| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap

1 Introduktion - vurdering af den tidligere dataindsamling

Dette projekt er en opdatering af miljøvurderingsdelen af det tidligere projekt: “Miljøøkonomi for papir- og papkredsløbet” (Miljøstyrelsen, 1995). Det tidligere projekt var underkastet en ekstern kvalitetssikring som affødte en række kritikpunkter hvoraf nogle blev rettet inden projektets afslutning. Det er derfor naturligt at se nærmere på hvilke af de ikke-rettede kritikpunkter der er aktuelle i forbindelse med opdateringen.

Foruden kritikpunkterne kan ændrede forudsætninger også have indvirkning på dataindsamlingen i en opdatering. Det drejer sig især om den generelle metodeudvikling der er sket med hensyn til LCA, samt om ændrede data- og scenarieforudsætninger.

Kapitlet er derfor delt i tre afsnit, idet dataindsamlingen i det nye projekt tager hensyn til:

  • Kvalitetssikringens kommentarer
  • Metodeudvikling
  • Nye data og forudsætninger.

1.1 Opdatering i forhold til kvalitetssikringens kommentarer

Kvalitetssikringens konklusioner findes i kapitel 1 af rapporten “Miljøøkonomi for papir- og papkredsløbet” (Miljøstyrelsen, 1995), og de uddybede kommentarer findes i notatet “Vurdering af udredningen: Miljøøkonomisk analyse af genbrug kontra forbrænding af papir og pap” (Wenzel et al., 1994).

Vurderingen forholdt sig til:

  • Overordnede kommentarer
  • Væsentlige kritikpunkter
  • Metoden
  • Delrapporterne.

1.1.1 Overordnede kommentarer

Overordnet kritiseres den tidligere analyse for at være temmelig uigennemskuelig. I det nye studie vil det blive tilstræbt at gøre gennemskueligheden så god som mulig, et punkt som ISO 14040-standarden også stiller krav til.

Projektets koncept blev overordnet vurderet at være fornuftigt ved brugen af substitutionstankegangen og ved at forholde sig til de ændringer der affødes ved at prioritere henholdsvis genanvendelse eller forbrænding frem for en statisk opgørelse af status. Det vil sige at det blev anset for fornuftigt at undersøge:

  • Status quo (reference)
  • Øget genanvendelse (reduceret forbrænding)
  • Reduceret genanvendelse (øget forbrænding).

I dag vil man anlægge samme synsvinkel, jfr. afsnit 1.2.

1.1.2 Væsentlige kritikpunkter

I “Miljøøkonomi for papir- og papkredsløbet” (Miljøstyrelsen, 1995) er de ikke-rettede væsentlige kritikpunkter opsummeret i 13 punkter. Punkterne vedrører metode og forudsætninger. Nedenstående er der taget stilling til hvorledes kritikpunkterne skal behandles i opdateringsprojektet.

Punkt 1) Radioaktivt affald

  • Punktet anses for mindre afgørende, men data vil automatisk blive genereret via opdatering af datagrundlaget for svensk el.

Punkt 2) Vandkrafts påvirkning

  • Punktet anses umiddelbart for mindre afgørende. Dog hersker der en generel diskussion om methanudvikling fra forrådnelse af biomasse i opdæmmede arealer, men dette aspekt er der indtil videre ikke tradition for at tage hensyn til i LCA-arbejder, så diskussionen vil ikke blive inddraget i dette projekt.

Punkt 3) Toksicitet

  • Toksicitet er et væsentligt aspekt som bør inddrages på én eller anden måde. Et væsentligt problem er dog at skaffe pålidelige data, så det må afgøres senere i nærværende projekt om toksicitet skal indgå i LCA-beregningerne på et kvantitativt grundlag eller behandles særskilt på et kvalitativt grundlag.

Punkt 4) Skovbrugets påvirkning

  • Det tidligere studie starter ved “massefabrikkens port”, men der findes ingen begrundelse for ikke at starte ved ressourceudvindingen, dvs. skovbruget. Senere erkendelse viser dog at energiforbruget i forbindelse med skovdrift og skovning er meget lille i forhold til energiforbruget fra det øvrige livsforløb, så det kan godt begrundes ikke at tage det med. Der findes imidlertid let tilgængelige data, og punktet medtages derfor i det nye projekt. Skovningen kan have andre miljøpåvirkninger, så som indvirkning på dyrelivet, som der imidlertid ikke er tradition for at medtage i LCA analyser på grund af metodemæssige problemer.

Punkt 5-8) Afgrænsning af sidestrømme (hjælpestoffer o.lign.)

  • Fremstilling af kemikalier og hjælpestoffer er ikke medtaget, og det vurderes at have en vis betydning for især primær papirproduktion. Data for i al fald de væsentligste af de benyttede kemikalier er nu tilgængelige, og studiet vil derfor blive opdateret hermed i det omfang det er muligt.

Punkt 9) Produktets konkurrenceevne

  • Dette punkt går på om der overhovedet er afsætning for de genvundne papirprodukter. Dette anses ikke for noget problem, men skal selvfølgelig dokumenteres. Noget andet som man nu overvejer, er om der er afsætning for den energi der produceres ved affaldsforbrænding, eller om denne afsætning har andre afledte konsekvenser. Hvis der er adgang til tilstrækkelig viden på dette område, bør det inddrages i studiet.

Punkt 10) Substitutionsprodukternes art

  • I vurderingen er givet et eksempel hvor nedsat produktion af ægbakker bliver substitueret af ægbakker af plast. Det er usikkert om eksemplet holder, men de aktuelle substitutionsprodukter vil blive taget op til fornyet overvejelse i opdateringen.

Punkt 11) Substitutionsvarmekilde

  • Det er relevant at tage dette punkt op til fornyet overvejelse. Kraftvarme er således et muligt og måske mere realistisk alternativ til den tidligere antagelse (olie og naturgas). Punktet hænger sammen med overvejelsen under punkt 9.

Punkt 12) Hartmanns el- og varmekilde

  • Dette punkt vil blive opdateret automatisk i forbindelse med den generelle dataopdatering i studiet idet der antages anvendelse af marginal energi.

Punkt 13) Elproduktion ved affaldsforbrænding

  • Dette punkt vil blive opdateret automatisk i forbindelse med den generelle dataopdatering i studiet idet affaldsforbrænding nu genererer både el og varme.

1.1.3 Metodegennemgang

Vurderingens metodegennemgang går i dybden med baggrunden for de overordnede kommentarer og kritikpunkterne. En stor del af kommentarerne er der taget hånd om, men der resterer et par relevante kommentarer som ikke er tydeligt indeholdt i de tilbageværende kritikpunkter:

  • Deponi kan være et reelt alternativ hvis forbrændingskapaciteten ikke er tilstrækkelig. Dette kan blive aktuelt ved reduceret genanvendelse (øget forbrænding) og er et punkt det nye projekt må forholde sig til.
  • Vurderingen påpeger at der generelt er metodeproblemer ved håndtering af “åben kaskade”-genanvendelse, men har ikke noget bedre bud end den anvendte metode. I dag håndteres dette ved systemudvidelse, se også afsnit 1.2.
  • Precombustion, dvs. fremstilling af brændsler til fyring og elproduktion, er ikke inkluderet. Precombustion påvirker resultatet med 10–20 % og vil automatisk indgå ved opdatering af data i det nye studie.
  • Vurderingen påpeger at skovbrug samt korte og lange transporter ikke er inkluderet. Skovbrug er omtalt under de væsentlige kritikpunkter. Transport tillægges erfaringsmæssigt mindre betydning for et produkt som papir, men afgrænsningen af lange transporter samt lette produkter vil blive checket hvorefter det besluttes om transport skal medtages.
  • Vurderingen påpeger at der ikke er udført beregninger for alternative allokeringer mellem el- og varmeproduktion end den i analysen anvendte, som vurderingen i øvrigt ikke har nogen indvendinger imod. Det er korrekt at allokeringen skal have opmærksomhed og i dag vil man så vidt muligt undgå allokering ved at anvende systemudvidelse i stedet.
  • Vurderingen påpeger at mindre genanvendelse vil afstedkomme at der bliver mindre træmasse til rådighed for energiformål hvilket vil føre til øget forbrug af fx olie. Denne kommentar må observeres ved opstilling af massestrømmene for de nye scenarier.
  • Vurderingen påpeger at miljøvurderingen er udført på basis af meget få emissionsparametre og stiller spørgsmålstegn ved om ikke flere parametre burde have været inddraget. Det gælder fx VOC, CO, partikler, tot-N, suspenderet faststof samt toksiske emissioner. Dette bør man være opmærksom på ved en fornyet dataindsamling.
  • Vurderingen stiller spørgsmålstegn ved de anvendte emissionsfaktorer for NOX. Dette forventes opdateret automatisk ved den nye dataindsamling.

1.1.4 Delrapporter

I vurderingens gennemgang af delrapporterne er følgende kommentarer stadig relevante:

  • Tilgangen af returpapir til primær papirproduktion er ikke medregnet i produktionen. Punktet forventes opdateret automatisk ved den generelle dataopdatering i det nye studie.
  • Afvedet bark fra primær papirproduktion vil blive udnyttet til energiformål og ikke deponeret med methanemission til følge. Punktet forventes opdateret automatisk ved den generelle dataopdatering i det nye studie.
  • I delrapporten for aviser og ugeblade er data for genbrugsproduktet støbepap ufuldstændige. Punktet forventes opdateret automatisk ved den generelle dataopdatering i det nye studie.
  • I delrapporten for blandet papir er reviewerne uenige i hvorledes genanvendelsesgraden defineres, som de mener bør defineres i forhold til forbrugt papirmængde og ikke i forhold til indsamlingspotentialet. Projektgruppen mener, at begge definitioner rummer relevant information, og vil primært benytte den eksisterende definition i forhold til indsamlingspotentialet, men vil for blandet papir, hvor potentialet er væsentligt mindre end forbruget, også beregne genanvendelsesgraden i forhold til forbruget. Reviewerne påpeger yderligere, at definitionen er ufuldstændig (indsamlingspotentiale er ikke defineret – er rettet i den endelige rapportversion) og at genanvendelsesgraden bør defineres i forhold til hvor meget der rent faktisk genvindes i produkterne, og ikke i forhold til hvor meget der blot bliver samlet ind. Projektgruppe er princippielt enig heri, men det er svært at håndtere i praksis, så den oprindelige definition fastholdes. Imidlertid vil tabet ved genanvendelse fremgå af procesbeskrivelserne.

1.2 Metodeudvikling

Siden det tidligere projekt som blev afsluttet i 1994, er der sket en væsentlig udvikling på metodeområdet som potentielt kan have stor indflydelse på hvorledes man vil udføre et studie i dag. I praksis viser det sig at metodeudviklingen ikke vil medføre væsentlige ændringer i studiets overordnede udførelse. Forklaringen er at på områder hvor det tidligere studie måske er udført efter intuitive eller vagt dokumenterede metoder, findes der nu veldokumenterede metoder som temmelig godt svarer til de metoder der rent faktisk blev benyttet.

Standarderne i ISO 14040-serien stiller en række formelle krav, rammer og anbefalinger til LCA-metode samt til rapportering af LCA-studier (ISO, 1997) (ISO, 1998) (ISO, 2000a) (ISO, 2000b). ISO 14040-serien viser nogle eksempler på hvorledes forskellige problemstillinger i LCA kan løses, men fortæller ikke detaljeret hvorledes en LCA udføres. Til dette formål findes forskellige håndbogslignende metodebeskrivelser, heriblandt UMIP-publikationerne (Wenzel et. al., 1996). Yderligere findes der nu stor erfaring med udførelse af LCA og også en vis konsensus om hvorledes nogle traditionelt vanskelige og centrale problemer bør løses. Det gælder især allokering og systemudvidelse.

Netop systemudvidelse blev valgt i det tidligere studie på et tidspunkt hvor der var meget lidt erfaring hermed, og hvor området manglede litteraturreferencer, men de principper man fandt frem til dengang med hensyn til en substitutionstankegang, svarer temmelig godt til hvad man også vil vælge i dag.

Genanvendelse ved “åben kaskade” som metodisk blev fundet problematisk i vurderingen, vil man i dag ligeledes betragte som en systemudvidelse på nogenlunde samme måde som i det tidligere studie, men man vil være mere præcis med at definere substitutionsprodukternes art, jf. kritikpunkt 10.

Et kritikpunkt som blev rettet i det tidligere studie, var at man måtte tage hensyn til at man ikke kan opnå en 1:1 udnyttelse af materialerne ved genvinding, men, foruden produktionstab, vil tabe noget gennem fx styrkeforringelse af det genvundne produkt i forhold til det primære eller jomfruelige. Dette vil man i dag anskue ud fra en systemudvidelsestankegang, og det er det der i UMIP-metoden er beskrevet som lødighedstab. Lødighedstabet svarer til merforbrug af genvundet materiale for at opnå en funktion svarende til primær materiale. F.eks. har producenter observeret, at de ikke kan levere helt samme styrke af produkter fremstillet af genbrugspap som de kan af primær pap, hvis produkterne skal veje det samme.

En anden konsekvens af systemudvidelsestankegangen som der også er generel enighed om, er at en LCA bør afspejle de ændringer som valget af en teknologi frem for en anden påfører samfundet, frem for blot at være statiske analyser. Derfor vil man også i dag finde det fornuftig at undersøge konsekvenserne af øget versus reduceret genanvendelse i forhold til en referencesituation.

1.3 Nye data og forudsætninger

Det er naturligt at en række elementære data har ændret sig siden det tidligere studie. Papirproduktion udleder mindre takket være renere teknologitiltag, energiscenarier har ændret sig osv.

Foruden data kan nogle af de grundlæggende forudsætninger have ændret sig. Det gælder således:

  • Eksport/import. I det tidligere studie blev der fokuseret på import/eksport mellem Danmark og Sverige. I dag er scenariet mere kompliceret. Således er meget af det primære papir vi fx får fra Sverige, fremstillet af træ der er dyrket i Polen og eksport af brugt papir sker til hovedmarkederne Sverige og Tyskland. Der har været spekulation om hvorvidt noget af det danske papir/pap der eksporteres til Tyskland videreeksporteres til genanvendelse i Fjernøsten, men forsøg på verificering viser at mængden nok er begrænset. Gennem import af varer modtager vi også meget emballage der er fremstillet forskellige steder i verden, og det nye studie må forholde sig til hvorledes dette afgrænses.
  • Linearitet. I det tidligere studie var de genanvendelsesgrader man opererede med, af begrænset størrelse, således at man kunne antage at man med en øget genanvendelse kunne regne med at miljøeffekterne ville opføre sig lineært med øgningen. I dag er man måske for nogle pap-/papirtyper tættere på en (ukendt) grænse hvor man ikke længere kan regne med linearitet. Lineariteten ophører i det øjeblik man skal ud at indsamle marginale mængder for at øge genanvendelsen. På lang sigt kan lineariteten også forventes at ophøre hvis genanvendelsesgraden overstiger de genvundne produkters “lødighed”, forstået således at man er nødt til at have en indfødning af primært materiale et sted i systemet der modsvarer lødighedstabet, for at kunne opretholde en stabil kvalitet. For nogle produkttyper vil dette antagelig være situationen i lang tid endnu fordi pap-/papirmarkedet er i vækst, således at en stor del af det der indsamles, har en primær eller næsten primær kvalitet (fx aviser). For andre produkttyper som recirkuleres i mere lukkede kredsløb, er det dog et problem man må have for øje (fx bølgepap).

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.