| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Rapport fra Jordforureningsgruppen

8. Konsekvenser af jordforureningsgruppens forslag

8.1 Konsekvenser for regioner og kommuner

8.1.1 Indledende bemærkninger

De kommunale parter i jordforureningsgruppen er kommet med forskellige input til de økonomiske skøn, men har ikke taget stilling til mellemregningerne og de endelige skøn. De økonomiske konsekvenser, som er nævnt i det følgende, er således Miljøstyrelsens skøn. Der er tale om helt foreløbige skøn.

8.1.2 Sammenfattende tabeller

I tabel 8.1 er der set bort fra de ændringer, som er udgiftsneutrale.

(R): Opgaven ligger hos regionerne

(K): Opgaven ligger hos kommunerne

Tabel 8.1: Konsekvenser af jordforureningsgruppens forslag

I tabel 8.2, 8.3 og 8.4 er vist Miljøstyrelsens skøn over konsekvenserne fordelt over en årrække for hhv. regionerne og kommunerne.

*): 2003-niveau for kortlægning = 66 mio. kr.

Tabel 8.2 Udgifter for regionerne fordelt over årene, mio. kr. pr. år

Tabel 8.3 Merudgifter for kommunerne som følge af forslaget, fordelt over årene, mio. kr. pr. år

Det skal undersøges, om kommunernes opgave med at udarbejde regulativer samt ikrafttrædelse og borgerkontakt i forbindelse hermed kan finansieres med gebyrer. Miljøstyrelsen mener, at der er hjemmel til dette i miljøbeskyttelseslovens § 48. Tabel 8.4 viser de merudgifter, som ventes at kunne gebyrfinansieres.

Tabel 8.4. Merudgifter for kommunerne til gennemførelse af områdeklassificeringen. Mio. kr. pr. år.

Det skal undersøges, hvorvidt udgifterne kan gebyrfinansieres.

I det følgende gennemgås beregningsgrundlaget mere detaljeret.

8.1.3 Ændring af kortlægningskriteriet for lav-mobile stoffer

De lettere forurenede ejendomme skal ikke længere kortlægges. Der spares udgifter på langt sigt for såvel punktkilder som diffus forurening, som skulle have været kortlagt, hvis loven ikke var blevet ændret. Besparelsen er i kriteriegruppens rapport vurderet til 260 mio. kr. for punktkilder og 750 mio. kr. for diffus forurening, inklusiv konsekvenserne af at ændre tjærekriteriet. Hvis det forudsættes, at tjærekriteriet er ændret på forhånd, bliver tallene: 230 mio. kr. i besparelse for punktkilder og 690 mio. kr. i besparelse for diffus forurening.

Punktkilder

Skønnet på 260 mio. kr. for punktkilder har primært baggrund i tal fra Notat af 10. oktober 2003 fra Amternes Videncenter for Jordforurening (AVJ): ”Opgaver og ressourceforbrug i forbindelse med Lov om forurenet jord”. Notatet var vedlagt som bilag til miljøministerens redegørelse om jordforureningsloven fra december 2003. Det er udledt af tallene i notatet, at der kan spares i størrelsesordenen 5.000 kortlægningsundersøgelser med tilhørende vidensniveau 1-kortlægning, når grunde med lettere forurenede punktkilder ikke længere skal kortlægges. Besparelsen ved lovændringen er beregnet som 5.000 multipliceret med en kortlægningsudgift pr. grund på 45.500 kr. (vidensniveau 1+vidensniveau 2), hvilket giver ca. 230 mio. kr. Hvis effekten af, at tjærekriteriet hæves, regnes med i samme omgang, multipliceres 5.700 grunde med 45.500 kr., hvilket giver 260 mio. kr.

Det er forudsat, at den gennemsnitlige enhedspris for en vidensniveau 1-kortlægning er 6.500 kr. Dette prisen pr. grund, som vidensniveau 1-kortlægges, idet udgifterne til dataindsamling og vurdering af de grunde, der efterfølgende ikke kortlægges, er inkluderet. Det er desuden forudsat, at den gennemsnitlige enhedspris for en vidensniveau 2-kortlægning er 39.000 kr. Dette er prisen pr. grund, som undersøges, inkl. udgifterne til underretning og offentliggørelse, også selv om grunden efterfølgende ikke kortlægges.

Diffus forurening

Skønnet for diffus jordforurening stammer fra AVJ's notat af 17. marts 2000: ”Vurdering af udgifter i forbindelse med Lov om jordforurening”. Efter en rundspørge til amterne har AVJ her skønnet de samlede udgifter til kortlægning af diffus jordforurening til 750 mio. kr.

Hvornår slår besparelsen igennem?

I forbindelse med kommuneforhandlingerne blev ressourcerne til kortlægningen opgjort til 66 mio. kr. pr. år hos regionerne.

Hvis der ikke kom en lovændring, ville dette beløb på et tidspunkt skulle anvendes til kortlægning af såvel punktkilder som diffus forurening (lettere forurening). Amterne har i dag nedprioriteret kortlægningen af de diffust forurenede ejendomme, indtil kortlægningen af de stærkere forurenede punktkilder er færdig. Man kunne f.eks. antage, at halvdelen af beløbet, svarende til 33 mio. kr. pr. år, fra år 2016 ville blive anvendt til kortlægning af diffus jordforurening. Ud fra dette foreløbige skøn vil det betyde, at der fra 2016 vil være en besparelse på 33 mio. kr. pr. år i regionernes ressourceforbrug til kortlægning.

8.1.4 Allerede kortlagte ejendomme, hvor forureningsniveauet ligger lavere end de nye kortlægningskriterier (lettere forurenede ejendomme), skal udtages af kortlægningen.

Omkostningerne er vurderet i kriteriegruppens rapport til 10 mio. kr., forudsat at ejendommene udtages i samme arbejdsgang som den udtagning, der skal ske som følge af ændringen af tjærekriterierne.

Med tjære-ændringen hæves kriteriet for benz(a)pyren fra 0,1 mg /kg jord til 0,3 mg/kg jord. Det betyder, at de kortlagte grunde, der ligger i intervallet mellem 0,1 og 0,3 mg benz(a)pyren/kg jord, skal udtages af kortlægningen. Dette er skønnet til 150. For at udtage disse 150 grunde, skal amterne/regionerne gennemgå oplysninger om ca. 2.000 kortlagte grunde, som er kortlagt pga. tjæreforurening, men hvor forureningsniveauet ikke kendes.

Lovændringen vil først og fremmest få betydning for grunde, der er forurenet med tjærestoffer (benz(a)pyren) og bly, idet disse stoffer er de helt dominerende immobile stoffer, især i de diffust forurenede områder. Med lovændringen hæves kortlægningskriteriet for bly fra 40 mg bly/kg jord til 400 mg bly/kg jord. Kortlægningskriteriet for tjære hæves – forudsat at tjærekriteriet er ændret på forhånd – fra 0,3 mg benz(a)pyren/kg jord til 3 mg benz(a)pyren/kg jord. Alt i alt forventes lovændringen at betyde, at ca. 1.000 grunde med punktkilder skal udtages af kortlægningen. For at udtage disse skal amterne gennemgå oplysninger om ca. 3.350 kortlagte grunde, som er kortlagt pga. bly- og/eller tjæreforurening, men hvor forureningsniveauet ikke kendes. Hvis gennemgangen slås sammen med den gennemgang, der udføres som følge af de ændrede tjærekriterier, vil der være besparelser at hente, idet amterne slipper for at gennemgå samme grund 2 gange. Hvis alle de tjæreforurenede grunde i intervallet 0,3 – 3 mg benz(a)pyren/kg jord er udsorteret på forhånd, vil der kun være ca. 1.500 blyforurenede tilbage til gennemgang.

Hvis udtagningen som følge af ændringen af tjærekriterierne er sket på forhånd (vurderet til 6 mio. kr.), vurderes omkostningerne at være 9 mio. kr. Hvis alle tjæreforurenede grunde er gennemgået på forhånd med henblik på begge ændringer, vil den resterende udtagning komme ned på 4 mio. kr.

I tabel 8.1 og 8.2 er der regnet med, at omkostningerne er 9 mio. kr. Udtagningen skal ske i løbet af 18 måneder. Der regnes med 6 mio. kr. første år og 3 mio. kr. andet år.

Amtsrådsforeningen har oplyst, at for sager, hvor arealet er tilstrækkeligt undersøgt, og arealet kan udtages, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 2 timer. Det er forudsat at der ikke fremkommer yderligere bemærkninger fra grundejer etc. Hvis alle sager var af denne uproblematiske type, ville de samlede udgifter være 2,8 mio. kr. Der er imidlertid en række tilfælde, hvor der bliver afledt yderligere ressourcer, der skal anvendes til at udføre undersøgelser for at afklare en V2-kortlægning. Med en enhedspris for en V2-undersøgelse på 25.000 kr. vil der inden for den af kriteriegruppen foreslåede ramme på 9 mio. kr. være råd til 248 undersøgelser.

8.1.5 Indførelse af en ny 2 års-regel frem til vidensniveau 1

For et flertal af amterne vil bestemmelsen ikke have konsekvenser, da de alligevel ville udføre kortlægningen af den enkelte boligejendom frem til vidensniveau 1 på under 2 år fra det tidspunkt, hvor de begynder at vurdere data om den pågældende ejendom. For 3 amter er der oplysninger om, at de ikke vil kunne opfylde 2 års-fristen. Efter kommunalreformen vil de pågældende 3 amter tilhøre hver sin region, og det forudsættes defor, at 2 års-fristen vil kunne opfyldes ved omrokering af ressourcer mellem de forhenværende amter inden for regionen. Der kræves ekstra ressourcer til at underrette ejerne. I alt forventes der at være 55.000 sager, hvor ejerne skal underrettes. Hvis det tager 15 minutter for hver sag, vil det svare til 10,7 årsværk = 5,7 mio. kr. Det antages fordelt over 10 år, svarende til en udgift på 0,6 mio. kr. pr. år.

8.1.6 2 års-reglen frem til vidensniveau 2 ændres til en 1 års-regel efter et års overgangsperiode

Ændringen er udgifteneutral, idet den kun gælder på anmodning fra ejeren, og antallet af anmodninger er erfaringsmæssigt lavt.

8.1.7 Nuancering af kortlægningen

Bestemmelsen vil være udgiftsneutral for nye kortlægninger, idet der kun anvendes eksisterende data til nuanceringen. For eksisterende kortlægninger, som skal tages op på anmodning fra ejeren, kan der være en ekstra udgift.

Der var den 31/12 2004 kortlagt 3.299 lokaliteter med boligejendomme (incl. børneinst. Og off. Legepladser) på vidensniveau 2 (Redegørelse om jordforurening 2004).

Omregnet til ejendomme svarer det til ca. 6.600, opgjort som matrikelnumre. Der var i 2004 en tilvækst på 264 lokaliteter med boliganvendelse. Hvis det antages, at tilvæksten i antallet af kortlagte boligejendomme på vidensniveau 2 i 2005 og 2006 svarer til niveauet i 2004, vil der pr. 1/1 –07 være kortlagt yderligere ca. 525 lokaliteter med boligejendomme eller 1.050 matrikelnumre. Dvs. der er pr. 1.1-07 kortlagt i alt ca. 7.650 boligejendomme opgjort som matrikelnumre på vidensniveau 2.

Fyns Amt har allerede nuanceret alle amtets boligejendomme. Der er 659 kortlagte boligejendomme i Fyns Amt svarende til ca. 10% af alle kortlagte boligejendomme i hele landet. Frederiksborg Amt og Vestsjællands Amt har også brugt systemet. Det antages, at de har brugt systemet på 50% af de kortlagte boligejendomme. Dette vil svare til at yderligere 10 % , det vil sige i alt 20% af samtlige ejendomme, allerede er nuanceret svarende til ca. 1530 ejendomme. Fratrækkes disse, svarer det til at ca. 6120 boligejendomme pr. 1/1-07 ikke er nuanceret.

Hvis kortlægningskriteriet for lavmobile stoffer hæves en faktor 10, vil det betyde at ca. 7% af de kortlagte boligejendomme vil udgå af kortlægningen (20% indeholder kun lavmobile stoffer og heraf antages 1/3 at være under afskæringskriteriet), svarende til at ca. 430 af de 6.120 boligejendomme udgår af kortlægningen. Tilbage er således 5690 ejendomme.

I løbet af en 5 årig periode må det antages, at alle boligejendomme enten ønskes solgt eller vil ønske at omlægge lån og derfor vil ønske at få ejendommen nuanceret.

Amterne foretager videregående undersøgelser på omkring 400 – 500 lokaliteter hvert år. Hvis det antages, at ca. 50% heraf vedrører boliger, og dette omregnes til matrikelnumre, svarer det til videregående undersøgelser på 400- 500 boliger pr. år. Over en 5 årig periode svarer dette til, at ca. 450 x 5 = 2250 boligejendomme undersøges og vil kunne blive nuanceret samtidig med dette. Der vil således være 5690 – 2250 = 3440 ejendomme af de kortlagte ejendomme, der vil skulle nuanceres, fordi ejeren anmoder herom.

Hvis tidsforbruget til en nuancering ansættes til 2 timer, svarer det til i alt 6880 timer. = 5,4 årsværk = 2,8 mio. kr. over 5 år. Dette svarer til 0,6 mio. kr. pr. år i 5 år.

8.1.8 Retten til at få udstedt en erklæring om ejendommens forureningstilstand

Et forureningsundersøgelse, der vil give grundlag for, at amtet kan vurdere forureningstilstanden vil typisk koste 20.-30.000 kr. I forbindelse med låneordningen, hvor omkostningerne for den enkelte ikke oversteg disse beløb, var interessen meget lille (19 ud af 372 som fik tilbudet). Hvis vi sammenligner med folks vilje til at betale omkostningerne til låneordningen, skønnes det, at interessen for at finansiere en undersøgelse vil være meget begrænset og svare til måske 20 pr. år.

I forbindelse med ønske om at ændre arealanvendelsen på en ejendom til meget følsom, må det forventes at alle, der bygger i områder, der kan være potentielt forurenede, ønsker at få en erklæring. I skønnet over bestemmelsen om krav ved nybyggeri m.v. er det skønnet, at byggeri af boliger og børneinstitutioner i områder, der potentielt kan være forurenede, årligt vil have et omfang, der svarer til ca. 420.

Pr. år vil der således forventes, at ca. 440 (20 + 420) vil ønske at få en erklæring. Hvis tidsforbruget til udstedelse af en erklæring om forureningstilstanden skønnes til 6 timer, svarer det pr. år til 2520 timer eller 2 årsværk svarende til 1 mio.kr.

8.1.9 Generel rådgivning af borgerne om forureningen

er af kriteriegruppen vurderet som værende udgifts-neutral, sammenholdt med den rådgivning, der i dag skal gives efter bestemmelserne i § 9, stk. 1. Opgaven efter § 9, stk. 1, ligger i dag hos amterne og efter kommunalreformen hos regionerne. Jordforureningsgruppen foreslår, at den nye orienteringsopgave lægges hos regionerne.

8.1.10 Tilladelsesordningerne i § 8, stk. 1 og 2, bortfalder på de lettere forurenede ejendomme, når de ikke længere kortlægges

De ressourcer, der i dag anvendes til tilladelsesordningerne, anvendes kun i mindre omfang på arealer med lettere forurening. Der vil i princippet være en lille besparelse, når tilladelsesordningerne bortfalder på de lettere forurenede arealer, men der ses bort fra denne.

8.1.11 Generel regel om krav ved nybyggeri m.v.

Det er foreslået, at når anvendelsen af et areal ændres til bolig, børneinstitution eller offemtlig legeplads, skal ejeren eller brugeren sørge for, at de øverste 50 cm jord er uforurenet, eller etablere en varig, fast belægning. Det samme gælder ved bygge- og anlægsarbejder på et areal, der anvendes til et af de nævnte formål, dog ikke bygge- og anlægsarbejder, som en parcelhusejer udfører eller lader udføre på sin ejendom.

Det uforurenede lag skal opretholdes, så længe arealet anvendes til de nævnte formål. Forpligtelsen påhviler den til enhver til værende ejer eller bruger af arealet.

Dette betyder, at myndighederne i forbindelse med sådanne byggesager vil få henvendelser fra bygherrer, om det er relevant i den konkrete sag (er der forurening på ejendommen?).

Der bygges ca. 17.000 boliger om året. Idet der antages at være ca. 6 boliger pr. rækkehus, 30 boliger pr. flerfamiliehus og 50 boliger pr. kollegie og 50 boliger pr. institution, betyder det, at antallet af sager, hvor bygherren potentielt ville kunne henvende sig for at undersøge, om der er behov for at sikre sig mod forurenet jord vil være:

• 9.000 en-familiehuse svarende til 9000/1 henvendelser = 9.000 henvendelser
• 2.500 rækkehuse svarende til 2.500/6 henvendelser = 415 henvendelser
• 4.500 flerfamiliehuse svarende til 4.500/30 henvendelser = 150 henvendelser.
• 200 kollegier svarende til 200/50 henvendelser = 4 henvendelser.
• 800 institutioner svarende til 800/50 henvendelser = 16 henvendelser.
• I alt 9585 henvendelser.

Det vurderes, at bygherrerne i stor udstrækning vil kunne vejledes til, at bestemmelsen er relevant i de klassificerede områder, og at henvendelser vil ske i 50 % af tilfældene, dvs. ca. 5000 pr. år, og at hver henvendelse i gennemsnit vil kunne behandles på 15 minutter. Det svarer til 1260 timer pr. år eller 1 årsværk, 0,5 mio. kr.

De 9000 en-familiehuse og 2.500 rækkehuse skønnes primært at ligge i nyudlagte byzoner, hvor der ikke er mistanke om forurening.

Det må forventes, at de øvrige boliger (170) vil blive bygget i hele byzoneområdet. Herudover vedrører bestemmelsen børneinstitutioner og offentlige legepladser. Her anslås det, at det på landsplan kan løbe op i 250. Disse vil ligeledes kunne forventes bygget i hele byzonen.

Det samlede byzoneområde, hvor det overvejende antal boliger m.v. må forventes bygget, udgør ca. 2.500 km². Det diffust forurenede område, hvor det vil være relevant at bygherre tager foranstaltninger for at hindre kontakt til det forurenede areal antages at være 700 km² eller ca. 28 % af byzoneområdet.

Myndighederne vil skulle føre tilsyn i de tilfælde, hvor det er relevant at bygherren tager foranstaltninger over for lettere forurenet jord.

Da det primært vil være byggerier af flerfamiliehuse, kollegier, institutioner og børneinstitutioner, som må forventes at kunne forekomme i diffust forurenede områder svarende til 28 % af i alt ca. 420 byggesager (150 + 4 + 16 + 250) = 120 sager pr. år. Tilsynet heraf bør kunne kombineres med tilsyn i forbindelse med byggesagsbehandlingen i øvrigt og antages således i gennemsnit at udgøre 30 minutter pr. sag svarende til ca. 60 timer pr. år

I forbindelse med ændring til meget følsom arealanvendelse vurderes bestemmelsen således at svare til 0,5 mio. kr. pr. år.

Hertil kommer, at der skal besvares henvendelser og føres tilsyn i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, der anvendes til meget følsomme formål, dog ikke parcelhuse. Endelig skal der også føres tilsyn med, at fremtidige ejere og brugere opretholder det uforurenede lag. Jordforureningsgruppen har ikke på den korte tid, der har været til rådighed, kunnet fremskaffe data om, hvor meget denne del af bestemmelsen kan omfatte. Det formodes, at der skal lægges ca. 0,1 mio. kr. årligt oveni ovennævnte 0,5 mio. kr.

8.1.12 Handlepligten bortfalder på de lettere forurenede arealer, når de ikke længere kortlægges

I dag anvender amterne ikke mange ressourcer til handlepligten. Der vil i princippet være en besparelse, fordi handlepligten ikke skal gælde på de lettere forurenede arealer, men der er set bort fra denne.

8.1.13 Indførelse af områdeklassificeringen

Her er tale om udarbejdelse, ikraftsættelse og borgerkontakt i forbindelse med regulativerne. Opgaven foreslås lagt hos kommunerne. Opgaven er udgiftskrævende på kort sigt. Af kriteriegruppen vurderet til 100 mio. kr., i jordforureningsgruppen vurderet til et betydeligt mindre beløb, i størrelsesordenen 30 mio. kr., især fordi områdeklassificeringen kan ske uden analyser. Det skal undersøges, hvorvidt merudgifterne til gennemførelse af områdeklassificeringen kan finansieres over affaldsgebyret. Det vil i givet fald betyde, at der ikke er økonomiske administrative konsekvenser for myndighederne.

De 30 mio. kr. forudsættes fordelt over en årrække med det største beløb i 2007, hvor de første regulativer skal udarbejdes. Udgiften kan først beregnes kvalificeret, når regulativbestemmelserne er udarbejdet i 2006/07.

8.1.14 Anmeldepligten for flytning af jord bortfalder på arealer, når de ikke længere kortlægges

Opvejes af, at der indføres anmeldepligt i de klassificerede områder. En overgangsbestemmelse sikrer, at antallet af anmeldelser ikke på én gang stiger voldsomt med områdeklassificering af hele byzonen. Regulativerne kan ikke træde i kraft før et år efter lovens ikrafttrædelse. Dermed sikres den bedst mulige tilnærmelse til, at områdeklassificeringen kommer til at omfatte netop de arealer, som med nuværende lovgivning skulle have været kortlagt.

8.1.15 Forenkling af anmeldepligten

vil kunne medføre besparelser, når anmeldebekendtgørelsen er ændret.

8.1.16 Genanvendelsesbekendtgørelsen

Ændringen er udgiftsneutral, idet de arealer, hvor jorden bliver omfattet af bekendtgørelsen, ellers skulle kortlægges.

8.2 Konsekvenser for grundejerne

Det vil være en lettelse for ejerne af de lettere forurenede ejendomme, at de ikke længere skal have deres ejendomme kortlagt som enkeltejendomme, og det forventes at nedsætte værditabet. For ejerne af de stærkere forurenede grunde vil nuanceringen ligeledes have en nedsættende virkning for værditabet for de ejendomme, som kan kategoriseres som F0 eller F1.

Det vil være en lettelse for ejere af potentielt forurenede boligejendomme, at de nu ikke skal vente længere end 2 år på at få en afklaring af forureningstilstanden på vidensniveau 1 eller direkte på vidensniveau 2. Det er også en lettelse, at den tidligere 2 års-frist frem til vidensniveau 2 ændres til en 1 års-frist.

Det vil være en lettelse for ejerne af parcelhuse på lettere forurenet jord, at de nu ikke længere skal søge tilladelse ved ethvert bygge- og anlægsarbejde.

Forenklingen af anmeldepligten vil være en lettelse for ejerne, når de skal flytte jord fra ejendommen.

8.3 Konsekvenser for erhvervslivet

Da jordforureningsgruppen har haft meget kort tid til arbejdet, har det ikke været muligt at inddrage erhvervenes organisationer, og derfor kan der ske ændringer under høringen af lovforslaget. Det følgende er foreløbige skøn.

Konsekvenser for entreprenørerne

Den forenklede anmeldepligt vil være en lettelse

Konsekvenser for erhvervsmæssige bygherrer

Der kan komme begrænsede udgifter i forbindelse med bestemmelsen om krav ved nybyggeri. Der er tale om marginale udgifter i forhold til udgifterne til selve byggeriet.

Områdeklassificeringen kan betyde en nedsættelse af værditabet, også for erhvervsejendomme, når de er lettere forurenede.

Konsekvenser for modtageanlæg for jord

Anmeldepligt ved fraførsel kan medføre øget administration og udgifter til prøvetagning.

8.4 Konsekvenser for sundhed og miljø

Jordforureningsgruppens forslag kan gennemføres med mindst samme høje sundhedsmæssige beskyttelsesniveau som hidtil. Der vil være en sundhedsmæssig gevinst, fordi den forebyggende regulering – orientering om forureningen, anmeldelse af jordflytninger og krav ved nybyggeri – med forslaget kan træde i kraft langt hurtigere, end hvis man havde fortsat med den gældende lov.

8.5 Vurdering af forenklingspotentialet i den anbefalede model

Jordforureningsgruppen er enig om, at den største forenkling i den foreslåede model er, at de diffust forurenede ejendomme ikke længere skal kortlægges, og at kortlægningen af de diffust forurenede områder erstattes af den langt enklere områdeklassificering. Her er tale om en forenkling for såvel borgere som myndigheder.

Hertil kommer, at der ligger en stor forenkling i de foreslåede ændringer af bestemmelserne om anmeldepligten for flytning af jord.

Kravene til nybyggeri m.v. er en forenkling, fordi der ikke skal søges tilladelse i hver enkelt tilfælde på de lettere forurenede arealer, og fordi den ikke gælder for parcelhuse Bestemmelsen gælder dog også som udgangspunkt på arealer, som hverken er kortlagt eller områdeklassificeret. Antallet af henvendelser fra sådanne arealer ventes ikke at overskygge bestemmelsens forenklingseffekt.

Nuancering af kortlægningen er en ny bestemmelse. Her er tale om et redskab, som nogle amter i forvejen gør brug af. De hidtidige erfaringer viser, at nuanceringen medfører en lettelse for såvel myndigheder som borgere. Det kan diskuteres, om denne lettelse kan beskrives som en forenkling.

Allerede kortlagte ejendomme, hvor forureningsniveauet ligger lavere end de nye kortlægningskriterier, skal udtages af kortlægningen. Dette kan ikke betragtes som en forenkling, men er en nødvendig konsekvens af, at kortlægningskriteriet hæves.

Indførelse af en ny 2 års-regel frem til vidensniveau 1 eller direkte til vidensniveau 2 er en ny bestemmelse, som ikke kan betragtes som en forenkling. Dette er en nødvendig forudsætning i kommissoriet.

Retten til at få udstedt en erklæring om jordens forureningstilstand er en ny bestemmelse, som ikke kan betragtes som en forenkling. Bestemmelsen må betragtes som en nødvendig rettighed for borgerne, når områdeklassificeringen ikke identificerer de lettere forurenede ejendomme så præcist, som hvis de blev kortlagt.

Alt i alt er der tale om et forslag med et stort forenklingspotentiale.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.