| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afprøvning af jernspånefilter til rensning af grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidler

4 Udskiftning af filtermateriale

• 4.1 Tømning af filtrene
• 4.2 Kontrol af luftudladere og kontraventiler på jernspånefilter
• 4.3 Retablering af anlægget og udførelse af anlægsændringer
• 4.4 Analyse af jernspåneprøver
• 4.5 Påfyldning af jernspåner
• 4.6 Overgang til drift

4.1 Tømning af filtrene

Tømning af filtrene foregik i perioden 6. til 14. november 2000. Da filtermassen var blevet meget sammenhængende viste det sig vanskeligt at tømme filtrene. Der skulle kraftigt værktøj til for at bryde filtermassen op.

I forbindelse med dette blev der, efter aftale med amtet, udtaget prøver fra filter 1, 3 og 5 fra top, midte og bund til beskrivelse af filtermaterialets tilstand og analyse. Prøverne blev udtaget ved at bore ned i jernspånerne, medens de stod under vand. Filtermaterialet var så sammenhængende at borehullerne i filtrene kunne stå uden forerør.

Prøverne blev emballeret under vand fra anlægget i glas og spande med tætsluttende låg. Da låget blev taget af filtrene viste filtermassen sig at være meget hård, men stadig helt sort, bortset fra filter 1, hvor der sås okkerfarvede belægninger. I tabel 4.1 ses bemærkninger og prøvenumre.

Tabel 4.1 Udtagning af filtermateriale

Efter prøvetagningen blev filtrene tømt for vand, hvorved der kom luft - og dermed ilt - ned i filtrene. Allerede efter ét døgn var alle jernspåneoverflader farvet røde af jernoxider og filtrene var blevet så varme af oxidationsprocesserne, at de stod og dampede.

4.2 Kontrol af luftudladere og kontraventiler på jernspånefilter

Der blev den 16. november 2000 foretaget kontrol af luftudlader og kontraventiler. Fotodokumentation af kontrollen er vedlagt som bilag C.

Kontrollen af luftudladerne fra filter 2, 3 og 5 viste alle steder, at svømmerkuglerne havde let belægning af okkerfarve på de nederste 4/5, mens den øverste 1/5 var blankt metal. Der var ikke belægninger eller fremmedlegemer i de forskellige vippeled, som svømmerkuglen hang/bevægede sig i. Okkerfarvning sås dog på Luftudlader 2, men uden påvirkning af bevægeligheden i vippeledet.

Der blev endvidere foretaget kontrol af to kontraventiler, som var placeret efter luftudlederne. Det drejede sig om kontraventilerne efter filter 2 og 5. Kontraventil 2 var helt ren og fri for enhver form for belægning, farve eller fremmedlegemer. Kontraventil 5 derimod havde på afgangssiden af ventilen en ophobning af et hvidligt fedtet materiale, som mindede om kalkslam. En del af slammet bestod af faste, men porøse aflejringer, som var magen til dem, man ser som kedelsten i en el-kedel. Fotodokumentationen er skematisk opstillet med tilhørende kommentarer i tabel 2.

Adskillelsen af de øvrige luftudladere og kontraventiler gav ikke nye oplysninger. Det var således kun på afgangssiden af kontraventil 5, at der blev påvist væsentlig aflejring af materiale.

Tabel 4.2 Fotodokumentation

4.3 Retablering af anlægget og udførelse af anlægsændringer

Anlægget blev retableret med de planlagte ændringer:

• Rørsløjfen efter filter 5 blev forlænget op til loftet i containeren.
• Der blev monteret partikelfiltre foran hver luftudlader.

4.4 Analyse af jernspåneprøver

Der blev udvalgt følgende jernprøver til analyse:

Tabel 4.3 Udtagning af jernspåner til analyse

Samtlige prøver blev analyseret ved scanning elektronmikroskopi (SEM) forsynet med faciliteter til røntgenmikoranalyse (EDX). Ved SEM-undersøgel-sen blev overfladen af jernspånerne undersøgt, og dette blev dokumenteret i SEM-billeder. Ved EDX-undersøgelsen blev grundstofsammensætningen af belægninger på overfladerne identificeret, og denne dokumenteret i røntgenspektra. Analyserapporten er vedlagt som bilag D.

I tabel 4.4 ses resultatet af analyserne sammen med resultatet af analysen af de friske spåner, der blev foretaget på en blandingsprøve fra de 5 filtre før der kom vand på anlægget. Tallene er behæftet med meget høj usikkerhed, da de beregninger, der ligger til grund for den procentvise fordeling, forudsætter "plane flader", og ikke som her krumme spåner.

Tabel 4.4 Analyseresultater - jernspåneprøver

Det ses af tabel 4.4, at der i løbet af driftsperioden som forventet var sket en stigning i indholdet calcium, ilt og kulstof og et fald i indholdet af jern på jernspåneoverfladerne.

Den procentvise fordeling mellem jern, kulstof, ilt og calcium på overfladen af de brugte spåner var stort set konstant for samtlige prøver. Den eneste afvigelse fra dette var prøve nr. 40, hvor der tillige blev påvist silicium på overfladen. Det vurderes dog, at dette silicium stammede fra fint materiale fra sandfilteret, der havde sat sig i den øverste skorpe på filter 1.

Udfældning af calciumcarbonat kunne kun redegøre for en mindre del af den stigning i indholdet af kulstof, der er sket på jernoverfladerne. Årsagen til den resterende stigning i kulstofindholdet kunne være mikrobiologisk vækst i filtrene eller en blottelse af de kulpartikler, der fandes i de anvendte Connelly jernspåner, på grund af opløsning af det omkringliggende jern

4.5 Påfyldning af jernspåner

Den 17. november 2000 skete der påfyldning af jernspåner på anlægget. Jernspånerne var leveret fra Fyns Amt, som en rest fra etablering af den reaktive væg på Vapokon grunden, der ligeledes er et projekt under Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsordning. Spånerne var mellemdeponeret og forbehandlet på Roskilde Amts materielplads. Forbehandlingen bestod i en bearbejdning med pladevibrator, og var nødvendig fordi jernspånerne var klumpet sammen.

Påfyldningen af jernspåner blev foretaget ved at tømme 1 stk. sæk (”big-bag”) i hvert filter og efterfølgende fordele den 6. sæk jævnt i de 5 filtre. I forbindelse med overførslen af jernspånerne til beholderne blev der gjort en række iagttagelser vedrørende kvaliteten af jernspånerne. Observationer gjort i forbindelse med påfyldningen fremgår af tabel 4.5.

Tabel 4.5 Observationer og opmålinger

Generelt bemærkes, at hovedparten af jernspånerne forekom oxiderede, hvilket sås som en rødbrun farvning af jernspånerne. De mest oxiderede spåner var i sæk nr. 1, 2, 5 og 6. Jernspånerne fra sæk nr. 4 var næsten sorte, mens jernspånerne i sæk nr. 3 var mørkebrune. I de fleste af sækkene var der sammenklumpning af jernspånerne. De eneste sække som var fri for klumper var sæk nr. 1 og 2 samt delvis nr. 6.

4.6 Overgang til drift

Den 20. november 2000 blev der udført udbedring af småskader på conaineren og rengøring af anlægget og der blev gjort klar til den anlægsstart med afværgevand, der startede den 23. november 2000.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.