| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap

4 Scenarier

• 4.1 Scenarier - blandet papir
  • 4.1.1 Scenarie 1 - Udgangssituationen
  • 4.1.2 Scenarie 2 - Øget genanvendelse
  • 4.1.3 Scenarie 3 - Reduceret genanvendelse
  • 4.1.4 Scenarie 4 og 5
  • 4.1.5 100 % scenarier
• 4.2 Scenarier - aviser og ugeblade
  • 4.2.1 Scenarie 1 - Udgangssituationen
  • 4.2.2 Scenarie 2 - Øget genanvendelse
  • 4.2.3 Scenarie 3 - Reduceret genanvendelse
  • 4.2.4 Scenarie 4 og 5 - Eksport
  • 4.2.5 100 % scenarier
• 4.3 Scenarier - Bølgepap
  • 4.3.1 Scenarie 1 - Udgangssituationen
  • 4.3.2 Scenarie 2 - Øget genanvendelse
  • 4.3.3 Scenarie 3 - Reduceret genanvendelse
  • 4.3.4 Scenarie 4 og 5
  • 4.3.5 100 % scenarier

I det følgende beskrives udgangsscenariet for 2001 samt 4 udviklingsscenarier for det samlede forbrug i Danmark af kvaliteterne Blandet papir, Aviser og ugeblade og Bølgepap. Yderligere beskrives scenarier for 100 % genanvendelse og 100 % forbrænding per kg indsamlet papir.

Der er i udgangsscenariet taget udgangspunkt i “Statistik for Returpapir og -pap 2001” (Tønning og Malmgren-Hansen, 2003) samt fabrikkernes indmeldinger til denne statistik. Til beregning af scenarierne for 100 % genanvendelse per kg er forholdene mellem totalscenariernes mængder i udgangssituationen 2001 benyttet. Referencescenariet for 100 % genanvendelse tager udgangspunkt i mængderne genvundet i Danmark. 100 % genanvendelse i udlandet er beregnet i følsomhedsscenarier. Scenarierne for 100 % forbrænding er blot beregnet per kg ved affaldsforbrænding i Danmark.

I “Statistik for Returpapir og -pap 2001” anvendes en tørstofprocent på 90 som det er valgt at anvende i fabriksbeskrivelserne i Kapitel 5 hvor virksomhederne regner i 100 % tørstof. Forbruget på fabrikkerne og mængden af de fremstillede genvundne produkter i scenarierne er derfor justeret i forhold til 90 % tørstof. Dette får som konsekvens en lidt større mængde papir med fugt anvendt på fabrikkerne, og det er valgt at tillægge denne mængde importen.

4.1 Scenarier - blandet papir

Tabel 4.1. Blandet papir/pap (inkl. bedre kvaliteter). Opgørelse i 1.000 tons.

Scenariet med øget indsamling og øget genanvendelse i Danmark tager udgangspunkt i et øget forbrug på danske fabrikker af råvaren på 10 %.

4.1.1 Scenarie 1 - Udgangssituationen

Massebalancen for scenarie 1 er vist i figur 4.1.

Figur 4.1. Massebalance - Blandet papir, udgangssituationen år 2001 (scenarie 1). De tilhørende systemudvidelser er vist i figur 3.1.

I massebalancen indgår en del fyldstoffer. Ca. 7 % af CTMP- og sulfatmassen består således af kridt og kaolin, og disse stoffer udgør ca. 44 % af sulfatmassen til finpapir. Med fordelingen 80/20 mellem disse massekvaliteter er andelen af fyld ca. 15 %.

Beskrivelsen af udgangssituationen tjener primært til at opstille en referencesituation for de efterfølgende miljømæssige analyser.

Udgangssituationen er specificeret ved det totale forbrug af blandet papir i Danmark i 2001, 630.000 tons, samt det såkaldte indsamlingspotentiale, dvs. den mængde kasseret blandet papir der skønnes at være tilgængelig for indsamling til genanvendelse. Indsamlingsprocenten beregnes i forhold hertil.

Indsamlingspotentialet varierer med det totale forbrug fra år til år, men er for referenceåret 2001 vurderet til 358.000 tons blandet papir. Heraf indsamledes 164.000 tons til genanvendelse svarende til en indsamlingsprocent på 46. Den resterende mængde på 466.000 tons antages bortskaffet ved forbrænding.

De returpapirforbrugende fabrikker i Danmark anvendte i 2001 186.000 tons blandet papir.

Af den indsamlede mængde blandet papir blev 77.000 tons eksporteret, mens importen udgjorde 99.000 tons.

4.1.2 Scenarie 2 - Øget genanvendelse

Scenarie 2 belyser situationen med øget indsamling og øget genanvendelse i Danmark.

Scenariet med øget indsamling og øget genanvendelse i Danmark tager udgangspunkt i et øget forbrug på danske fabrikker af råvaren på 10 %.

Dette resulterer i en indsamlingsprocent på 51.

Genanvendelsen af blandet papir øges ved at reducere tilsvarende på den mængde blandet papir der forbrændes. Dette medfører reduceret varmeproduktion på forbrændingsanlæggene hvorfor der substitueres med varme produceret på basis af fossilt brændsel (naturgas).

Når forbrænding reduceres, reduceres behovet for virgin træmasse, virgin sulfat-/sulfitmasse samt virgin CTMP-papir og -pap, og der spares træ fra skovene. Dette træ kan evt. udnyttes til energiproduktion.

Scenarie 2 specificeres på følgende måde:

• Det samlede indsamlingspotentiale for blandet papir er uændret 358.000 tons.
• På grundlag af den indsamlede mængde blandet papir, 182.000 tons, øges forsyningen til de danske returpapirforbrugende fabrikker med 18.000 tons. Eksporten holdes uændret på 77.000 tons og importen på 99.000 tons.
• På grundlag af den øgede indsamlede mængde af blandet papir til 182.000 tons øges produktionen af genbrugsprodukter fra 161.000 tons til 177.000 tons.
• Forbrændingen af blandet papir reduceres med 18.000 tons svarende til den øgede indsamling til genanvendelse.
• Den reducerede energiproduktion på forbrændingsanlæggene erstattes af øget produktion på egentlige kraftvarmeværker. Dvs. der skal anvendes fossilt brændsel (naturgas) i en mængde svarende til brændværdien i 18.000 tons blandet papir og pap (= 362 TJ) ved 100 % effektivitet, se også afsnit 5.3.
• Der spares produktion af virgin sulfat-/sulfitmasse og virgin CTMP-papir og -pap svarende til en sparet papirproduktion på 18.000 tons.

4.1.3 Scenarie 3 - Reduceret genanvendelse

Scenarie 3 belyser situationen med reduceret indsamling og reduceret genanvendelse i Danmark, idet det forudsættes at en del af den mængde blandet papir der i udgangssituationen indsamles til genanvendelse, forbrændes.

Indsamlingsprocenten er hvad angår scenariet med reduceret indsamling af blandet papir til genanvendelses sat lig udgangsscenariet i rapporten fra Arbejdsrapport nr. 31 fra 1995 vedr. Blandet papir (Miljøstyrelsen, 1995).

Scenarie 3 specificeres derfor på følgende måde:

• Indsamlingen af blandet papir i Danmark reduceres med 42.000 tons til i alt 122.000 tons. Det betyder et øget forbrug af virgin sulfat-/sulfitmasse og virgin CTMP-papir og -pap svarende til en øget papir- og papproduktion på 42.000 tons.
• Produktionen af genbrugsprodukter reduceres med 29.000 tons.
• Den mængde blandet papir der således ikke indsamles til genanvendelse, antages anvendt til forøgelse af forbrændingen af blandet papir med 42.000 tons svarende til den reducerede indsamling til genanvendelse. Den resulterende øgede energiproduktion på affaldsforbrændingsanlæggene erstatter forbrug af fossilt brændsel til energiproduktion på egentlige kraftvarmeværker. Der substitueres således fossilt brændsel (naturgas) i en mængde svarende til brændværdien i 29.000 tons blandet papir (302 TJ) forudsat 100 % effektivitet, se også afsnit 5.3.

4.1.4 Scenarie 4 og 5

Scenarie 4 og 5 beskriver situationen med henholdsvis øget indsamling til eksport og reduceret indsamling med reduceret eksport. I scenarie 4 og 5 holdes produktionen på danske fabrikker uændret i forhold til scenarie 1, udgangssituationen.

4.1.5 100 % scenarier

Danmark er i alle scenarierne netto-importør af papir i modsætning til de øvrige papirtyper hvor Danmark er netto-eksportør. Den funktionelle enhed for 100 % scenarierne gælder 1 kg papir indsamlet i Danmark, men netto importen er inkluderet, da det er vanskeligt at skille den ud fra papiret indsamlet i Danmark for de enkelte genvindingsvirksomheder. Fejlen herved antages at være lille begrundet i at den importerede netto-mængden udgør en mindre del (ca. 12%) af den samlede mængde til genvinding, at papiret hvis det ikke blev genvundet i Danmark antageligt ville blive genvundet i udlandet grundet efterspørgslen på brugt papir (Stensballe, 2003), samt endelig at den antageligt ville blive genvundet til lignende kvaliteter og ved lignende teknologi (CEPI, 2002).

Tabel 4.2 Blandet papir/pap (inkl. bedre kvaliteter). Opgørelse per kg.

Tabel 4.2 viser de producerede kvaliteter per kg indsamlet papir. I tilfældet af blandet papir og pap er der en lille nettoimport af brugt papir, der er lagt til indsamlingen. Der er kun vist fordelingen på papirtyper for de producerede mængder. Dette skyldes, at det producerede output benyttes som nøgleenhed ved miljøberegningerne. Differencen mellem input (1 kg) og output (0,86 kg) skyldes tab i produktionen, hvoraf udvaskede fyldstoffer (kridt og kaolin) står for en stor del.

4.2 Scenarier - aviser og ugeblade

Tabel 4.3. Aviser og ugeblade, opgørelse i 1.000 tons.

I Scenarie 1 (udgangssituationen i 2001) er der i forhold til “Statistik for returpapir og pap 2001” justeret for lagerforskydning. Dette medfører en tilpasning på ca. 2.000 tons. Denne tilpasning videreføres i de øvrige scenarier.

4.2.1 Scenarie 1 – Udgangssituationen

Massebalance for scenarie 1 er vist i figur 4.2.

Klik her for at se figur 4.2.

Beskrivelsen af udgangssituationen tjener primært til at opstille en referencesituation for de efterfølgende miljømæssige analyser.

Udgangssituationen er specificeret ud fra det totale forbrug af aviser og ugeblade i Danmark i 2001 på 384.000 tons samt det såkaldte indsamlingspotentiale, dvs. den mængde kasserede aviser og ugeblade der skønnes at være tilgængelig for indsamling til genanvendelse. Indsamlingsprocenten beregnes i forhold hertil.

Indsamlingspotentialet varierer med det totale forbrug fra år til år, men er for referenceåret 2001 vurderet til 384.000 tons aviser og ugeblade svarende til det totale forbrug. Heraf indsamledes 304.000 tons til genanvendelse svarende til en indsamlingsprocent på 79.

Den resterende mængde, 80.000 tons, antages bortskaffet ved forbrænding.

De returpapirforbrugende fabrikker i Danmark anvendte i 2001 54.000 tons aviser og ugeblade.

Af den indsamlede mængde aviser og ugeblade blev 252.000 tons eksporteret, mens importen udgjorde 2.000 tons.

4.2.2 Scenarie 2 - Øget genanvendelse

Scenarie 2 belyser situationen med øget indsamling og øget genanvendelse i Danmark.

Scenariet med øget indsamling og øget genanvendelse i Danmark tager udgangspunkt i en indsamlingsprocent på 90 hvilket er den skønnede maksimale indsamlingsprocent for aviser og ugeblade indsamlet fra husholdninger^[10].

Genanvendelsen af aviser og ugeblade øges ved at reducere tilsvarende på den mængde der forbrændes. Dette medfører reduceret varmeproduktion på forbrændingsanlæggene hvorfor der substitueres med varme produceret på basis af naturgasfyret CC kraftvarme, se afsnit 3.4.3.2.

Når forbrænding reduceres, reduceres behovet for virgin avis- og ugebladspapir, og der spares træ fra skovene. Dette træ kan udnyttes til energiproduktion.

Scenarie 2 specificeres derfor på følgende måde:

• Det samlede indsamlingspotentiale for aviser og ugeblade er uændret 384.000 tons.
• På grundlag af de indsamlede aviser og ugeblade, 346.000 tons, øges forsyningen til de danske returpapirforbrugende fabrikker med 42.000 tons. Eksporten holdes uændret på 252.000 tons og importen på 2.000 tons.
• Forbrændingen af aviser og ugeblade reduceres med 42.000 tons svarende til den øgede indsamling til genanvendelse.
• Den reducerede energiproduktion for forbrændingsanlæggene erstattes af øget produktion på egentlige kraftvarmeværker. Dvs. der skal anvendes fossilt brændsel (naturgas) i en mængde svarende til brændværdien i 42.000 tons aviser og ugeblade ved 100 % effektivitet, se også afsnit 5.3.
• Der spares en produktion af 42.000 tons virgin træmasse.

4.2.3 Scenarie 3 - Reduceret genanvendelse

Scenarie 3 belyser situationen med reduceret genanvendelse, idet det forudsættes at en del af de aviser og ugeblade der i udgangssituationen indsamles til genanvendelse, forbrændes.

Indsamlingsprocenten er for scenariet med reduceret indsamling til genanvendelse sat lig udgangsscenariet i rapporten fra Arbejdsrapport nr. 30 fra 1995 vedr. Aviser og ugeblade (Miljøstyrelsen, 1995).

Bekendtgørelse om affald (Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000) gør gældende at der skal indsamles bl.a. aviser og ugeblade fra private husstande i bymæssig bebyggelse med mere end 1.000 husstande.

Scenarie 3 specificeres på følgende måde:

• Indsamlingen af aviser og ugeblade i Danmark reduceres med 47.000 tons. Dette svarer til at der skal produceres yderligere 47.000 tons avis- og ugebladspapir fra virgin træmasse.
• Eksporten af returpapir holdes konstant på 252.000 tons.
• Produktionen af genbrugsprodukter reduceres med 44.000 tons. De returpapirforbrugende fabrikkers reducerede produktion af genbrugsprodukter antages fordelt på industrierne i forhold til deres produktion i scenarie 1, udgangssituationen.
• Den mængde aviser og ugeblade der således ikke indsamles til genanvendelse, antages anvendt til forøgelse af forbrændingen. Den resulterende øgede energiproduktion på affaldsforbrændingsanlæggene erstatter forbrug af fossilt brændsel til energiproduktion på egentlige kraftvarmeværker. Der substitueres således fossilt brændsel (naturgas) i en mængde svarende til brændværdien i 47.000 tons aviser og ugeblade ved 100 % effektivitet, se også afsnit 6.2.

4.2.4 Scenarie 4 og 5 - Eksport

Scenarie 4 og 5 beskriver situationen med henholdsvis øget indsamling til eksport og reduceret indsamling med reduceret eksport. I scenarie 4 og 5 holdes produktionen på danske fabrikker uændret i forhold til scenarie 1, udgangssituationen.

4.2.5 100 % scenarier

Tabel 4.4. Aviser og ugeblade. Opgørelse per kg.

* Foruden de 0,82 kg samproduceres 0,091 kg primær TMP papir, så brutto er produktionen 0,911 kg papir

Tabel 4.4 viser de producerede kvaliteter per kg indsamlet papir. Der er kun vist fordelingen på papirtyper for de producerede mængder fordi det producerede output benyttes som nøgleenhed ved miljøberegningerne. Differencen mellem input (1 kg) og output (0,944 kg i Danmark og 0,911 kg brutto i udlandet) skyldes tab i produktionen.

4.3 Scenarier – Bølgepap

Scenariet med øget indsamling og øget genanvendelse i Danmark tager udgangspunkt i et øget forbrug på danske fabrikker på 10 %.

4.3.1 Scenarie 1 - Udgangssituationen

Massebalancen for scenarie 1 er vist i figur 4.3.

Klik her for at se figur 4.3.

Beskrivelsen af udgangssituationen tjener primært til at opstille en referencesituation for de efterfølgende miljømæssige analyser.

Udgangssituationen er specificeret ud fra det totale forbrug af bølgepap i Danmark i 2001 på 346.000 tons samt det såkaldte indsamlingspotentiale, dvs. den mængde kasseret bølgepap der skønnes at være tilgængelig for indsamling til genanvendelse. Indsamlingsprocenten beregnes i forhold hertil.

Indsamlingspotentialet varierer med det totale forbrug fra år til år, men er for referenceåret 2001 vurderet til 346.000 tons bølgepap svarende til det totale forbrug. Heraf indsamledes 275.000 tons til genanvendelse svarende til en indsamlingsprocent på 79. Den resterende mængde, 71.000 tons, antages bortskaffet ved forbrænding.

De returpapirforbrugende fabrikker i Danmark anvendte i 2001 183.000 tons bølgepap.

Af den indsamlede mængde bølgepap blev 114.000 tons eksporteret, mens importen udgjorde 22.000 tons.

4.3.2 Scenarie 2 - Øget genanvendelse

Scenarie 2 belyser situationen med øget indsamling og øget genanvendelse i Danmark.

Scenariet med øget indsamling og øget genanvendelse i Danmark tager udgangspunkt i et øget forbrug på danske fabrikker af primærråvaren på 10 %. Dvs. for bølgepaps vedkommende at der sker en stigning i forbrug af bølgepap hos henholdsvis SCA Packaging Djursland A/S og hos Hartmann, Skjern A/S på 10 %.

Dette resulterer i en indsamlingsprocent på 85.

Genanvendelsen af bølgepap øges ved at reducere tilsvarende på den mængde bølgepap der forbrændes. Dette medfører reduceret varmeproduktion på forbrændingsanlæggene hvorfor der substitueres med varme produceret på basis af fossilt brændsel (naturgas).

Når forbrænding reduceres, reduceres behovet for virgin liner og fluting, og der spares træ fra skovene. Dette træ kan udnyttes til energiproduktion.

Scenarie 2 specificeres derfor på følgende måde:

• Det samlede indsamlingspotentiale for bølgepap er uændret 346.000 tons.
• På grundlag af det indsamlede bølgepap, 293.000 tons, øges forsyningen til de danske returpapirforbrugende fabrikker med 18.000 tons. Eksporten holdes uændret på 114.000 tons og importen på 22.000 tons.
• På grundlag af det ekstra indsamlede bølgepap, 18.000 tons, øges produktionen af genbrugsprodukter med i alt 16.000 tons.
• Forbrændingen af bølgepap reduceres med 18.000 tons svarende til den øgede indsamling af bølgepap til genanvendelse.
• Den reducerede energiproduktion på forbrændingsanlæggene erstattes af øget produktion på egentlige kraftvarmeværker. Dvs. der skal anvendes fossilt brændsel (naturgas) i en mængde svarende til brændværdien i 18.000 tons bølgepap ved 100 % effektivitet, se også afsnit 5.3.
• I almindelighed er genbrugspapirprodukter af samme brugsmæssige kvalitet som de tilsvarende virgine produkter, og der kan da regnes med substitution i forholdet 1:1. Dette gælder dog ikke for liner og fluting hvor der ifølge Katholm (1994) må regnes med at der skal 1,25 tons genbrugsliner og -fluting til at substituere 1 ton virgin liner og fluting hvis de fremstillede bølgepapemballager skal have samme styrke, se også afsnit 5.4.6.
• Der spares derfor en produktion af 12.800 tons virgin liner og fluting.

4.3.3 Scenarie 3 - Reduceret genanvendelse

Scenarie 3 belyser situationen med reduceret indsamling og reduceret genanvendelse i Danmark, idet det forudsættes at en del af den mængde bølgepap der i udgangssituationen indsamles til genanvendelse, forbrændes.

Indsamlingsprocenten er for scenariet med reduceret indsamling til genanvendelse sat lig udgangsscenariet i Arbejdsrapport nr. 29 fra 1995 vedr. Bølgepap (Miljøstyrelsen, 1995).

Scenarie 3 specificeres derfor på følgende måde:

• Indsamlingen af bølgepap i Danmark reduceres med 99.000 tons til i alt 176.000 tons
• Produktionen af genbrugsprodukter reduceres dermed med 90.000 tons. Dette svarer til at der skal anvendes yderligere 72.000 tons virgin liner og fluting.
• Den mængde bølgepap der således ikke indsamles til genanvendelse, antages anvendt til forøgelse af forbrændingen. Den resulterende øgede energiproduktion på affaldsforbrændingsanlæggene erstatter forbrug af fossilt brændsel til energiproduktion på egentlige kraftvarmeværker. Der substitueres således fossilt brændsel (naturgas) i en mængde svarende til brændværdien i 99.000 tons bølgepap ved 100 % effektivitet, se også afsnit 5.3.

4.3.4 Scenarie 4 og 5

Scenarie 4 og 5 beskriver situationen med henholdsvis øget indsamling til eksport og reduceret indsamling med reduceret eksport. I scenarie 4 og 5 holdes produktionen på danske fabrikker uændret i forhold til scenarie 1, udgangssituationen.

4.3.5 100 % scenarier

Tabel 4.6. Bølgepap. Opgørelse per kg.

Tabel 4.6 viser de producerede kvaliteter per kg indsamlet papir. Der er kun vist fordelingen på papirtyper for de producerede mængder fordi det producerede output benyttes som nøgleenhed ved miljøberegningerne. Differencen mellem input (1 kg) og output (ca. 0,91 kg) skyldes tab i produktionen.

Fodnoter

[2] Forsyningen er beregnet som en difference mellem den samlede forsyning og mængden af avispapir/ugebladspapir og bølgepap svarende til 714.000 tons (1.360.000 tons minus 300.000 tons minus 346.000 tons). Anvendes den alternative forsyning af avispapir (se note 2), fremkommer en forsyningsmængde på 630.000 tons (1.360.000 tons minus 384.000 tons minus 346.000 tons). Andelen af bedre kvaliteter skønnes at udgøre 20 % (CEPI, 2001).

[3] Samlet udgør indsamlingspotentialet for papir 80 % af den samlede forsyningsmængde på 1.360.000 tons (dvs. 1.088.000 tons). Indsamlingspotentialet for blandet papir (bedre kvaliteter plus blandet papir) = 1.088.00 tons minus 384.000 tons (aviser og ugeblade) minus 346.000 tons (bølgepap).

[4] I rapporten fra 1995 udgør indsamlingspotentialet 56 % af forsyningen.

[5] Ifølge “Statistik for returpapir og –pap 2001 er der indsamlet ca. 25.000 tons “Bedre kvaliteter” fra “Fremstillingsvirksomhed” som i denne forbindelse formodes primært at dække trykkerier og lignende. Derudover indsamles ca. 10.000 tons “Bedre kvaliteter” fra andre brancher. Disse 10.000 tons vurderes ikke at være konverteringsaffald.

[6] Indsamlingsprocenten er for scenariet med reduceret indsamling til genanvendelse sat lig udgangsscenariet i rapporten fra 1995.

[7] Beregnet som den samlede eksport minus eksporten af aviser og ugeblade minus eksporten af bølgepap.

[8] Alt papir til trykning af aviser importeres, og mængden kan oplyses af Danmarks Statistik. Papir til ugeblade importeres ligeledes, men denne mængde kan ikke oplyses af Danmarks Statistik. Forbruget af papir til ugeblade antages at følge mængden af importeret papir til trykning af aviser. Papiret til ugeblade er estimeret til at svare til en procentandel af forbruget af papir til aviser. Samtaler med Brødrene Hartmann A/S og Dansk Genvinding A/S i 2001 antyder at forholdet mellem avispapir og ugebladspapir har ændret sig. Overføres disse to firmaers oplysninger om sammensætningen af avispapir og ugebladspapir ved de indsamlede materialer til forbruget af nyt avispapir og ugebladspapir, fås et samlet forbrug i 2001 på ca. 384.000 tons mod ca. 300.000 tons udregnet med den i tidligere år anvendte fordeling mellem avispapir og ugebladspapir.

[9] Der er tale om et skøn baseret på oplysninger fra en formidler.

[10] I rapporten fra 1995 er ligeledes anvendt 90 %, men i 1995 blev der regnet med et indsamlingspotentiale på 80 % af forsyningen. I 2002 regnes der ud fra at indsamlingspotentialet for aviser og ugeblade er lig med forsyningen. Såfremt indsamlingspotentialet sættes lig forsyningen for 1995, ville der i 1995 være tale om en indsamlingsprocent på 84 % i stedet for 90 %.

[11] Indsamlingsprocenten er for scenariet med reduceret indsamling til genanvendelse sat lig udgangsscenariet i rapporten fra 1995.

[12] Indsamlingsprocenten er for scenariet med reduceret indsamling til genanvendelse sat lig udgangsscenariet i rapporten fra 1995.

[13] Inklusive nettoimport af returpapir.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.