| Forside | | Indhold | | Forrige |

Rapport fra Jordforureningsgruppen

Bilag 9: Udkast til lovforslag

Jordforureningsgruppens udkast 2. december 2005

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forurenet jord

(Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.)

§ 1

I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret senest ved lov nr. 568 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
   
   
   • ”Stk. 2. Jord, der er forurenet, jf. stk. 1, på et niveau, der ligger mellem jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne, som nævnt i bilag 1 til loven, betegnes i denne lov som lettere forurenet jord. Miljøministeren kan fastsætte regler med ændring af kriterierne i bilag 1 til loven”
   
   Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
   
   
2. § 3 affattes således:

” § 3. Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer, jf. §§ 4 og 5.

Stk. 2. Forsvarsministeriet foretager dog i samarbejde med regionsrådet kortlægning af forurenede arealer på vidensniveau 1 på Forsvarsministeriets ejendomme.

Stk. 3. Arealer, hvor der alene forefindes lettere forurenet jord, jf. § 2, stk. 2, kortlægges ikke. Der kortlægges dog, hvis den lettere forurenede jord i særlige tilfælde kan have skadelig virkning på grundvand eller for indeklima .

Stk. 4. Arealer, der anvendes til offentlig vej, kortlægges ikke på vidensniveau 1.

Stk. 5. Når regionsrådet har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til bolig, til at påbegynde en vurdering af, om betingelserne for en kortlægning er opfyldt, skal en afgørelse træffes inden for 2 år.

Stk. 6. Regionsrådet meddeler ejeren af arealet, når der foreligger tilstrækkelig viden om arealet, jf. stk. 5.”

3. I § 7, stk. 3, ændres ”2 år” til: ”1 år”.
   
   
4. Efter § 12 indsættes:
   
   ”§ 12 a. I forbindelse med afgørelse om kortlægning på vidensniveau 2 af en ejendom, der anvendes til bolig, skal regionsrådet ud fra den foreliggende viden nuancere kortlægningen af ejendommen, på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse som bolig
   
   som enten:
   
   F0: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig.
   
   F1: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves,
   
   eller
   
   F2: Forureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig eller der foreligger ikke viden nok til en nuancering.
   
   Stk. 2. Regionsrådet skal revidere nuanceringen, når der foreligger videregående undersøgelser eller andre nye oplysninger, der gør dette muligt.
   
   Stk. 3. Regionsrådet skal underrette ejeren, kommunalbestyrelsen og skatteforvaltningen om nuanceringen samtidig med underretningen om kortlægningen efter § 12 og ved ændring af nuanceringen. Grundlaget for nuanceringen skal oplyses, herunder i hvilket omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen.
   
   Stk. 4. Boligejendomme, som ved lovens ikrafttræden er kortlagt på vidensniveau 2, og andre ejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2 og overgår til boliganvendelse, skal efter anmodning fra ejeren, nuanceres efter stk. 1.
   
   Stk. 5. Oplysning om nuancering efter stk.1 skal ikke indføres i matrikelregisteret efter § 14, medmindre miljøministeren fastsætter regler derfor.”
   
   
5. I § 15 indsættes som nr. 6-7:
   
   

   ”6) tidsfrister og procedurer for og indholdet af og kriterier for nuancering af en kortlagt ejendom, der anvendes til bolig efter § 12 a,

   7) at oplysning om nuancering efter § 12 a skal indføres i matrikelregisteret.”

6. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
   
   ”Regionsrådet kan i særlige tilfælde udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger på lettere forurenede arealer med børneinstitutioner.”
   
   
7. § 50 affattes således:
   
   

   ”§ 50. Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor der er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.

   Stk. 2. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, samt fra en ejendom, som er omfattet af anmeldepligten efter § 50 a, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen. Der skal ligeledes ske anmeldelse af fraførsel af jord fra et godkendt modtageanlæg for jord. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse i særlige tilfælde kan ske efter opgravning og flytning af jorden og om betingelserne herfor, herunder at anmeldelse kan ske samtidig med aflevering af jorden til godkendt modtageanlæg for jord. Reglerne kan indgå i regulativer fastsat efter stk. 3.

   Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om at kommunalbestyrelsen skal udarbejde regulativer om jordhåndtering med bestemmelser om anmeldelse af flytning af jord, gennemførsel af flytning af jord og anvisning af jord vedrørende arealer, der er omfattet af anmeldepligten for flytning af jord, samt regler om disse regulativers udarbejdelse, offentliggørelse, omfang og indhold, herunder om

   1. analysekrav, herunder at der i nærmere definerede bestemte typer af arealer ikke skal udtages analyse af jorden,
   2. at ved flytning af mange små jordmængder fra samme ensartet forurenede areal, kan anmeldelse ske én gang for alle for en samtidig angiven begrænset tidsperiode,
   3. at små jordmængder, under en fastsat bagatelgrænse er undtaget fra kravet om anmeldelse i stk. 2.
   4. at der skal være mulighed for at anmelde samtidig med, at jorden flyttes.
   5. at 4 ugers fristen efter stk. 5 og stk. 6 under nærmere betingelser begrænses eller ophæves
   6. at fastsætte krav om prøvetagning og analyser af den af anmeldelsen omfattede jord overfor såvel anmelderen som modtageren af jorden.
   7. særlige regler for jord fra arealer der anvendes til offentlig eller privat vej.
      
      

   Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldeordningen efter stk. 2, herunder regler om opgavefordelingen mellem myndighederne og om, at anmelderen skal lade jorden analysere. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om en følgeseddelordning og om dokumentation for jordens håndtering, herunder dokumentation for, at genanvendelse er sket i overensstemmelse med gældende regler. Reglerne kan indgå i regulativer fastsat efter stk. 3

   Stk. 5. Opgravning og håndtering af jord, der udføres i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 2, 3 og 4 og § 51, må iværksættes 4 uger efter anmeldelsen, jf. dog stk. 3, nr. 5 og stk. 6 og 7.

   Stk. 6. Hvis opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte regler, eller hvis kommunalbestyrelsen , hvor jorden ønskes anvendt, ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver kommunalbestyrelsen anmelderen meddelelse herom inden 4 uger efter anmeldelsen.

   Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 6 og afgørelser efter reglerne udstedt i medfør af stk. 2, 3 og 4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.”

8. Efter § 50 indsættes:
   
   

   ”§ 50 a. Byzone i medfør af planlovens § 34 klassificeres som område, der kan være lettere forurenet og er omfattet af anmeldepligt for flytning af jord efter § 50, stk. 2, medmindre andet bestemmes i medfør af denne lov. Kommunalbestyrelsen kan udarbejde et regulativ, der omfatter det område, der er omfattet af anmeldepligt, jf. også stk. 2 og 3.

   Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område inden for byzone, ikke er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ undtage delområdet fra anmeldepligten for flytning af jord.

   Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område uden for byzone er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ inddrage området som omfattet af anmeldepligten for flytning af jord.

   Stk. 4. Et regulativ har virkning, når regulativets fastlæggelse af større sammenhængende områder er offentliggjort, jf. stk. 5. Kommunalbestyrelsen inddrager offentligheden forud for den endelige fastlæggelse af større sammenhængende områder i regulativerne.

   Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre regulativer med nærmere oplysning om baggrunden for regulativerne, og om hvilke forholdsregler de af regulativerne omfattede borgere bør tage. Offentliggørelsen skal ske ved annoncering i en lokalt tilgængelig avis og ved fremlægning af regulativet på den kommunale hjemmeside.

   Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse, offentliggørelse, omfang og indhold i regulativer, herunder at visse typer af områder skal være omfattet, samt principper for afgrænsningen af større, sammenhængende områder, jf. stk. 2 og 3.”

9. § 57, stk.1, 1. pkt., affattes således:

   ”Miljømyndighederne har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse, jf. dog stk. 2, adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter samt transportmidler for at føre tilsyn efter §§ 65, 66 og 66 a samt efter tilsvarende regler udstedt i medfør af loven og for at foretage foranstaltninger efter kapitel 2-4 og § 68, stk. 1, 2 og 4, § 73 a og § 73 b.”

10. § 68, stk. 4 affattes således:
    
    ”Stk. 4. I tilfælde, hvor et areal er forurenet, kan kommunalbestyrelsen gennemføre undersøgelser og afværgeforanstaltninger.”
    
    
11. I § 70 indsættes som stk. 3:
    
    ”Stk. 3. Regionsrådet underretter kommunalbestyrelsen, hvis der i forbindelse med en forureningssag er viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er jord, der er lettere forurenet jf. § 2, stk. 2.”
    
    
12. § 71, stk. 2, affattes således:
    
    ”Stk. 2. Arbejdet kan genoptages 4 uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden har meddelt, at det agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller meddelt at grundlaget for arealets kortlægning er ændret. Regionsrådet underretter samtidig kommunalbestyrelsen og den stedlige arbejdstilsynsmyndighed herom. For arealer, der agtes kortlagt eller er kortlagt kan arbejdet genoptages, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilladelse til arbejdet efter reglerne i § 8.”
    
    
13. Efter § 72 indsættes før overskriften ”Krav på udgiftsdækning og erstatning m.v.”:
    
    ”§ 72 a. Regionsrådet skal give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer med jord, der er lettere forurenet.”
    
    ”§ 72 b. Hvis anvendelsen af et areal ændres til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, skal ejeren eller brugeren sikre, at de øverste 50 cm jord er uforurenet eller etableret med en varig fast belægning. Det samme gælder ved bygge- og anlægsarbejder på et areal, der anvendes til et af de nævnte formål, dog ikke bygge- og anlægsarbejder, som en parcelhusejer udfører eller lader udføre på sin ejendom. Det uforurenede lag eller belægningen skal være til stede, inden arealet tages i brug til de nævnte formål. Stk. 2. Det uforurenede lag, som nævnt i stk. 1, skal opretholdes, så længe arealet anvendes til de nævnte formål. Forpligtelsen påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af arealet. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering og opretholdelse samt om dokumentation af foranstaltninger efter stk. 1 og stk. 2."
    
    ”§ 72 c. Regionsrådet skal efter anmodning fra en ejer, der selv har foretaget en forureningsundersøgelse eller en oprydning, afgive en erklæring om arealets forureningstilstand, i det omfang den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor. Regionsrådet underretter samtidig den pågældende kommunalbestyrelse om erklæringen.”
    
    
14. I § 88, stk. 1, nr. 4, ændres ”§ 50, stk. 4” til: ”§ 50, stk. 5”.
    
    
15. I § 88, stk. 1, nr. 5, ændres ”§ 50, stk. 5” til: ”§ 50, stk. 6”.
    
    
16. Efter § 88, stk.1, nr.10 indsættes:

    ”overtræder § 72 b, stk. 1 og stk. 2.”

    Nr. 11, 12 og 13 bliver herefter nr. 12, 13 og 14

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. § 50 a, stk. 1 om områder, der er omfattet af anmeldepligt ved flytning af jord, træder først i kraft den 1. januar 2008, eller dog forinden, når et kommunalt regulativ, jf. § 50 a, får virkning, jf. § 50 a, stk. 4.

Stk. 3. Kortlægningen af arealer, der efter regionsrådets vurdering kan være omfattet af bestemmelserne i § 3, stk. 3, om arealer med lettere forurenet jord, der ikke kortlægges, skal tages op til ny behandling med henblik på en afgørelse om, at der skal ske ophævelse af kortlægningen, jf. § 13. Regionsrådets vurdering og afgørelse skal meddeles ejeren inden 18 måneder efter lovens ikrafttræden. Sammen med meddelelse om en ophævelse af kortlægningen underrettes ejeren om, at ejendommen kan være omfattet af bestemmelserne om anmeldepligt for flytning af jord i, jf. § 50 a.

Stk. 4. § 1, nr. 3, finder først anvendelse på anmodninger fra ejere, der modtages efter den 1. januar 2008. For anmodninger, der er modtaget før 1. januar 2008 gælder dog 1 års fristen at regne fra den 1. januar 2008.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 1 kan ved kongelig resolution sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.

BILAG 1

Bilag om jordkvalitets og afskæringskriterier for jord forurenet med tungmetaller og PAH-forbindelser, jfr. §2 stk.2.

*Tjærestoffer. PAH-total måles som sum af de 7 PAH-forbindelser (fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, di-benz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren)

# Forslag til nyt jordkvalitetskriterium/afskæringskriterium

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

1.1. Generelt om jordforureningsloven

Med lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord er der lagt en ramme for det offentliges indsats i forhold til jordforurening. Amtsrådene har til opgave at prioritere, således at pengene hovedsagelig bruges i de områder, hvor der er knyttet særlige drikkevandsinteresser til grundvandet samt på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads.

Lovens regulering af forebyggende indsats sikrer imod yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord, bl.a. gennem en ansøgningspligt ved ændring til boliganvendelse og en anmeldepligt ved flytning af forurenet jord.

Sigtet med loven er i øvrigt først og fremmest i det fremadrettede perspektiv at fastholde forureneren som den, der skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening.

Herudover er der – når visse betingelser er opfyldt – en værditabsordning for boligejere, der er kommet økonomisk i klemme, fordi det først efter købet viser sig, at ejendommen er forurenet.

Jordforureningsloven bygger på et kortlægningssystem, som har til formål at tydeliggøre, hvilke arealer der er eller kan være forurenede. Herved markeres, hvor der skal være en forebyggende indsats. Det undgås blandt andet, at forurenet jord spredes til andre ejendomme. Det undgås desuden, at nye købere kommer økonomisk i klemme, og der skabes et grundlag for at sikre, at den offentlige indsats i forhold til jordforurening sker der, hvor der opnås mest miljø for pengene.

Som del af kommunalreformen er det besluttet, at de opgaver som hidtil har været varetaget af amterne pr. 1.1.2007, overtages af de nye regioner. Kommunerne vil dog fremover skulle behandle ansøgninger om tilladelser til ændringer af arealanvendelsen af kortlagte arealer og til bygge- og anlægsarbejder, jf. jordforureningslovens §8, efter høring af regionerne, hvor denne opgave tidligere alene lå hos amterne.

1.2. Hovedlinjerne i lovforberedelsen

Efter de første knap 4 år med jordforureningsloven afgav miljøministeren i december 2003 en redegørelse om jordforureningsloven til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Redegørelsen anbefalede en række initiativer, blandt andet et lovforberedende arbejde i 2 ad hoc-arbejdsgrupper. En gruppe, der skulle vurdere kriterierne for kortlægning af forurenet jord (kriteriegruppen), og en gruppe, der skulle udarbejde forenklede modeller for kortlægning af diffus forurening og jordflytning (jordforureningsgruppen), herunder også begrænse den tid, amterne bruger på kortlægning af den enkelte boliggrund.

Kriteriegruppen som var sammensat af repræsentanter fra Miljøstyrelsen (formand), Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen, Amtsrådsforeningen, KL og Københavns og Frederiksberg Kommuner, afgav rapport i december 2004. Rapportens væsentligste anbefalinger var:

• Det generelle høje beskyttelsesniveau skal bibeholdes, og der skal tages særligt hensyn til børn ved fastlæggelsen af forebyggende kriterier for jord, vand og luft.
• At principperne for kortlægning ændres:
  • Hvor kortlægningen efter jordforureningsloven i dag for alle stoffer finder sted ved det forebyggende kvalitetskriterium, skal kortlægningen af lav-mobile stoffer (f.eks. bly og PAH) fremover ske ved indsatskriteriet for oprydning.
  • Den diffuse forurening skal ikke kortlægges i matrikelregisteret, men i stedet områdeklassificeres.
  • Den forebyggende indsats bl.a. ved jordflytninger skal lige som i dag tage udgangspunkt i de forebyggende kriterier. Derved undgår man at skabe fremtidige jordforureningsproblemer.

Om den forebyggende indsats skriver kriteriegruppen, at det skal sikres, at jord, der indeholder lav-mobile stoffer i koncentrationer mellem de forebyggende kriterier og indsatsniveauet for oprydning, fortsat skal anmeldes ved jordflytning, og at myndighederne i forbindelse med nybyggeri skal kunne stille krav om, at jord til boliganvendelse o.l. overholder de forebyggende kriterier. Der skal ligeledes kunne stilles særlige krav til børneinstitutioner. Med henblik på at give borgerne mulighed for at reducere den lille sundhedseffekt, der er ved den diffuse jordforurening i byerne og i områder, hvor forureningen i jorden ligger under indsatskriteriet, orienteres borgerne om betydningen af forureningen, idet der sammenlignes med andre risikofaktorer og oplyses om, hvorledes kontakten til jorden kan nedbringes.

I tilknytning til kriteriegruppens forslag stillede Miljøstyrelsen støttet af Sundhedsstyrelsen og embedslægerne forslag om at hæve det forebyggende kriterium for tjærestoffer (PAH) med en faktor 3.

I foråret 2005 blev der gennemført politiske forhandlinger om kriteriegruppens opfølgning, og den 16. juni 2005 blev der indgået en skriftlig aftale mellem alle de politiske partier om opfølgningen. Aftalen indebar, at ministeren fik tilslutning til at nedsætte en jordforureningsgruppe, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan man i praksis kunne udmønte kriteriegruppens anbefalinger.

Miljøministeren aftalte desuden med de politiske partier, at jordforureningsgruppen herudover skulle overveje spørgsmål vedrørende:

• nuancering af kortlægningen inden for det eksisterende kortlægningssystem:
• begrænsning af tid fra start til afslutning af kortlægningsarbejdet af en ejendom.
• restforureninger med f.eks. olie, der ikke udgør et miljø- og sundhedsmæssigt problem

Jordforureningsgruppen blev nedsat af miljøministeren i juni 2005 og afsluttede sit arbejde med rapport incl. udkast til lovforslag til miljøministeren den 2. december 2005. Spørgsmålet om at hæve det forebyggende PAH-kriterium med en faktor 3 har ikke indgået i jordforureningsgruppens arbejde, men jordforureningsgruppen har arbejdet under den forudsætning, at tjærekriteriet hæves.

Jordforureningsgruppen bestod af repræsentanter fra Miljøstyrelsen (formandsskab), Justitsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

2. Lovforslagets formål og indhold

Det er målsætningen med lovforslaget at udarbejde enklere og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Indsatsen skal i højere grad målrettes og prioriteres, så den tager udgangspunkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø. Det generelle høje beskyttelsesniveau skal bibeholdes, og der skal tages særligt hensyn til børn ved fastlæggelsen af forebyggende kriterier for jord, luft og vand. Desuden skal de ulemper, som jordforureningslovens kortlægningssystem medfører for borgerne, afhjælpes.

Hovedindholdet i lovforslaget er at udtage arealer, der er let forurenede med lav mobile stoffer som bly og tjærestoffer, af kortlægningen og samtidig fastholde den forebyggende indsats med udgangspunkt i de forebyggende kriterier. Dette sker ved at hæve kortlægningskriteriet for de lav-mobile stoffer fra jordkvalitetskriteriet til indsatskriteriet for oprydning af hensyn til arealanvendelsen på boliger o.l., og ved at indføre en områdeklassificering af de store områder i byerne, hvor disse stoffer i særligt grad forekommer i koncentrationer under indsatskriteriet for oprydning. Områdeklassificeringen er udgangspunktet for reglerne om anmeldelse af jordflytning i de lettere forurenede områder og for informationsindsatsen i forhold til lettere forurenet jord.

Dermed tilvejebringes et grundlag for en forenkling af bestemmelserne i forhold til de nuværende regler, hvor hver enkelt ejendom med diffus jordforurening skal gennemgå en kortlægningsproces og registreres i matrikelregisteret. Ca. 100.000 ejendomme kan på denne måde undgå kortlægning. Dette kan ske uden en svækkelse af det sundhedsmæssige beskyttelsesniveau.

Desuden foretages opstramninger af tidsgrænser m.m. for kortlægning for at afhjælpe de ulemper, kortlægningen kan medføre for borgeren, og der indføres særlige krav ved nyetablering af bolig, børneinstitution og offentlig legeplads.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft som en ændring af lov om forurenet jord den 1. januar 2007, samtidig med ikrafttrædelsen af kommunalreformen.

2.1. Visse jordforureninger kan undgå kortlægning

Da det var kriteriegruppens vurdering, at de sundhedsmæssige effekter af lav-mobile stoffer i koncentrationer op til omkring afskæringskriteriet ikke var registrerbare, og sundhedsrisikoen var i den lave ende set i sammenhæng med andre kilder, foreslås det, at kortlægningskriteriet for disse stoffer hæves til afskæringskriteriet, da den forebyggende indsats f.eks. i forbindelse med flytning af jord, nybyggeri af boliger o.l. kan foregå med anden og mindre omkostningstung indsats.

Det betyder, at primært jordforurening fra punktkilder, som typisk er en forholdsvis velafgrænset forurening, der skyldes en enkelt virksomheds spild o.l. på et nuværende eller tidligere produktionsareal, vil blive omfattet af kortlægning.

Diffus forurening, som særligt ses i ældre byområder, og som oftest skyldes mange kilder, blandt andet trafik, er forudsat kortlagt med den nuværende lovgivning. Forurening i disse områder består alt overvejende af lavmobile stoffer i koncentrationer under afskæringskriteriet. Arealer i sådanne områder vil med lovforslaget undgå kortlægning. I stedet vil disse områder blot indgå i den foreslåede områdeklassificering.

Den jord, som ikke længere skal kortlægges, betegnes i lovforslaget som ”lettere forurenet jord”. Den lettere forurenede jord er i forslaget defineret som jord, der er forurenet på et niveau, der ligger mellem jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne. En tabel i lovens bilag viser jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne.

Den diffuse jordforurening, som vi finder i byerne, er med stor sandsynlighed kun en lettere forurening. I de særlige tilfælde, hvor den diffuse jordforurening er stærkere, kortlægges arealet, som om det var en punktkildeforurening. Arealet kortlægges også, hvis den lettere forurening i særlige tilfælde kan medføre risiko for forurening af grundvandet eller for indeklima. Her tænkes især på forurening med kviksølv.

2.2 Områdeklassificering

Med forslaget udmøntes kriteriegruppens forslag om områdeklassificering af arealer, hvor der skal ske en forebyggende indsats. Områdeklassificeringen er et redskab til at indkredse de arealer, der med høj sandsynlighed er diffust forurenede.

Som udgangspunkt områdeklassificeres alle byzonearealer. Dette valg er begrundet i, at:

• byzonen er sammenhængende arealer, og det forventes, at eventuelle værditabsproblemer vil være begrænset til randområderne
• byzonegrænsen er et objektivt og let forståeligt kriterium
• det kræver som udgangspunkt meget få ressourcer at udpege arealet.

Den eneste direkte retsvirkning for borgerne, som følger af områdeklassificeringen, er anmeldepligten ved flytning af jord. Formålet med anmeldepligten er at sikre, at forurenet jord ikke ender de forkerte steder, f.eks. på uforurenede arealer.

Samtidig skabes hjemmel til, at kommunerne i regulativer kan udtage større, sammenhængende områder, som er uforurenede. Desuden bliver det muligt i regulativer at tilføje eventuelle større, sammenhængende områder uden for byzone, som vides at være diffust forurenede, typisk som følge af industri- og trafikpåvirkning. Det kan også være større, sammenhængende områder med lettere forurenet fyldjord.

Dermed målrettes og prioriteres indsatsen, så den tager udgangspunkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø.

Den regulativregulerede anmeldepligt vurderes at ligge tæt på de eksisterende affaldsregler og forventes derfor ikke at medføre betydeligt øgede byrder for borgerne. Dette er baggrunden for, at lovforslaget indfører anmeldepligt som en hovedregel i hele byzonen. Samtidig er det vurderet, at de langsigtede konsekvenser af en ureguleret spredning af forurenet jord er så store, at det berettiger en bred anmeldepligt, som efterfølgende kan indsnævres i kommunernes regulativer.

I forvejen udarbejder kommunerne affaldsregulativer, og dette kan kombineres med regulativer på jordforureningsområdet, som får virkning i forbindelse med anmeldelse af jordflytninger. De nye regulativer kan således sidestilles med, at der i affaldsregulativer foreskrives særlige bortskaffelsesordninger i delområder af en kommune. Størstedelen af den jord, der flyttes, kan kategoriseres som affald, og de foreslåede jordflytningsregulativer skaber bl.a. et grundlag for, at jord kan anvises som affald.

Kommunerne er desuden byggemyndigheder, og jordflytning vil ofte foregå i forbindelse med byggesager, således at der er mulighed for, at kommunen kan koordinere jordforureningsområdet med byggesagsområdet.

Det er forudsat, at kommunerne kun skal anvende eksisterende data ved udpegningen af områderne. Der skal ikke udtage nye jordprøver for at gennemføre områdeklassificeringen. Dog kan allerede eksisterende jordprøver anvendes som retningsgivende.

Områdeklassificeringen er således ikke en helt præcis afgrænsning af diffust forurenede områder, men en udpegning af områder, som ud fra generel viden kan forventes at være diffust forurenede. Det overordnede sigte med områdeklassificeringen som alternativ til kortlægningen er at undgå udpegning af enkeltgrunde.

Af hensyn til grundejere, som gerne vil have sikker viden om forureningsforholdene på netop deres grund, er der i forslagets § 72 c indført en generel bestemmelse om, at regionsrådet efter anmodning fra en ejer, der selv har foretaget en forureningsundersøgelse, skal afgive en erklæring om ejendommens forureningstilstand i det omfang, at forureningsundersøgelsen giver mulighed herfor.

Amterne har i dag, med accept fra det i medfør af lovens § 24 nedsatte Depotråd, valgt at nedprioritere kortlægningen af de diffust forurenede arealer, indtil man er færdig med kortlægningen af de mere forurenede punktkilder. Områdeklassificeringen kan gennemføres hurtigt efter lovforslagets vedtagelse. Dermed kan de forebyggende regler om flytning af jord fra lettere forurenede områder og fra de mange endnu ikke kortlagte arealer, der ligger inden for disse områder, hurtigt få hurtigere virkning, så man undgår spredning af forurenet jord til uforurenede arealer.

Forslaget om at give kommunerne hjemmel til at udtage eller tilføje områder må ses på baggrund af, at der er store områder inden for byzonen, især nyere udstykninger, som er uforurenede, eller hvor forureningsniveauet ligger lavere end de forebyggende kriterier. Det samlede byzoneareal i Danmark er ca. 2.500 km². Ifølge et skøn fra Amternes Videncenter for Jordforurening var der 700 km² byzone, som var udbygget, eller stort set udbygget i 1940. Der er målinger, som tyder på, at arealer fra før 1940 er et godt skøn for de diffust forurenede arealer.

Hvis hele byzonen udpeges på én gang, vil kommunerne på én gang få en mærkbar forøgelse af sagsantallet, idet antallet af anmeldepligtige jordflytninger vil stige fra de nuværende ca. 12.000 årlige anmeldelser til ca. 30.000 årlige anmeldelser. Ikrafttrædelse af udpegningen af byzoneområderne er derfor udskudt til 1. januar 2008, dvs. et år efter ikrafttrædelsen af lovforslaget. Det er forudsat, at kommunerne i løbet af 2007 udfærdiger regulativer, jf. forslagets § 50 a, som reducerer det areal, hvor der er anmeldepligt, med ikrafttrædelse 1. januar 2008.

Det forventes, at kommunerne vil være motiverede til at vedtage regulativer, som reducerer det areal, hvor der er anmeldepligt, idet dette vil spare dem for et stort antal konkrete sager, uden at det får betydning for miljøet.

Regulativerne åbner også mulighed for lokale regler om jordhåndtering, jf. forslagets § 50, stk. 3. Det nødvendige bekendtgørelses- og vejledningsmateriale, jf. forslagets § 50, stk. 3, og § 50 a, stk. 6, påregnes udarbejdet inden udgangen af 2006.

De vigtigste elementer i forslaget

Anmeldepligten

Anmeldepligten fremgår af lov om forurenet jord, § 50, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, anmeldes til kommunalbestyrelsen. Anmeldepligten er endvidere reguleret i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal.

I de nuværende regler kræver hver jordflytning, som er omfattet af anmeldepligten, en konkret sagsbehandling. Udgangspunktet for lovforslaget er, at anmeldepligten bevares i de klassificerede områder. Derudover indføres i § 50 forskellige forenklingsmuligheder vedr. anmeldepligten.

Mulighed for krav til nybyggeri af bolig m.v.

Med forslagets § 72 b sikres det, at nyetablerede boliger, daginstitutioner og offentlige legepladser skal kunne anvendes, uden at beboerne behøver at følge råd om forsigtighed ved kontakt med jorden.

Dette kan opfyldes med en minimal indsats, idet der er tale om marginale udgifter til pålægning af uforurenet jord eller etablering af fast belægning i forbindelse med nybyggeri eller ombygning af f.eks. erhvervsbygninger til følsomme formål, hvor der som regel afsluttes med et lag ren muldjord. Bestemmelsen gælder ikke for en ombygning eller tilbygning på en parcelhusgrund eller ved byggeri af en carport, et drivhus eller lignende på en parcelhusgrund, da det er forudsat, at det skal være frivilligt for en beboer af et parcelhus, om han vil etablere de forhold, som kræves i bestemmelsen.

Bestemmelsen er indsat som en generel regel og er således ikke bundet op på, at der i bestemte områder skal indhentes særlig tilladelse til de nævnte arbejder.

Bestemmelsen vil typisk få virkning i randen af eksisterende byområder eller på f.eks. havnearealer, hvor der sker en ændring til boligformål. Der bygges ca. 17.000 boliger pr. år.

Byggemyndigheden skal påse i forbindelse med en byggesag, at krav efter anden lovgivning er overholdt. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil skrive bestemmelsen ind i sin vejledning til de lokale byggemyndigheder ved førstkommende revision af sin vejledning til byggemyndighederne.

Mulighed for særlige krav til børneinstitutioner

Kommunalbestyrelsen har i sin egenskab af daginstitutionsmyndighed mulighed for at stille krav til indretningen af udearealer på eksisterende børneinstitutioner. Med henblik på at sikre, at kommunen har den fornødne hjemmel, foreslås en ændring af § 68, stk. 4, således at en kommunalbestyrelse kan gennemføre undersøgelser og afværgeforanstaltninger på forurenede arealer. Bestemmelsen er i dag begrænset til kortlagte arealer. Med ændringen vil muligheden fortsat eksistere på de lettere forurenede arealer, som ikke kortlægges.

Med henblik på at give regionen en tilsvarende mulighed foreslås en tilføjelse i § 17, stk. 1, således at regionen kan udføre undersøgelser og oprydninger på lettere forurenede børneinstitutioner.

Orientering af borgerne om betydningen af forureningen

Det foreslås, jf. kriteriegruppens anbefalinger, at der skal ske en generel orientering af borgerne i byzone om betydningen af den lettere forurening. Opgaven foreslås lagt hos regionsrådet, som også står for anbefalingerne om anvendelsen af de kortlagte arealer.

Det forudsættes, at Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejder generelt materiale, som kan anvendes af regionsrådet. Det skal præciseres i materialet, at det er regionerne, der har opgaven, så det bliver klart for borgerne, hvilken myndighed de skal henvende sig til.

Ændring af tidsgrænser for kortlægning m.v.

Forslaget lægger op til opstramninger af reglerne for kortlægning med henblik på at afhjælpe de ulemper, som kortlægningen kan medføre for borgerne, ved hurtigere at afklare forureningsforholdene og gøre baggrunden for en kortlægning mere forståelig. Dette forventes at kunne medvirke til at reducere problemer med låntagning og værditab på forurenede ejendomme.

Dette sker for det første ved fastlæggelse af en frist på 2 år for hvor lang tid, der må gå, fra at regionsrådet har et tilstrækkeligt grundlag til at starte en vurdering af kortlægning, og til beslutning herom tages. For det andet ved at afkorte perioden, fra en boligejer har anmodet om at få afgjort om en ejendom, der er kortlagt på vidensniveau 1, til regionsrådet skal have taget stilling til, om ejendommen skal kortlægges på vidensniveau 2 eller udgå af kortlægningen, til 1 år. Endelig foreslås det, at regionsrådet inddeler forureningen på alle boligejendomme i en forureningskategori (nuancering) afhængig af risikoen ved forureningen i forhold til anvendelsen af arealet.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vil betyde en besparelse for den offentlige indsats til kortlægning på lang sigt på ca. 0,9 mia. kr.

Besparelserne i kortlægningsudgifter hidrører primært fra at mange ejendommer, herunder mange boliger i diffust forurenede byområder ikke kortlægges. Ifølge lovforslaget skal ca. 95.000 diffust forurenede ejendomme alligevel ikke kortlægges, men i stedet områdeklassificeres med henblik på den forebyggende indsats. Der udover skønnes det, at 5.000 ejendomme med punktkilder alligevel ikke skal kortlægges, heraf er 1.000 allerede kortlagt og vil skulle tages ud af kortlægningen. Besparelsen vedrører udgifter, der først skulle være afholdt om en længere årrække, idet kortlægningen af de diffust forurenede arealer bevidst har været nedprioriteret, frem til kortlægningen af de mere forurenede punktkildeforureninger er afsluttet. Kortlægningen af punktkildeforureninger må selv med den reducerede kortlægningsindsats efter kriteriegruppens forslag tidligst forventes at kunne halveres 8 år efter reglernes forventede ikrafttræden i 2007.

Regionernes opgaver

Lovforslaget ændrer ikke ved, at regionerne, som besluttet med kommunalreformen, står for kortlægning, undersøgelse og oprydning af forurenede arealer.

De ændrede principper for kortlægning af punktkilder med lavmobile stoffer vil betyde, at der skal ske en revurdering af eksisterende kortlægninger. Regionerne vil de første 18 måneder efter ikrafttrædelsen af de nye regler have forøgede udgifter på ca. 9 mio. kr. til udtagning af ejendomme af kortlægningen.

Desuden vil indførelsen af nuancering af kortlægningen medføre merudgifter på 2,8 mio. kr. over ca. 5 år til allerede kortlagte ejendomme. De nye bestemmelser vedr. opstramning af tidsfristerne for kortlægning medfører udgifter på ca. 5,7 mio. kr., fordelt over en årrække, til underretning af ejere.

Herudover vil regionerne permanent få en merudgift på ca. 1 mio. kr. pr. år til at udstede erklæringer om ejendommenes forureningstilstand efter anmodning fra ejere.

Regionsrådets opgave med at give generel rådgivning er, sammenholdt med den rådgivning, der i dag skal gives på kortlagte arealer efter bestemmelserne i § 9, stk. 1, vurderet som værende udgiftsneutral.

Alt i alt får regionsrådene udgifter de første år som vist i skemaet. Udgifterne foreslås finansieret ved omprioritering inden for den samlede ramme til kortlægning, som i 2003 var 66 mio. kr.

Udgifter for regionsrådene fordelt over årene, mio. kr. pr. år

Opgaverne hos kommunerne

Områdeklassificeringen, som skal erstatte kortlægningen af de diffust forurenede arealer foreslås varetaget af kommunerne. Områdeklassificeringen foreslås gennemført i form af kommunale regulativer, og et præcist skøn over, hvilke udgifter, den vil medføre for kommunerne, kan først udarbejdes, når miljøministeren har fastsat regler om de kommunale regulativer, jf. forslagets § 50 a, stk. 6. Som et helt foreløbigt skøn antages det, at udgifterne over en årrække vil nå op på i alt 30 mio. kr., fordelt med et større beløb første år og derefter et faldende beløb.

Det skal undersøges, hvorvidt denne udgift kan gebyrfinansieres.

Der vil være mindre udgifter på det kommunale område til sikring af forebyggende tiltag primært i forbindelse med nybyggeri, som vil blive opvejet af forenkling af reglerne for anmeldelse af jordflytning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Konsekvenser for entreprenørerne

Forslaget om forenkling af anmeldepligten vil medføre en lettelse for byggeriets aktører. Effekten kan først skønnes, når miljøministeren har fastsat regler om forenkling af anmeldepligten i medfør af forslagets § 50, stk. 3.

Konsekvenser for erhvervsmæssige bygherrer

Der kan komme begrænsede udgifter i forbindelse med bestemmelsen om krav ved nybygeri m.v. Der er tale om marginale udgifter i forhold til udgifterne til selve byggeriet.

Områdeklassificeringen kan betyde en nedsættelse af værditabet, også for erhvervsejendomme, når de er lettere forurenede.

Konsekvenser for modtageanlæg for jord

Anmeldepligt ved fraførsel kan medføre let øget administration og en mindre stigning i udgifter til prøvetagning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vil være en lettelse for ejerne af de lettere forurenede ejendomme, at de ikke længere skal have deres ejendomme kortlagt som enkeltejendomme, og det forventes at nedsætte værditabet. For ejerne af de stærkere forurenede grunde vil nuanceringen ligeledes have en nedsættende virkning for værditabet for de ejendomme, som kan kategoriseres som F0 eller F1.

Det vil være en lettelse for ejere af potentielt forurenede boligejendomme, at de nu ikke skal vente længere end 2 år på at få en afklaring af forureningstilstanden på vidensniveau 1 eller direkte på vidensniveau 2. Det er også en lettelse, at den tidligere 2 års-frist frem til vidensniveau 2 ændres til en 1 års-frist.

Det vil være en lettelse for ejerne af parcelhuse på lettere forurenet jord, at de nu ikke længere skal søge tilladelse ved ethvert bygge- og anlægsarbejde.

Forenklingen af anmeldepligten vil være en lettelse for ejerne, når de skal flytte jord fra ejendommen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget kan gennemføres med mindst samme høje sundhedsmæssige beskyttelsesniveau som hidtil. Der vil være en sundhedsmæssig gevinst, fordi den forebyggende indsats – orientering om forureningen, anmeldelse af jordflytninger og krav ved nybyggeri m.v. – med forslaget kan træde i kraft hurtigere, end hvis man havde fortsat med den nuværende lov.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

XXXXXX

XXXXXX

9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved denne bestemmelse defineres begrebet lettere forurenet jord. Definitionen er den nødvendige forudsætning for at kunne undtage de arealer, der alene er forurenet i en så ringe grad, at en kortlægning ikke er nødvendig i relation til kontaktrisikoen.

Lettere forurenede arealer er defineret ved, at jordens indhold af forureningsstoffer er beliggende i mellem det forebyggende niveau (jordkvalitetskriteriet) og niveauet for den offentlige oprydningsindsats i forhold til kontaktrisikoen (afskæringskriteriet). Afskæringskriteriet angiver for arealer med meget følsom arealanvendelse (bolig, børneinstitution og offentlige legepladser) det niveau af jordforurening, over hvilket der bør ske en total afskæring af al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller afgravning.

Begrebet ”lettere forurening”, er tidligere anvendt i Miljøstyrelsens vejledning om rådgivning til beboere på lettere forurenede arealer nr. 7, 2000. I vejledningen er der defineret afskæringskriterier for følgende stoffer og stofgrupper: arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel, zink, PAH-total, benzo(a)pyren og benzo(a,h)anthrazen. Det er denne gruppe af stoffer og stofgrupper, der tillige har været inddraget i kriteriegruppens arbejde.

For nikkel og arsen skal det nævnes, at jordkvalitetskriteriet er svarende til afskæringskriteriet. For chrom skal det bemærkes, at der findes jordkvalitetskriterier for indhold af henholdsvis total chrom og hexavalent chrom i jorden. For hexavalent chrom er der ikke et afskæringskriterium, hvorfor denne ikke er omfattet af definitionen for lettere forurenet jord, der jo forudsætter såvel jordkvalitetskriterium som afskæringskriterium.

I bilag 1 til loven angives de nævnte kriterier. Der gives i § 2, stk. 2, 2. punktum, bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte ændringer af kriterierne i bilaget. Ændringer vil ske med inddragelse af Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg.

Til nr. 2

Ad § 3, stk. 3.

Denne bestemmelse er en undtagelse fra lovens almindelige kortlægningspligt for forurenede arealer, jf. § 3, stk. 1. Undtagelsen omfatter lettere jordforurening forårsaget af såvel punktkilder som forurening, der beskrives som diffus jordforurening.

Formålet med denne undtagelse fra lovens generelle bestemmelser er at undtage lettere forurenede arealer, som alene udgør en risiko i relation til jordeksponeringen, fra lovens kortlægning af forurenede arealer. Det vil være tale om samme type jordforurening, som omfattes af rådgivningsvejledningen. Jordeksponering omfatter typisk indtagelse af jord gennem munden, hudkontakt med jord, indånding af støv og partikler, samt optag gennem spisning af afgrøder fra arealet. Den generelle rådgivning, jf. forslagets § 72 a, skal netop imødegå disse risici.

En lettere jordforurening, der i specielle situationer kan medføre risiko for forurening af grundvandet eller indeklimaet, skal forsat kortlægges, jf. § 3, stk. 1, og prioriteres indenfor den offentlige indsats. De specielle situationer må forventes typisk at være relateret til punktkilde lignende jordforureninger med f.eks. kviksølv.

Regionerne skal ikke foretage en aktiv lokalisering af lettere forurenede arealer, der alene giver anledning til en risiko i relation til jordeksponeringen. Det må dog forventes, at der i enkelte byområder optræder diffus forurening over afskæringskriteriet. Disse områder er stadig omfattet af lovens kortlægningspligt.

Allerede kortlagte arealer, med lettere forurening, skal revurderes med hensyn til om arealerne skal udtages af kortlægningen.

Ad § 3, stk. 5.

Hvis det indledende kortlægningsarbejde udstrækkes over meget lang tid, kan der, bl.a. på grund af den offentlighed og åbenhed, der i øvrigt vil være omkring arbejdet, opstå en unødig belastende usikkerhed for boligejere, for hvem ejendommens fremtidige forureningsstatus har særlig stor betydning. Det foreslås derfor, at når regionsrådet har tilstrækkelig viden i forhold til et bestemt areal, der anvendes til bolig, så skal vurderingen vedrørende det konkrete boligareal afsluttes inden for 2 år.

Inden de 2 år er gået, skal regionsrådet have taget en afgørelse om kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 eller en afgørelse om, at der ikke er grundlag for en kortlægning. I alle tilfælde skal afgørelsen om kortlægning således meddeles til ejeren inden for en periode af højst 2 års varighed. Bestemmelsen om fristen gælder således, uanset om regionsrådet arbejder efter en kortlægning på vidensniveau 1 eller arbejder direkte efter en kortlægning på vidensniveau 2 uden først at ville kortlægge på vidensniveau 1.

Vurderingen af, hvornår der er tilstrækkelig viden, foretages af regionsrådet. Fristen begynder således, når regionsrådet som en aktiv handling påbegynder en kortlægningssag om det konkrete areal. Bestemmelsen betyder f.eks., at industrikortlægning, som ligger på nettet, ikke kan udløse, at 2 års fristen starter. Der kan godt være offentlig adgang til oplysninger, som kan relateres til jordforurening på et konkret areal, selv om kortlægningssagen i forhold til fristen ikke er startet.

Der vil typisk være tale om, at regionsrådet har tilvejebragt tilstrækkelig viden om potentielt forurenende aktiviteter inden for et geografisk område, som omfatter det pågældende konkrete boligareal, og derfor beslutter at gå videre med denne viden med henblik på beslutning om kortlægning på vidensniveau 1 eller ej. Den videre vurdering frem til beslutning om kortlægning på vidensniveau 1, som skal ske inden for 2 år, består i en mere konkret angivelse og stedfæstelse af aktiviteten samt en nærmere vurdering af, om aktiviteten kan have været kilde til jordforurening på det konkrete boligareal, jf. lovens § 4.

Alternativt kan den videre vurdering, som skal ske inden for 2 år, bestå i tilvejebringe dokumentation om forureningen i jorden. Dermed kan der inden for fristen tages beslutning om kortlægning direkte på vidensniveau 2, jf. lovens § 5.

Viden, som foreligger for regionsrådet på baggrund af f.eks. en frivillig undersøgelse, kan betyde, at regionen inden for 2 år skal tage stilling til, om ejendommen skal kortlægges. Dette gælder dog kun når det fremlagte datamateriale er tilstrækkeligt. Det er således afgørende, at der med den frivillige undersøgelse er fremlagt et tilstrækkeligt sikkert og dækkende datagrundlag mindst svarende til det regionsrådet selv ville have fremskaffet. Før en frivillig undersøgelse lever op til den standard, som regionen har fastsat er 2 års fristen ikke aktuel.

Som udgangspunkt vil en manglende efterlevelse af fristen på 2 år kunne give ejeren et grundlag for at forlange kortlægningssagen afgjort og eventuelt søge om erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler, men det vil ikke kunne betyde at ejendommen ikke kan kortlægges efter fristens udløb, hvis der er grundlag derfor. Ejerens krav har endvidere en sådan karakter, at vedkommende tilsynsmyndighed har mulighed for at sanktionere pligtstridighed fra regionens side.

Det skal fortsat være muligt at revurdere en afgørelse, hvis der fremkommer ny afgørende viden, som kan give grundlag for en kortlægning. En ny viden eller miljøteknisk vurdering af den samme viden vil også kunne betyde en genoptagelse af sagen med henblik på en afgørelse om kortlægning. Det er derfor vigtigt, at det i regionsrådets afgørelse er tydeligt for borgeren, hvilken viden, der ligger til grund for en afgørelse. Det forudsættes ikke, at tydeliggørelsen skal indebære en egentlig miljøteknisk gennemgang, men blot at der som minimum foreligger en kort beskrivelse og vurdering med almindeligt sprogbrug af den faktiske viden, som ligger bag begrundelsen for afgørelsen.

Ad § 3, stk. 6.

Ejeren skal have meddelelse, når fristen starter, for at få mulighed for at kunne disponere over arealet ud fra forventningen om, at der bliver truffet en afgørelse inden for de 2 år. Ejeren kan derved også fastholde regionsrådet på sin ret til en afklaring.

Regionsrådet foreslås derfor at skulle meddele ejeren af arealet, når der foreligger tilstrækkelig viden om arealet, jf. stk. 5. Ejeren har således krav på en meddelelse om, at regionsrådet inden for 2 år vil træffe en afgørelse om kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 eller en afgørelse om, at der ikke er grundlag for en kortlægning.

Til nr. 3

Efter den nugældende jordforureningslov har boligejeren, hvis ejendom kortlægges på vidensniveau 1, krav på at få ejendommen undersøgt med henblik på kortlægning på vidensniveau 2 inden for 2 år. Med forslaget forbedres boligejernes retskrav på denne afklaring til et år. Det betyder, at ventetiden reduceres fra i dag maksimalt 2 år til i fremtiden maksimalt 1 år.

For at sikre regionsmyndighederne en hensigtsmæssig overgang til den nye tidsfrist etableres der en overgangsordning, således at boligejeres anmodninger om gennemførelses af vidensniveau 2-undersøgelse i 2007 skal være imødekommet med udgangen af 2008, jf. overgangsbestemmelserne i forslagets § 2, stk. 4.

Til nr. 4

Ad § 12 a, stk. 1.

Vidensniveau 2-kortlægningen af boliggrunde skal i fremtiden automatisk omfatte en nuancering af ejendommen, på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør for den aktuelle anvendelse som bolig. Nuanceringen skal hjælpe boligejeren til lettere at forstå betydningen af den kortlagte forurening på ejendommen. Nuanceringen skal ligeledes hjælpe de mennesker, der står for at skulle købe, sælge eller belåne en forurenet boliggrund. Systemet skal gøre de professionelle aktører på området som f.eks. ejendomsmæglere, advokater og realkreditinstitutter bedre i stand til at vurdere de praktiske konsekvenser for anvendelsen af boligen, hvis grunden er forurenet.

Baggrunden for denne udvidelse af jordforureningsloven § 12 er et ønske om at mindske generne for ejerne af vidensniveau 2-kortlagte boligejendomme, i det omfang det er muligt. Der tænkes i denne sammenhæng på gener for ejerne i relation til belåning og handel med fast ejendom.

Systemet til nuancering af jordforurening inddeler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2. F0 betyder, at forureningen ingen risiko udgør ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig. F1 betyder, at forureningen ingen risiko udgør ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves. F2 betyder, at forureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, eller at der ikke foreligger viden nok til en nuancering.

Ligesom med tilstandsrapporten ved bolighandler er det en sagkyndig sagsbehandler hos regionen, der vurderer, om en forurenet grund er en F0'er, F1'er eller F2'er. I modsætning til tilstandsrapporten skal der ikke udarbejdes et særligt dokument ved en hushandel, men der kan henvises til den F- kategori som regionen tidligere har tildelt boliggrunden.

Systemet er på frivilligt initiativ afprøvet i en række amter. I forbindelse med arbejdet har systemet været præsenteret og diskuteret i jordforureningsgruppen. Jordforureningsgruppen har konkluderet, at den ”ikke betragter nuanceringen som et alternativ til kriteriegruppens forslag, men snarere som et supplement”. De grunde, som har stærkere forurening eller forurening med ikke-lav-mobile stoffer, foreslår jordforureningsgruppen fortsat skal kortlægges, også selv om forureningen ligger utilgængeligt (mere end ½ meter under terræn eller under befæstelse) og ikke udgør en indeklimarisiko. For disse grunde vil nuanceringen være relevant, idet det er forureningsstatus for den tilgængelige jord, som afgør, om det bliver en F0, en F1 eller en F2.

Forslaget forudsætter, at nuanceringen foretages på grundlag af den foreliggende viden. Det betyder, at regionsrådet ikke skal foretage selvstændige undersøgelser med henblik på at kunne give en nuancering. Nuanceringen er blot en forenklet og standardiseret måde at formidle de oplysninger, som myndigheden har om et givet areal.

Erfaringerne fra de amter, der har prøvet ordningen, viser, at nuanceringen sker på det foreliggende grundlag og ikke kræver flere undersøgelser, end der traditionel udføres som grundlag for kortlægning. Et stort flertal af grunde bliver kategoriseret som F2 efter kortlægningsundersøgelsen. Først efter en videregående undersøgelse kan der for disse grunde tages stilling til, om de skal være F0 eller F1.

Som eksempel på et område, hvor nuanceringen vil få positiv betydning for grundejerne, kan nævnes de sager, hvor der er sket oprensning efter lovens særlige forsikringsordning for olietanke. Hvis det her ikke har været muligt at fjerne hele forureningen, vil der typisk kunne gives en nuancering med F0.

Realkreditrådet har såvel ved et møde i jordforureningsgruppen som i et efterfølgende notat støttet indarbejdelse af et nuanceringssystem for vidensniveau 2 kortlagte ejendomme i jordforureningsloven, efter det koncept der er udviklet og afprøvet i henholdsvis Fyn og Vestsjællands Amter. Det er deres opfattelse, at nuanceringen kan bidrage væsentligt til, at de vidensniveau 2-kortlagte grunde, med de problemer der nu engang er knyttet til kortlægningen, kan rummes indenfor det almindelige marked for omsætning af fast ejendom med de prissætningsmekanismer, der gælder her.

Jordforureningsgruppen har opfordret Miljøstyrelsen til at udarbejde en vejledning til brug for nuanceringen af vidensniveau 2-kortlagte boligejendomme.

Ad § 12 a, stk. 2.

Regionsrådet skal revidere nuanceringen når der foreligger videregående undersøgelser eller andre nye relevante oplysninger der gør dette muligt.

Ad § 12 a, stk. 3.

Regionsrådet skal underrette ejeren, kommunalbestyrelsen og skatteforvaltningen om nuanceringen ved underretning om kortlægning efter § 12 og ved ændring af nuanceringen som følge af ny viden.

Grundlaget for nuanceringen skal oplyses, herunder i hvilket omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen, f.eks. ved ny viden. Det er væsentligt, at grundlaget for nuanceringen beskrives, således at de forudsætninger, der ligger til grund for regionens erklæring om nuanceringen af den vidensniveau 2-kortlagte boliggrund, er klar og tydelig.

Ad § 12 a, stk. 4.

Boligejendomme, som ved lovens ikrafttræden er kortlagt på vidensniveau 2, og andre ejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2 og overgår til boliganvendelse, skal efter anmodning fra ejeren nuanceres efter stk. 1. Med denne bestemmelse introduceres der i loven en overgangsbestemmelse for nuancering af allerede vidensniveau 2 kortlagte ejendomme.

Bestemmelsen giver således boligejere, der ved lovens ikrafttrædelse er kortlagt på vidensniveau 2, muligheden for og ret til efter eget ønske, at få en nuancerings meddelelse efter stk. 1. Boligejeren skal fremsende skriftlig anmodning til regionen, om at blive nuanceret efter stk. 1. Tilsvarende bestemmelse gælder for andre ejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2 og overgår til boliganvendelse.

Ad § 12 a, stk. 5.

Oplysningerne om nuanceringen skal ikke indføres i matrikelregistret efter § 14, medmindre miljøministeren fastsætter regler derfor i medfør af § 15, stk. 8. Som udgangspunkt er det vurderet, at regionrådets viden om nuanceringen bør være placeret på regionernes hjemmesider eller anden internetportal, således at der er direkte adgang til informationen via Internettet.

Til nr. 5

Ad § 15, nr. 6.

Med bestemmelsen gives der miljøministeren mulighed for at udfylde rammerne i nærværende lovforslag om nuanceringen af vidensniveau 2-kortlagte ejendomme efter § 12 a. Rammerne i denne sammenhæng omfatter fastsættelse af tidsfrister, nærmere procedureregler eller nærmere tekniske afgrænsninger, definitioner m.v., så der kan sikres en ensartet praksis i hele landet.

Ad § 15, nr. 7.

Med bestemmelsen gives der miljøministeren mulighed for at beslutte, at oplysningerne om nuanceringen af vidensniveau 2-kortlagte boliggrunde, jf. § 12a, eventuelt skal indføres i matrikelregistreret. I dag er alle kortlagte ejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2, samt boligerklæringer, noteret i matrikelregistret, jævnfør § 14, stk. 1.

Til nr. 6

Med tilføjelsen i § 17, stk. 1 får regionsrådet en hjemmel til i særlige tilfælde at udføre undersøgelser og oprydninger på lettere forurenede børneinstitutioner, selv om disse ifølge lovforslaget ikke længere skal kortlægges.

Ved særlige tilfælde forstås børneinstitutioner, som drives på en sådan måde, at børnene i særlig grad er i daglig kontakt med jorden på udearealer, f.eks. i forbindelse med dyrkning af grønsager. Det vil typisk være efter anbefaling fra embedslægen, at regionsrådet tager den nye hjemmel i brug.

Til nr. 7

Anmeldepligten fremgår af lov om forurenet jord, § 50, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, anmeldes til kommunalbestyrelsen. Med forslaget skal der også være anmeldepligt for jord, som flyttes i de klassificerede områder, jf. § 50 a.

I de nuværende regler kræver hver jordflytning en konkret sagsbehandling fra kommunens side, medmindre jordflytteren skal vente 4 uger. Udgangspunktet for forslaget er, at anmeldepligten bevares, men systemet bør gøres mere smidigt, så de fleste jordflytninger kan foregå uden konkret sagsbehandling på anmeldetidspunktet og med kortere eller ingen ventetid. Derudover indføres forskellige muligheder for at miljøministeren kan bestemme, at kommunerne i regulativer kan forenkle sagsbehandlingen.

Lovforslaget er udformet sådan, at der med de nye hjemler, i kombination med de allerede eksisterende hjemler i loves kapitel 6, bliver tilvejebragt det fornødne grundlag for, at kommende forslag om forenkling og forbedring i givet fald vil kunne gennemføres. Det påregnes, at miljøministeren udnytter sin hjemmel i § 50, stk. 3, til at udarbejde regler, inden lovændringen træder i kraft. Reglerne kan udarbejdes som ændringer af bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal. Jordforureningsgruppen har opfordret Miljøstyrelsen til at nedsætte et udvalg med de kommunale parter og byggeriets aktører, som skal komme med forslag til reglerne.

Der indføres anmeldepligt ved fraførelse af jord fra godkendte modtageanlæg for jord. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse kan ske samtidig med aflevering af jorden til et godkendt modtageanlæg for jord.

Det foreslås, som nævnt ovenfor, at lovens § 50, stk. 3, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om udstedelse af regulativer om jordhåndtering. Ordningen for jordhåndtering er at betegne som en affaldsordning, i det omfang jorden falder inden for affaldsdefinitionen, jf. affaldsbekendtgørelsen § 3, stk. 1 nr. 1, med bilag 1 og 2. Der tages derfor udgangspunkt i, at der er hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 48 til, at kommunerne kan dække udgifterne til udarbejdelse af regulativer og drift og administration af ordningen fastsat i medfør af § 50, stk. 3, gennem gebyrer, når jorden falder inden for affaldsdefinitionen. Ordningen efter § 50, stk. 3, falder derfor allerede inden for anvendelsesområdet for miljøbeskyttelseslovens § 48, når jorden falder inden for affaldsdefinitionen. Dette uanset bestemmelsens lidt atypiske placering i jordforureningsloven frem for i miljøbeskyttelsesloven i tilknytning til miljøbeskyttelseslovens § 48.

Til nr. 8

Ad § 50 a, stk. 1.

Med dette lovforslag bliver byzone i medfør af planloven § 34 klassificeret som et område, der kan være lettere forurenet og er omfattet af anmeldepligten for flytning af jord efter § 50, stk. 2. Anmeldepligten gælder således som udgangspunkt for alle områder i byzonerne, indtil andet er beskrevet i de kommunale regulativer. Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer, jævnfør stk. 2 og stk. 3, kan de klassificerede områder enten reduceres inden for byzonen eller udvides uden for byzonen. Kommunen kan således gennem et regulativ justere størrelsen af de områder, der omfattet af regler for anmeldepligt for flytning af jord, så de svarer til de områder, hvor der er en lettere jordforurening.

Inden for de klassificerede områder sikres det gennem anmeldepligt for flytning af jord, at den lettere jordforurening ikke længere flyttes, og jorden herved utilsigtet kan give anledning til forurening af ikke forurenede områder.

Reglerne for jordflytning i og fra de klassificerede områder sidestilles således med reglerne for jordflytning fra vidensniveau 1- og vidensniveau 2-kortlagte arealer. Dermed opnås der som udgangspunkt en forenkling af kontrollen med jordflytninger, da der hermed etableres et ensartet regelgrundlag for flytning af jord fra de kortlagte ejendomme og de lettere forurenede dele af byzonen mv.

Afhængig af de lokale forhold kan regulativerne udformes for delområder af byzonen, således at byzonen opdeles i en række områder, hvor der evt. stilles graduerede krav, med baggrund i viden om lokale forhold vedr. forureningsgrad, arealudnyttelse osv.

Ad § 50 a, stk. 2.

Da det som udgangspunkt er valgt, at hele byzonen er omfattet af anmeldepligt for flytning af jord efter § 50, stk. 2, og det samtidig vides, at der i byzonen findes områder, hvor det med stor sandsynlighed må forventes at jord ikke er lettere forurenet, skal kommunerne have mulighed for at udtage disse områder for reglerne om anmeldepligt (gennem regulativ). Det forventes, at det anmeldepligtige område kan reduceres væsentligt, da bl.a. ikke bebyggede og nyere bebyggede områder i byzonen må antages ikke at være forurenet over jordkvalitetskriterierne.

Det er forudsat, at kommunerne kun skal anvende eksisterende data ved udpegning af områderne. Der skal ikke udtages nye jordprøver for at gennemføre udpegningen. Ved afgrænsningen af områder anbefales det, at kommunerne tager udgangspunkt i viden om følgende: bebyggelsestidspunkt (før ca. 1940), intensiteten af arealanvendelsen, trafikbelastning, industriel belastning, opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, kendte forureningsdata, historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord, mv. Dog kan eksisterende jordprøver anvendes som retningsgivende.

Ved udpegningen skal der tages forbehold for, at der ikke er taget stilling til en mulig tilstedeværelse af eventuelle stærkere forurenede punktkilder, eller til delområder, hvor forureningsniveauet overskrider afskæringskriterierne. Disse kan efterfølgende blive kortlagt af regionsrådet.

Der vil altså til stadighed findes arealer – inden for eller uden for de generelt anmeldepligtige områder – som på grund af kraftigere forurening er kortlagt eller kan kortlægges. Jord fra sådanne arealer er altid anmeldepligtig, uanset kommunens områdeklassificering af lettere forurenet jord. Desuden er jord, som man konkret ved er forurenet, altid anmeldepligtig ved flytning, uanset om den kommer fra et område, der i regulativet ikke er klassificeret som forurenet.

Jordforureningsgruppen har opfordret miljøministeren til at udnytte sin hjemmel i § 50 a, stk. 6, til at udarbejde regler om udpegningen, inden lovændringen træder i kraft. Hertil kan komme vejledende materiale om udpegningen.

Ad § 50 a, stk. 3.

Såfremt kommunalbestyrelsen har kendskab til større sammenhængende områder med lettere jordforurening, uden for byzonen, skal kommunalbestyrelsen inddrage disse områder, gennem regulativ, i anmeldepligten for flytning af jord efter § 50, stk. 2. Erfaringsmæssigt vides det, at der uden for byzone kan findes større sammenhængende områder der er påvirket af en jordforurening svarende til lettere forurenede niveau. Typisk vil sådanne områder ligge i nærheden af særlig forurenende virksomheder, trafikerede vejstrækninger, eller være relateret til områder, hvor der er benyttet store mængder jordfyld i forbindelse med f.eks. terrænregulering.

De lettere forurenede enkeltejendomme, der ikke ligger inden for et klassificeret område, og som ikke udgør et sammenhængende større område, skal ikke inddrages i de klassificerede områder. Jordforureningsgruppen foreslår i stedet, at ejeren i forbindelse med forureningssagen i et brev fra myndighederne orienteres om, at der er anmeldepligt for flytning af lettere forurenet jord. Ejeren skal endvidere i forbindelse med sagen have tilsendt generel orientering om forureningsrisiko m.v.

Efter de almindelige regler om handel med fast ejendom har ejeren ved salg pligt til at oplyse køber om en eventuel restforurening. Efter offentligheds- og forvaltningslovens bestemmelser vil potentielle købere få adgang til oplysningerne ved henvendelse til myndighederne. Der er mulighed for, at myndighederne kan lægge de faktiske sagsoplysninger om de enkelte ejendomme ud på Internettet.

Det er forudsat, at kommunerne kun skal anvende eksisterende data ved udpegning af områderne uden for byzonen. Der skal ikke udtages nye jordprøver for at gennemføre udpegningen. Ved afgrænsningen af områder anbefales det kommunerne at tage udgangspunkt i viden om følgende: trafikbelastning, industriel belastning, kendte forureningsdata, historik, kendskab til opfyld med fyldjord, råstofudgravninger mv. Dog kan eksisterende jordprøver anvendes som retningsgivende.

Ved udpegningen skal der tages forbehold for, at der ikke er taget stilling til en mulig tilstedeværelse af eventuelle stærkere forurenede punktkilder, eller delområder, hvor forureningsniveauet overskrider afskæringskriterierne. Disse kan efterfølgende blive kortlagt af regionsrådet.

Regler om udpegningen efter stk. 2 forventes ligeledes at omfatte udpegningen efter stk. 3.

Ad § 50 a, stk. 4.

Regulativerne, der inddrager eller undtager områder har virkning, når regulativerne er offentliggjort. Der skal ske en generel offentliggørelse af regulativerne med mulighed for, at borgerne kan komme med indsigelser inden ikrafttrædelse.

Ad § 50 a, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre regulativer med nærmere oplysning om baggrunden for regulativerne.

Offentliggørelsen skal ske ved annoncering i en lokalt tilgængelig avis og ved fremlægning af regulativet på den kommunale hjemmeside.

Ad § 50 a, stk. 6.

Med bestemmelsen gives der miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af rammerne om regulativer for områdeklassificeringen. Hjemmelen skal udnyttes i en bekendtgørelse, inden lovændringen træder i kraft. Reglerne vil tage udgangspunkt i, at udpegningen sker ud fra oplysninger om følgende:

• Bebyggelsestidspunkt (før ca. 1940)
• Arealanvendelsesintensitet
• Trafikbelastning
• Industriel belastning
• Opvarmningsformer
• Bebyggelsestæthed
• Kendte forureningsdata
• Byudvikling
• Fyldjordsområder.

Til nr. 9

Ved lov om ændring af en række love på miljøområdet, lov nr. 1373 af 20. december 2004, som opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, indsattes §§ 73 a – 73 b i jordforureningsloven. Samtidig burde disse to paragraffer være tilføjet i jordforureningsloven § 57, stk. 1, 1. pkt.. Dette blev glemt, men rettes nu op ved det foreliggende forslag. Der er således tale om en ændring, der skyldes manglende konsekvensrettelse i forbindelse med opfølgningen på retssikkerhedsloven, og den foreslåede ændring har således karakter af en fejlopretning.

Til nr. 10

Kommunalbestyrelsen har i sin egenskab af daginstitutionsmyndighed mulighed for at stille krav til indretningen af udearealer på eksisterende børneinstitutioner. Med henblik på at sikre, at kommunen har den fornødne hjemmel til at foretage undersøgelser og afværgeforanstaltninger, foreslås en ændring af § 68, stk. 4, således at en kommunalbestyrelse kan gennemføre sådanne foranstaltninger på alle forurenede arealer.. Uden ændringen ville bestemmelsen være begrænset til kortlagte arealer.

Til nr. 11

Regionsrådet underretter kommunalbestyrelsen, hvis der i forbindelse med en forureningssag er viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er en lettere jordforurening. Med underretningspligten sikres det, at den viden som regionsrådet har opnået om en given lokalitet, men som ikke skal kortlægges, deles med kommunalbestyrelsen. Den indsamlede viden kan benyttes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med udformning af regulativer, jf. § 50 a.

Til nr. 12

Byggearbejde kan i medfør af denne bestemmelse, genoptages 4 uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden har meddelt, at det agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller meddelt at grundlaget for arealets kortlægning er ændret. Også lettere forurenet jord vil fortsat kunne give anledning til at arbejdet standses.

Hvis regionsrådet meddeler, at det agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller meddelt at grundlaget for arealets kortlægning er ændret, kan arbejdet først genoptages, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilladelse til byggearbejdet, jf. reglerne i § 8.

Regionsrådet underretter grundejer, kommunalbestyrelsen og den lokale arbejdstilsyn om deres vurdering af den konstaterede forurening, herunder om arealet skal kortlægges eller om forudsætningerne for en allerede kortlagt grund er ændret.

Med forslaget præciseres således bestemmelsen bl.a. på baggrund af kommunalbestyrelsens nye kompetence efter § 8 i medfør af kommunalreformen.

Til nr. 13

Ad § 72 a.

Regionsrådet skal offentliggøre generelt informationsmateriale om betydningen af at bo i områder, der er lettere forurenet. Regionsrådet skal herigennem sikre, at borgerne der lever på lettere forurenede områder, orienteres om miljø- og sundhedsmæssigt relevante råd. Informationsmaterialet skal styrke den forebyggende indsats i de lettere forurenede områder med henblik på at sikre borgernes sundhed.

Informationsmaterialet skal beskrive hvilken risiko, den lettere forurenede jord udgør for den enkelte borger, samt indeholde gode råd om hvorledes eksponeringen fra den lettere forurenede jord kan reduceres. I informationsmaterialet indarbejdes der sammenligninger med andre mere kendte risikoelementer fra dagligdagen, som f.eks. indtag af almindelig dansk kost, påvirkning fra den generelle luftforurening i byerne, aktiv og passiv rygning

Beskrivelsen af hvorledes risikoen fra den lettere forurenede jord kan nedbringes tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om ”Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder”, vejledning nr. 7, 2000. Ved udarbejdelse af informationsmateriale og formidling af dette, bør konkrete erfaringer fra rådgivningsprojekter i kommuner og regioner inddrages.

Miljøstyrelsen vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejde generelt materiale, der kan benyttes af regionsrådene i forbindelse med deres udarbejdelse af rådgivningsmateriale. Det skal præciseres i materialet, at det er regionerne, der har opgaven, så det bliver klart for borgerne hvilken myndighed de skal henvende sig til.

Regionsrådenes informationsmaterialet kan udarbejdet som f.eks. pjece(r), annonce(r) til lokalaviser samt materiale til præsentation via regionernes og kommunernes hjemmesider.

Ad § 72 b.

Det foreslås med bestemmelsen, at ejeren eller brugeren skal opfylde visse krav, hvis anvendelsen af et areal ændres til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. De samme krav skal opfyldes ved bygge- og anlægsarbejder på et areal, der anvendes til et af de nævnte formål, dog ikke bygge- og anlægsarbejder, som en parcelhusejer eller tilsvarende boligejer som, udfører eller lader udføre på sin ejendom. Undtagelsen omfatter typisk mindre tilbygninger til eksisterende bolig, små skure eller carporte og lignende.

Bestemmelsen vil betyde, at boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser, der etableres efter lovens ikrafttræden, vil være indrettet, så der ikke bliver behov for rådgivning om forsigtighed ved kontakt med jorden. Dette kan opnås med en minimal indsats, idet der er tale om marginale udgifter i forbindelse med nybyggeri eller ombygning af f.eks. erhvervsbygninger til følsomme formål, hvor der som regel afsluttes med et lag ren muldjord.

Bestemmelsen vil typisk få virkning i randen af eksisterende byområder eller på f.eks. havnearealer, hvor der sker en ændring til boligformål.

Bestemmelsen indebærer, at ejeren eller brugeren i ovennævnte situationer skal sørge for, at de øverste 50 cm jord er uforurenet eller etableret med en varig, fast belægning. Det uforurenede lag eller belægningen skal være til stede, inden arealet tages i brug til de nævnte formål. Det uforurenede lag skal opretholdes så længe arealet anvendes til de nævnte formål. Forpligtelsen påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af arealet.

I stk. 3 gives der miljøministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om etablering og opretholdelse af foranstaltningerne samt om dokumentation i forbindelse hermed, så der i nødvendigt omfang kan sikres en ensartet praksis i hele landet.

Ad § 72 c.

Regionsrådet skal efter anmodning fra en ejer, der selv har foretaget en forureningsundersøgelse, afgive en erklæring om ejendommens forureningstilstand, i det omfang forureningsundersøgelsen giver mulighed herfor. Regionsrådet underretter samtidig den pågældende kommunalbestyrelse om erklæringen.

En borger kan således for egne midler vælge at lade sin ejendom undersøge med henblik på at fastlægge den mulige forureningssituation på ejendommen. Med baggrund i undersøgelsen og dennes indhold, omfang og kvalitet, skal regionen udstede en erklæring om ejendommens eventuelle forureningstilstand. Undersøgelsen kan give anledning til at arealet kortlægges eller udtages af kortlægningen efter kapitel 2. Undersøgelsen kan desuden for boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2, give anledning til en meddelelse om nuancering efter § 12 a, eller en ændring af allerede meddelt nuancering.

Det anbefales, at borgerne tager direkte kontakt til regionen med henblik på at fastlægge det tilstrækkelige omfang af undersøgelse, der skal dokumentere den mulige forureningssituation, så der skabes enighed om undersøgelsens tilstrækkelighed, inden opstart af den fysiske undersøgelse.

Det har været drøftet i jordforureningsgruppen, om der skal være mulighed for, at den enkelte ejer kan komme ud af et område hvor jordflytning er anmeldepligtig i henhold til kommunalt regulativ. Dette vil i givet fald betyde, at det skulle offentliggøres i regulativerne, hvilke enkeltejendomme, der er udtaget. Dette ville minde om den bestemmelse, der er for kortlagte ejendomme, om at de enkelte ejendomme skal have forureningsoplysningerne offentliggjort i matrikelregisteret, dog med modsat fortegn. Dette vil være i modstrid med forudsætningen om, at den lettere forurening ikke længere skal kortlægges som enkeltejendomme. Grundejerens mulighed for at komme ”ud af området” er derfor, at lade sin ejendom undersøge for at fastlægge den mulige forureningssituation på ejendommen. Med baggrund i undersøgelsen og dennes indhold, omfang og kvalitet, skal regionen udstede en erklæring om ejendommens eventuelle forureningstilstand.

Til nr. 14

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge, af den forslåede ændring af § 50 indebærer en ændret stk. inddeling.

Til nr. 15

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af den forslåede ændring af § 50 indebærer en ændret stk. inddeling.

Til nr. 16

Der foreslås, at manglende efterlevelse af de forslåede nye bestemmelser i § 72 b, stk. 1 og stk. 2 ved nybyggeri m.v. i lighed med overtrædelse af lovens andre forskrifter skal kunne straffes som tilfældet er for tilsvarende forpligtende bestemmelser i loven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007 samtidig med at ændringen af jordforureningsloven ved udmøntningen af kommunalreformen træder i kraft.

Bestemmelsen om den generelle anmeldepligt for flytning af jord i byzone efter § 50 a, stk.1 foreslås dog først at træde i kraft den 1. januar 2008. Der med gives der kommunerne tid til at forberede administrationen af den nye ordning. Kommuner, der måtte ønske det, kan dog etablere anmeldepligten inden da for de områder, som kommunalbestyrelsen har lavet regulativ for efter bestemmelserne i § 50 a.

Samtidig foreslås at regionsrådet i løbet af de første 18 måneder efter lovens ikrafttræden skal revurdere de arealer med lettere forurening, der allerede måtte være kortlagt. Der er dermed foretaget en afvejning mellem regionsrådet praktiske mulighed for at gennemføre en revurdering og den kortlagte ejendoms ejers interesse i at få sin kortlagte lettere forurenede ejendom revurderet.

Endvidere foreslås, at den nye forkortede frist for behandling af boligejeres anmodninger efter lovens § 7, stk. 3 først virkning for anmodninger, der dels er modtaget af regionsrådet eller dels modtages af regionsrådet fra den 1. januar 2008. Herved er der som ovenfor også foretaget en afvejning af regionsrådets mulighed for at efterkomme den kortere frist i forhold til ejerens interesse i at få en hurtigere afgørelse.

Ad bilag 1

Bilag 1 angiver de kriterier, som efter miljøstyrelsen vurdering skal være gældende for fastlæggelsen af begrebet lettere forurenet jord i loven. Der kan vise sig behov for at ændre i fortegnelsen. Dette vil kunne ske ved at miljøministeren udnytter sin hjemmel til at fastsætte nye kriterier.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.