Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap
6 Miljøvurderingens resultater
- 6.1 Blandet Papir
- 6.2 Aviser og ugeblade
- 6.3 Bølgepap
- 6.4 Cost/benefit overvejelser
- 6.5 Sammenligning af dette og det tidligere studie
Miljøvurderingen præsenteres og kommenteres for de tre papirfraktioner: Blandet Papir, Aviser & Ugeblade samt Bølgepap hver for sig i nævnte rækkefølge. Først vises miljøkonsekvenserne pr. kg papir ved 100% genanvendelse henholdsvis 100% affaldsforbrænding i Referencescenariet. Det illustrerer den samlede miljømæssige forskel på at genvinde et kg papir mere eller mindre end i dag. Efterfølgende vises scenarier for en større samlet forøgelse hhv. reduktion af genanvendelse sat i forhold til den nuværende indsamling og genanvendelse, jfr. udviklingsscenarierne beskrevet i kapitel 4.
Resultaterne er vist vægtet ifølge UMIP metoden, se afsnit 3.8. I bilaget er vist de beregninger af miljøpåvirkninger, der går forud for vægtningen, samt talværdierne for alle figurerne. Med hensyn til energifigurerne er nogle af disse i bilaget vist opdelt på papirsystemernes kilder til energiforbrug.
Fremtidsscenarier
Alle miljøvurderinger vises for de to fremtidsscenarier beskrevet i kapitel 3:
- Fremtidsscenario 1: Vedmassen vil være ubegrænset i den fremtid, vi ser på. Den vedmasse, der spares/frigøres ved papirgenanvendelse, nyttiggøres ikke, men bliver i skoven
- Fremtidsscenario 2: Vedmassen er begrænset. Brug af vedmasse til papir afføder derfor, at en tilsvarende vedmasse ikke kan bruges andetsteds. Her antages, at brug af vedmasse afføder et tilsvarende forbrug af fossilt brændsel til energiformål.
Følsomhedsvurderinger
Som basis udføres miljøvurderingen for 100 % referencescenariet beskrevet i kapitel 4. Samtidig vises som resultaterne af følsomhedsvurderinger for:
- Papirgenvindingen antages at foregå i udlandet (Tyskland og Sverige) i stedet for i Danmark
- Øget papirgenanvendelse antages at frigøre kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene, der antages at tage affald ind fra tyske deponier svarende til den frigjorte kapacitet
- Det antages, at energi fra affaldsforbrændingen i fremtiden kun nyttiggøres som varme og ikke som i dag både el og varme.
Scenariernes forudsætninger diskuteres og fortolkes efterhånden som resultaterne præsenteres. Efterfølgende samles diskussionen op tværgående som oplæg til konklusionen i kapitel 8.
Cost/benefit overvejelser
Genanvendelse hhv. forbrænding af pap og papir har forskellige samfundsøkonomiske konsekvenser, og samfundsøkonomien kan være afgørende for beslutningen. Samfundet bruger i forvejen penge på miljømæssige tiltag, herunder bl.a. tiltag til CO2 reduktion i henhold til Kyoto aftalen. Med stor forskel i samfundsomkostningen ved genanvendelse hhv. forbrænding er det derfor relevant at se på, om forskellen i omkostning står i rimeligt forhold til den miljømæssige forskel mellem alternativerne. Det er ikke inden for rammerne af projektet at udføre en egentlig samfundsøkonomisk analyse, men af hensyn til helheden og tolkningen af resultaterne belyses emnet overordnet sidst i kapitlet.
6.1 Blandet Papir
Papirfraktionen Blandet Papir er mængdemæssigt den mest betydende og præsenteres først. For hvert fremtidsscenario gennemgås miljøvurderingen, og baggrunden for resultaterne forklares. I det omfang ændringerne i beregningsforudsætninger medfører væsentlige ændringer i miljøvurderingen forklares grunden hertil, ligesom baggrunden for, at miljøvurderingen falder forskelligt ud for de to fremtidsscenarier, forklares. For de øvrige papirfraktioner lægges efterfølgende vægt på at forklare forskellene til Blandet Papir.
6.1.1 Fremtidsscenario 1. Ubegrænset vedmasse og ingen nyttiggørelse af frigjort vedmasse
Figur 6.1 viser miljøvurderingen for Blandet Papir inden for rammerne af Fremtidsscenario 1.
6.1.1.1 Primær energi
Referencescenariet:
Figuren viser et velkendt billede, nemlig at der anvendes mere energi til at fremstille nyt papir end til at genvinde papir. Der bruges således samlet mere primær energi i systemet, når papiret forbrændes, fordi det afføder fremstilling af nyt papir.
Figuren viser, at systemets energiforbrug ved forbrænding af papiret bliver godt 50 % større end ved genanvendelse af papiret. Forskellen skyldes væsentligst, at træmassen ved fremstilling af nyt papir først skal raffineres, hvorefter papiret kan fremstilles og tørres. Ved genvinding af papir anvendes den allerede raffinerede træmasse, således at det kun er energien til at genopbløde og tørre papirmassen, der skal anvendes. Energien til raffinering er væsentlig, som det fremgår af figuren.
Genanvendelse i udlandet:
Billedet er det samme, hvis det antages, at papiret genvindes i Tyskland i stedet for Danmark.
Nyttiggørelse af frigjort forbrændingskapacitet:
En stor del af husholdningsaffaldet er i dag fortsat papir, og papir optager derfor kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene. Hvis papirindsamling og –genanvendelse øges, vil det frigøre kapacitet på forbrændingsanlæggene, og det er sandsynligt, at en frigjort kapacitet vil blive anvendt til at tage affald ind, som ellers ville være deponeret i Tyskland (Miljøstyrelsen, 2003). Det vil føre til en nyttiggørelse af energi, som ellers ville gå til spilde på deponierne og dermed føre til et mindre resulterende energiforbrug fra systemet med papirgenanvendelse.
Som figuren viser, vil systemets samlede forbrug af primær energi under denne forudsætning være dobbelt så stort ved forbrænding af papiret som ved genanvendelse. Denne situation er reel, så længe der fortsat er overskud af affald til deponi i Tyskland, og såfremt man fra tysk side vil vælge at betale danske forbrændingsanlæg for at aftage dette affald frem for at bygge forbrændingsanlæg selv. Situationen afspejler en sandsynlig fremtid på kort sigt, hvor kapaciteten på eksisterende forbrændingsanlæg er styrende for de pågældende affaldsstrømmes skæbne. På længere sigt kan beslutninger om nyinvesteringer i anlæg imidlertid ophæve gyldigheden af denne forudsætning. Den skal derfor betragtes som et kort-tids scenario med gyldighed fx max. 5 år ud i tiden. Efter den tid kan forudsætningen fortsat være gyldig, men det er ikke muligt at sige med sikkerhed.
Kun varmeproduktion på forbrændingsanlæggene:
Det har været nævnt, at forbrændingsanlæggene i fremtiden muligvis går over til kun at producere varme og ikke el og varme som i dag (Miljøstyrelsen, 2003).Varme nyttiggøres imidlertid kun i ringe grad i det samlede energisystem, fordi der i forvejen er overskud af varme bundet til el-produktionen på kraft/varme-værker. Størstedelen af året vil en varmeproduktion fra affaldsforbrænding derfor fortrænge el-bundet varme (dvs. medføre at el-bundet varme går til spilde) og ikke føre til en netto nyttiggørelse.
Konsekvensen af dette vil være, at systemet med forbrænding af papir vil få et højere nettoforbrug af primær energi, som figuren viser, således at energiforbruget ved forbrænding af papir også her vil være det dobbelte af forbruget ved genanvendelse af papir.
6.1.1.2 Ressourcer
De ressourcer, der forbruges i papirsystemet, er for en stor del fossile brændsler. Papirsystemet bruger desuden store mængder træ, både som brændsel og som materialeindhold i papiret. Men når ressourcetrækket vægtes, som gjort i figuren efter UMIP metoden, vises ressourcetrækket som et nettotræk på jordens reserver af de pågældende ressourcer, og forbruget af træ udgår derfor, fordi det i dette scenario er antaget, at træ er ubegrænset. Forudsætningen om ubegrænset vedmasse i fremtiden betyder netop, at papirproduktionen ikke fører til noget nettoforbrug af træ, idet træ under denne forudsætning er i overskud og blot ville forgå i skoven, hvis det ikke blev hentet ud og nyttiggjort.
Som det fremgår, er det vægtede ressourceforbrug i dette scenario størst, når papiret genanvendes, omkring en halv gang større end når det forbrændes. Det gælder systemet under referencescenariets forudsætninger for genvinding både i Danmark og udlandet. Hvis den kapacitet, der ved øget papirgenanvendelse frigøres på forbrændingsanlæggene, i fremtiden nyttiggøres til at brænde tysk affald, eller hvis der i fremtiden kun udnyttes varme fra forbrændingsanlæggene og ikke el, bliver ressourcetrækket imidlertid omtrent lige for genanvendelse og forbrænding.
6.1.1.3 Energirelaterede miljøeffekter
Det ses, at systemets bidrag til drivhuseffekten under referenceforudsætningerne er større ved genanvendelse end ved forbrænding af papiret. Det skyldes, at hovedparten af energien til systemet med forbrænding stammer fra vedmasse, der forudsættes ubegrænset og som er CO2-neutralt. Det drivhuseffektbidrag, der er i forbrændingsscenariet, stammer fra systemets el-forbrug, der i overensstemmelse med LCA metodeforskrifter forudsættes at hidrøre fra det berørte samfunds marginale el-produktion, der er baseret på naturgas (se afsnit 3.5.2.1). Når de øvrige energirelaterede miljøeffekter indregnes, ses forskellen at udligne sig, således at der resulterende ikke er større bidrag til energirelaterede miljøeffekter ved genanvendelse af papiret end ved forbrænding.
Billedet ses at være det samme ved genvinding i udlandet som ved genvinding i Danmark.
Hvis forbrændingsanlæggene fremover kan tage tysk affald ind som følge af øget papirgenanvendelse, vil det afføde et stærkt reduceret bidrag til drivhuseffekten, så stærkt at der er tale om en netto undgået drivhuseffekt. Det skyldes at en stor del af affaldet er organisk og af biologisk oprindelse, hvorfor forbrænding på danske forbrændingsanlæg dels medfører, at methandannelse på deponiet undgås fra affaldet, dels fortrænger fossilt brændsel og giver CO2 reduktion uden selv at bidrage med CO2 udledning, da det er CO2-neutralt.
Hvis forbrændingsanlæggene kun producerer varme ses dette at medføre lidt større bidrag til de energirelaterede miljøeffekter fra forbrænding end fra genanvendelse af papiret.
6.1.1.4 Affald
Affaldsmængderne ses at være væsentligt større for forbrænding af papir end for genanvendelse af papir. Den væsentligste årsag er, at papiret indeholder relativt meget kalk, kaolin og andre uorganiske forbindelser, der ved forbrænding bidrager til slagge og aske, men som ved genvinding for en stor del nyttiggøres i det genvundne pap. Der opstræder endvidere mere farligt affald i systemet, når papiret forbrændes, hvilket kan stamme fra affald fra produktion af primære papir, da man jo ikke som ved genvinding undgår produktion heraf.
Hvis en frigjort kapacitet på forbrændingsanlæggene udnyttes til afbrænding af affald fra tyske deponier, fører det naturligt til en reduceret mængde deponeret affald, kaldet volumenaffald i figuren. Samtidig bidrager forbrændingen af dette affald naturligvis tilsvarende til slagge og aske.
6.1.1.5 Opsamlende fortolkning
Energiforbrug:
Forskellen i energiforbrug mellem genanvendelse og forbrænding af papir er meget robust og ikke følsom for forskellige antagelser om, hvordan fremtiden ser ud. Det skyldes, at forskellen er betinget af det grundlæggende tekniske og naturgivne energiforbrug, det koster at raffinere træmassen. Som det vil fremgå, vil de øvrige scenarier og de øvrige papirtyper vise stort set det samme billede.
De energirelaterede miljøeffekter er mere følsomme for antagelserne om fremtiden.
Vedmassen:
Det første fremtidsscenarios grundforudsætning er, at vedmassen er ubegrænset i den fremtid, vi ser på, og at samfundet ikke nyttiggør den vedmasse, der spares ved papirgenanvendelse, til andre formål. Den praktiske konsekvens af dette er, at systemet – under antagelserne i referencescenariet – summa summarum anvender mere CO2-neutral bio-brændsel som energi til at drive systemet. Selv om systemet bruger 50 % mere energi, er forbrændingen af papir altså en måde at tvinge bio-brændsel ind i systemet på, fordi fremstillingen af nyt papir overvejende anvender bio-brændsel, mens fremstillingen af genvundet papir typisk anvender fossilt brændsel. Derfor vil systemet, under disse forudsætninger, bidrage mindre til drivhuseffekten, når papiret brændes, end når det genanvendes. Bemærk, at dette ikke skyldes papirsystemets forbrug af energi, men at energisystemet på de returpapirforbrugende fabrikker er baseret på fossil energi. Hvis returpapir fabrikkerne brugte vedmasse som brændsel i samme grad som nypapir-fabrikkerne, ville genvinding naturligvis give en lige så stor fordel for de energirelaterede miljøeffekter, som set for energiforbruget i sig selv.
Forbrændingskapacitet:
Hvis der i den fremtid, vi ser på, fortsat deponeres organisk affald i dele af det omliggende samfund, kan en frigørelse af forbrændingskapacitet føre til øget afbrænding og reduceret deponering af sådant affald, og det vil føre til, at genanvendelsesscenariet bidrager meget mindre til drivhuseffekten – og de samlede energirelaterede miljøeffekter – end forbrændingsscenariet. Hvis det er overvejende sandsynligt, at dette vil ske, er det billede af de energirelaterede miljøeffekter, der præsenteres under denne antagelse, den mest sandsynlige konsekvens af øget papirgenanvendelse for den nære fremtid under dette scenariums grundforudsætninger.
Ressourceforbrug:
Forskellen i ressourceforbrug er tilsvarende følsom for antagelser om fremtiden. Under antagelse om nyttiggørelse af den frigjorte kapacitet på forbrændingsanlæggene repræsenterer dette scenario det mest sandsynlige billede af papirgenanvendelsens konsekvenser for ressourcetrækket i den nære fremtid.
Affald:
Forskellene i affaldsdannelse er mindre følsomt for antagelserne og viser en robust fordel for papirgenanvendelsen.
6.1.2 Fremtidsscenario 2. Begrænset vedmasse
Der er i dag vedmasse i overskud i Europas skove, og tal for den nuværende tilvækst og hugst viser, at overskuddet er omkring 200 mio. m³ vedmasse/år (Nabuurs et al., 2003). Denne situation kan imidlertid ændre sig i den fremtid, vi ser på.
Fremtidsscenario 2 repræsenterer et scenario, hvor vedmassen er begrænset, dels fordi tilgængeligheden af andre brændsler (især olie) falder, dels fordi Europa er interesseret i vedmassen som mulighed for at reducere CO2 udledningerne fra energisektoren. EU har påtaget sig at reducere den hidtidige CO2 udledning på ca. 4 mia. tons/år med 8 %, svarende til en reduktion på ca. 320 mio. tons CO2/år.
Hvis det samlede overskud af vedmasse på 200 mio. m³/år anvendes til energiproduktion under fortrængning af kul, vil det kunne reducere CO2-udledningen med omkring 100 mio. tons/år svarende til omkring 2,5 % af EU's udledning, eller kun ca. 1/3 af målet. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at det samlede overskud er teknisk og økonomisk tilgængeligt, og det er ikke kun kul, der fortrænges men også andre fossile brændsler. Så realistisk er det maksimale bidrag til CO2-reduktion fra vedmassen nok mindre, svarende til måske 2 % af EU's udledning. En nærmere vurdering af et realistisk tal kræver en mere nuanceret betragtning og en prisdifferentiering efter geografisk lokalisering og tilgængelighed af vedmassen. Ydermere er det ikke Kyotoaftalens hensigt, at bestræbelserne på at reducere CO2 udledninger stopper ved de 8 %.
De seneste prognoser for forsyningshorisonten af olie (Teknologirådet, 2003) peger på, at olien inden længe bliver mere sparsom, og at efterspørgslen efter andre brændsler som følge heraf vil stige i nær fremtid. Endvidere vil behovet for nye brændsler øges yderligere med stigende efterspørgsel og forbrug af energi. Siden 1990 er EU's energiforbrug steget med omkring 1 % om året, og denne udvikling forventes at fortsætte.
I et scenario, hvor Europa i stigende grad efterspørger nye og evt. CO2-neutrale brændsler til energiforsyningen, er det derfor ikke givet, at vedmassen er i overskud, den kan let blive begrænset pga. efterspørgsel til energiformål.
En konsekvens af, at vedmassen er begrænset af efterspørgsel til energiformål kan blive, at det ikke er muligt at reducere forbruget af fossile brændsler i samme tempo, som man ville kunne med ubegrænset vedmasse. I en sådan situation er det sandsynligt, at et ekstra forbrug af vedmasse sker på bekostning af en tilsvarende anvendelse af fossile brændsler til energi. Vedmassen vil med andre ord ikke være marginal i et sådant scenario, det vil derimod fossilt brændsel. Den miljømæssige konsekvens af dette er illustreret i Figur 6.2.
Miljømæssige konsekvenser:
Det ses, at både miljøeffekter, ressourceforbrug og affaldsdannelse er væsentligt forøgede i dette scenario, både for genanvendelse og forbrænding af papir. Det skyldes, at alt energiforbrug i systemet nu hidrører fra fossilt brændsel, fordi dette er marginalen også for forbruget af træ. Det ses endvidere, at forbrænding af papir under alle antagelser om fremtiden bidrager omkring dobbelt så meget eller mere til miljøeffekter, ressourceforbrug og affaldsdannelse.
Denne robusthed for variationer i antagelser om fremtiden skyldes, at både miljøeffekter, ressourceforbrug og affaldsdannelse entydigt er styret af energiforbruget, da det i den sidste ende trækker på de samme fossile brændsler for både genanvendelses- og forbrændings-scenarierne.
6.1.2.1 Opsamlende fortolkning
Sandsynligheden for, at vedmassen kan blive begrænset inden for en overskuelig fremtid betyder, at miljøvurderingen bør fortolkes i både den nære og den lidt fjernere fremtid.
I den nære fremtid (< 5 år) vil der sandsynligvis fortsat være større tilvækst end hugst af vedmasse i Europas skove. Det kræver en nærmere vurdering at afgøre det endeligt. Men det er inden for samme tidshorisont, at kapaciteten på eksisterende forbrændingsanlæg vil være bestemmende for, hvor meget affald der kan forbrændes i stedet for at deponeres. Det er endvidere et spørgsmål, om det giver mening, vedmassens alder taget i betragtning, at se på forskellen mellem tilvækst og hugst i så kort et tidsperspektiv, eller om et evt. overskud af vedmasse under alle omstændigheder skal vurderes i et lidt længere perspektiv.
I den fjernere fremtid (> 5 år) er det usikkert, om vedmasse er i overskud. De seneste års udvikling i de internationale bestræbelser på at finde CO2-neutrale energikilder og udviklingen i oliereserverne peger på, at vedmassen inden længe kan blive begrænset af efterspørgsel efter bio-brændsler.
6.1.3 Samlet ændring af genanvendelsesprocenten
De viste miljøvurderinger pr. kg papir forholdes nu til den samlede potentielle forøgelse hhv. reduktion af papirgenanvendelsen, der er beskrevet i kapitel 4. Forskellene mellem genanvendelse og forbrænding er nøjagtigt de samme pr. kg., men her er de blot ganget op med de aktuelle antal tons/år. Dette er gjort for at vise skalaens betydning og forskellene sat i relation til miljøeffekterne fra det samlede papirsystem i Danmark, se figurerne 6.3 og 6.4. Derfor vises også kun referencescenarierne, og der kommenteres kun meget kortfattet på figurerne.
Selv om forskellene mellem genanvendelse og forbrænding er store, er den relative betydning i forhold til det samlede papirsystem ikke så stor. Det skyldes imidlertid blot, at de aktuelle forøgelser hhv. reduktioner af papirgenanvendelsen ikke udgør en større procentdel af det samlede system.
6.2 Aviser og ugeblade
De samme scenarier som netop gennemgået for papirfraktionen Blandet Papir, gennemgås nu for fraktionen Aviser & Ugeblade. Der er i vid udstrækning tale om det samme billede, hvorfor der her kun kommenteres på de forhold, der er væsentligt forskellige fra Blandet Papir.
Figur 6.5 viser miljøvurderingen inden for rammerne af Fremtidsscenario 1.
Forbrænding af papirfraktionen Aviser & Ugeblade giver i Fremtidsscenario 1 større bidrag til hver af de energirelaterede miljøeffekter. Det skyldes, at en væsentligt større del af fraktionen Aviser & Ugeblade er baseret på Termo-Mekanisk Pulp (TMP) eller Kemisk-Termo-Mekanisk Pulp (CTMP), for hvilke det overvejende energiforbug er elektricitet. Da energimarginalen for elektricitet er fossil energi i alle scenarier, slår det større energiforbrug ved fremstilling af nyt papir igennem for Aviser & Ugeblade allerede i dette fremtidsscenarios referenceforudsætninger.
De analyserede ændringer i antagelserne viser i øvrigt samme billede som for Blandet Papir.
Figur 6.6 viser miljøvurderingen inden for rammerne af Fremtidsscenario 2.
Billedet er det samme som for Blandet Papir.
6.2.1 Samlet ændring af genanvendelsesprocenten
På samme måde som for Blandet Papir udtrykkes miljøvurderinger nu for den aktuelt studerede forøgelse hhv. reduktion af genanvendelsesprocenten, se Figur 6.7 – 6.8.
Papirfraktionen Aviser & Ugeblade ses totalt set at være lidt mindre miljøbelastende end Blandet Papir, men i øvrigt er billedet det samme.
6.3 Bølgepap
De samme scenarier som gennemgået for de to foregående papirfraktioner gennemgås til sidst for Bølgepap. Der kommenteres her på de forhold, der er væsentligt forskellige fra Blandet Papir.
Figur 6.9 viser miljøvurderingen af Bølgepap inden for rammerne af Fremtidsscenario 1.
Der ses at være stor forskel på de energirelaterede miljøeffekter ved genanvendelse hhv. forbrænding af bølgepap under referenceforudsætningerne inden for dette fremtidsscenario. At forskellen er så signifikant for bølgepap skyldes, at fremstilling af nyt bølgepap er antaget at være baseret næsten udelukkende på træ, og at der er antaget et relativt stort energioverskud fra fremstilling af nyt bølgepap, som ”eksporteres” til det omliggende samfund og dermed fortrænger fossilt brændsel.
Ved genanvendelse i udlandet, for bølgepap antaget mest Tyskland, er der ingen signifikant forskel på de energirelaterede miljøeffekter ved genanvendelse hhv. forbrænding. Dette skyldes, at den genvundne råvare til bølgepap - fluting og liner - her antages at fortrænge primær fluting og liner fra ikke-integrerede værker, hvor den i Danmark antages at fortrænge primær fluting og liner importeret fra f.eks. Sverige fra integrerede værker. Fluting og liner produceret på integrerede værker har ikke et ekstra energiforbrug til opblødning og tørring af importeret tørret pulp. Det er et godt spørgsmål om genanvendelse af bølgepap i Danmark ligeledes vil fortrænge fluting og liner fra ikke-integrerede værker, da dette ville være tilfældet hvis man i stedet for genanvendelsesproduktion havde en produktion af primær fluting og liner i Danmark. I så fald ville der ikke være markant forskel på genanvendelse og forbrændingsscenariet med hensyn til de energirelaterede miljøeffekter.
Som det fremgår, vil en nyttiggørelse af frigjort kapacitet på forbrændingsanlæggene også for bølgepap betyde at miljøfordelene ved genanvendelse bliver større end ved forbrænding inden for rammerne af Fremtidsscenario 1.
Der ses endvidere at være signifikant mindre slagge og aske fra forbrænding af bølgepap end fra forbrænding af de øvrige papirfraktioner. Det skyldes, at der til bølgepap ikke anvendes de store mængder uorganiske tilsætningsstoffer. Der anvendes store mængder organiske tilsætningsstoffer, fx stivelse til lim, men det forsvinder i forbrændingen.
Figur 6.10 viser miljøvurderingen af Bølgepap inden for rammerne af Fremtidsscenario 2.
Når vedmassen antages at være begrænset ses billedet at vende markant til fordel for genanvendelse af bølgepap. Når forskellen mellem Fremtidsscenario 1 og 2 er så signifikant for bølgepap skyldes det, at den altovervejende del af energien i dette tilfælde hidrører fra træ.
Klik her for at se figur 6.10.
Under dette fremtidsscenario er billedet omtrent det samme som for de øvrige papirfraktioner.
6.3.1 Samlet ændring af genanvendelsesprocenten
På samme måde som for de øvrige papirfraktioner udtrykkes miljøvurderinger nu for den aktuelt studerede forøgelse hhv. reduktion af genanvendelsesprocenten, se Figur 6.11 – 6.12.
Klik her for at se figur 6.11.
Klik her for at se figur 6.12.
6.4 Cost/benefit overvejelser
Med til en vurdering af fremtidsscenarierne hører en vurdering af, hvor økonomisk attraktive de er som miljøtiltag betragtet, idet valget mellem genanvendelse og forbrænding blandt andet er miljømæssigt begrundet. Hvis der er stor økonomisk forskel på de sammenlignede scenarier, er der grund til at overveje, om de miljømæssige forskelle mellem scenarierne står i rimeligt mål med de økonomiske forskelle.
Substitution mellem returpapir og træ som råvare:
Fabrikker, der fremstiller virgint papir, udbygger løbende således, at de kan tage øgede mængder af returpapir ind som råvare som supplement til deres forbrug af træ (Stensballe, 2003) (CEPI, 2002). Returpapir vil da direkte erstatte træ, og da papirfiberen allerede er raffineret i returpapiret, erstatter returpapir forholdsmæssigt mere træ end det selv vejer, og for fx papir af sulfat-masse erstatter returpapir træ i forholdet 1:2 eller mere (regnet som tørstof). I andre tilfælde sker en substitution mellem returpapir og træ indirekte ved at genvundet papir og nyt papir kan fortrænge hinanden via markedet. Hvad enten substitutionen er direkte eller indirekte, vil anvendelsen af returpapir som råvare frigøre noget træ, for visse papirtyper som sagt mere end 2 kg træ tørstof pr. kg returpapir tørstof.
Samfundsøkonomi:
Træ og anden biomasse forventes fremover at komme til at koste godt 30 kr./GJ, der tales om priser omkring 33 kr./GJ. Dette er bl.a. hvad Avedøreværket ca. betaler i dag. At prisen er kommet op i dette leje skyldes delvist Kyotoaftalen og dermed de forskellige landes bestræbelser på at reducere deres CO2 udledning. Med de marginalpriser på CO2, der tales om (op til 120 kr./ton), vil CO2-værdien af CO2-neutrale brændsler være af omtrent samme størrelse, som brændslets hidtidige værdi. Der er altså tale om en drastisk ændring af prisstrukturen på brændsler, og den vil give stærkt forøget incitament til at anvende returpapir som råvare til papirfremstilling på grund af udvekslingsforholdet mellem returpapir og bio-brændsel i papirindustrien. Da 1 ton returpapir tørstof for en meget stor del kan erstatte 2 tons træ tørstof, har det derfor fremover sandsynligvis en værdi af størrelsen 33 kr./GJ * 2 * 18 GJ/ton ≈ 1000 kr./ton. Men ser man 5-10 år tilbage har prisen på returpapir (fraktionen Blandet Papir) ligget med en middelværdi omkring 200-300 kr./ton. Det peger på, at der sammenlignet med i dag fremover er en bedre forretning for samfundet i at indsamle returpapiret og anvende det til papirproduktion (og for returpapirindsamleren) frem for at brænde det af, så længe der er mulighed for at få fat i mere til samme omkostning som har været gældende hidtil.
Samfundet har mulighed for at reducere bidraget til drivhuseffekten ved at brænde returpapir. Men samfundet har også mulighed for at ”veksle returpapiret til træ” i papirindustrien, og i mange tilfælde få mere end 2 kg træ per kg returpapir og dermed mere end den dobbelte CO2 reduktion for returpapiret.
For at kunne ”veksle returpapiret til træ” skal samfundet sørge for indsamling af papiret og transport til papirfabrikker, hvor der fremstilles genbrugspapir af det, i stedet for transport til forbrændingsanlæg, hvor det brændes som i dag. Til gengæld skal træet transporteres til energianlæg, hvor der laves energi af det, i stedet for til papirfabrikkerne. Det giver nogle forskelle i samfundsøkonomi, hvoraf de væsentligste er:
- Kildesortering af papiret: Om der er en ekstra omkostning/tidsforbrug forbundet med at sortere papiret fra hos forbrugeren afhænger af lokalitet mm. Det behøver ikke at være tilfældet.
- Indsamling samt transport: Om der er ekstra omkostning til transport afhænger af afstandene til forbrændingsanlæg, papirfabrik og energianlæg, se Figur 6.13. Det ses at den samlede afstand er kortere ved genanvendelse end ved primær produktion, men transportarbejdet er større. Økonomisk peger det hver sin vej, og der behøver ikke være forskel i økonomi. P
- apirfremstilling: Selve papirfremstillingen ud fra træ er dyrere end ud fra returpapir. Med træ som råvare skal træmassen først raffineres før papiret kan formes og tørres. Returpapir skal i hovedtræk blot opblødes, formes og tørres. Det medfører et større energi- og kemikalieforbrug, tidsforbrug og større anlægsinvesteringer at anvende træ som råvare.
- Energiudbytte og CO2-reduktion: Forskel i energiudbytte og CO2 reduktion ved at brænde træet i energianlæg frem for papiret i affaldsforbrændingsanlæg.
Ovenstående liste over forskelle i omkostningsposter skal ses under den forudsætning, at nyt papir og genbrugspapir kan erstatte hinanden.
Figur 6.13. Pap/papir, muligt transport scenario. Træ og primær produkt i Sverige. Emballageproduktion, genvinding og forbrænding i Danmark. Noter: 1) Inkl. indsamling, 2) Sum: producent-grossist-butik-forbruger. Referencer: IPU og Logisys
Det er ikke inden for rammerne af dette projekt at vurdere de samfundsøkonomiske aspekter af dette nærmere. De er nyligt underkastet en vurdering i to uafhængige cost/benefit analyser (IMV, 2002) samt (Wenzel, 2003), hvortil der henvises. Her skal kort anføres, at energiudbyttet og CO2 omkostningerne i begge analyser dominerer det økonomiske regnestykke. De adskiller sig imidlertid ved, at førstnævnte ikke inkludere CO2 gevinsten ved at brænde udnytte det sparede træ som brændsel, mens sidstnævnte inkluderer dette. Sidstnævnte reference viser en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at genbruge papiret, dvs. samfundet får væsentligt større miljøgevinst for de samme penge ved at ”veksle” papiret til træ i papirindustrien og så udnytte træet til energifremstilling.
Denne betragtning er et supplement til Fremtidsscenario 1. Den peger på, at forbrænding og genanvendelse ikke indebærer samme omkostninger for samfundet, men at forbrænding er væsentligt dyrere, og at der kan opnås større miljøgevinst på fx drivhuseffekten for de samme penge ved genanvendelse end ved forbrænding af papir. Det medtages kun her som en anmærkning og opfordring til videre undersøgelse, da samfundsøkonomisk analyse som nævnt ikke er en del af projektet. Et eksempel på den miljømæssige betydning af at udnytte træ ”frigjort” ved genanvendelse af papir er vist i figur 6.14 for blandet papir. De relative forskelle mellem genanvendelse og forbrænding samt konklusionerne er tilsvarende fremtidsscenarie 2, med begrænset vedmasse.
Klik her for at se figur 6.14.
6.5 Sammenligning af dette og det tidligere studie
Dette studies 3die udviklingsscenarier, reduceret indsamling og genanvendelse, svarer til det tidligere studies 1ste scenarier, altså udgangssituation 1991. En kontrolberegning er derfor udført ved at sammenligne dette studies udviklingsscenario 3 for bølgepap med det tidligere studies 1ste scenarie for bølgepap.
Afvigelser i systemafgrænsningerne gør sammenligningen mellem dette og det tidligere studie vanskelig, og yderligere er det meget vanskeligt at gennemskue hvilke afgrænsninger der har været benyttet tidligere. Afvigelserne gælder øjensynligt især:
- Miljøeffekterne ved fremstilling af primært papir er ikke medregnet, uagtet at det ser sådan ud fra systemafgrænsningernes figurer. Kun materialeenergien er medregnet.
- Produktion af brændsler er ikke medtaget. Dette gælder skovning.
- Erstatningsbrændsel baseres på kul i stedet for naturgas.
Desuden er der naturligvis forskelle i datagrundlaget hvoraf den største betydning tillægges at der er benyttet kulbaseret el frem for naturgasbaseret.
Ved kontrolberegning hvor papirfremstilling (på nær brændværdi) og brændselsproduktion blev taget ud af dette studies 3die udviklingsscenario for bølgepap, og naturgasenergi blev erstattet med kulenergi, blev der opnået en på størrelsesorden rimelig overensstemmelse mellem de to studiers resultater. En direkte sammenligning mellem scenarierne hvor dette studies 3die udviklingsscenario altså ikke er tilpasset det gamle studies, giver stor forskel på resultaterne, men det er valgt at holde fast i opdateringens afgrænsning da den er i overensstemmelse med den konsensus der er omkring afgrænsning nu.
Det gamle og det nye studie kommer frem til samme konklusion når der i det nye studie anvendes erstatningsbrændsel eller energiudnyttelse af frigjort vedmasse, nemlig at genanvendelse er en fordel med hensyn til miljøeffekter og ressourcer. Når der ikke regnes med dette, er det nye studies resultater ikke så klare som resultaterne af det gamle, der viste en lille fordel til genanvendelse. Forskellen skal her nok forklares ved at der i modsætning til tidligere indgår produktion til fremstilling af den naturgas der bruges til energi for genvinding. Der indgår ganske vist også skovning af det træ der er basis for energi til den primære papirfremstilling, men skovningen er ikke nær så energitung som naturgasudvinding og distribution.
Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.