Rapport fra Jordforureningsgruppen – Bilag 7: Århus Kommunes notat af 11. november 2005

Rapport fra Jordforureningsgruppen

Bilag 7: Århus Kommunes notat af 11. november 2005: ”Notat om forslag til forenklet jordstyring i Danmark”

Affald, Planlægning
Inger Holck Gregersen
11. november 2005

Notat om forslag til forenklet jordstyring i Danmark

Arbejdspapir.

Indledning

Folketinget har nedsat en arbejdsgruppe, Jordforureningsgruppen, som blandt andet har fået til opgave at udarbejde enkle og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Gruppen skal endvidere arbejde med et nyt kortlægningssystem af forurenede grunde, herunder en områdeklassificering af diffust forurenede byområder.

I vedlagte notat fremsættes nogle generelle forslag til forenkling af reglerne vedrørende flytning af jord, som der skal arbejdes videre med i ovennævnte arbejdsgruppe.

Udgangspunktet for at udarbejde forenklede regler vedrørende jordflytning/jordstyring er de input og konklusioner der stammer fra den spørgeskemaundersøgelse som Hedeselskabet har udarbejdet for Miljøstyrelsen. I undersøgelsen er alle kommuner blevet bedt om at bidrage med dels oplysninger om erfaringer vedrørende de nugældende regler, dels forslag til forbedringer. Endvidere er der inddraget praktiske erfaringer fra arbejdet med jordstyring i Århus Kommune.

Et forenklet jordstyringssystem kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med en ændret kortlægningsmodel, øget mulighed for genanvendelse af let forurenet/diffust forurenet jord (inklusiv visse organiske komponenter), indførelse af generelle fælles retningslinier for jordklasser, krav til forureningsindhold i jord som deponeres i det åbne land, krav til vurdering af jordhåndtering i forbindelse med byggetilladelser, centralt udarbejdede informationsskrivelser, landsdækkende lister over godkendte jordmodtagere samt større inddragelse af jordbehandlingsanlæggene i forbindelse med anmeldelser af forurenet jord.

Hvorfor er der brug for ændring af det nuværende system?

Undgå unødigt bureaukrati
Lette administrationen af ordningen
Smidiggøre og effektivisere dagligdagen for brugerne
Sikre at kommunerne kan foretage jordstyring på alle forurenede arealer
Skabe sammenhæng mellem anmelderegler, anvisningsregler og genanvendelsesregler
Skabe mulighed for anvendelse af generelle anvisningsregler via regulativer

Krav til en ny jordstyringsmodel

Enkel
Let at benytte
Ensartet
Smidig
Effektiv
Brugbar i alle kommuner
Skal kunne sikre styring af forurenet og let forurenet/diffust forurenet jord til korrekt modtagested

Generelle retningslinier

Jordstyringen skal ses i relation til at der skal udarbejdes nogle særlige regler for visse typer jord samt nogle generelle retningslinier og indføres et forenklet anmeldesystem. Der skal skabes mulighed for, at kommunerne kan udarbejde et jordstyringsregulativ. Hvis kommunen udarbejder og vedtager et jordstyringsregulativ, vil der være mulighed for at arbejde ud fra nogle generelle reguleringer som mindsker administration af anmeldereglerne. Uden regulativ arbejdes der som hidtil med enkeltsagsstyring.

Anmeldelse

Der foretages anmeldelse af forurenet jord, jord fra kortlagte ejendomme, jord fra offentlige veje,
(+ private veje hvor der er udlagt belægning i form af slagge og asfalt) og jord fra områdeklassificerede arealer.

Anmeldesystemet beskrives i et kommunalt jordstyringsregulativ, hvor der udarbejdes generelle retningslinier i relation til de afsætningsmuligheder der er for forskellige typer jord i den enkelte kommune. Af regulativet skal det fremgå ud fra hvilke kriterier ekstra analyser og anmeldelse kan undlades ud fra det lokale kendskab til forureningsforholdene. Samtidig tilføjes i regulativet forenklinger for visse typer jord som køres fra veldefinerede områder til godkendte behandlingspladser og deponier, når bestemte forudsætninger er opfyldt. Der skal således i Lov om forurenet jord skabes hjemmel til muligheden for at udarbejde et jordstyringsregulativ jævnfør Affaldsbekendtgørelsen.

Der bør centralt udarbejdes et standardregulativ som den enkelte kommune herefter kan tilpasse til særlige lokale forhold.

I de tilfælde hvor jord køres direkte til et behandlingsanlæg eller deponi på baggrund af en generel anmeldelse skal modtagestedet orientere kommunen om modtagelsen af jorden samme dag som jordflytningen finder sted. Måden hvorpå der orienteres aftales mellem kommune og modtageanlæg. Der vil også kunne stilles krav i forbindelse med modtageanlæggets godkendelse jf. Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 eller § 19.

Anmeldeskemaet skal gøres enkelt og må maksimalt være på en side, så det let kan fax'es frem og tilbage mellem de forskellige aktører. I lovgivningen skal der åbnes mulighed for at anmeldelse kan foretages via webbaserede løsninger for de kommuner som ønsker at bruge denne mulighed. Endelig anbefales det, at der i alle kommuner indføres et løbenummersystem så enhver anmeldelse er unik, så det altid er muligt at finde tilbage til anmelderen.

Forenklingsforslag

I det følgende angives forslag til forenkling af det nuværende system ud fra nogle hovedtyper af jord som skal styres.

Jord fra vejarealer
Jord fra kortlagte grunde
Forurenet jord
Jord fra områdeklassificerede arealer
Jord fra ny- og ombygninger som kræver byggetilladelse
Jord til deponering i det åbne land
Mindre jordpartier
Jord fra modtage- og behandlingsanlæg
Jord fra andre kommuner
Jord fra fyldjordsområder

Ad 1. Jord fra vejarealer (herunder ledningsarbejder i offentlige og private veje)

Jord fra vejarealer udgør ca. 50 % af de anmeldelser som foretages. Der vil derfor for såvel brugere som kommunerne være en besparelse ved at forenkle anmeldelser fra vejarealer.

I dag er der fastlagt regelsæt for flytning af jord fra offentlige vejarealer i Lov om forurenet jord med tilhørende Anmeldebekendtgørelse og i Genanvendelsesbekendtgørelsen er der regelsæt for genanvendelse af tungmetalforurenet jord. Der mangler således regelsæt for genanvendelse af jord med organiske forureningskomponenter, herunder forureninger med kulbrinter og PAH i de niveauer som typisk registreres i vejjord og byjord.

Forslag med udgangspunkt i regler som er vedtaget i Århus Amt samt egne tilføjelser:

Jævnfør bestemte retningslinier kan jord fra vejarealer anvendes frit indenfor vejskel uden forudgående anmeldelse under forudsætning af:

At genindbygning foretages indenfor vejskel

At synlig og lugtbar forurening (hot spots) bortskaffes til godkendt deponering eller behandling
At hvis der konstateres anden forurening end normalt forekommende forurening i vejjord skal der foretages anmeldelse heraf til miljømyndigheden.
At vejjord ikke flyttes til strækninger, hvor jorden kommer i direkte berøring med vandløb, søer og vådområder i øvrigt, eller hvor overfladevand fra vejjorden vil strømme direkte til sådanne vådområder.
At forureningsforholdene ikke ændres i negativ retning på modtagestedet.
At vejjord udenfor OSD-områder ikke flyttes ind i OSD-områder
At vejjorden kun flyttes indenfor kommunegrænsen.

Opgravet vejjord kan midlertidig og uden overdækning opbevares i 4 uger på stedet for genanvendelsen.

Hvis vejjord ønskes flyttet fra vejmatriklen skal flytning af jorden anmeldes til kommunen. Gennem en regulativbestemmelse forenkles anmeldeordningen ved at:

hver anmelder af en ensartet og veldefineret vejjordstype kan nøjes med at foretage en årlig (evt. halvårlig) anmeldelse af denne jordtype, når jorden bortskaffes til det samme modtagested og at modtagestedet har tilladelse til at modtage den pågældende jord. (Anmelderen skal være entydig i forhold til opkrævning af yderlige oplysninger og betaling.)
Kopi af anmeldelsen indleveres til modtageanlægget sammen med jorden uden yderligere sagsbehandling.

Det anbefales, at større etablerings- eller renoveringsprojekter skal ansøge særskilt, således at kommunens generelle forureningskendskab til det givne område udnyttes bedst muligt, at der skabes øget mulighed for opdeling af jord i forskellige forureningskategorier, for der igennem at skabe grundlag for øget genanvendelse lokalt eller i andre projekter. Årsagen hertil er, at der ofte i disse projekter håndteres meget store jordmængder.

Ad 2. Jord fra kortlagte arealer

Skal anmeldes.
Jorden anmeldes til kommunen før bortkørsel af jord iværksættes, idet det skal sikres at modtageanlægget får alle relevante oplysninger, og at der ikke påbegyndes jordarbejde uden der er styr på diverse tilladelser ( § 8, arbejdsmiljø, byggetilladelser, påvirkning af sårbare områder osv.). Kommunen skal i disse tilfælde foretage individuel sagsbehandling og godkende anmeldelsen.

Ad. 3 Forurenet jord (på arealer uden ny- og ombygning, som kræver byggetilladelse)

Skal anmeldes.
Kan jf. jordstyringsregulativ køres direkte til jordrensningsanlæg og anmeldes til kommunen samtidig med kørsel og ved aflevering på bestemmelsesstedet, når bestemte forudsætninger er opfyldt.
Hvis jorden køres direkte til et jordrenseanlæg kan analyser udelades hvis forureningskilden er oplagt og entydig (f.eks. olieforurenet jord fra oliespild)

Ad. 4 Jord fra områdeklassificerede arealer

Skal som udgangspunkt anmeldes.
Kan køres direkte til jordrensefirmaer og anmeldes samtidig med aflevering uden forudgående analyser.
Kan jf. jordstyringsregulativ køres direkte til sorteringsanlæg, genanvendelsesprojekter og deponi når bestemte forudsætninger i jordstyringsregulativet er opfyldt, og jorden må modtages på det pågældende modtagested.
Via jordstyringsregulativet henvises der til oversigtskort, områdelister eller lignende hvor de delområder i kommunen, hvor yderligere analyser ikke er påkrævet og hvorfra der ikke er anmeldepligt, kan beskrives.
Det skal være entydigt og let for modtageanlæggene at vurdere, om jorden kan modtages for et givet område. Der kræves særlige foranstaltninger overfor kortlagte ejendomme indenfor områdeklassificerede arealer.

Ad. 5 Byggesager

I forbindelse med byggesager vurderes behovet for jordflytning. I de byggesager hvor jordhåndtering er påkrævet, skal der ud fra tilgængelige oplysninger foretages en vurdering af forureningstilstanden. Det skal i den forbindelse vurderes, om der er behov for evt. yderligere analyser før der flyttes jord og stilles krav til jordhåndtering, eller om der kan flyttes jord efter generelle retningslinier jf. et jordstyringsregulativ.

I byggesagen indføres under forudsætninger for byggetilladelsen et at-punkt vedrørende jordhåndtering.

I visse tilfælde kan det være påkrævet, at stille krav om en jordhåndteringsplan der skal godkendes af kommunen før bortkørsel af jord iværksættes. I andre tilfælde vil det være tilstrækkeligt at orientere om, hvilke afsætningsmuligheder der er for den pågældende jord.

Kommunen afgør behovet for nye analyser ud fra det aktuelle kendskab til eventuelle forureningsanalyser, tidligere aktiviteter og øvrige oplysninger.

Der skal således være hjemmel for kommunen til at opkræve supplerende analyser og en jordhåndteringsplan, når kommunen finder det påkrævet.

Ad 6. Jord til deponering i det åbne land

Der skal fra central side fastsættes forureningskriterier for den jord som må deponeres i det åbne land, samt fastsættes krav til analyseparametre og antal analyser pr. m³ jord som skal flyttes hertil.

Der skal udarbejdes ensartede retningslinier for krav til renjordsdeponier, herunder modtagekrav og krav til dokumentation for den modtagne jord.

I Lov om forurenet jord skal der således skabes hjemmel til, at Ministeren kan udarbejde nærmere definerede retningslinier for fastsættelse af krav til deponering af jord i det åbne land.

Generelt skal det være sådan, at jo mere sårbart modtagested, jo større krav til analyser.

Ad 7. Mindre jordpartier (gælder ikke kortlagte grunde og jord fra byggeprojekter som kræver byggetilladelse)

Mindre ensartede jordmængder som flyttes fra samme type opgravning, indenfor ensartede områder kan nøjes med en årlig anmeldelse
Jordpartier som samlet udgør max. 30 tons fra en matrikel kan køres direkte til et jordrensningsfirma, afleveres uden analyse og anmeldes direkte på modtagestedet.
Hvis jorden ønskes kørt til andre modtagesteder følges de generelle retningslinier i jordstyringsregulativet. Hvis der ved andre modtageanlæg er tvivl om hvorvidt jorden kan modtages, skal der kunne kræves analyser som dokumentation for, at jorden kan afleveres på det pågældende modtageanlæg.

Ad. 8 Jord fra Modtage- og behandlingsanlæg

Skal anmeldes til kommunen før videre disponering
Fra central side udstikkes generelle retningslinier for dokumentationsgrundlag af forureningstilstanden af den rensede jord, for at den kan bruges i deciderede genanvendelsesprojekter.
Hvis den rensede jord skal slutdeponeres i kap-5 godkendte anlæg, skal det godtgøres, at den rensede jord overholder modtageanlæggets krav til forureningsindhold.

Der skal derfor i Lov om forurenet gives beføjelser til Ministeren om, at udarbejde særlige regler for krav til modtageanlæg af overskudsjord.

Ad. 9 Jord fra andre kommuner

Når jord skal genanvendes eller slutdeponeres udenfor oprindelseskommunen skal anmeldelsen foretages direkte til oprindelseskommunen.
Oprindelseskommunen skal verificere de fremlagte oplysninger og sammenholde disse med kommunens øvrige oplysninger om opgravningsstedet.
Hvis jorden køres direkte til jordrenseanlæg, kan de generelle regler i kommunens jordstyringsregulativ følges. Tilførsel til andre typer anlæg kræver oprindelseskommunens godkendelse.
Hvis der med tiden forefindes jorddeponier i samtlige regioner, kan man evt. lempe reglerne indenfor regionernes områder.

Ad. 10 Fyldjordsområder

Fyldjordsområder og områder der er beliggende udenfor områdeklassificerede områder, som forureningsmæssigt er på niveau med de områdeklassificerede områder, skal håndteres efter de samme regler som sidstnævnte (hvis de ikke kan blive omfattet af områdeklassificeringen).

Der skal i Lov om forurenet jord skabes beføjelser for kommunerne til udpege let forurenede enkeltområder udenfor de områdeklassificerede arealer, hvor der gælder de samme jordhåndteringsregler som i de områdeklassificerede områder.

Sanktionsregler

I takt med at regler og arbejdsgange lettes i forbindelse med anmeldereglerne skal det også være muligt for kommunerne, at udøve sanktioner over for de der misbruger de fastsatte regler. Der bør skabes hjemmel til såvel strafbestemmelser og til at føre tilsyn.

Ejere af jordtippe og modtageanlæg bør endvidere kunne nægte de der misbruger reglerne adgang til det pågældende anlæg.

Endelig skal jord som deponeres forkert og uhensigtsmæssigt kunne kræves fjernet og tilkørt et korrekt modtagested for anmelderens regning.

Modtageanlæggenes forpligtelser

Ovennævnte forslag kræver en høj grad af medvirken fra modtageanlæggene. Der bliver umiddelbart skabt en større jordtilførsel til disse anlæg mod, at modtageanlæggene forpligter sig til at videresende anmeldelser til de berørte kommuner, fremsende opgørelser over modtagne jordmængder fra de enkelte kommuner f.eks. pr. kvartal, og til at behandle jorden korrekt i forhold til forureningsindhold.

Modtageanlæggene skal påtage sig det fulde ansvar for behandling og håndtering af den tilførte jord.

Det anbefales at modtageanlæggene, for at være lovlige modtagere af jord, optages på en liste over godkendte modtageanlæg. I forbindelse med optagelse på denne liste stilles der visse kravspecifikationer til anlægget, således at det være defineret som godkendt anlæg medfører visse krav og forpligtelser.

Herved opnås, at ulovligt anlagte anlæg får vanskelige betingelser, at forurenet jord sikres håndteret på sikker vis, og at der samlet set bliver en bedre styring af den forurenede jord.

Der skal således sikres hjemmel til, at der kan opstilles krav og forpligtelser overfor modtageanlæggene. Der bør således kunne stilles krav til modtageanlæggenes kontrol af den modtagne jord, hvordan og til hvem de skal videregive oplysninger om den modtagne jord, og hvordan jord fra anlæggene skal anmeldes før sluthåndtering.

Elektronisk anmeldelse

Der skal lovgivningsmæssigt skabes mulighed for at anmeldelse af jord og videresendelse af oplysninger kan foretages via webbaserede løsninger.

Der er i Århus Kommune gennem et samarbejde med Århus Kommunale Værkers GIS-afdeling skabt et Webbaseret anmeldesystem, hvor det er muligt at anmelde med såvel digital signatur som ved at indtaste data og efterfølgende udskrive et skema, som underskrives og sendes pr. fax.

Herved spares tid og sagsgangen effektiviseres. Det går hurtigere for kunden og kunden taster selv data direkte ind i databaser, hvilket sparer kommunen for ekstraarbejde.

I relation hertil vil det være naturligt, at der i de kommende regulativer indføjes kravspecifikationer til hvordan der skal foretages anmeldelser. Ofte er det dog sådan at jo enklere løsninger der skabes, jo flere vil automatisk benytte disse.

I og med anmeldelser kan foretages elektronisk kan disse f.eks sendes samtidig til oprindelseskommune og modtageanlæg. Modtageanlæggene kan herefter let kvittere for modtagelsen af den pågældende jord (evt. allerede med angivne mængder) og ved at benytte entydige løbenumre sikres, at man kommunikerer om samme jordpartier.

Det bør dog i alle kommuner fortsat også være muligt at kunne udfylde et skema og aflevere det fysisk, så ingen unddrages muligheden for at anmelde jord fra anmeldepligtige områder.

Anmeldesedler til anmeldepligtig jord

Der bør fra central side udarbejdes et eksempel på et ensides anmeldeskema som kommunerne kan benytte, hvis de ikke har udarbejdet deres eget.

Omfanget af krævede oplysninger bør ikke mindskes, fordi der skabes lettere adgang til at aflevere jord direkte ved visse modtagesteder, eller at anmeldelser kan foretages elektronisk. Der bør minimum stilles krav om følgende oplysninger uanset hvor jorden skal afleveres:

Ansøger/anmelder (navn, adresse, kontaktperson, tlf. nr./fax/e-mail), oprindelsessted (adresse, ejer, kortlægningsstatus, områdeklassificering, hvorvidt jorden stammer fra ejendom, offentlig vej eller anden oprindelse), oplysninger om jordarbejdet (beskrivelse, forventet projektperiode), oplysninger vedrørende jorden (er der udtaget prøver?, klassifikation, forureningstyper/koncentration, forventede jordmængder og kørselstidspunkt), transportør (navn, adresse, kontaktperson), modtager (type: jordrensning, jordtip, losseplads, midlertidig oplag, sorteringsanlæg, genanvendelse) samt modtagers navn og adresse.

Herudover skal der skabes mulighed for at den enkelte kommune at supplere med krav til visse oplysninger, til brug for at kunne håndtere jord efter lokale forhold. Det bør således fremgå af anmeldebekendtgørelsen hvilke minimumskrav der er til anmeldeskemaet, og at kommunerne har hjemmel til at udarbejde anmeldeskemaet i relation til lokale forhold.

Anmeldefrist

De 4- ugers anmeldefrist kan nedsættes til en uge. Der bør fastsættes en tidsfrist, for ellers vil kommunerne ikke selv kunne styre håndteringen af de indkomne anmeldelser. Dårlig planlægning i byggeprojekterne bør ikke kunne resultere i, at der forventes en ”nu og her” - sagsbehandling.

Jordklasser

Der har fra specielt rådgiverfirmaer været fremsat ønsker om, at udarbejde et landsdækkende sæt regler for inddelingen af jord i bestemte klasser eller kategorier.

Det anbefales, at man opdeler jordklasser i henhold til Miljøstyrelsens til enhver tid gældende jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier som også (om end ændret) skal benyttes fremover.

I samme forbindelse bør der fastlægges definitioner på, hvor ren jord skal være for at blive deponeret på renjordstippe og i det åbne land.

Genanvendelse

Der bør som tidligere nævnt ændres på de gældende regler vedrørende genanvendelse, fordi det kan være med til at understøtte en lokal håndtering af overskudsjord, så transport af overskudsjord over lange afstande mindskes. Forslag hertil behandles særskilt, men uden at ændre reglerne for genanvendelse, vil man ikke få det optimale ud af de nye lempede anmelderegler.

Det skal derfor anbefales, at Miljøstyrelsen sideløbende med den endelige fastlæggelse af nye regler, fastlæggelse af regler for f.eks jordstyringsregulativer o.lign i 2006 også tager fat på at ændre Genanvendelsesbekendtgørelsen, så reglerne herfra skaber mulighed for at optimere kommunernes mulighed for at komme af med overskudsjord lokalt på en miljømæssig forsvarlig måde.

Informationsskrivelser

Der har fra flere kommuners side været fremsat ønske om at der fra central side udarbejdes informationsmateriale om anmelderegler til brug for rådgivere, entreprenører, transportører og andre der har arbejdsrelationer til jordhåndtering.

Der bør udarbejdes informationsmateriale i relation til de nye jordhåndterings- og anmelderegler, idet ovennævnte målgruppe er overordentlig vigtig at få i tale og få orienteret om de gældende regler, for at det nye jordstyringssystem skal komme til at fungere optimalt.

”Kick off- møder”

Det anbefales, at Miljøstyrelsen afsætter midler til, at der kan afholdes lokale temadage o.lign. indenfor hver af de kommende regioner, om de nye jordstyringsregler. Det vil være en oplagt mulighed for kommunerne og den tilhørende region at blive bragt sammen om det fælles tema: Hvordan skal vi styre jordstrømmene i vores region?

Igennem sådanne møder kan der ud over præsentation af de nye jordstyringsregler udveksles erfaringer på tværs af kommuneskel. Endvidere kunne de lokale modtageanlæg blive præsenteret.

Det vil helt sikkert give et godt afsæt til, at de nye regler hurtigt vil blive omsat i praksis fra den dag reglerne gælder. For mange vil de nye regler umiddelbart virke overvældende og måske uoverskuelige, og på temamøderne vil der derfor blive mulighed for at få afmystificeret nogle af de problemer som brugerne fornemmer de har.

Analysekrav

Krav til analyseparametre og -antal bør vurderes ud fra oprindelsesstedets historik og modtagestedets sårbarhed. Jo mere sårbart et modtagested, jo større krav til dokumentation i form af analyser.

Der kunne fra central side udarbejdes et vejledningsmateriale til brug for kommunerne. I sidste ende vil der blive tale om en konkret vurdering, men kommunerne kunne have brug for at få defineret nogle forslag til f.eks. analyseantal i relation til forskellige situationer, hvor jords forureningsgrad skal bedømmes. (F.eks. opgravet jord i bunker/miler, Fyldjord, intakt jord, vejjord, overfladejord osv.).

I den forbindelse bør der være fokus på historik, afgrænsning af hot spots samt tjek af forureningsniveau i overfladejord, fyldjord og intakt jord. Vægten bør lægges på, at man arbejder for at afgrænse egentlige forureninger og vurderer den øvrige jords generelle tilstand, frem for at lægge sig fast på en analyse pr. x-tons, uanset i hvilken dybde og hvor på grunden jorden stammer fra.

Afsluttende bemærkninger

Der skal arbejdes videre med detaljerne i ovenstående forslag. Det er vigtigt, at det system der nu skabes med ændringerne af Lov om forurenet jord kan fungere i praksis, og oven i købet fremstår som et enklere og mindre bureaukratisk system end det nuværende. Ideen kan kun sælges og vil kun fungere i praksis, hvis det er let og enkelt at benytte.

For mig at se, er der to store hurdler i at få jordstyringen til at fungere i praksis. En er, at udpege områder indenfor de områdeklassificerede områder på en let, enkel og dynamisk måde. I takt med nye oplysninger vil datagrundlaget ændre sig, og da man ikke kan ændre et godkendt regulativ i tide og utide bør man i regulativet kunne henvise til webbaserede kort, lister eller oplysninger på hjemmesider som løbende bliver opdateret.

Den anden hurdle er at modtageanlæggene (specielt de mindre anlæg, § 19 godkendte projekter o.lign) rent faktisk kan styre den modtagne jord, så de ikke modtager jord de ikke må håndtere.

Der forventes ikke at blive store problemer med de store kap-5 godkendte jordrenseanlæg, som har systemer til at modtage og håndtere jord. Det er dog påkrævet, at der i forbindelse med lovændringerne tages kontakt til repræsentanter for de store anlæg, for at få dem som medspillere i det nye jordhåndteringsprojekt.