vanskeligt at afsætte den rensede jord. Da den rensede jords fysiske egenskaber gør, at den ikke er velegnet til bygge- og anlægsarbejder.
• Det er i praksis ikke økonomisk rentabelt at rense jorden ned til fri anvendelse, og andre aktører er sjældent interesseret i at anvende lettere forurenet jord og risikere en evt. kortlægning af arealet. Flere jordrenseanlæg har dog planer om genanvendelsesprojekter i fremtiden.

Fodnoter

[7] Anmeldepligten er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal (anmeldebekendtgørelsen).

[8] Hjemmelen er udnyttet med bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (genanvendelsesbekendtgørelsen).

[9] Jordstrømme i Danmark. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 886, 2004.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.