| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2004

10 Teknologipuljen

• 10.1 Hvilke projekter igangsættes
• 10.2 Status for ordningen
  • 10.2.1 Oversigt over igangsatte projekter
• 10.3 Tilskudsprojekter
• 10.4 Udredningsprojekter
• 10.5 Resultater fra projekterne

Teknologiudviklingsprogrammet, blev etableret i 1996 med det formål at udvikle rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet.

Baggrunden og strategierne for udviklingsordningen er beskrevet i "Program for Teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996". Der er herefter årligt udarbejdet en plan for det næste års projekter.

Teknologiudviklingsprogrammet blev evalueret i 2002. Samlet set viser evalueringen, at teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (amter og rådgivere) på en god, brugbar måde ^[4].

Bevillingen til Teknologipuljen var i 2004 på 5,1 mio. kr. Hele bevillingen blev brugt i 2004. Udover bevillingen blev uforbrugte midler på 1 mio. kr. fra tidligere år overført til 2004. Disse midler videreføres dog til bevillingen for 2005.

Depotrådet mener, at der fortsat er et stort behov for at afsætte midler til Teknologipuljen.

10.1 Hvilke projekter igangsættes

Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter udredningsprojekter og andre projekter om jordforurening.

Først på året opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis amterne planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet, opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest sker det via amterne.

På baggrund af en teknisk faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne, at de er repræsentative for danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne.

Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt.

Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den eventuelle faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud.

Den bygherre (amt eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt.

For hver sag indgås en specifik aftale mellem bygherren (amtet eller andre) og Miljøstyrelsen om udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er:

1. At Teknologipuljen betaler alle de merudgifter, der er forbundet med, at der er knyttet et teknologiprojekt til afværgeprojektet. Det vil sige alle yderligere undersøgelser, tolkninger m.v.
2. At der i de situationer, hvor der er større usikkerhed om metodernes anvendelighed og dermed risiko for, at der efterfølgende skal suppleres med traditionelle afværgeforanstaltninger, kan gives større tilskud på baggrund af en konkret vurdering. Teknologipuljen vil ikke blive brugt til eventuelle efterfølgende supplerende traditionelle afværgeforanstaltninger.

10.2 Status for ordningen

10.2.1 Oversigt over igangsatte projekter

Der er udarbejdet en samlet statusrapport over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft og til og med 2002 ^[5]. For 31 forskellige teknikker/målemetoder gives der oplysninger om metodernes fordele og ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer der kan forventes, og hvilke udgifter der vil være forbundet med oprensningen. Statusrapporten bygger på statusnotater udarbejdet af de faglige sekretærer, som var tilknyttet ordningen.

Bevillingens størrelse siden 1996 og antallet af igangsatte projekter i perioden fremgår af nedenstående oversigt.

Tabel 10.1. Bevilling og igangsatte projekter 1996-2004

1 Mio. kr.

2 Antal projekter. Tallet for 1996 og 1997 dækker begge år.

10.3 Tilskudsprojekter

I 2004 modtog Miljøstyrelsen 11 ansøgninger om tilskud til projekter, primært fra amterne.

Der er i 2004 givet tilskud til 5 projekter og budgetudvidelse til 1 projekt for et samlet beløb af ca. 2,8 mio. kr. Dette omfatter 1 forprojekt og 1 opfølgningsprojekt vedrørende pesticider og 2 projekter vedrørende klorerede opløsningsmidler (kemisk oxidation og stimuleret reduktiv deklorering). Desuden er der igangsat 1 projekt om økonomivurdering af restforurening.

Samlet set har teknologiprogrammet i de forløbne 8 år, der er gået, siden programmet blev sat i gang, primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger.

10.4 Udredningsprojekter

Der er i 2004 iværksat 7 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 2,2 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter, men også projekter som vedrører undersøgelser i felten og ligger tæt op af indholdet i tilskudsprojekterne. Langt hovedparten af de igangsatte projekter er beskrevet i teknologiprogrammet for 2004 ^[6].

10.5 Resultater fra projekterne

Oprensningen på en PCE-forurenet lokalitet i Ikast er fulgt over en periode på 3 år ved hjælp af automatiske GC-målinger af poreluften og manuelle prøvetagninger af jord, grundvand og poreluft. På baggrund heraf er der foretaget beregninger af forureningsfjernelsen og ligevægten for forureningsfordelingen mellem jord, grundvand og poreluft. Endvidere er der opstillet en empirisk model for estimering af forureningsfjernelsen forud for udførelse af vakuumventilering

Miljøstyrelsen har udviklet et nyt edb program som kan anvendes til sager om forurenet jord og grundvand. GEOPROC er et ekspert system der hjælper brugeren igennem komplicerede geokemiske beregninger, som tidligere har afskrækket mange fra at forsøge. Programmet kontrollerer kvaliteten af de anvendte data og udpeger det mest påvirkede grundvand. GEOPROC analyserer den hastighed som forureningen tilsyneladende forsvinder med på lokaliteten og vurderer i hvor høj grad det skyldes fortynding eller fjernelse.

Potentialet for bakteriologisk nedbrydning af MTBE med henblik på rensning af forurenet grundvand er blevet undersøgt. To forskellige reaktortyper blev afprøvet, nemlig biologiske filtre og sekvenserede batch. Forsøgene viste, at MTBE kunne nedbrydes fra høje koncentrationer (mg/L) helt ned til grænseværdien for drikkevand. Væksthastigheden for de MTBE nedbrydende bakterier var dog meget langsom, hvilket betyder at eventuelle fuld-skala anlæg vil kræve en betydelig indkøringsperiode.

I et projektet er det blevet dokumenteret at: In-Well Aerator er meget robust til oppumpning fra magasiner med meget små, varierende ydelser. In-Well Aerator kan opnå rensningsgrader på 98,9-99,9% ved koncentration af chlorerede opløsningsmidler på op til 40.000.In-Well Aerator vurderes at være økonomisk attraktiv ved oppumpning og rensning af grundvand fra lavtydende magasiner med høje koncentrationer af flygtige forureninger og forholdsvis lave løftehøjder.

En grundvandsforurening med tetrachorethylen fra et renseri er forsøgt oprenset med kemisk oxidation ved brug af kaliumpermanganat. Oprensningsforsøget har vist, at der er sket en næsten fuldstændig oprensning både horisontalt og vertikalt i selve injektionsområdet. I nedstrøms retning, er der også sket en væsentlig oprensning, men der er stadig en restforurening knyttet til de mere finkornede lag.

Der blev i 2004 igangsat et forprojekt for nærmere at definere hvilke projekter, der var behov for at gennemføre for at fastlægge en strategi overfor pesticidpunktkilder. På baggrund af dette projekt er der igangsat et større projekt, som sigter mod at udarbejde et værktøj til risikovurderinger og prioritering af pesticidpunktkilder på oplandsskala. En væsentlig del af projektet er desuden at dokumentere, at pesticidpunktkilder udgør en grundvandsmæssig risiko. Værktøjet skal indeholde en databasestruktur, hvor relevante oplysninger om de enkelte punktkilder senere kan indtastes.

Der er i 2004 givet tilskud til et projekt, hvor metoden aktiv deklorering afprøves på en lokalitet i Fyns Amt. Der er gennemført indledende treatability-forsøg i laboratoriet, som har ført frem til at der i 2005 kunne igangsættes forsøg i felten.

I 2003 blev der som opfølgning på et metodeudviklingsprojekt, som har testet en hollandsk metode til bestemmelse af den humant tilgængelige del af forureninger med tungmetaller og tjærestoffer i jord. I 2004 er der arbejdet videre med at forbedre dokumentationen for, at resultaterne der opnås ved brug af testmetoden svarer til resultaterne ved in vivo bioopløselighedsforsøg. Projektet forventes afrapporteret i slutningen af 2005.

Der blev i 2004 gennemført en opfølgning af en undersøgelse af effekten af den type tiltag, som anbefales i Miljøstyrelsens vejledning om "Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder". Formålet med projektet har været at dokumentere hvorvidt børnehavebørnenes eksponering fortsat var reduceret til det samme niveau, der måltes umiddelbart efter interventionerne 1½ år tidligere. Projektet forventes afrapporteret i slutningen af 2005.

Fodnoter

[4] Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 751, 2003.

[5] Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 714, 2002.

[6] Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2004.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.