| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap

8 Sammenfattende konklusion og anbefalinger

8.1 Sammenfatning

Stort set alle papirsystemets miljøeffekter kan relateres til energiforbrug

Miljøpåvirkningerne fra samfundets fremstilling, brug og bortskaffelse af papir kommer altovervejende fra de energisystemer, der driver processerne. Stort set alle de miljøeffekter, affaldsdannelser og ressourceforbrug, der er vist i miljøvurderingerne, stammer fra systemernes energiforbrug.

Det samlede system til fremstilling, brug og bortskaffelse af papir, papirsystemet, udgør en efterspørgsel efter energi på samme måde som andre produktsystemer i samfundet. Samfundets energisystemer, hvad enten de er etableret på virksomhederne eller som fælles systemer i samfundet, leverer denne energi.

Papirsystemet udviklet til at håndtere genanvendelse af papir

Gennem nogle årtier er papirsystemet udviklet til at håndtere genanvendelse af papir. Det har indebåret teknologiudvikling, logistikudvikling, organisationsudvikling mm. gennem en længere årrække, herunder:

  • indsamlingsordninger
  • udvikling af produktkategorier baseret på genvundet papir
  • udvikling af brugsprocesser, der kan håndtere genvundet papir: fotokopimaskiner, printere, mm., hvor det genvundne papir i starten kunne give problemer
  • udvikling af fremstillingsteknologi til genvundet papir

Det har reduceret papirsystemets træk på energiressourcer med omkring 50 %.

Energiforbruget afspejler ikke miljøeffekter og ressourcetræk direkte

Jo mere samfundets energisystemer hænger sammen i forbundne systemer, jo mere vil de have samme marginale brændsel, og jo mere vil energiforbruget direkte afspejle miljøeffekter og ressourcetræk. I dag hænger energisystemerne ikke fuldstændigt sammen, og der er ikke fuld substituerbarhed mellem brændsler. De fossile brændsler substituerer hinanden indbyrdes i høj grad, og efterhånden som systemerne udvikles teknologisk, vil også bio-brændsler og fossile brændsler substituere hinanden. Denne udvikling har taget fart i Danmark de seneste år med stor udbygning af bl.a. kraft/varme-værker med faciliteter til at håndtere bio-brændsel.

At øge forbrænding af papir og fremstilling af nyt i stedet for at genanvende papir er at indrette papirsystemet til at trække mere energi fra energisystemerne. Den miljømæssige retfærdiggørelse af dette skal i givet fald kunne findes i, at dette er en måde at trække miljøvenlige brændsler ind i energisystemet på, som ikke kan opnås bedre ad anden vej.

På denne baggrund skal miljøvurderingen ses, og den skal fortolkes i både den nære og den lidt fjernere fremtid, da rammebetingelserne kan ændre sig over tiden.

8.1.1 Den nære fremtid (overskud af vedmasse)

I den nære fremtid (< 5 år) er der overskud af vedmasse (Nabuurs et al., 2003) afhængig af efterspørgsel efter bio-brændsler og andre produkter baseret på vedmasse. Inden for samme korte tidshorisont gælder samtidig en anden væsentlig rammebetingelse, nemlig at kapaciteten på eksisterende forbrændingsanlæg kan være bestemmende for, hvor meget affald der kan forbrændes i stedet for at deponeres.

Forbrænding er en måde, at få vedmasse, der ellers ville gå tabt, ind i energisystemerne på; men kun for bølgepap kan der under visse forudsætninger på den korte sigt være miljøfordele ved at forbrænde papir og fremstille nyt frem for at genvinde det. Forudsætningerne er, at forbrændingsanlæggene ikke kan nyttiggøre kapacitet, der frigøres ved øget papirgenanvendelse, at energien fra forbrænding af papiret nyttiggøres til både el og varme på affaldsforbrændingsanlæggene, samt at det primære halvfabrikat (fluting og liner) til bølgepap kan antages at være produceret ved integreret pulp og pap produktion.

For de øvrige papirtyper er der ingen miljøfordel ved at forbrænde papir frem for at genvinde det, selv under den for forbrændingen gunstigste forudsætning at vedmassen er ubegrænset.

De miljømæssige fordele og ulemper fordeler sig således mellem forbrænding og genanvendelse under referencescenariets forudsætninger:

  • Blandet Papir: Der er ingen signifikant forskel for energirelaterede miljøeffekter. Affaldsforbrænding har et mindre ressourcetræk, men en væsentligt større affaldsdannelse, og alt i alt ville forbrænding af denne papirfraktion samlet fremstå miljømæssigt omtrent ligeværdig med eller lidt dårligere end genanvendelse.
  • Aviser & Ugeblade: For denne papirfraktion ville forbrænding være en miljømæssig ulempe for de energirelaterede miljøeffekter og for affaldsdannelsen, og medføre omtrent samme ressourcetræk. Samlet vil affaldsforbrænding fremstå som en miljømæssig ulempe.
  • Bølgepap: Der ville være en miljøfordele ved at brænde bølgepap hvad angår de energirelaterede miljøeffekter og ressourceforbrug, men affaldsdannelsen er større. Samlet ville forbrænding af bølgepap under referencescenariets forudsætninger fremstå som en miljøfordel, men det er usikkert om antagelse af integreret primær fluting/liner produktion holder.

Hvis forbrændingsanlæggene er i stand til at nyttiggøre den via papirgenanvendelsen frigjorte kapacitet til at reducere deponering af brændbart affald andre steder, er genanvendelse af papir i alle tilfælde en klar miljømæssig fordel. Det samme gælder for fraktionerne blandet papir/pap og aviser/ugeblade hvis energien fra forbrænding af papiret kun udnyttes som varme, hvorimod situationen her er mere lige for bølgepap.

8.1.2 Den lidt fjernere fremtid (underskud af vedmasse)

I den lidt fjernere fremtid (> 5 år) er det usikkert om vedmasse er i overskud. Det nuværende overskud af vedmasse i Europa svarer ved fortrængning af fossile brændsler til kun omkring 2 % af EU's CO2 udledning, hvilket skal sammenlignes med EU's forpligtelse til at reducere udledningen med 8% samlet set. Hvis landene i Europa fremover efterspørger vedmasse som et CO2-neutralt brændsel, er det derfor ikke sikkert, at der fortsat vil være overskud. Endvidere stiger energiforbruget – siden 1990 har stigningen i EU's energiforbrug udgjort omkring 1 % om året. Dette vil sammen med den korte tidshorisont på olie yderligere øge efterspørgslen efter andre brændsler fremover, herunder bio-brændsler.

I det lys ser vedmassen begrænset ud, og fossile brændsler kan meget vel blive vedmassens marginal, dvs. at ethvert forbrug af vedmasse vil forårsage et tilsvarende forbrug af fossilt brændsel.

I den situation vil energibesparelsen ved genanvendelse af papir slå igennem som en stor miljøfordel for alle papirfraktioner under alle forudsætninger.

Også i den lidt fjernere fremtid vil der under alle omstændigheder være størst miljøgevinst for pengene ved at genanvende papir og købe træ til energiformål.

8.1.3 Cost/benefit overvejelser

Introduktionen af en CO2 omkostning, som ventes at sætte igennem inden for de nærmeste år, vil ændre radikalt på cost/benefit ved indsamling og anvendelse af papir til fremstilling af genbrugspapir – til fordel for indsamling og genanvendelse. Dette begrundes alene af udvekslingsforholdet mellem returpapir og træ som råvare for papirfremstilling. Det betyder samtidig, at den økonomiske forskel mellem genanvendelse og forbrænding ændres til fordel for genanvendelse, og det betyder, at den samfundsøkonomiske cost/benefit kan blive et afgørende element i beslutninger om graden af papirgenbrug.

8.2 Konklusion og anbefalinger

En beslutning om at reducere papirgenanvendelsen og øge forbrænding er en beslutning om at indrette papirsystemet til at trække mere energi fra samfundets energisystemer og puljen af brændsler. Det rimelige i dette skal vurderes i lyset af ovenstående. Overordnet skal følgende betingelser gælde samtidigt, før reduceret genanvendelse/øget forbrænding kan anbefales:

  1. der skal være tilstrækkelige miljøfordele ved at nyt papir trækker vedmasse ind i energisystemerne
  2. der skal være tilstrækkelige mængder vedmasse, så fossile brændsler ikke bliver vedmassens marginal, og
  3. der skal være tilstrækkelig cost/benefit

Miljøvurderingen under Fremtidsscenario 1 viser, at miljøfordelene er tvivlsomme ved at brænde papiret selv under forudsætningen om, at træ er ubegrænset. Under de for forbrændingsscenariet bedste forudsætninger, nemlig at forbrændingsanlæggene ikke kan udnytte frigjort kapacitet, vil kun bølgepap kunne give overvægt af fordele for forbrænding. Under forudsætning af, at frigjort kapacitet på forbrændingsanlæggene kan nyttiggøres til at reducere deponering af brændbart affald, er genanvendelse en entydig fordel.

Holdes størrelserne af den tilgængelige vedmasse i Europa op mod EU's energiforbrug og stigningen i dette, EU's interesse i CO2 neutrale energikilder, og oliens korte forsyningshorisont, kan vedmassen meget vel se ud til at kunne blive begrænset fremover.

Endelig vil den økonomiske forskel mellem genanvendelse og forbrænding ændre sig radikalt til fordel for genanvendelse, når omkostningen ved udledning af CO2 slår igennem i prisdannelsen i samfundet. Dette vil øge incitamentet til at genvinde papiret og udnytte træ som brændsel.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.