Videreudvikling og udbredelse af affaldskortlægningsmodellen

1 Indledning

1.1 Baggrund

I løbet af 1999 og 2000 udviklede KPMG en affaldskortlægningsmodel for Miljøstyrelsen. Modellen havde til formål at sætter virksomheder i stand til at analysere deres affaldsproduktion og finde miljømæssige og økonomisk gunstige løsninger, der kan minimere affaldsmængden og fremme genanvendelse.

Affaldskortlægningsmodellen blev udviklet som et let tilgængeligt værktøj til at kortlægge og efterfølgende analysere virksomhedens affaldsstrøm. Modellen baserer sig på grundtanken i miljøstyring, og hensigten med modellen er at synliggøre, at affald er ressourcespild og dermed både miljømæssigt og økonomisk uhensigtsmæssigt.

Affaldskortlægningsmodellen består af fire vejledninger og registreringsskemaer, som fører virksomheden gennem forløbet med at kortlægge, analysere, vurdere og indføre forbedringsforslag. Som hjælp hertil er der desuden en tjekliste over affaldsprodukter, som vil være at finde i de fleste virksomheder. Tjeklisten indeholder også henvisninger til, hvem man kan søge rådgivning hos samt idéer til kendte genanvendelsesmuligheder.

Modellen har sine begrænsninger, dels registreres virksomhedens affaldsoplysninger på papir og det er derfor vanskelige at vedligeholde data, dels indeholder modellen kun et begrænset antal eksempler på, hvordan adfærdsmæssige og tekniske ændringer kan forebygge og reducere affaldsmængden. Brugere af modellen har derfor efterspurgt en elektronisk version, således at data kan opdateres periodisk samt en mulighed for at finde flere eksempler på affaldsminimering, evt. ved at kunne søge elektronisk.

1.2 Formål

Formålet med nærværende projekt har været:

  • At samle konkrete ideer og erfaringer til affaldsreduktion og øget genanvendelse i et elektronisk Idékatalog til inspiration for virksomheder, myndigheder og rådgivere.
  • At udvikle næste generation af affaldskortlægningsmodellen på baggrund af virksomhedernes ønsker og behov.
  • At øge udbredelsen og anvendelsen af affaldskortlægningsmodellen og dens idégrundlag.

Alle elementer er gennemført med henblik på, at reducere virksomheders ressourcespild og dermed forebygge affaldsfrembringelse.

Indsamling og formidling af erfaringer med modellen blev struktureret således, at der blev opsamlet erfaringer til brug for udvikling af næste generation af affaldskortlægningsmodellen samt at reduktions- og genanvendelses-ideer blev indsamlet og publiceret på www.affalsinfo.dk/idekatalog.

Næste generation af affaldskortlægningsmodellen er elektronisk og baseret på virksomhedernes erfaringer og ønsker om at kunne foretage en hurtig konsekvensberegning af påtænkte ændringer i affaldshåndteringen samt stille affaldsdata til rådighed for virksomhedens grønne regnskab/miljøredegørelse og tilsynsmyndighederne, herunder opfylder kravene til registrering af affaldsstamkort.

En øget udbredelse og anvendelse af affaldskortlægningsmodellen blev opnået ved at gennemføre workshopforløb i to etablerede miljønetværk samt tre til projektet dannede virksomhedsnetværk.

Det var intentionen at afholde et workshopforløb specifikt for medlemmer af Dansk Handel og Service for, således jf. udbuddets ønsker, at indsamle affaldsideer specifikt fra handels- og servicevirksomheder. Det viste sig dog, at der ikke kunne skabes tilstrækkelig interesse herfor, hvorfor eneste interesserede medlem deltog i et af de til projektet dannet virksomhedsnetværk.

Idékataloget er oprettet på Videncenter for Affalds hjemmeside, under Vidensbank for erhvervsaffald, og den fremtidige godkendelse af ideer omfattes af Videncentrets aktiviteter.

1.3 Målgruppe

Den primære målgruppe for projektet har været danske virksomheder, der i kraft af deres erhverv frembringer eller håndterer affald i et omfang, der gør det interessant at beskæftige sig med affaldsminimering og genanvendelse.

Sekundær målgruppe er de rådgivere, som virksomhederne konsulterer i deres søgen efter viden om optimal affaldshåndtering bl.a. tilsynsførende, erhvervsaffaldskonsulenter og andre konsulenter.

 



Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.