| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap

5 Dataindsamling

• 5.1 Primær papirfremstilling
  • 5.1.1 Papir for aviser og ugeblade
  • 5.1.2 Pap, fluting og liner for bølgepap
  • 5.1.3 Papir og pap for blandede og bedre kvaliteter
• 5.2 Sammenligning af energidata ved fremstilling af forskellige virgine papirkvaliteter i 2002 med energidata i 1991/1992 anvendt i Miljøprojekt nr. 294
• 5.3 Affaldsforbrænding
• 5.4 Fabriksbeskrivelse; Brødrene Hartmann A/S, Tønder
  • 5.4.1 Procesbeskrivelse
  • 5.4.2 Massebalance
  • 5.4.3 Energi
  • 5.4.4 Hjælpestoffer og affald
  • 5.4.5 Vand
  • 5.4.6 Samlet oversigt
• 5.5 Fabriksbeskrivelse; SCA Packaging Djursland A/S
  • 5.5.1 Procesbeskrivelse
  • 5.5.2 Massebalance
  • 5.5.3 Energi
  • 5.5.4 Råvarer, hjælpestoffer og affald
  • 5.5.5 Vand
  • 5.5.6 Samlet oversigt
• 5.6 Fabriksbeskrivelse; Skjern Papirfabrik A/S
  • 5.6.1 Procesbeskrivelse
  • 5.6.2 Massebalance
  • 5.6.3 Energi
  • 5.6.4 Råvarer, hjælpestoffer og affald
  • 5.6.5 Vand
  • 5.6.6 Samlet oversigt
• 5.7 Fabriksbeskrivelse; Dalum Papir A/S
  • 5.7.1 Cyclusmasse fremstillet på Maglemølle
  • 5.7.2 Fremstilling af cycluspapir på papirfabrikken i Dalum
  • 5.7.3 Samlet oversigt
• 5.8 Sammenligning af de danske fabrikkers energidata i 2002 med energidata i 1991/1992 anvendt i Miljøprojekt nr. 294
• 5.9 Genvinding af aviser og ugeblade
  • 5.9.1 Genvinding i Danmark
  • 5.9.2 Genvinding i udlandet
• 5.10 Genvinding af bølgepap
  • 5.10.1 Genvinding i Danmark
  • 5.10.2 Genvinding i udlandet
• 5.11 Genvinding af blandet papir
  • 5.11.1 Genvinding i Danmark
  • 5.11.2 Genvinding i udlandet

Miljøvurderingen er udført i UMIP pc-værktøj med sidst opdaterede database fra 2002, og de heri værende data er benyttet. I forbindelse med studiet er indsamlet data for primær papirfremstilling og for papirgenvinding da disse sammen med affaldsforbrænding udgør hovedstrømmen i studiet. Disse processer er derfor beskrevet i de følgende afsnit.

5.1 Primær papirfremstilling

Data er beregnet på baggrund af oplysninger fra 2001 om papir-/pap-produktion for papirfabrikker udvalgt på hjemmesiden for Skogsindustrierna i Sverige (Skogsindustrierna, 2003) og tilhørende EMAS-rapporter hentet fra hjemmesider for svenske papirfabrikker. De fleste værker producerer flere forskellige papirtyper, så data for de valgte papirtyper er beregnet fra nogle få værker med specifik produktion af et enkelt produkt.

Data skal derfor ses som eksempler da repræsentative gennemsnitsdata ikke findes. Data er verificeret med data fra det finske KCL samt EU's ”BAT noter” (European Commission, 2001), og antagelserne synes at være rimelige, da der ikke er tale om meget markante afvigelser fra disse data. KCLs data kan købes, men må ikke publiceres offentligt, og er på nogle punkter ikke så detaljerede som Skogsindustriarnas data. BAT noternes problem er, at de repræsenterer de bedste tilgængelige teknologier og derfor måske ikke er så repræsentative. Yderligere varierer detaljeringsgraden for de enkelte papirtyper.

5.1.1 Papir for aviser og ugeblade

Der er regnet med at avispapir udelukkende fremstilles fra TMP (Thermo Mechanical Pulp), men ugeblade og nogle reklamer er fremstillet af blandet TMP- og sulfatpapir. Andelen af ugeblade udgør ca. 35 %8, der skønnes fremstillet ud fra ca. 50 % sulfatpulp, dvs. sulfatpulp skønnes at udgøre ca. 17,5 % af den samlede mængde pulp til aviser, ugeblade og reklamer. De resterende 82,5 % er TMP.

Data er fra et værk der producerer papir til aviser og reklamer fra træ via TMP-pulp. 95 % er integreret produktion fra træ til papir, men 5 % tør sulfatpulp indkøbes udefra. Dette er noget mindre end den faktiske andel i aviser og ugeblade, men skønnes at være mindre betydende.

Tabel 5.1 viser de direkte data for fremstilling af 1 kg_AD avispapir (Air Dryed, normalt 5 – 10 % fugt). Tabel 5.1 viser yderligere de korrektioner der er foretaget af hensyn til systemudvidelser (se tabel 3.1) og anvendelse af marginal energi (se afsnit 3.5.2.1). Erstatning af træ med 50/50 naturgas og fuelolie gælder kun i den ene af de to systemafgrænsninger, se afsnit 3.4.3.2. I denne er der også regnet med erstatningsbrændsel i inputtet af tør sulfatpulp.

Da der er tale om direkte data, vedrører emissionerne kun selve produktionen, herunder fyring med fossile brændsler, men ikke emissioner fra elforbruget. Disse og andre indirekte emissioner fra brændsels- og materialefremstilling vil indgå i de endelige resultatberegninger.

Tabel 5.1. Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton avispapir (TS = 95 %).

Af tabel 5.1 fremgår data for fremstilling af 1 ton avispapir. Data anvendes ved systemafgrænsningen hvor træ er en ubegrænset ressource, og hvor overskudstræ ved øget genanvendelse derfor bliver stående på roden og ved reduceret genanvendelse fældes i skoven.

Det samlede direkte forbrug af træ til produktion af 1 ton avispapir er opgjort til 0,83 + 0,14 = 0,97 tons blødt TS. Inkluderes forbruget af træ til fremstilling af den forbrugte sulfatpulp (2,28 t/t) er forbruget af træ i alt ca. 1,1 tons blødt træ TS per ton avispapir.

Tabel 5.2. Anvendte systemudvidelser og marginal el energi ved fremstilling af 1 ton avispapir (TS = 95 %).

Af tabel 5.2 fremgår konsekvenserne ved systemafgrænsningen hvor træ er en begrænset ressource, og hvor overskudstræ ved øget genanvendelse derfor kan anvendes til energiproduktion og substituere fossil energi og vice versa ved reduceret genanvendelse.

Af tabellen fremgår det at forbrænding ved flisfyring af 0,97 tons træ blødt TS giver en energiproduktion på 17,75 GJ. Ved genanvendelse af 1 ton avispapir spares fremstillingen af 1 ton virgint avispapir, og dermed kan 0,97 tons træ blødt TS substituere naturgas og fuelolie i forholdet 50/50 svarende til i alt 17,75 GJ.

Ved genanvendelse af 1 ton avispapir reduceres varmeeksporten fra fremstillingen af virgint papir med 0,29 GJ. Denne varmeeksport må erstattes af varme produceret på basis af naturgas og fuelolie i forholdet 50/50 eller i alt 0,29 GJ.

5.1.2 Pap, fluting og liner for bølgepap

I Vesteuropa fremstilles størstedelen af fluting og liner, dvs. ca. 76 %, fra genvundet papir (Fefco, Ondulé & Kraft, 2003) hvorfra der foreligger gennemsnitsdata. Af hensyn til systemudvidelsen er det imidlertid nødvendigt at konstruere data for primær produktion.

Fluting fremstilles for en stor del af CTMP (Chemical Thermo Mechanical Pulp). Kraftliner fremstilles for en stor del af primær sulfatpulp. Testliner fremstilles mest fra genvundet pulp, men det sandsynlige valg ved primær fremstilling er sulfatpulp som for kraftliner. Derfor antages primær fluting fremstillet analogt med tør CTMP og primær liner antages fremstillet analogt med tør sulfatpulp, begge i integreret produktion.

Fra oplysninger i (Fefco, Ondulé & Kraft, 2003) er beregnet, at bølgepap som gennemsnit består af ca. 40 % fluting og 60 % liner. Derfor er primær fremstilling af fluting og liner sammensat i dette forhold, dvs.:

1 kg primær fluting og liner fremstilles af:

• 0,4 kg primær CTMP
• 0,6 kg primær sulfatpulp.

Tabel 5.3 viser de direkte data for fremstilling af 1 kg_AD CTMP og tabel 5.4 viser de direkte data for fremstilling af 1 kg_AD sulfatpulp. Tabel 5.3 og tabel 5.4 viser yderligere de korrektioner der er foretaget af hensyn til systemudvidelser (se 3.1) og anvendelse af marginal el energi (se afsnit 3.5.2.1). Erstatning af træ med 50/50 naturgas og fuelolie gælder kun i den ene af de to systemafgrænsninger, se afsnit 3.4.3.2.

Da der er tale om direkte data, vedrører emissionerne kun selve produktionen, herunder fyring med fossile brændsler, men ikke emissioner fra elforbruget. Disse og andre indirekte emissioner fra brændsels- og materialefremstilling vil indgå i de endelige resultatberegninger.

Tabel 5.3. Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton tør CTMP (TS = 90 %).

Af tabel 5.3 fremgår data for fremstilling af 1 ton tør CTMP. Data anvendes ved systemafgrænsningen hvor træ er en ubegrænset ressource, og hvor overskudstræ ved øget genanvendelse derfor bliver stående på roden og ved reduceret genanvendelse blot fældes i skoven.

Det samlede forbrug af træ til produktion af 1 ton CTMP er opgjort til 0,9 + 0,076 = 0,976 tons blødt TS.

Tabel 5.4 Anvendte systemudvidelser og marginal el energi ved fremstilling af 1 ton tør CTMP (TS = 90 %).

Af tabel 5.4 fremgår konsekvenserne ved systemafgrænsningen hvor træ er en begrænset ressource, og hvor overskudstræ ved øget genanvendelse derfor kan anvendes til energiproduktion og substituere fossil energi og vice versa ved reduceret genanvendelse.

Af tabellen fremgår det at forbrænding ved flisfyring af 0,976 tons træ blødt TS giver en energiproduktion på 17,86 GJ. Ved genanvendelse af 1 ton CTMP spares fremstillingen af 1 ton virgint CTMP, og dermed kan 0,976 tons træ blødt TS substituere naturgas og fuelolie i forholdet 50/50 svarende til i alt 17,86 GJ.

Ved genanvendelse af 1 ton CTMP reduceres varmeeksporten fra fremstillingen af virgint CTMP med 0,75 GJ. Denne varmeeksport må erstattes af varme produceret på basis af naturgas og fuelolie i forholdet 50/50 eller i alt 0,75 GJ.

Tabel 5.5. Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton tør sulfatpulp (TS = 90 %).

Af 5.5 fremgår data for fremstilling af 1 ton tør sulfatpulp. Data anvendes ved systemafgrænsningen hvor træ er en ubegrænset ressource, og hvor overskudstræ ved øget genanvendelse derfor bliver stående på roden og ved reduceret genanvendelse blot fældes i skoven.

Det samlede forbrug af træ til produktion af 1 ton sulfatpulp er opgjort til 0,9 + 1,38 = 2,28 tons blødt TS.

Tabel 5.6. Anvendte systemudvidelser og marginal el energi ved fremstilling af 1 ton tør sulfatpulp (TS = 90 %).

Af tabel 5.6 fremgår konsekvenserne ved systemafgrænsningen hvor træ er en begrænset ressource, og hvor overskudstræ ved øget genanvendelse derfor kan anvendes til energiproduktion og substituere fossil energi og vice versa ved reduceret genanvendelse.

Af tabellen fremgår det at forbrænding ved flisfyring af 2,28 tons træ blødt TS giver en energiproduktion på 41,72 GJ. Ved genanvendelse af 1 ton sulfatpulp spares fremstillingen af 1 ton virgint sulfatpulp, og dermed kan 2,28 tons træ blødt TS substituere naturgas og fuelolie i forholdet 50/50 svarende til i alt 41,72 GJ.

Ved genanvendelse af 1 ton sulfatpulp reduceres varmeeksporten fra fremstillingen af virgint CTMP med 0,69 GJ. Denne varmeeksport må erstattes af varme produceret på basis af naturgas og fuelolie i forholdet 50/50 eller i alt 0,69 GJ.

5.1.3 Papir og pap for blandede og bedre kvaliteter

Papir og pap af blandet kvalitet skønnes for en stor del at være pap fremstillet ved integreret produktion fra CTMP- og sulfatpulp. I fraktionen indgår imidlertid også bedre kvaliteter der skønnes fremstillet som finpapir ud fra bleget sulfatpulp. Her er valgt en ikke-integreret produktion og klorfri blegning. Andel af bedre kvaliteter er skønnet til 20 % ud fra opgørelse i (CEPI, 2002).

Den primære fremstilling af 1 kg_AD papir og pap for blandede og bedre kvaliteter er derfor sammensat i forholdet:

• 0,8 kg primær pap, sulfat/CTMP
• 0,2 kg primær finpapir, bleget sulfat.

Tabel 5.7 viser de direkte data for fremstilling af 1 kg_AD primær pap, sulfat/CTMP og tabel 5.8 viser de direkte data for fremstilling af 1 kg_AD finpapir, bleget sulfat. Tabel 5.7 og tabel 5.8 viser yderligere de korrektioner der er foretaget af hensyn til systemudvidelser (se tabel 3.1) og anvendelse af marginal el energi (se afsnit 3.5.2.1). Erstatning af træ med 50/50 naturgas og fuelolie gælder kun i den ene af de to systemafgrænsninger, se afsnit 3.4.3.2. I denne er der også regnet med erstatningsbrændsel i inputtene af tør sulfatpulp.

Da der er tale om direkte data, vedrører emissionerne kun selve produktionen, herunder fyring med fossile brændsler, men ikke emissioner fra elforbruget. Disse og andre indirekte emissioner fra brændsels- og materialefremstilling vil indgå i de endelige resultatberegninger.

Tabel 5.7. Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton pap/karton (TS = 95 %).

Af tabel 5.7 fremgår data for fremstilling af 1 ton pap/karton. Data anvendes ved systemafgrænsningen hvor træ er en ubegrænset ressource, og hvor overskudstræ ved øget genanvendelse derfor bliver stående på roden og ved reduceret genanvendelse blot fældes i skoven.

Det samlede direkte forbrug af træ til produktion af 1 ton pap/karton er opgjort til 0,77 + 0,77 = 1,54 tons blødt TS. Inkluderes forbruget af træ til fremstilling af den forbrugte sulfatpulp (2,28 t/t) er forbruget af træ i alt ca. 1,8 tons blødt træ TS per ton avispapir.

Af tabel 5.7 fremgår en ret stor mængde uspecificeret restprodukt til genanvendelse, og ved første øjekast kan dette stride mod massebalancen. En stor del af genanvendelsen er papirslam med et højt vandindhold, og andre dele er biprodukter, såsom tjære, der kan spores tilbage til brændselsinputtet.

Tabel 5.8. Anvendte systemudvidelser og marginal el energi ved fremstilling af 1 ton pap/karton (TS = 95 %).

Af tabel 5.8 fremgår konsekvenserne ved systemafgrænsningen hvor træ er en begrænset ressource, og hvor overskudstræ ved øget genanvendelse derfor kan anvendes til energiproduktion og substituere fossil energi og vice versa ved reduceret genanvendelse.

Af tabellen fremgår det at forbrænding ved flisfyring af 1,54 tons træ blødt TS giver en energiproduktion på 28,18 GJ. Ved genanvendelse af 1 ton pap/karton spares fremstillingen af 1 ton pap/karton, og dermed kan 1,54 tons træ blødt TS substituere naturgas og fuelolie i forholdet 50/50 svarende til i alt 28,18 GJ.

Ved genanvendelse af 1 ton pap/karton reduceres varmeeksporten fra fremstillingen af virgint pap/karton med 0,69 GJ. Denne varmeeksport må erstattes af varme produceret på basis af naturgas og fuelolie i forholdet 50/50 eller i alt 28,18 GJ.

Af tabel 5.9 fremgår data for fremstilling af finpapir på baggrund af sulfatpulp.

Tabel 5.9. Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton finpapir (TS = 95 %) fra tør sulfatpulp.

Tabel 5.10 Marginal el energi ved fremstilling af 1 ton finpapir (TS = 95 %) fra tør sulfatpulp. Der er ingen systemudvidelser forbundet med selve finpapirfremstillingen.

5.2 Sammenligning af energidata ved fremstilling af forskellige virgine papirkvaliteter i 2002 med energidata i 1991/1992 anvendt i Miljøprojekt nr. 294

Tabel 5.11 Sammenligning af energidata.

Som det fremgår af tabel 5.11 er der for avispapir, pap/karton og liner/fluting kun tale om mindre ændringer i det samlede energiforbrug, men der er store variationer i sammensætningen af energiforbruget og dermed også i emissionerne. For finpapir er der tale om en væsentlig reduktion i det samlede energiforbrug, men også her er der stor variation i energisammensætningen og dermed i emissionerne.

Energidata for papirproduktionen i 1991/1992 er primært hentet fra følgende kilder:

• BUWAL: Oekobilanz von Packstoffen stand 1990. Bundesamt für Umwelt, Walt und Landschaft. Bern 1991
• Tillman, A.M. et al.: Packaging and the Environment. Chalmers Industriteknik. Göteborg 1991
• Ekwall, T.: Life-cycle analyses of corrugated cardboard. Chalmers Industriteknik. Göteborg 1992

mens energidata for 2002 som før nævnt er hentet fra hjemmesiden for Skogsindustrierna i Sverige og tilhørende EMAS-rapporter hentet fra hjemmesider fra svenske papirfabrikker.

5.3 Affaldsforbrænding

Data for affaldsforbrænding af papir stammer fra sidste opdatering af UMIP- databasen der afsluttes i 2003, og data er tilvejebragt af dk-TEKNIK. Der er ikke fundet data for målinger på forbrænding af enkeltmaterialer i affaldsforbrændingsanlæg, og data er derfor genereret ud fra tidligere rapporter på området (Eriksen og Hauschild, 2000) (Reimann & Hämmerli, 1995).

Driftsdata for forbrændingsprocesserne repræsenterer gennemsnitsdata for danske forhold, men kan have bredere geografisk gyldighed grundet valget af marginal el.

Energiproduktion beregnes ud fra materialets grundstofmæssige sammensætning. Herudover indgår vandindholdet i materialet til beregning af brændværdien. Der benyttes nedre brændværdi. Brændværdien for både pap og papir er beregnet til 16,1 MJ/kg ved et indhold af 8 % vand og 92 % tørstof, heraf ca. 43 % kulstof. Dette er repræsentativt for sulfatpapir og -pap der udelukkende består af cellulosefibre. Papir og pap baseret på TMP og CTMP kan have lidt lavere brændværdi da der er lignin i disse som har et lidt lavere kulstofindhold end cellulosefibre.

For de ikke-brændbare materialer gælder at de medfører et varmetab svarende til deres specifikke varmekapacitet adderet med temperaturforskellen på deres indgangs- og udgangstemperatur i forbrændingsanlægget. Dette er aktuelt for fyldstoffer i papir hvor der er benyttet affaldsforbrænding af glas der formodentlig ligger tæt på fyldstofferne som typisk er kridt og kaolin.

Det har været vanskeligt at fastsætte en fordeling for anvendelsen af røggasteknologier i Danmark. Dels findes der ikke samlede opgørelser for de 31 affaldsforbrændingsanlæg som findes, og dels sker der store forandringer på anlæggene i disse år. Det vurderes at anno 2000 havde 65 % våd, 30 % semitør og 5 % tør røggasrensning. Derudover gennemgår ca. 10 % af affaldet DeNO_X og ca. 60 % dioxinfjernelse.

Tabel 5.12 viser de direkte data for affaldsforbrænding af papir. Data for pap er tilsvarende, og begge regnes CO₂-neutrale.

Tabel 5.12 Direkte data (2001) for affaldsforbrænding af 1 ton papir/pap (TS = 92 %).

Tabel 5.13 viser de korrektioner der er foretaget af hensyn til systemudvidelser (se tabel 3.1) og anvendelse af marginal el energi (se afsnit 3.5.2.1).

Varmeeksporten antages at fortrænge ikke-allokeret naturgas CC (se afsnit 3.4.3.1). Ved affaldsforbrænding af 1 kg papir fremstilles 12,53 MJ el og varme i forholdet ca. 25/75. Distributionsstab udgør 20 % for varmen og 10 % for el svarende til 17,5 % vægtet. Fraregnes de 12,53 MJ el og varme distributionstabet på 17,5 %, er netto energieksporten 10,34 MJ = 2,87 kWh. Denne energimængde fortrænger en tilsvarende produceret mængde naturgas CC el/varme uden allokering.

Fordelingen af el og varme fra CC produktion er typisk ca. 50/50 og dette er skævt i forhold til affaldsforbrændingens 25/75 fordeling, og samlet set kommer der til at mangle el når man fortrænger kraftvarmeproduceret (el-rig) energi med affaldsforbrændings produceret (el-fattig). Reviewer har påpeget, at det er muligt at kompensere for denne skævhed, og kompensering er udført i scenarierne for 100 % forbrænding, men ikke i de øvrige, da dette grundet høj genanvendelsesgrad næsten ikke ændrer resultaterne. Kompenseringen er udført ved at beregne den fortrængt naturgasmængde på inputsiden til kraftvarmeproduktionen frem for den producerede energimængde, se nedenstående beskrivelse og figur 5.1.

Figur 5.1. Fortrængningsscenarie for energiproduktion ved affaldsforbrænding

Netto energieksporten på 10,34 MJ fra affaldsforbrændingen fordeler sig, når man tager højde for de forskellige tab, på 7,52 MJ varme og 2,82 MJ el. Når varmen fra affaldsforbrænding erstatter 7,52 MJ kraftvarme fortrænges samtidigt 7,52 MJ el ved 50/50 fordelingen på kraftvarmeværket, altså i alt 15,04 MJ. Den totale virkningsgrad for naturgas CC kraftvarme værker kan som gennemsnit beregnes til 78 % incl. nettab ud fra naturgasinputtet til værkerne per produceret kWh el/varme (Energi E2, 2000). På input siden fortrænges derfor i første omgang 15,04/0,78 = 19,28 MJ naturgas.

Affaldsforbrændingen producere sammen med varmen 2,82 MJ el således at el-produktionen i alt mindsker med (7,52 – 2,82) = 4,7 MJ. Denne manglende el-produktion må derfor erstattes med marginal el uden sam-produktion af varme. Ved en virkningsgrad på 50 % for el-produktion, hvad der er realistisk i et moderne værk uden sam-produktion af varme, skal der hertil forbruges 4,7/0,5 = 9,4 MJ naturgas.

Den samlede fortrængte energimængde ved netto-eksport af 10,34 MJ el og varme fra affaldsforbrænding i forholdet 25/75 er derfor (19,28 – 9,4) = 9,88 MJ naturgas forbrændt i et CC kraftvarmeværk. Med den oprindelige antagelse fortrænger netto-eksporten på 10,34 MJ en tilsvarende produktion fra kraftvarmeværket svarende til 13,4 MJ naturgas på input-siden til naturgas CC værket, idet der blev regnet med 77 % virkningsgrad. Resultatet for affaldsforbrænding er altså lidt dårligere end før.

I følsomhedsberegningerne hvor der kun produceres varme fra affaldsforbrændingen er oprindeligt regnet med fortrængning af allokerede data. Der er foretaget en kompensations-beregning jfr. ovenstående, men uden el-produktion fra affaldsforbrænding. Ved den nye beregning fortrænger netto-eksporten af 10,0 MJ varme (inkl. 20 % tab) fra affaldsforbrænding 6,04 MJ naturgas forbrændt i et CC kraftvarmeværk. Med den oprindelige antagelse blev fortrængt ca. 3,4 MJ naturgas på input-siden til naturgas CC værket allokeret efter energikvalitet (exergi). De nye beregninger er altså her til fordel for affaldsforbrændingen. Resultaterne er opsummeret i tabel 5.13.

Tabel 5.13. Anvendte systemudvidelser og marginal el energi ved affaldsforbrænding af 1 ton papir/pap (TS = 92 %).

1) Fortrængning af ikke allokeret marginal energi uden kompensation for manglende el-produktion
2) Fortrængning af ikke-allokeret marginal energi med kompensation for manglende el-produktion
3) Fortrængning af allokeret marginal energi uden kompensation for manglende el-produktion

5.4 Fabriksbeskrivelse; Brødrene Hartmann A/S, Tønder

Brødrene Hartmann A/S i Tønder producerer emballage og produkter i støbepap ud fra returpapir. Returpapiret er i kategorien “aviser, ugeblade og reklametryksager”. Den årlige (2001) produktionsmængde er 42.020 tons færdigvarer (TS = 90 %) der hovedsageligt udgøres af ægbakker.

5.4.1 Procesbeskrivelse

Virksomheden har 10 produktionsanlæg der betjenes af fire pulpere. Råvarerne tilsættes vand i pulperne, så der opnås en opslæmning med ca. 5 % tørstofindhold. Blandingen renses herefter mekanisk for urenheder såsom clips, sten og plast.

For at producere hvide og lyst farvede produkter er der installeret et afsværtningsanlæg. I afsværtningsanlægget fjernes avisernes og ugebladenes trykfarve ved afskumning med tensider hvorved der opnås en hvid pulp. Desuden produceres kvaliteten “ekstra hvid” af en pulp af rotationspapir og CTMP.

Den henholdsvis grå, hvide eller ekstra hvide pulp tilsættes bagvand (recirkuleret procesvand) til et tørstofindhold på ca. 1 % og føres op til de enkelte anlægs højdekar. Fra højdebeholderen løber pulpen til formmaskinerne.

Bakkerne der efter formmaskinerne har et tørstofindhold på ca. 25 %, tørres ved 150 C til et tørstofindhold på ca. 90 %.

5.4.2 Massebalance

Til fremstilling af 42.020 tons støbepap (TS = 90 %) anvendte Brødrene Hartmann A/S i Tønder i 2001 i alt 44.350 tons råvare (TS = 90 %) i form af returpapir og 1.647 tons hjælpestoffer (TS = 90 %). Den samlede mængde restprodukter var således 3.977 tons. Det svarer til et udbytte på ca. 95 % beregnet på basis af forbruget af returpapir.

5.4.3 Energi

I 1995 blev Hartmanns kraftvarmeværk i Tønder sat i drift. Det 13 MW store naturgasfyrede kraftvarmeværk leverer el-energi til det offentlige net, varmeenergi til Tønder fjernvarme og varmeenergi (damp) til Tønder-fabrikkerne. Samtidig med igangsætningen af kraftvarmeproduktionen blev der i 1995 etableret varmegenvinding på tørreovnene i støbepapproduktionen. Denne overskudsvarme bliver nyttiggjort i fjernvarmeforsyningen.

Forbruget af naturgas til produktionen af støbepap (el plus damp) var i 2001 815 TJ. Strengt taget burde dette forbrug opdeles i marginal el fra nettet og produceret damp, men teknologien for Hartmann Tønders kraftvarmeværk svarer til teknologien for den marginale energiproduktion (naturgas CC) og derfor kan man med god tilnærmelse benytte værdierne opgjort af Hartmann Tønder A/S.

Tabel 5.14. Procesenergi og emissioner til luft ved fremstilling af støbepap (TS = 90 %).

5.4.4 Hjælpestoffer og affald

Hjælpestoffer til produktionen består hovedsageligt af pH-regulerende midler, stivelsesprodukter og afvandingsmidler. En del af hjælpestofferne indgår i færdigvaren, og resten udledes med processpildevandet til fabrikkens renseanlæg, hvor det gennemgår en normal rensning før det udledes.

Hjælpestoffer til renseanlægget består af stoffer til pH-regulering og næringsstoffer til mikroorganismerne for dermed at opretholde den nødvendige biobalance.

Forbruget af hjælpestoffer var i 2001 på 35,2 kg pr. ton produceret tørstof.

Hjælpestofferne er opdelt i tre kategorier (Miljøstyrelsen, 1995):

• A-stoffer der er uønskede i spildevandet og som bør reduceres til et minimum, i alt 1,3 kg
• B-stoffer der giver anledning til fastsættelse af vejledende grænseværdier, i alt 2,3 kg
• C-stoffer, der anses for at være uproblematiske, i alt 31,6 kg.

De under massebalancen nævnte 3.977 tons restprodukter (TS = 90 %) består af:

• Rejekt i form af urenheder frasorteret papirråvaren såsom fx sten, grus, clips og plast, i alt 84 tons der deponeres.
• Fiberslam og afsværtningsslam, i alt 1.947 tons. Den ene halvdel komposteres og anvendes som jordforbedringsmiddel i landbruget, mens den anden halvdel forbrændes i et affaldsforbrændingsanlæg.
• Suspenderet stof der hovedsageligt er affaldsstoffer fra den biologiske proces i fabrikkens renseanlæg, i alt 780 tons der udledes med spildevandet.
• En rest på 1.166 tons der skyldes almindelig måleusikkerhed på alle tal i massebalancen (ca. 40.000 tons).

5.4.5 Vand

Der anvendes vand af tre kvaliteter:

• Råvand som udelukkende anvendes til fremstilling af støbepapemballage, pumpes op fra de øvre jordlag og gennemgår efterfølgende en behandling i eget vandværk
• Genbrugsvand fra vandbehandlingsanlægget i kraftvarmeværket
• Vand fra den kommunale vandforsyning som supplement til råvandet og genbrugsvandet i spidsbelastningsperioder.

De væsentligste vandudledninger er fordampningen og spildevandet fra produktionen. Spildevandet fra produktionen behandles først i eget mekanisk/biologisk renseanlæg og ledes efterfølgende til Tønder Kommunes renseanlæg.

Vandforbruget var i 2001 på 9,57 liter/kg TS.

Spildevandsudledningen var i 2001 på 5,28 liter/kg TS.

COD i spildevandet til Tønder Kommunes renseanlæg er opgjort til 3,8 kg/tons TS.

5.4.6 Samlet oversigt

I tabel 5.15 er de for 2001 gældende direkte data for Brdr. Hartmann, Tønder sammenstillet. Da der er tale om direkte data, vedrører emissionerne kun selve produktionen, herunder fyring med fossile brændsler, men ikke emissioner fra elforbruget. Disse og andre indirekte emissioner fra brændsels- og materialefremstilling vil indgå i de endelige resultatberegninger.

Tabel 5.15. Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton returpapirbaseret støbepap (TS = 90 %).

Hvis restproduktet til forbrænding antages at have en brændværdi på 5 MJ/kg, bidrager forbrænding af de 26 kg restprodukt med i alt 130 MJ eller 0,13 GJ. Denne størrelse er marginal i forhold til det samlede energiforbrug på 19,4 GJ.

Der foreligger ikke oplysninger om AOX-udledning ved støbepapproduktion, men denne regnes at være 0. Ikke-deponerede restprodukter komposteres.

5.5 Fabriksbeskrivelse; SCA Packaging Djursland A/S

Den danske produktion af liner og fluting til bølgepapindustrien sker hos SCA Packaging Djursland A/S i Grenå. Produktionen er baseret på 100 % anvendelse af returpapir som råstof.

5.5.1 Procesbeskrivelse

Virksomheden har 2 papirmaskiner der forsynes fra et “hollænderi” med 2 pulperlinier. I hollænderriet slæmmes returpapiret til fibermasse ved ca. 4 % tørstof. Der anvendes recirkuleret vand.

Herefter renses papirmassen mekanisk i flere trin for de mangeartede urenheder der findes i returpapiret: metal, sand og de mange forskellige plasttyper mv.

Til linerproduktionen foretages en varmedispergering af stoffet for at undgå pletter fra voks mv. i toplaget af lineren.

Før papirmaskinen fortyndes papirmassen ned til ca. 1 % tørstof og pumpes igennem et finrenseanlæg og til papirmaskinens vireparti hvor der formeres en papirbane samtidig med at vandet drænes af; vandet går i recirkulation.

Efter virepartiet har papirbanen et tørstofindhold på ca. 25 % og passerer nu et presseparti. Det er muligt at presse vand ud af papirbanen til der er opnået et tørstofindhold på ca. 50 %.

Herefter tørres papirbanen i tørrepartiet ved at passere over dampopvarmede cylindre, og der tørres ud til en slutfugt på 8 %. Tørrepartiet er delt op i et fortørre- og et eftertørreparti. Imellem disse to findes limpressen hvor papirbanen påføres stivelse. Stivelsen penetrerer ind i papiret og øger styrken. Papiret tilføres hermed mere fugt som tørres væk i eftertørrepartiet.

Papirbanen rulles op i papirmaskinen (på en tambour). Når der er papir til 3-4 færdige ruller, skiftes til en ny.

Fra tambouren renskæres og rulles de færdige ruller à ca. 3 tons pr. stk. på en skæremaskine.

Der udledes ikke spildevand; alt vand recirkuleres til forskellige anvendelser.

5.5.2 Massebalance

Til fremstilling af 190.648 tons færdigvarer (TS = 90 %) anvendte SCA Packaging i 2001 i alt 210.626 tons returpapir (TS = 90 %) samt 8.122 tons hjælpestoffer.

Den samlede mængde restprodukter var 17.037 tons. Heraf blev 2.112 tons deponeret (glas og sten), mens 14.925 tons blev tilført et affaldsforbrændingsanlæg.

5.5.3 Energi

Til fremstilling af de 190.648 tons færdigvarer anvendes der i alt 288.358 MWh procesdamp og 93.666 MWh el.

Dampen produceres på et decentralt kraftvarmeværk. Dette værk fyres med kul og halm og leverer foruden procesvarmen også el til Midtkraft og fjernvarme til Grenå by. Der anvendes energimæssigt 36 % halm og 64 % kul.

Med studiets anvendelse af marginal el er der regnet med at elforbruget dækkes af marginal el naturgas CC. Dampproduktionen er ikke forbundet til regionalt net og regnes derfor produceret på det kul- og halmfyrede kraftvarmeværk.

5.5.4 Råvarer, hjælpestoffer og affald

Foruden returpapirkvaliteten “bølgepap” anvendes returpapirkvaliteten “blandet papir” som råvare. Forholdet mellem de to råvarekvaliteter er 75 % bølgepap og 25 % blandet papir. I nærværende rapport behandles den del af produktionen der modsvarer den indsamlede mængde bølgepap, under afsnittet om bølgepap og den del der modsvarer den indsamlede mængde blandet papir, under afsnittet om blandet papir.

Hjælpestoffer udgør 8.122 tons primært i form af kartoffelstivelse og retentionsmiddel.

Den samlede mængde restprodukter er 17.037 tons. Heraf bliver 2.112 tons deponeret (glas og sten), mens 14.925 tons bliver tilført et affaldsforbrændingsanlæg.

5.5.5 Vand

Procesvand indvindes fra åvand og egen boring.

Procesvandforbruget var i 2001 på i alt 657.000 m³; heraf var 360.216 m³ åvand og resten fra egen boring.

Fabrikken har et fuldstændigt lukket procesvandsystem som er kontinuerligt overvåget. Der tages kun vand ind i processen for at erstatte den vandmængde der fordamper, og den vandmængde der anvendes ved tilberedning af hjælpestoffer.

5.5.6 Samlet oversigt

I tabel 5.16 er sammenstillet de direkte data fra 2001 for SCA Packaging. Da der er tale om direkte data, vedrører emissionerne kun selve produktionen, herunder fyring med fossile brændsler, men ikke emissioner fra elforbruget. Disse og andre indirekte emissioner fra brændsels- og materialefremstilling vil indgå i de endelige resultatberegninger.

Tabel 5.16. Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton genbrugsliner og –fluting.

Vurderes affaldet der tilføres forbrænding, at have en brændværdi på 5 MJ/kg, bidrager affaldsmængden på 78 kg med i alt 390 MJ eller 0,39 GJ. Indregnes energigenvindingen ved forbrænding af rejektet i det samlede energiforbrug på 7,17 GJ, reduceres energiforbruget ved fremstilling af 1 ton genbrugsliner og fluting til (7,17 0,39) 6,78 GJ.

Hvis 1 ton genbrugspap skal substituere 1 ton virgint pap, forudsætter det at genbrugspappet er af samme kvalitet som det virgine. Der er delte meninger herom. Således finder Colon Emballage ingen forskel (Winkel, 1992), mens Bølgepapindustriens Brancheforening (1992) anfører at det for at få den samme styrke i bølgepapemballage der består af 100 % genbrugspap, er nødvendigt at øge vægten med ca. en tredjedel i forhold til bølgepap som kun indeholder 20 % genbrugsmateriale.

I denne undersøgelse regnes der med at 1,25 tons genbrugsliner og -fluting substituerer 1 ton virgin liner og fluting.

5.6 Fabriksbeskrivelse; Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S blev grundlagt i 1964 og var helt fra begyndelsen baseret på 100 % returpapir. I 1978 blev virksomheden overtaget af Brødrene Hartmann A/S.

Virksomheden producerer:

• Hylsekarton: Smalskårne ruller der udgør den inderste kerne i industrirør, køkkenruller og toiletpapirruller
• Bogpap: Papir der hovedsagelig anvendes som pap i ringbind og bøger og til bagsider af puslespil
• Arkskåret: Papir der i stor udstrækning anvendes som mellemlæg
• Maleruller (papir der primært anvendes som afdækning i malerbranchen).

Produktionen udgjorde i 2001 50.090 tons færdigvarer (TS = 90 %).

Råvarerne er aviser og ugeblade, blandet papir og pap, bølgepap samt bedre kvaliteter der fortrinsvis består af trykkeriafklip. Råvarerne er primært fra danske indsamlinger.

5.6.1 Procesbeskrivelse

Produktionsanlægget består af en papirmaskine der er indrettet til produktion af forskellige typer papir og pap. Råvarerne er 100 % returpapir af ovennævnte kategorier.

Returpapiret blødgøres og findeles i pulperen under tilsætning af vand. Efter opslæmningen af papirfibrene renses pulpen hvorefter kemikalier tilsættes. Tørstofindholdet i blandingen er ca. 3 %. Af de udskilte affaldsprodukter deponeres 7 kg pr. ton oparbejdet returpapir på lossepladsen, resten genanvendes.

Pulpen tilsættes hjælpestoffer og ledes ind på et vireanlæg hvor den fordeles jævnt over en endeløs filterdug. Pulpen har på dette tidspunkt et tørstofindhold på 1 %. Papirbanen afvandes, og overskudsvandet ledes efter tilsætning af skumdæmpningsmiddel tilbage gennem bagvandssystemet (system for recirkuleret procesvand) og anvendes som opslæmningsvand for returpapiret. Papirbanen presses gennem 2 presseruller.

Den afvandede papirbane som har et tørstofindhold på 48-50 %, ledes ind i et dampopvarmet tørreanlæg og tørres ved 100 C. Det færdige papir rulles op og sættes på lager.

5.6.2 Massebalance

Til fremstilling af 50.090 tons hylsepap (TS = 90 %) mv. anvendte Skjern Papirfabrik A/S i 2001 i alt 51.020 tons returpapir(TS = 90 %) samt 710 tons råstoffer. Den samlede mængde restprodukter var således 1.640 tons.

De 1.640 tons restprodukter (TS = 90 %) bestod af 192 tons slam (TS = 90 %) fra renseanlæg, 186 tons affald (TS = 90 %) til deponi, 860 tons til genanvendelse (TS = 90 %) samt en rest på 400 tons (TS = 90 %) der ikke kan redegøres nærmere for.

5.6.3 Energi

Naturgas anvendes primært til fabrikkens dampkedler og infrarøde gasfyrede brændere i tørreprocessen. Der anvendes 115 Nm³/ton færdigvare (TS = 90 %).

El anvendes til pumper, røreværker, ventilatorer mv. Der anvendes 330 kWh/ton færdigvare (TS = 90 %).

5.6.4 Råvarer, hjælpestoffer og affald

Returpapiret indeholder en række ikke-anvendelige materialer kaldet rejekt, og disse bliver frasorteret under oppulpningsprocessen og leveres til kommunal losseplads til deponi, i alt 7 kg pr. ton råvarer. En anden del af rejektet, i alt 15 kg pr. ton råvare, går til genanvendelse i cementindustrien og i teglindustrien.

Hjælpestoffer til produktionen, i alt 14 kg pr. ton, består hovedsageligt af pH-regulerende midler, stivelsesprodukter og afvandingsmidler. En del af hjælpestofferne indgår i færdigvaren, og resten udledes med processpildevandet til fabrikkens renseanlæg hvor det gennemgår en normal rensning før det udledes.

Hjælpestoffer til renseanlægget består af stoffer til pH-regulering og næringsstoffer til mikroorganismerne for dermed at opretholde den nødvendige biobalance.

5.6.5 Vand

Procesvand indvindes fra Skjern Å. Vandet ledes gennem eget vandværk og videre gennem et sandfilter der filtrerer sand og urenheder fra inden vandet ledes ind til produktionen.

Sandfiltrene bliver returskyllet med åvand for at rense dem. Returvandet ledes til fabrikkens renseanlæg.

I processen recirkuleres vandet 15 til 20 gange inden det udledes til Ganer Å via renseanlægget.

Renseanlægget renser vandet for fx papirfibre og sand inden det udledes. Slammet fra renseanlægget presses til højere tørstof inden det bliver anvendt som jordforbedrende materiale på landbrugs- og egne piletræsarealer.

Udledningen af suspenderet stof er 0,1 kg/ton færdigvare.

Det samlede vandforbrug er 10,6 m³ pr. ton færdigvare inkl. den fordampning der finder sted.

5.6.6 Samlet oversigt

I tabel 5.17 er de for 2001 gældende direkte data for Skjern papirfabrikker sammenstillet. Da der er tale om direkte data, vedrører emissionerne kun selve produktionen, herunder fyring med fossile brændsler, men ikke emissioner fra elforbruget. Disse og andre indirekte emissioner fra brændsels- og materialefremstilling vil indgå i de endelige resultatberegninger.

Tabel 5.17 Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton returpapirbaseret hylsepap (TS = 90 %).

Vurderes affaldet der tilføres cementindustrien, at have en brændværdi på 5 MJ/kg, bidrager affaldsmængden på 15 kg med i alt 75 MJ eller 0,075 GJ. Denne størrelse er marginal i forhold til det samlede energiforbrug på 5,8 GJ.

Indholdet af AOX i Skjern Papirfabriks spildevand er opgivet til 0,053 mg/liter. I henhold til fabrikkens godkendelse må koncentrationen ikke overstige 0,1 mg/l. Den udledte mængde regnes for forsvindende lille.

5.7 Fabriksbeskrivelse; Dalum Papir A/S

Cycluspapir fremstilles på Dalum Papir A/S' fabrik i Dalum ved Odense. På Dalum Papirfabrik A/S' fabrik i Maglemølle ved Næstved fremstilles cyclusmasse på basis af 100 % returpapir. I Dalum fremstilles cycluspapir på basis af den i Maglemølle fremstillede cyclusmasse.

5.7.1 Cyclusmasse fremstillet på Maglemølle

5.7.1.1 Procesbeskrivelse

Cyclusmassen fremstilles på selskabets afdeling Maglemølle ved Næstved. Råvaren er 100 % returpapir som typisk indeholder 10 % vand. Der oparbejdes ca. 285 tons returpapir pr. døgn (2001).

Returpapiret slæmmes i vand (fra Susåen; dette vand behandles inden det anvendes, men der er set bort fra kemikalieforbruget i forbindelse hermed). Vandet tilsættes natriumhydroxid, NaOH.

Opslæmningen sies gennem nogle siplader hvorved grovere fremmedstoffer (fx plast og metal) skilles fra. Dette rejekt betegnes i det følgende som ”rejekt I”. Det føres til forbrænding på det nærliggende affaldsforbrændingsanlæg FASAN.

Herefter tilsættes lidt Na-sæbe, og opslæmningen underkastes en flotationsproces hvorved andre urenheder (fyldstoffer, tryksværte mv.) skummes af. Dette rejekt kaldes i det følgende for ”rejekt II”. Det afvandes til ca. 60 % TS og føres til en udendørs oplagsplads indtil det med passende mellemrum afskibes med henblik på genanvendelse ved cementproduktion på Aalborg Portlands Rørdal-fabrik i Aalborg.

Massen vaskes derefter på en filterdug, bleges med brintperoxid (H2O2) samt med formamidinsulfinsyre (FAS) hvorefter den på ny floteres. De herved udskilte urenheder går også i rejekt II.

Endelig presses massen til et tørstofindhold på 50 %. Den læsses på jernbanevogne og transporteres til videre oparbejdning på Dalum Papirfabrik.

5.7.1.2 Spildevand

Pressevandet genanvendes i videst muligt omfang; det renses ved mikroflotation. Men noget vand må ledes bort og erstattes med frisk. Inden det kasserede vand ledes tilbage til Susåen, renses det i fabrikkens interne mekanisk/biologiske vandrensningsanlæg. Der fremkommer herved en mindre mængde slam, ”rejekt III”, der genanvendes som jordforbedringsmiddel ved udspredning på marker.

Dalum Papir A/S har oplyst de i tabel 5.18 anførte spildevandsdata.

Tabel 5.18. Emissioner med spildevand ved fremstilling af cyclusmasse.

5.7.1.3 Massebalance

Dalum Papir A/S har oplyst en række data for fremstillingen af cyclusmassen. Uanset at denne som nævnt fremstilles med et tørstofindhold på 50 %, refererer tallene til 1 ton “air dry” (adt) masse, dvs. med et tørstofindhold på 90 %.

Ud fra de oplyste data kan opstilles følgende massebalance gældende for 90 % TS:

Tabel 5.19 Massebalance – cyclusmassefremstilling.

Rejekt II består af 33 % fibre, 33 % fyldstof som kridt og kaolin og 33 % vand. Rejekt II genanvendes til produktion af cement, hvorved materialet i fyldstoffet såvel som brændværdien i papirfibrene udnyttes. Den samlede brændværdi af Rejekt II er 4,6 MJ/kg (Tang, 2003).

Det ses af tabel 5.19 at massebalancen stemmer (hvilket dog forudsætter at de tilførte kemikalier udledes med spildevandet, og dette er ikke nødvendigvis tilfældet). Spildevandsmængden er 11,7 m³ pr. adt. Det er i den forbindelse af mindre betydning at der rent faktisk går 0,5 m³ vand med hvert ton produceret masse til papirfabrikken i Dalum.

Der fremkommer intet affald til deponering på fabrikken.

5.7.1.4 Kemikalie- og vandforbrug

Forbruget af kemikalier er oplyst til de i tabel 5.20 angivne værdier. Spildevandsproduktion er 90 % af vandforbruget beregnet fra input og output af vand i det grønne regnskab, dvs. vandforbruget er 13 m³ pr. adt (11,7/0,9).

Tabel 5.20. Kemikalier og vand ved fremstilling af cyclusmasse.

5.7.1.5 Energiforbrug

Til processen anvendes damp som produceres på fabrikkens eget naturgasfyrede dampkedelanlæg, samt el som købes fra det offentlige net.

Pr. adt forbruges 35,0 Nm³ naturgas.

Ved rent faktisk kun at afvande massen til 50 % TS sparer man at fordampe en ikke ubetydelig vandmængde. Til gengæld transporteres der en større vægtmængde, men ikke et større volumen, fra Maglemølle til Dalum.

Ved en brændværdi på 39,6 MJ/Nm³ repræsenterer gasforbruget en energimængde på 1,38 GJ/adt. Gassen er aske- og svovlfri, men producerer ved forbrændingen 62,5 g CO₂/MJ og 47 mg NO_X/MJ (baseret på emissionsmålinger).

Endvidere anvendes 361 kWh el pr. adt.

Tabel 5.21 Procesenergi og emissioner til luft ved fremstilling af cyclusmasse.

5.7.2 Fremstilling af cycluspapir på papirfabrikken i Dalum

5.7.2.1 Procesbeskrivelse

Papirfabrikken i Dalum aftager hele den mængde cyclusmasse der fremstilles på Maglemølle Papirfabrik hvorefter der suppleres med anden genbrugsmasse samt en mindre mængde nye fibre op til fabrikkens kapacitet på ca. 130.000 tons/år. Cyclusmassen/cellulosemassen udgør på tørstofbasis ca. 70 % af det færdige papir. Resten er fyldstoffer (især kridt), lim og andre hjælpestoffer.

Papirfabrikken i Dalum fremstiller 3 papirprodukter:

• Cyclus fremstillet af 100 % genbrugscellulose
• Cyclus print fremstillet af 100 % genbrugscellulose
• RePrint fremstillet af genbrugscellulose og nye fibre.

I det efterfølgende er der kun gennemført beregninger/opgørelser for fremstilling af Cyclus og Cyclus Print.

På Papirfabrikken i Dalum slæmmes den modtagne cyclusmasse fra Maglemølle i vand. Der iblandes tillige fyld- og hjælpestoffer hvorefter fibervællingen føres til papirmaskinen. Her afvandes massen først mekanisk og til sidst termisk. Processen fordrer således både elektrisk energi og varmeenergi i form af damp.

Fyld- og hjælpestoffer:

Fyld og hjælpestoffer består af flere varer som indgår i selve papirproduktet eller som hjælpestoffer til produktionen. Den største mængde er kridt, stivelse og kaolin. Kridt anvendes som fyldstof i samtlige papirtyper, og stivelse anvendes for at forbedre papirets styrke- og overfladeegenskaber.

Tilsætningen af kridt og kaolin mv. til cyclusmassen udgør ca. 315 kg pr. ton cyclusmasse.

5.7.2.2 Spildevand

En stor del af det i papirmaskinen benyttede vand recirkuleres. Noget må dog kasseres som spildevand, og da der tillige fordamper noget vand, må der spædes med 7,4 m³ vand pr. adt papir.

Spildevandet sendes til det kommunale rensningsanlæg hvorfor udledningen af COD sættes til 0.

Der fremkommer 0,11 kg affald pr. ton fra papirproduktionen (typisk størknet cotefarve).

5.7.2.3 Energiforbrug

Papirfabrikken i Dalum producerer selv hele dampforbruget og en del af elforbruget. Dette sker i fabrikkens kraftcentral som har 2 dampkedler der fyres med naturgas, og 2 dampturbiner. Den resterende elmængde købes fra det offentlige net. Forbrugene andrager: gas 190 Nm³ svarende til 7,5 GJ/adt, og indkøbt el 794 kWh pr. adt papir.

Tabel 5.22. Procesenergi og emissioner til luft ved fremstilling af cycluspapir.

Ved en brændværdi på 39,6 MJ/Nm³ repræsenterer gasforbruget en energimængde på 7,5 GJ/adt. Gassen er aske- og svovlfri, men producerer ved forbrændingen 62,5 g CO₂/MJ og 47 mg NO_X/MJ (baseret på emissionsmålinger).

5.7.3 Samlet oversigt

I tabel 5.23 er de for 2001 gældende direkte data for Maglemølle og Dalum sammenstillet. Da der er tale om direkte data, vedrører emissionerne kun selve produktionen, herunder fyring med fossile brændsler, men ikke emissioner fra elforbruget. Disse og andre indirekte emissioner fra brændsels- og materialefremstilling vil indgå i de endelige resultatberegninger.

Ud af 1,58 tons returpapir fås 1 ton cyklusmasse svarende til 0,63 ton cyklusmasse per ton returpapir.

Ud af 1 ton cyklusmasse samt 315 kg kridt/kaolin fås 1,315 tons cykluspapir. Det medfører at ud af 1,2 tons returpapir plus 240 tons kridt/kaolin fås 1 ton cykluspapir.

Tabel 5.23 Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton returpapirbaseret cykluspapir (TS = 90 %).

Rejektet der tilføres cementproduktionen har en brændværdi på 4,6 MJ/kg (Tang, 2003) og mængden på 410 kg bidrager derfor med i alt 1.886 MJ eller ca. 1,9 GJ. Indregnes energigenvindingen ved forbrænding af rejektet i det samlede energiforbrug på 12,4 GJ, reduceres energiforbruget ved fremstilling af 1 ton cycluspapir til (12,4 ÷ 1,9) = 10,5 GJ. I resultatberegningerne antages afbrænding af rejektet at fortrænge kul, der ellers ville være benyttet til cementproduktionen.

5.8 Sammenligning af de danske fabrikkers energidata i 2002 med energidata i 1991/1992 anvendt i Miljøprojekt nr. 294

I tabel 5.24 er sammenlignet energidata på de danske fabrikker oplyst i 2002 med energidata oplyst i Miljøprojekt nr. 294. Energidata dækker fremstilling af 1 ton genbrugsprodukter.

Tabel 5.24. Sammenligning af energidata.

Som det fremgår af tabel 5.24, er der i perioden fra 1991/1992 til 2002 sket en væsentlig reduktion af energiforbruget pr. ton fremstillet produkt ved Skjern Papirfabrik A/S og Dalum Papir A/S, mens der er tale om en mindre reduktion ved Hartmann Tønder A/S. Kun SCA Packaging Djursland A/S har øget forbruget. Der er dog tale om en ganske lille forøgelse der muligvis kan skyldes usikkerhed ved dataopsamling.

For Dalum Papir A/S er der i de nye data indregnet energigenvinding i form af energi produceret på baggrund af rejekt fra produktionen, hvilket ikke var tilfældet i de tidligere data fra Miljøprojekt 294. Hvis denne energigenvinding ikke medregnes har Dalum Papir A/S en reduktion af energiforbruget på ca. 12 %.

5.9 Genvinding af aviser og ugeblade

5.9.1 Genvinding i Danmark

Aviser og ugeblade genvindes i Danmark til støbepap på Brdr. Hartmanns fabrik i Tønder og til pap på Brdr. Hartmanns fabrik i Skjern.

Fra tabel 4.3, scenarie 1 kan fordelingen mellem disse produktioner beregnes per 1 kg_AD genvundne aviser og ugeblade:

• 0,765 kg_AD støbepap
• 0,235 kg_AD pap.

Denne fordeling anvendes tillige for de øvrige scenarier.

I Danmark fremstilles støbepap overvejende ved genvinding, men CTMP indgår i produktionen af visse støbepapkvaliteter, og støbepap fremstilles på enkelte udenlandske fabrikker ud fra CTMP. CTMP er derfor den primære pulptype man mest indlysende ville vælge hvis man ikke ville benytte returpapir. Primær støbepap er konstrueret ud fra tør CTMP-pulp (se beskrivelsen af denne i afsnit 5.1.2), hvor støbepapproduktionen fra Tønder er lagt til. Dette giver et reelt billede forudsat at produktionen er ikke-integreret.

Genvundet pap antages at fortrænge primær pap fremstillet ved integreret produktion fra sulfat- og CTMP-pulp, se afsnit 5.1.3.

5.9.2 Genvinding i udlandet

Aviser og ugeblade der eksporteres, bliver især genvundet til avispapir (Skogsindustrierna, 2002) (CEPI, 2002). Det har ikke været muligt at finde et værk i f.eks. Skogsindustriarnes data (Skogsindustrierna, 2003) der udelukkende fremstiller genvundet avispapir, da de fleste svenske avispapirproducerende værker bruger både brugt papir og træ som råvarer. I stedet er der etableret procesdata for genvundet avispapir fra EUs såkaldte BAT noter (European Commission, 2001).

Data er indsamlet fra en række værker og er præsenteret som intervaller med en temmelig stor spredning. Tabel 5.25 viser de direkte data beregnet som gennemsnit af intervallerne. Da der er tale om direkte data vedrører emissionerne kun selve produktionen, herunder fyring med fossile brændsler, men ikke emissioner fra elforbruget. Disse og andre indirekte emissioner fra brændsels- og materialefremstilling vil indgå i de endelige resultatberegninger.

Der er en lille samproduktion af primær TMP papir som er modregnet ved undgået produktion af primær TMP papir. Denne samproduktion forklarer forbruget af træ.

Tabel 5.25. Direkte data (2001) for fremstilling af 1 ton returpapirbaseret avispapir (fugtindhold ikke oplyst)

Genvundet avispapir antages at fortrænge primær avispapir fremstillet ved integreret produktion fra TMP pulp. Ifølge CEPIs statistik (CEPI, 2002) er produktion af tørret TMP pulp temmelig lille og det må tages som et udtryk for, at ikke-integreret produktion af primær avispapir ikke er almindeligt.

5.10 Genvinding af bølgepap

5.10.1 Genvinding i Danmark

Bølgepap genvindes i Danmark til fluting og liner på SCA Packagings fabrik i Grenå og til pap på Brdr. Hartmanns fabrik i Skjern.

Fra tabel 4.5, scenarie 1 kan fordelingen mellem disse produktioner beregnes per 1 kg_AD genvundne aviser og ugeblade:

· 0,862 kg_AD fluting og liner

· 0,138 kg_AD pap.

Denne fordeling anvendes tillige for de øvrige scenarier.

Genvundet fluting og liner fortrænger ikke direkte noget primært produkt, men data for primær fluting og liner er konstrueret af hensyn systemudvidelsen både opstrøms og nedstrøms som beskrevet i afsnit 5.1.2.

Genvundet pap antages at fortrænge primær pap fremstillet ved integreret produktion fra sulfat- og CTMP-pulp, se afsnit 5.1.3.

5.10.2 Genvinding i udlandet

Bølgepap der eksporteres, antages genvundet som fluting og liner. Til denne genvindingsproces er benyttet data fra (Fefco, Ondulé & Kraft, 2003).

Den genvundne fluting og liner fortrænger ikke direkte noget primært produkt, men data for primær fluting og liner er konstrueret af hensyn systemudvidelsen både opstrøms og nedstrøms som beskrevet i afsnit 5.1.2.

Det må antages, at den fortrængte fluting og liner er fremstillet ved ikke-integreret produktion. Denne produktion er estimereret ved til den primære fluting og liner (der nogenlunde er identisk med tørret pulp produktion) at tillægge genvindingsprocessen for fluting og liner, da denne rummer genpulpning og fremstilling af fluting/liner.

5.11 Genvinding af blandet papir

5.11.1 Genvinding i Danmark

Blandet papir inkl. bedre kvaliteter genvindes i Danmark til fluting og liner på SCA Packagings fabrik i Grenå, til fint cycluspapir på Dalums papirfabrikker (pulp i Maglemølle og papir i Dalum), til støbepap på Brdr. Hartmanns fabrik i Tønder og til pap på Brdr. Hartmanns fabrik i Skjern.

Fra tabel 4.1, scenarie 1 kan fordelingen mellem disse produktioner beregnes per 1 kg_AD genvundne aviser og ugeblade:

• 0,286 kg fluting og liner
• 0,602 kg fint cycluspapir
• 0,0124 kg_AD støbepap
• 0,0994 kg_AD pap.

Denne fordeling anvendes tillige for de øvrige scenarier.

Cycluspapir antages at fortrænge primært finpapir fremstillet ved ikke-integreret produktion fra tør sulfatpulp, se afsnit 5.1.3.

Fortrængningen fra genvinding til støbepap er beskrevet i afsnit 5.9, og fortrængningen fra genvinding til fluting og liner er beskrevet i afsnit 5.10.

Genvundet pap antages at fortrænge primær pap fremstillet ved integreret produktion fra sulfat- og CTMP-pulp, se afsnit 5.1.3.

5.11.2 Genvinding i udlandet

Der er ingen nettoeksport af blandet papir da importen overstiger eksporten. Altså er der tale om en nettoimport som er lagt til det totale forbrug i Danmark. Der er en usikkerhed i denne måde at håndtere importen og eksporten på da det implicit er antaget at genvindingen i udlandet (Sverige og Tyskland) er ækvivalent med genvindingen i Danmark hvilket er en bedste approksimation.

Fodnote

[14] Kun fra massefremstilling.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.