| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap

2 Materialestrøm for papir og pap

• 2.1 Det danske papirforbrug
• 2.2 Papirkvaliteter
• 2.3 Lovgrundlag for genanvendelse af papir og pap
• 2.4 Returpapirforbrugende fabrikker i Danmark
• 2.5 Indsamling af papir og pap
  • 2.5.1 Indsamling af papir og pap i 2001
  • 2.5.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter
• 2.6 Danske fabrikkers forbrug af returpapir
• 2.7 Udenrigshandlen og returpapirforbruget
• 2.8 Returpapirpriser
  • 2.8.1 Prisudviklingen
  • 2.8.2 Baggrund for prisstatistik

2.1 Det danske papirforbrug

Det danske papirforbrug er sammensat af såvel dansk som udenlandsk produceret papir og pap i hel- og halvfabrikata.

Af figur 2.1 fremgår papirforbruget i Danmark fra 1980 til 2001 (fra Statistik for returpapir og –pap 2001, Tønning og Malmgren-Hansen, 2003).

Figur 2.1. Papirforbruget i Danmark 1980-2001

Ifølge Statistik for returpapir og -pap 2001 udgjorde papirforbruget i Danmark i 2001 1.360.145 tons.

Heraf udgjorde papirforbruget til fraktionen aviser og ugeblade ca. 300.000 tons, ^[1], mens den danske forsyning af bølgepap udgjorde ca. 346.000 tons.

2.2 Papirkvaliteter

Forbruget af papir og pap fordeler sig på en lang række meget forskellige kvaliteter hvoraf enkelte er svære eller endog umulige at genanvende, fx toiletpapir, køkkenruller og tjærepapir. Nedenfor er beskrevet hvad de enkelte papirkvaliteter anvendes til i produktion, og hvorledes de enkelte papirkvaliteter efterfølgende anvendes som returpapir.

Avispapir anvendes til produktion af aviser og indgår efterfølgende som returpapir til produktion af nyt avispapir, ægbakker, aftørringspapir og visse former for hylsterpap med en vis volumen samt karton.

Ubestrøget mekanisk, Ubestrøget træfrit og Bestrøget papir anvendes til en række tryksager. Som returpapir indgår de nævnte kvaliteter til skrive-/trykpapir og som råpapir til bølgepap.

Aftørringspapir (tissuepapir) anvendes til produktion af toiletpapir, køkkenruller og servietter. Disse kvaliteter genanvendes ikke som returpapir.

Andet papir og Indpakningspapir består af en række forskellige kvaliteter, fx kraftliner af forskellige typer og papir og pap belagt med fx kaolin. Disse kvaliteter anvendes til produktion med forskellige formål, fx bølgepap.

Papir til Bølgepap og sække og Æskekarton og andet karton indgår dels som returpapir til produktion af skrive-/trykpapir, dels som råpapir til bølgepap.

2.3 Lovgrundlag for genanvendelse af papir og pap

Med baggrund i Bekendtgørelse om affald (Miljøministeriet, 2000) har landets kommuner udarbejdet regulativer der omhandler indsamling af returpapir fra henholdsvis erhverv og private husstande.

Ifølge Bekendtgørelse om affald, § 36, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen “anvise genanvendeligt affald i form af papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf fra virksomheder, offentlige og private institutioner til genanvendelse”.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen ifølge Bekendtgørelse om affald, § 41, stk. 1, i bebyggelser hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere, “iværksætte indsamling fra husholdninger af affald fra papirkategorierne:

1. dagblade,
2. distriktsblade,
3. uge- og månedsblade, herunder fag- og medlemsblade,
4. adresseløse tryksager,
5. adresserede forsendelser og
6. telefonbøger”

Indsamlingerne skal ifølge § 41, stk. 2 “ske ved hjælp af fast opsamlingsmateriel, der gør det mindst lige så nemt for husholdningerne at aflevere papiraffaldet som den øvrige dagrenovation, dog bortset fra emballageaffald af glas”.

Desuden skal kommunalbestyrelsen i bebyggelser hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere, ifølge § 41, stk. 3 “iværksætte indsamlinger fra husholdninger af affald af andet papir og pap, herunder papemballage”.

§ 41 stk. 1-3 træder dog kun i kraft såfremt der i den enkelte kommune ikke i 2001 indsamles minimum 40 % af papirpotentialet og i 2002 ikke indsamles minimum 55 % af papirpotentialet. Ifølge §70 stk. 5 træder § 41 stk. 1-3 endvidere i kraft såfremt at den indsamlede mængde udgør mindre end 55 % af det samlede papir- og pappotentiale fra husholdninger i hele kommunen i to på hinanden følgende kalenderår regnet fra og med kalenderåret 2003

2.4 Returpapirforbrugende fabrikker i Danmark

De returpapirforbrugende fabrikker i Danmark er følgende:

Dalum Papir A/S, afdelingen Maglemølle Papirfabrik

Maglemølle producerer genvundet cellulose på basis af 100 % returpapir i form af afskær fra trykkerier og indsamlet returpapir fra kontorer og husholdninger. Det færdige produkt oparbejdes i Odense til finpapir (skrive- og trykpapir). Fabrikken producerede i 2001 66.359 tons ren cellulose på baggrund af 104.357 tons returpapir (Dalum, 2002). Den store difference skyldes udrensning af fyldstoffer (kridt og kaolin) fra returpapiret. 94 % af produktionen eksporteres.

SCA Packaging Djursland A/S

SCA Packaging Djursland A/S producerer fluting og testliner på basis af 100 % returpapir i form af bølgepap og blandet papir. Fabrikken fremstillede i 2001 190.648 tons færdige produkter på baggrund af 210.626 tons returpapir (SCA, 2002). SCA Packaging Djursland A/S afsætter ca. halvdelen af sin produktion i Danmark og eksporterer den resterende halvdel til det nordiske marked.

Brødrene Hartmann A/S i Tønder

Brødrene Hartmann A/S i Tønder er en del af Hartmann-koncernen der også omfatter fabrikker i Tyskland, Ungarn, Kroatien, Finland, Israel, Brasilien, Argentina, Malaysia og Canada. Fabrikken fremstiller støbepapprodukter primært på basis af 100 % returpapir i form af papirfraktionen aviser og ugeblade. Fabrikken fremstillede i 2001 37.818 tons færdige produkter på baggrund af 39.913 tons returpapir (Hartmann, 2002a). 93 % af produktionen eksporteres.

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik er et datterselskab af Brødrene Hartmann A/S. Skjern Papirfabrik A/S' hovedprodukter er hylsekarton, bogpap, arkskåret papir og malerruller. Produkterne fremstilles på basis af 100 % returpapir. Fabrikken fremstillede i 2001 45.083 tons færdige produkter på baggrund af 45.917 tons returpapir (Hartmann, 2002b). Mere end 90 % af produktionen eksporteres.

2.5 Indsamling af papir og pap

Hovedparten af det indsamlede returpapir kommer fra erhvervs- og industrivirksomheder, mens resten stammer fra private husholdninger.

Selve indsamlingen af returpapir foretages gennem:

• Private virksomheder (returpapirhandlere)
• Kommunale ordninger (indsamlings- og anvisningsordninger)
• Frivillige indsamlere (spejdere, skoler etc.)
• Industrirenovatører.

Afsætning af returpapir foregår primært gennem de virksomheder der i branchen samlet omtales som returpapirhandlere. De returpapirforbrugende fabrikker indkøber primært returpapir fra returpapirhandlere, men fabrikkerne indkøber også noget returpapir uden om returpapirhandlerne fra konverteringsindustrien og de bølgepapproducerende fabrikker samt via direkte import.

De kommunale ordninger, de frivillige indsamlere og industrirenovatører der har indsamlet returpapir, sælger det til returpapirhandlere der kan eftersortere de forskellige kvaliteter til en råvare der herefter indgår i produktionen af nye pap- og papirprodukter. Om der foretages en sortering af det indsamlede returpapir, afhænger af hvilke kvaliteter sammensætningen af det indsamlede papir består af, og hvilke krav de returpapirforbrugende fabrikker har til de produkter der skal fremstilles af returpapir.

2.5.1 Indsamling af papir og pap i 2001

Af tabel 2.1 fremgår mængden af returpapir indsamlet i 2001 og beregnet som:

Returpapirforbruget på de returpapirforbrugende fabrikker
÷ import af returpapir
+ eksport af returpapir
+ lagerændring hos returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere.

Tabel 2.1. Indsamlet mængde returpapir i 2001 (Tønning og Malmgren-Hansen, 2003)

Som det fremgår af tabel 2.1 er der i 2001 indsamlet 721.286 tons returpapir inklusive lagerændringer. Det svarer til at der i 2001 er indsamlet 53 % af det samlede papirforbrug på 1.360.145 tons (Tønning og Malmgren-Hansen, 2003).

2.5.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter

De returpapirforbrugende fabrikker indkøber dels fra genvindingsindustrien (returpapirhandlerne), dels direkte fra “affaldsproducenterne”.

Med udgangspunkt i genvindingsindustriens og de returpapirforbrugende fabrikkers indberetninger til Statistik for returpapir og –pap (Tønning og Malmgren-Hansen, 2003) vises i tabel 2.2 fordelingen af indsamlet returpapir opdelt på kilder og kvaliteter.

Tabel 2.2. Den indsamlede mængde returpapir fordelt på kilder og kvaliteter i 2001; opgjort i tons

For 2001 er der i alt indsamlet ca. 721.000 tons.

En del af disse kvaliteter produceres af genvindingsindustrien ved sortering og forædling af det indhandlede papir hvilket for nogle virksomheder udgør et væsentligt grundlag for indtjeningen da denne forædling medfører at returpapir kan sælges til en højere pris.

Genvindingsindustrien kan ved modtagelsen nedklassificere en vare hvis varen er kontamineret eller på anden måde berettiger til en lavere pris. Denne nedklassificering kan betyde at den indberettede mængde rubriceres “forkert” i returpapirstatistikken med hensyn til hovedbestanddel.

Returpapir er ikke en entydig varebetegnelse, og der kendes i dag mere end 60 forskellige udsorteringer. For overskuelighedens skyld samles disse udsorteringer normalt i fire hovedgrupper (kvaliteter).

Aviser og ugeblade

Aviser og ugeblade indsamles typisk fra husholdninger og indeholder fx aviser, ugeblade og reklametryksager. Endvidere består kvaliteten af rotation fra avisproduktion og usolgte aviser. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af ægbakker, tapetpapir, aftørringspapir, nyt avispapir samt skrivepapir og i mindre grad til offsetpapir.

Bølgepap

Bølgepap indsamles fra bl.a. supermarkeder og handelsvirksomheder og indeholder fx bølgepapkasser. Bølgepap indsamles derudover fra emballageindustrien og indeholder her fx konverteringsafskær. Bølgepap anvendes som råvare til fremstilling af bølgepapråpapir og massivpap.

Blandet papir og pap

Blandet papir og pap indsamles fra bl.a. grafisk industri, kontorer og forretninger og indeholder usorteret papir, fx aviser, skrivepapir, pap og karton, fra kontorer og forretninger samt afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af fx bølgepapråpapir, massivpap og skrivepapir.

Bedre kvaliteter

Bedre kvaliteter indsamles fra mellemstore og store grafiske virksomheder m.fl. og indeholder rene fraktioner af skrivepapir, edb-lister samt afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af fx edb-lister og skrivepapir. Fiberkvaliteten er så god og ensartet at den ofte kan substituere cellulose.

2.6 Danske fabrikkers forbrug af returpapir

Ved forbrug af returpapir forstås her den mængde returpapir som de returpapirforbrugende fabrikker anvender i deres produktion af nyt papir.

De returpapirforbrugende fabrikker anvender returpapir som råvare til produktion af nye papir- eller papprodukter.

Returpapir opløses og renses for urenheder og for trykfarve (de-inkes). Derefter anvendes den rensede masse som råvare til papirbaserede produkter.

De returpapirforbrugende fabrikker anvender forskellige kvaliteter af returpapir som råvare afhængigt af hvilken papirkvalitet der produceres.

Tabel 2.3 angiver de returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir fordelt på kvaliteter i 2001 (Tønning og Malmgren-Hansen, 2003).

Tabel 2.3 Papirkvaliteter forbrugt på danske returpapirforbrugende fabrikker i 2001; opgjort i 1.000 tons

De returpapirforbrugende fabrikkers samlede forbrug af returpapir udgjorde i 2001 402.668 tons.

Kvaliteterne Bølgepap samt Blandet papir og pap udgjorde i 2001 tilsammen 85 % af det danske returpapirforbrug.

2.7 Udenrigshandlen og returpapirforbruget

Af tabel 2.4 fremgår import og eksport af returpapir sammenholdt med forbruget af returpapir på de returpapirforbrugende fabrikker i 1990 - 2001.

Opgørelsen for 2001 nederst i tabel 2.4 er opdelt på de enkelte kvaliteter (Tønning og Malmgren-Hansen, 2003).

Tabel 2.4. Disponering af de enkelte returpapirkvaliteter 1990-2001; opgjort i 1.000 tons Kilder: Statistik for returpapir og –pap 2001 (Tønning og Malmgren-Hansen, 2003) og tidligere års returpapirstatistikker.

1) Ekskl. bølgepapindustriens egen eksport af afskær mv.
2) Inkl. import fra formidlere

Som det fremgår af tabel 2.4 kunne Danmark teoretisk set være selvforsynende med stor set alle returpapirkvaliteter, idet eksporten overstiger importen undtagen for blandet papir og pap. Når der alligevel er en forholdsvis stor vareudveksling af ens kvaliteter, kan det skyldes transportøkonomi og ønsket om en større forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser for de enkelte returpapirforbrugende fabrikker.

Massebalancen, dvs. (indsamlet mængde + import) (eksport + forbrug lagerstigning) stemmer ikke helt i tabellen. I 2001 var afvigelse på 25.000 tons svarende til godt 3 % af den indsamlede mængde. Afvigelsen skyldes, at oplysningerne i kolonnen “forbrug til dansk papirproduktion” baserer sig på de danske returpapirforbrugende fabrikkers oplysninger, mens oplysningerne i kolonnen “indsamlet mængde” er baseret på returpapirhandlernes oplysninger. Returpapirhandlerne foretager i udbredt grad en sortering af det indsamlede papir, og mængderne vil derfor i et vist omfang være rubriceret som én papirkvalitet ved indkøb og en anden ved salg.

2.8 Returpapirpriser

Returpapir er en vigtig råvare i den danske papirproduktion. Returpapir sælges af returpapirhandlere til de returpapirforbrugende fabrikker eller eksporteres. Priser for papiret afhænger bl.a. af kvaliteten og de internationale markedspriser.

Inden for hver kvalitetsgruppe er prisen yderligere bestemt af returpapirets kontamineringsgrad. Jo renere returpapiret er, desto højere pris kan opnås.

2.8.1 Prisudviklingen

Priserne på det danske returpapirmarked påvirkes i betydeligt omfang af priserne på det internationale marked. Sammenlignet med den store mængde af papir der indsamles bl.a. i Tyskland, er den danske indsamling marginal. Såvel indsamlingen af returpapir som de danske returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir udgør ca. 1 % af den samlede mængde i EU.

Til at belyse udviklingen i priserne er det valgt at benytte oplysninger fra det tyske tidsskrift EUWID der løbende bringer prisoplysninger om dette område. Det vurderes at disse priser også afspejler den danske udvikling, idet de danske og tyske priser konjunkturmæssigt følger hinanden i opadgående og nedadgående retning.

2.8.2 Baggrund for prisstatistik

Prisudviklingen fra 1992 til 2001 fremgår af figur 2.2. I tabel 2.5 angives priserne i perioden 1987 til 2001.

For perioden 1987 til 1992 er der anvendt priser fastsat af et prisudvalg under den danske returpapirindustri. Disse priser er “ab genvindingsindustri” hvilket vil sige at de returpapirforbrugende fabrikker forestår transporten.

For perioden 1. kvartal 1993 til 3. kvartal 1995 er der anvendt priser indberettet til Konkurrencerådet. Også disse priser er “ab genvindingsindustri”.

For perioden fra 4. kvartal 1995 og frem er anvendt tyske priser oplyst i det tyske tidsskrift EUWID hvor priserne opgøres 1-2 gange pr. måned.

EUWID opgiver priserne i intervaller. Priserne i tabel 2.5 er fundet ud fra midtpunkterne i disse intervaller. Fra 1999 og frem er de angivne priser beregnet som gennemsnit ud fra alle prisangivelser i kvartalet.

EUWID angiver priserne for papirkvaliteterne “frit leveret til fabrik” hvilket vil sige at transportomkostningerne er indeholdt i prisen. Priserne før og efter 4. kvartal 1995 er derfor ikke direkte sammenlignelige, men er p.t. de bedste til at belyse prisudviklingen.

Kvaliteterne er ifølge EUWID inddelt på følgende måde:

• Bølgepap
  Brugte bølgepapemballager, ark eller afskær fra bølgepapproduktion.
• Blandet papir og pap
  Blanding af forskellige typer papir og pap indeholdende mindre end 40 % avispapir og ugeblade.
• Aviser (aviser læst én gang)
  Gamle aviser med mindre end 5 % farve fra annoncer; mængden af ubrugeligt materiale maks. 1 %.

Frem til og med 3. kvartal 1995 er priser “ab genvindingsindustri”. Fra 4. kvartal 1995 er priser “frit leveret til fabrik”

Figur 2.2 Priser på returpapir. Kroner pr. ton.

Tabel 2.5 Returpapirpriser i kr. pr. ton.

Frem til og med 3. kvartal 1995 er priser “ab genvindingsindustri”. Fra 4. kvartal 1995 er priser “frit leveret fabrik”.

Fodnote

[1] Iflg. Bilag A i Statistik for returpapir og -pap 2001(Tønning og Malmgren-Hansen, 2003) er denne mængde muligvis er større. Papirforbruget til fraktionen aviser og ugeblade ligger sandsynligvis mellem ca. 300.000 tons og ca. 384.000 tons.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.