| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap

7 Fortolkning af resultater

• 7.1 Væsentligste påvirkninger
• 7.2 Usikkerheds- og fuldstændighedsvurdering
• 7.3 Følsomhedsvurdering
• 7.4 Konsistensanalyse

7.1 Væsentligste påvirkninger

En indikator for hvilke kilder i papirsystemet der giver de væsentligste påvirkninger, er energiforbrugene vist i figur 7.1 for blandet papir og figur 7.2 for aviser og ugeblade. Figurerne er for udgangssituationen af de respektive samlede papirsystemer år 2001. Tilsvarende figurer for de øvrige udviklingsscenarier og for bølgepap vist i bilaget, men viser i princippet det samme billede. Bølgepap minder meget om aviser/ugeblade.

Figur 7.1. Det blandede papirsystems væsentligste kilder til miljøpåvirkninger indikeret ved energiforbrug

Figur 7.2. Aviser/ugeblade papirsystems væsentligste kilder til miljøpåvirkninger indikeret ved energiforbrug

Figurerne viser at produktion af primært papir er meget dominerende, men at den modsvares af en ligeledes dominerende undgået produktion, således at dominansen fra nettoforbruget af primært papir er moderat. Energiforbruget for den undgåede produktion er forholdsvist mindre for blandet papir end for aviser og ugeblade, hvilket skyldes den væsentligt mindre genanvendelsesgrad. En stor del af forbruget af blandet papir er ikke tilgængeligt for indsamling og indgår derfor ikke i indsamlingspotentialet jfr. afsnit 4.1, men går direkte til affaldsforbrænding. Derfor er den undgåede energiproduktion forholdsvis større for blandet papir end for aviser/ugeblade.

Nettoprocesenergien til fremstilling af primært papir (som af proces og materialeenergi) er mindre end energien til genvinding når det gælder aviser/ugeblade der har en høj genanvendelsesgrad, og større end den energi der spares ved afbrænding af træ. Forholdene er omvendt for blandet papir der har en lav genanvendelsesgrad. Transport er ikke dominerende, men har alligevel en størrelsesorden – ca. 4 % - der gør at den er medtaget.

Aviser/ugeblade og bølgepap har som udgangssituation en indsamlingsprocent til genanvendelse på 79, stigende til 90 henholdsvis 85 i udviklingsscenarierne 2 og 4 og faldende til 67 henholdsvis 51 i scenarierne 3 og 5. Blandet papir har en væsentligt lavere indsamlingsprocent til genanvendelse, nemlig 26 målt i forhold til forbruget (ikke potentialet), stigende til 29 i scenarierne 2 og 4 og faldende til 19 i scenarierne 3 og 5. Dette betyder at de væsentligste påvirkninger vil være nogenlunde tilsvarende for bølgepap som for aviser/ugeblade hvorimod affaldsforbrænding vil være dominerende for blandet papir.

Afvigelserne ved de forskellige indsamlingsprocenter er for små til at de vil ændre de væsentligste påvirkninger nævneværdigt, men øget genanvendelse vil selvfølgelig give øget dominans til genvindingsprocessen og mindre til nettoforbruget af primært papir og til affaldsforbrænding og vice versa ved reduceret genanvendelse (= øget affaldsforbrænding).

Med hensyn til miljøeffekter er drivhuseffekt mest dominerende og dernæst forsuring der er mindre dominerende end drivhuseffektbidraget. Dette gælder begge systemafgrænsninger og alle papirkvaliteterne. På ressourcesiden dominerer naturgas hvilket tilskrives valget af marginal energi naturgas CC. Dette gælder ligeledes begge systemafgrænsninger og alle papirkvaliteterne. Med hensyn til affald varierer billedet mellem de forskellige papirkvaliteter og systemafgrænsninger, således at slagge og aske dominerer for aviser/ugeblade, farligt affald for bølgepap og blandet papir med erstatningsbrændsel.

7.2 Usikkerheds- og fuldstændighedsvurdering

Der er udført sammenligning af forskellige situationer inden for samme papirkvalitet og ikke sammenligning papirkvaliteter imellem. Dette betyder at usikkerhederne inden for hver af papirkvaliteterne er systematiske, og derfor får de ingen eller kun lille indvirkning på konklusionerne.

Genvundet papir og dets datagrundlag er forskelligt fra primært papir. Derfor får usikkerhed på de meget dominerende bruttoforbrug og undgået produktion af primært papir betydning. Usikkerhederne “følges dog ad” og får derfor begrænset indflydelse på konklusionerne.

Studiet er reelt en sammenligning mellem genanvendelse og affaldsforbrænding, og derfor er usikkerhederne på disse i princippet væsentlig. Usikkerheden på dataindsamlingen for genanvendelse og forbrænding er lille da den altovervejende vedrører målte faktorer der vedrører energi. Yderligere er der tale om linearitet inden for indsamlingsprocenterne, og de forskelle der kommer til udtryk i resultaterne for de forskellige udviklingsscenarier, antages derfor at være signifikante. Dette bekræftes af 100 % scenarierne, hvor forskellene på genanvendelse og forbrænding bliver markante.

Studiet optræder med god fuldstændighed af opgørelsen. Dog har det kun i mindre grad været muligt at medtage kemikalier. Betydningen heraf vurderes at være mindre og får begrænset indflydelse på konklusionen ved at favorisere affaldsforbrænding. Betydningen af kemikalier er dog så stor at de kan være interessante at medtage, ikke mindst ved sammenligning mellem papirtyper, hvor fx sulfatpulp har et stort kemikalieforbrug.

Udeladelse af toksiske udledninger og toksicitet er en mangel. Det er vanskeligt at sige hvor en favorisering vil ligge, da alle aktiviteterne – papirfremstilling, genvinding og forbrænding - forårsager toksiske udledninger.

7.3 Følsomhedsvurdering

Resultaterne af følsomhedsvurderinger vedrørende nogle væsentlige forudsætninger er allerede vist og kommenteret i kapitel 6. Dette gælder især udnyttelse af frigjort forbrændingskapacitet ved genanvendelse til forbrænding af affald fra udlandet, f.eks. Tyskland, samt spørgsmålet om integreret/ikke-integreret primær produktion af fluting/liner for bølgepap.

Yderligere skal nogle følsomme antagelser og deres betydning diskuteres her:

• Marginal el naturgas CC. Alternativ er stedspecifik gennemsnitsel, dvs. svensk el i Sverige, dansk el i Danmark og tysk el i Tyskland eller alternativt EU-gennemsnits el fordi landene er forbundet i netværk.
  • Svensk el ville være benyttet til primær papirproduktion og er for en stor del baseret på atomkraft og vandkraft der giver lille miljøbelastning. Antagelsen af marginal el favoriserer derfor genanvendelse med hensyn til primær papirproduktion. Aviser/ugeblade med det største elforbrug til primær papirfremstilling er mest følsom.
  • Dansk el ville være benyttet til papirgenvinding i Danmark, men også til fortrængt energi fra affaldsforbrænding. Da dansk el for en stor del er baseret på kulkraft med stor miljøbelastning, vil antagelsen af den mindre miljøbelastende marginale el favorisere genanvendelse. Dette gælder både den til genvindingen direkte anvendte energi, samt energien der fortrænges ved affaldsforbrænding. Dansk el har et stigende indhold af vedvarende energi og er miljømæssigt i stigende grad sammenligneligt med marginalen.
  • Tysk el og EU-el er fremstillet fra miks af fossil brændsel, vandkraft og atomkraft og er miljømæssigt ikke meget forskelligt fra marginalen, så her spiller valget mellem marginal energi og stedspecifik energi en mindre rolle.
  Ovenstående bemærkninger skal ses i lyset af den stigende konsensus om, at antagelsen af marginal el er metodemæssig korrekt. Med dette som udgangspunkt kan ovenstående bemærkninger betragtes som irrelevante.
• 100 % naturgas marginal el i Sverige og Danmark. Alternativ i perioder er 75 % naturgas og 25 % vindkraft. 100 % naturgas favoriserer mest genanvendelse for aviser/ugeblade, der bruger meget elektricitet ved primær fremstillingen, og mest affaldsforbrænding for de øvrige papirtyper.
• Fortrængning af naturgas marginal varme og el fra affaldsforbrænding i Danmark. Alternativet er stedspecifik varme og el eller varmefortrængning af olie og naturgas fra fyring. Stedspecifik el er behandlet under punkt 1, og det forholder sig tilsvarende med varme. Varmefortrængning af olie og naturgas ved fyring adskiller sig ikke væsentligt fra ikke-allokeret naturgasproduceret kraftvarme.
• Naturgas CC som marginal el. Alternativet er kul CC som marginal el. Valget af naturgas marginal frem for kul marginal betyder mindre miljøbelastning til især fremstilling af primær avispapir og til genvinding, men større miljøbelastning ved affaldsforbrænding, hvor den mindre miljøbelastende naturgas energi fortrænges. Der er altså tale om modsat rettede effekter for affaldsforbrænding (mindre gevinst ved fortrængning af primær papir og øget belastning ved affaldsforbrænding). I alt vurderes valget af naturgas marginal frem for kul marginal at favorisere affaldsforbrænding for aviser/ugeblade, og genanvendelse for de øvrige papirtyper.
• Fremstilling af kemikalier er ikke medregnet. Denne afgrænsning kan være betydende for især sulfat pulp og CTMP, der begge bruger store mængder hjælpestoffer, især sulfat pulp, og væsentligt større mængder end genvindingsprocesserne. Afgrænsningen betyder mindre for avispapir. I alle tilfælde betyder det en favorisering af affaldsforbrænding, især for fraktionerne blandet papir og bølgepap og i mindre grad aviser/ugeblade.

Meget følsom er fremtidsscenarierne, dvs. med/uden antagelse af fossilt erstatningsbrændsel for træ eller med uden energiudnyttelse af frigjort træ, som i cost/benefit betragtningerne. Der er tale om tre forskellige muligheder mere end om et valg. Fremtidsscenariernes samfundsmæssige sandsynligheder er diskuteret i kapitel 6 og 8.

7.4 Konsistensanalyse

Studiet vurderes at være konsistent ud fra følgende bedømmelse:

• Der er ensartethed i anvendte datakilder. De væsentligste data for såvel primært papir, genanvendelse som affaldsforbrænding kan føres tilbage til oplysninger fra primære datakilder. Data for papirgenvinding i Danmark vedrører de specifikke aktører hvorimod data for primær papirproduktion, affaldsforbrænding og papirgenvinding i udlandet må betragtes som gennemsnitsdata (hvoraf primær papirproduktion er den mindst repræsentative). Forholdene er imidlertid ens for alle papirkvaliteterne.
• Dataomfang og -nøjagtighed er ensartet for de anvendte datakilder og datakategorier.
• Der er konsistens med hensyn til teknologiniveauer, tidsmæssig dækning og dataalder for de anvendte datakilder.
• Den geografiske dækning modsvarer rapportens formål, men der er dog i nogen grad benyttet danske genvindingsdata for genvinding i udlandet, men dels gør anvendelsen af marginal energi dette muligt med hensyn til energiscenarie, og dels er forholdet ens for alle papirkvaliteterne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.