| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Videreudvikling og udbredelse af affaldskortlægningsmodellen

2 Projektforløb

2.1 Etablering af Idékatalog

Projektet blev indledt med, at KPMG i samarbejde med Videncenter for Affald definerede en standardrapportering af affaldsminimerings ideer til Idékataloget. Idékataloget blev efterfølgende etableret på Videncentrets hjemmeside som et supplement til den nyudviklede Vidensbank om erhvervsaffald. Det var intentionen, at der fortløbende i projektet skulle lægges ideer ind i takt med at de fremkom i de fem workshopforløb.

2.2 Opsamling af ideer til Idékataloget

Med henblik på at opsamle eksisterende ideer til Idékataloget samt erfaringer med affaldskortlægningsmodellen blev en række virksomheder og erhvervsaffaldskonsulenter kontaktet. Det var intentionen at interviewe udvalgte personer, som projektgruppen vidste havde erfaringer med modellen fra det første projekt og få dem til at bidrage til Idékataloget med deres ideer. Det viste sig dog at være vanskeligt at fat i de relevante personer, bl.a. på grund af jobskifte, og få indsamlet deres bidrag og erfaringer inden for den til formålet afsatte tidsramme. De nøglepersoner, som det lykkedes at komme i kontakt med, lovede at bidrage med ideer, men tilskyndelsen har tilsyneladende ikke været tilstrækkelig.

Samtidig blev der udsendt mere generelle opfordringer til de eksisterende miljø- og affaldsnetværk om at bidrage med ideer til Idékataloget, dette gav dog ikke noget videre resultat. Projektteamet gennemgik afrapporteringer af tidligere renere teknologiprojekter, brancherapporter o.a. litteratur og opsamlede her en række ideer, som løbende er langt ind i Idékataloget.

2.3 Nye ideer og erfaringer med modellen

For at opfylde projektets formål om at indsamle ideer til affaldsminimering, udvikle næste generation af affaldskortlægningsmodellen på baggrund af en virksomheds ønsker og erfaringer samt øge udbredelsen af den systematiske affaldsanalyse, blev der afhold fem workshopforløb landet over.

For at afprøve flere forskellige indgangsvinkler til rekruttering af virksomheder, der blev inviteret via eksisterende miljønetværk, via erhvervsaffaldskonsulenter og tilsynsførende og via arbejdsgiverforeningen for Dansk Handel og Service.

Resultatet blev, at der kunne gennemføres workshopforløb følgende steder:

I København hos Miljøkontrollen, som i forvejen havde prioriteret en indsats i forhold til affaldsminimering overfor virksomhederne, og som kunne invitere gennem deres Miljønetværk. Workshopforløbet her blev gennemført over to temadage.

I København i regi af Københavns Amts Affaldsforum, som inviterede virksomheder og kommuner, og hvor virksomhedernes tilsynsførende deltog aktivt i workshopforløbet og i flere tilfælde hjalp virksomhederne med kortlægningen.

I Odense, hvor erhvervsaffaldskonsulenter fra fire forskellige affaldsselskaber på Fyn, hver især fandt virksomheder for hvem det var relevant at deltage, og hjalp dem med kortlægningen.

I Esbjerg, hvor der dels blev inviteret via Ribe Amts Miljønetværk samt via de tilsynsførende hos Esbjerg Kommune.

I Holstebro, hvor KPMG inviterede via kundenetværk og erhvervsaffaldskonsulent ved affaldsselskabet 4S i Skive.

Intentionen om at afholde et workshopforløb for medlemmer af Dansk Handel og Service for at kunne indsamle erfaringer specifikt fra denne branche, jf. udbuddets ønske, løb ud i sandet, da der kun meldte sig en virksomhed efter annoncering i deres medlemsblad. Denne virksomhed deltog i stedet på workshopforløbet i Holstebro.

I forløbet var det planen, at de lokale aktører skulle være rådgivere for virksomhederne, således at viden og erfaringer med affaldskortlægningsmodellen blev forankret lokalt, mens KPMG primært fungerede som workshopleder og sparringspartner for de lokale aktører.

Det viste sig i forløbet, at tilslutning til workshoppen var størst de steder, hvor lokale interessenter arbejdede for at få virksomhederne til at deltage og her fik virksomhederne mest rådgivning og vejledning og de lokale aktører størst erfaring med affaldskortlægningsmodellen.

De enkelte workshopforløb bestod af tre halve workshopdage og strakte sig over tre måneder, afholdt i perioden september 2003 til maj 2004.

I workshopforløbet skulle virksomhederne gennemføre en kortlægning, analyse, undersøgelse af forbedringsforslag samt implementering af udvalgte forslag ved brug af affaldskortlægningsmodellen.

1. workshop indeholdte bl.a. præsentation af projekt og workshopforløb, oplæg om de ressourcer der ligger gemt i affaldet, erfaringer med affaldsminimering ved brug af modellen, ideer til affaldsminimering, eksempler på hvordan kortlægning og analyse gennemføres, og øvelse hermed samt opgaverne til næste workshop.

2. workshop indeholdt bl.a. virksomhedernes præsentation af deres kortlægning og analyse, fælles brainstorm på de affaldsprodukter virksomhederne fandt problematiske at reducere samt introduktion til mål og handlingsplaner og opgaver til næste workshop.

3. workshop indeholdt bl.a. virksomhedernes præsentation af de forslag, som de ville arbejde videre med, opsamling af virksomhedernes ideer til Idékataloget, oplæg om fastholdelse i fremtiden samt virksomhedernes fif og finter til hvordan modellen kunne forbedres, så den kan fungere optimalt på virksomhederne.

På workshopdagene blev der opnået en god stemning og erfaringsudveksling mellem virksomhederne som blev støttet med ideer og input fra de lokale aktører, hvor disse deltog. Den bedste dynamik blev opnået på de workshopper, hvor der var 10-25 deltagere, var gruppen større lagde det en dæmper på deltagernes mod til at snakke frit. Virksomhedernes størrelse og branchetilhørsforhold var af stor variation, men dette var på ingen måde af betydning for erfaringsudvekslingen.

De ideer, der fremkom, var kreative og brugbare, men da workshopperioden var begrænset, var det dog de færreste, der nåede længere end til at beslutte umiddelbare ændringer i form af bedre sorteringspraksis i virksomheden og ændringer i transportøraftaler. Derefter skulle de i gang med at undersøge rækken af ideer og vurdere, om de var realiserbare.

Ideerne, der er fremkom i workshopforløbene, kan opdeles i følgende typer:

  • Ændringer i transportøraftaler (typisk - fra fast afhentning til ringeaftale)
  • Bedre sortering og øget afsætning til genanvendelse (typisk - fokuseret på papir og plast)
  • Afsætning til genbrug (typisk - diverse emballagetyper)
  • Krav til leverandører om brug af anden emballagetype (typisk - specifikation for plastfolier)
  • Ændrede indkøbsvaner i forhold til volumen eller substitution (typisk - større volumen, mere koncentreret eller alternativt produkt)
  • Genindvinding af eget spildprodukt via oparbejder
  • Tekniske løsninger der reducerer eller eliminerer affaldsmængden (separation, inddampning, procesomlægning m.v.)

Virksomhederne kom med følgende "Fif og Finter" til, hvordan næste generation af affaldskortlægningsmodellen skulle se ud.

Papirversion

  • Kunne godt dø, hvis der var en elektronisk version
  • Vejledninger er gode
  • Eksempler er gode
  • Godt kom-igang-værktøj
  • Mulighed for at angive containerstørrelse i volumen, da man med små containere afregner i volumen og ikke i vægt.
  • Fortsat en papirudgave som tilsendes de små virksomheder
  • Papirudgaven skal være endnu mere simpel og så kan man evt. hente hjælp på nettet
  • Teste papirudgaven på virksomheder med 5 ansatte
  • Fjern MST logo fra modellen, det skræmmer virksomhederne
  • Nyt navn - a la "Spind guld".

Elektronisk version

  • Skal kunne beregne omkostninger
  • Skal kunne beregne transportørudgifter
  • Web-løsning der kan sammenligne virksomhedens resultater med andres resultater - sådan at man har password til egne data
  • Muligt at hente værktøjet på nettet og rekvirere CD-rom, hvis den fylder for meget
  • Mulighed for registrering af data på månedsbasis eller ad hoc som man får afregningerne
  • Vejledning til værktøjet som pdf eller windows hjælpemenu
  • Plads til ISAG-koder evt. som drop-down menu
  • Plads til EAK-koder med søgefunktion
  • Generering af data til affaldsstamkort
  • Mulighed for at eksportere data til det grønne regnskab eventuelt som excel-fil
  • Flere felter til at beregne
  • Forskellige print muligheder/rapportformater
  • Mulighed for arkivering af data fra flere år og sammenligne dem - historisk udvikling
  • Importere data fra andre regneark
  • Valg mellem om man indtaster mængde i vægt eller volumen
  • Grafiske illustrationer over f.eks. fordeling mellem typer, eller afgift og behandlingsgebyr, eller udvikling over året, eller over åerne
  • Register over godkendte/registrerede transportører og behandlingsanlæg som opdateres af Miljøstyrelsen
  • Kortlægning og registrering af hver enkelt fraktion på hver sit "ark", og en mulighed for at akkumulere en oversigt over alle fraktionerne
  • Mulighed for at trække grafer/figurer/ekstrakt af data over i Word til brug for f.eks. grønt regnskab.

Det blev af projektets følgegruppe besluttet, at der ikke skulle foretages en revision af den trykte version af affaldskortlægningsmodellen, da der ikke var midler til at genoptrykke den. Modellen kan i dag downloades på KPMGs hjemmeside www.kpmg.dk og på www.affaldsinfo.dk.

2.4 Videreudvikling af affaldskortlægningsmodellen

De erfaringer og ideer, som blev indsamlet i workshopforløbene, blev anvendt til at udvikle næste generation af affaldskortlægningsmodellen i form af et elektronisk værktøj kaldet Affaldsøkonomi. Affaldsøkonomi er i endnu højre grad tilpasset virksomhedernes behov og giver mulighed for at samle registreringen af affaldsoplysninger et sted i virksomheden uanset om det er til brug for affaldsanalysen, virksomhedens grønne regnskab eller dokumentation for affaldsstamkort.

Af førnævnte ønsker til det elektronisk værktøj er følgende ikke implementeret:

Affaldsøkonomi er ikke web-baseret, og man kan ikke sammenligne direkte med andre virksomheder: Årsag ikke alle affaldsansvarlige i virksomhederne kan arbejde on-line, og der kan opleves modstand mod at lægge data på et serverhotel, hvor virksomheden ikke selv har mulighed for at sikre data.

Import af data fra andre programmer er ikke muligt, da data skal struktureres så de passer ind i databasen.

I den første version af Affaldsøkonomi vil der ikke være mulighed for registrering af data på månedsbasis eller ad hoc, som man får afregningerne. Affaldsøkonomi baserer sig på årsopgørelser. Det vil derfor være nødvendigt at oprette f.eks. et Excel-ark, hvis man ønsker løbende at registrere og følge udviklingen (se bilag B). Eksemplet i bilag B kan hentes samme sted som Affaldsøkonomi.

Register over godkendte/registrerede transportører og behandlingsanlæg, som opdateres af Miljøstyrelsen vil ikke blive indarbejdet i denne version. Ideen vil først være aktuel, hvis Affaldsøkonomi konverteres til en web baseret løsning, i det registret så løbende vil kunne opdateres.

Første og anden prototype af Affaldsøkonomi er blevet testet af en række af de virksomheder, der deltog i workshopforløbene, og deres kommentarer er der så vidt muligt taget højde for i den endelige version.

2.5 Udbredelse af Affaldsøkonomi og Idékataloget

Viden om Affaldsøkonomi og Idékataloget formidles via en inspirationspjece til virksomheder, brancheforeninger, erhvervsaffaldskonsulenter, tilsynsmyndigheder samt i artikler til fagblade. Formålet er at udbrede brugen af Affaldsøkonomi og Idékataloget.

Folder og link er udsendt til:

  • Kommunekatalog (affaldsfolk og erhvervsaffaldskonsulenter)
  • Key2Green - miljønetværker distribution af mail
  • Tilbud til kommuner og amter om infomøder eller workshopforløb for ansatte og virksomheder mod egenfinansiering (Renviden nr. 4-2004).
  • Genvindingsindustrien
  • Dakofa
  • Miljøstyrelsens pressecenter
  • Link til Idékataloget på MST, amter, kommuner og branchers hjemmesider.

Pressemeddelelse er sendt til:

  • Pressemeddelelse til Urban, Metropol, Børsen, Erhvervsbladet, Horisont net, Fyns Stiftstidende, JP København, Reuter.

Affaldsøkonomi kan downloades hos Videncenter for affald, KPMG, Miljøstyrelsen.

Præsentationer af Affaldsøkonomi inden for projektet

Nov. 2003 - Reno-Sam Konference

Maj 2004 - FMK Konference

Okt. 2004 - Københavns Amt - Affaldsforum

Nov. 2004 - Reno-Sam Konference.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.