Affaldssortering baseret på online detektion af grundstoffer

7 Sorterings- og karakteriseringsforsøg

Der er gennemført to slags forsøg:

  • Stationære forsøg, hvor et antal prøveemner er målt i et tidsrum, mens de befandt sit i målevoluminet
  • Gennemløbsforsøg, hvor prøveemner sendes igennem målevoluminet ved hjælp af transportbåndet. Tidsserie af vægtet variabelsum logges.

Dele af de stationære forsøgsresultater er blevet brugt til at udarbejde kalibreringer med.

Der er tillige kørt gennemløbsforsøg med udkasteren, men da denne er primært til demonstrationsbrug, er disse ikke rapporterede.

På basis af det tekniske design studium og anvendelsesstudiet besluttede projektets følgegruppe, at udsortering af blød PVC fra en blandet affaldsplastfraktion skulle have højest prioritet ved udformningen af demonstrationsanlægget og test på anlægget. Både sensoren og sorteringsmekanismen er derfor konstrueret med dette for øje. Vi har dog søgt at udforme anlægget så generelt, at det også ville være muligt at afprøve både sortering og karakterisering af andre relevante affaldsstrømme.

7.1 PVC

7.1.1 Emner

Nedenstående tabel angiver udvalgte prøveemner:

Tabel 5. PVC-prøveemner.

# Materiale Vægt, g Beskrivelse Bemærkninger
1 hård PVC 87,1 stykke af kloakrør  
2 hård PVC 188,5 massiv klods brugt til kalibr.
3 hård PVC 46,9 massiv klods  
4 blød PVC 39,0 engangshandsker  
5 blød PVC 41,3 plastslange  
6 hård PVC 34,5 klippet kloakrør, i pose  
7 PE 139,1 uregelmæssigt pladestykke  
8 PE 728,0 (meget) massiv klods brugt til kalibr.
9 PP ?? 125,6 stykke af armlæn til kontorstol  
10 Lucite 87,3 stykke Plexiglas  

Emnerne kan ses på Figur 18.

Figur 18. Prøveemner i PVC-serien

Figur 18. Prøveemner i PVC-serien.

7.1.2 Kalibrering

Kalibrering er udført på emnerne 2 og 8 samt tomt målegab, idet der er benyttet lange måletider (2.000 sek.). Der er udarbejdet to kalibreringer, der predikterer henholdsvis g PVC og g PE i målevoluminet.

7.1.3 Forsøg

Der er til afprøvning af kalibreringen foretaget 10 målinger med tomt målegab samt 4 målinger for hvert af de 10 emner med måletid 20 sek. pr. måling.

I Figur 19 er resultatet af målingerne vist som histogram, idet øverste graf viser resultatet af kalibreringen for PVC, mens nederste graf viser kalibreringen for PE. De første 10 målinger er med tomt målevolumen, herefter kommer 4 målinger for prøve 1, 4 for prøve 2 etc.

Klik her for at se figuren.

Figur 19. resultat af stationært forsøg med PVC-prøveemnerne.

Det ses med stor tydelighed, at sensoren korrekt bestemmer emnerne 1-6 som værende PVC, og emnerne 7-8 som PE. De resterende emner er udenfor kalibreringen; PE-prediktoren reagerer positivt, antageligt på grund af disse emners indhold af hydrogen. Bemærk, at responsen ikke er korrigeret for vægten af emnet.

Karakteriseringshastigheden er beregnet baseret på den observerede standardafvigelse af de 10 tomgabsmålinger og de 4 målinger af emne 6 og er fundet til at være

0.237 stdev * sqrt(sek.)-1 * g-1.

Målingerne er herefter evalueret som grundlag for sortering.

Målemetoden har en indbygget ulinearitet som følge af forbrug og refleksion af neutroner for kompakte emner. Idet det antages, at de enkelte emners vægt og projicerede overfladeareal er let tilgængeligt målte størrelser for hjælpesensorer, er der indført en empirisk korrektion for "kompakthed" af arten

K = (1 + 0.15 * vægt/areal)/vægt, (idet det selvsagt antages, at vægt > 0)

Målingerne, bestående af det ovenfor viste 2-dimensionale datasæt er herefter underkastet klyngeanalyse [12] for at generere en objektiv gruppering af emnerne.

Den heraf resulterende graf, et såkaldt dendrogram, er afbildet i Figur 20.

Klik her for at se figuren.

Figur 20. Dendrogram af PVC-serien.

Det ses at:

  • Dendrogrammet deler i en hovedgren for PVC og ikke-PVC, og at denne skelnen er fejlfri.
  • Alle PVC-emner (1-6) er fejlfrit grupperet efter deres nummer.
  • Ikke-PVC-emner er på nær en enkelt måling grupperet fejlfrit efter nummer. Fejlen vedrører Lucite (10), som indeholder en del mindre hydrogen end PE/PP og derfor vil "minde om tomrum" (11).

7.1.4 Konklusion

Sortering i PVC / ikke-PVC er mulig og enkel; klyngeanalysen viser, at karakteriseringen er tilstrækkelig robust til at blive benyttet til sortering.

Den fundne karakteriseringshastighed er tilstrækkelig for industrielt relevant sortering (tusinder af tons/år).

7.2 PCB-holdige kondensatorer

Figur 21 viser 5 kondensatorer, hvoraf nogle af dem mistænkes for at indeholde PCB.

Figur 21. PCB-kondensator-serien

Figur 21. PCB-kondensator-serien.

Tabel 6. PCB-kondensator-serien.

# Materiale Vægt, g Beskrivelse Bemærkninger
1 kondensator 456 SLIMOTOR (svært læseligt)  
2 do 110 ?? LFB MP 20 μF  
3 do 57 ESTA LMX 3.75 μF  
4 do 118 R.I.C. 8 μF  
5 do 386 Arcotronics MKP 100 μF  

Ud fra mærkningen af kondensatorerne er det ikke umiddelbart muligt at afgøre om de indeholder PCB eller ej.

7.2.1 Kalibrering

Kalibreringen for PVC benyttes.

7.2.2 Forsøg

Det ikke har været muligt inden for projektets rammer at fremskaffe sikre oplysninger om PCB-indhold af specifikke kondensatorer. Der er derfor søgt efter et klorindhold som sådan.

Kondensatorerne er kørt igennem demonstrationsanlægget med en klor-følsom kalibrering. Til sammenligning er medtaget emne 1 fra PVC-sættet (87,1 g hård PVC-rør).

Klik her for at se figuren.

Figur 22. Kurveforløb af forskellige kondensatorer og PVC-stykke.

Figur 22 viser kurveforløbet, når emnerne efter hinanden sendes gennem sensoren. PVC-stykket er brugt både som separator og reference. Det ses, at

  • Kondensator 1 indeholder en sammenlignelig mængde klor i forhold til PVC-stykket (ca. 50 g klor); det er svært at forklare denne klor-mængde på anden måde, end at kondensatoren indeholder anselige mængder PCB.
  • Kondensatorerne 2 og 3 giver ingen respons.
  • Kondensator 4 giver en respons, der - vægten taget i betragtning - må betragtes som lige så kraftig som kondensator 1.
  • Kondensator 5, der er næsten lige så tung som kondensator 1, giver et svagt respons, der måske kan forklares ved konstruktionsdele af PVC eller andet klorholdigt materiale.

7.2.3 Konklusion

Der er tilsyneladende meget stor forskel på klor-indholdet i de 5 kondensatorer.

Det forekommer sandsynligt, at i hvert fald kondensatorerne 1 og 4 indeholder PCB.

Det konkluderes, at det er muligt at sortere kondensatorer i PCB- og ikke-PCB-holdige.

Den fundne karakteriseringshastighed er tilstrækkelig for industrielt relevant sortering (tusinder af tons/år).

7.3 NiCd-akkumulatorer

7.3.1 Emner

Der er valgt batterier af størrelserne C ("mellemstor lommelygtetype") og SC (grundelement i f.eks. batteripakker til håndboremaskiner), samt et enkelt NiCd-element i AA-størrelse for at bestemme karakteriseringshastigheden.

Tabel 7. Batteri-prøveemner.

# Batteritype Vægt, g Fabrikat/betegnelse Bemærkninger
1 NiCd, C 59,0 Philips rechargeable brugt til kalibr.
2 NiCd, C 52,3 Daimon NiCd rechargeable  
3 NiCd, C 67,8 Varta Accu rechargeable brugt til kalibr.
4 NiCd, SC 46,2 Multiplex 1200  
5 NiCd, AA 21,8 Multiplex 500F  
6 NiMH, C 79,3 GP NiMH 3500 mAh brugt til kalibr.
7 NiMH, SC 45,1 (anonym, fra batteripakke) brugt til kalibr.
8 alkaline C 68,2 Electric Power alkaline  
9 alkaline C 69,5 Varta Industrial alkaline  
10 brunsten C 43,3 Sony Super type ?

Emnerne er gengivet i Figur 23.

Figur 23. NiCd-sættet, emner 1 – 10

Figur 23. NiCd-sættet, emner 1 – 10.

7.3.2 kalibrering

Kalibrering er udført på emnerne 1, 3, 6 og 7 samt tomt målegab, idet der er benyttet lange måletider (2000 sek.). Der er udarbejdet to kalibreringer, der predikterer henholdsvis g NiCd og NiMH i målevoluminet.

7.3.3 Forsøg

Der er til afprøvning af kalibreringen foretaget 20 målinger med tomt målegab samt 5 målinger for hvert af de 10 emner.

I Figur 24 er resultatet af målingerne vist som histogram, idet øverste graf viser resultatet af kalibreringen for NiCd, mens nederste graf viser kalibreringen for NiMH. De første 20 målinger er med tomt målevolumen, herefter kommer 4 målinger for prøve 1, 4 for prøve 2 etc.

Klik her for at se figuren.

Figur 24. Resultat af stationært forsøg med NiCd-prøveemnerne

Figur 24. Resultat af stationært forsøg med NiCd-prøveemnerne.

Det ses med stor tydelighed, at sensoren korrekt bestemmer emnerne 1-5 som værende NiCd. Kategoriseringen af resten af emnerne er mere usikker; kalibreringen overfor NiMH kan ikke skelne mellem NiMH, alkaline eller brunstensbatterier (disse sidste har heller ikke været med i kalibreringen).

Heller ikke her er responsen korrigeret for vægten af emnet.

Karakteriseringshastigheden er beregnet baseret på den observerede standardafvigelse af de 20 tomgabsmålinger og de 5 målinger af emne 5 og er fundet til at være

0.258 stdev * sqrt(sek.)-1 * g-1.

Målingerne er herefter evalueret som grundlag for sortering ved at underkaste dem klyngeanalyse i lighed med PVC-serien. Målingerne er i modsætning til denne serie kun korrigeret for vægt. Dendrogrammet er afbildet i Figur 25.

Figur 25. Dendrogram af NiCd-sættet

Figur 25. Dendrogram af NiCd-sættet.

Det ses at:

  • Dendrogrammet deler i en hovedgren for NiCd og ikke-NiCd + tom; denne sidste deler derefter i ikke-NiCd og tom. Denne skelnen er fejlfri.
  • Alle NiCd-emner (1-5) er ufuldstændigt grupperet efter deres nummer.
  • Ikke-NiCd-emner er ikke korrekt grupperet.

7.3.4 Konklusion

Sortering i NiCd / ikke-NiCd er mulig og enkel; klyngeanalysen viser, at karakteriseringen er tilstrækkelig robust til at blive benyttet til sortering.

Den fundne karakteriseringshastighed er tilstrækkelig for industrielt relevant sortering (tusinder af tons/år).


Fodnoter

[12] Klyngeanalyse er en automatiseret analyseform, hvor algoritmen bygger et træ af målingerne, idet målingerne parres efter deres indbyrdes afstand. De tætteste målinger parres først og danner mindre grene, der efterhånden sammensættes til større grene og slutteligt danner et træ. Resultatet, der kaldes et dendrogram, er bygget uden tilføjelse af anden viden end målepunkterne, og udtrykker således en objektiv gruppering, der er egnet til at vurdere, hvorvidt målingerne kan danne grundlag for sortering. For at sortering skal være enkel, skal kategorier være fordelt på hver sin hovedgren.

 



Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.