Miljøprojekt, 1057 – Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap

Miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap

Sammenfatning og konklusioner

Det har været projektets formål at opdatere den miljømæssige del af den tidligere gennemførte undersøgelse om “Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb” (Miljøstyrelsen, 1995). Projektets formål har derfor været at vurdere om man i Danmark med fordel miljø- og ressourcemæssigt kan fremme eller reducere henholdsvis indsamling til genanvendelse eller forbrænding af returpapir. Vurderingen gælder under specifikke danske betingelser for indsamling, genvinding og affaldsforbrænding målt som ændringer i forhold til referencesituationen år 2001.

Det tidligere gennemførte projekt var underkastet en ekstern kvalitetssikring som affødte en række kritikpunkter. Disse kritikpunkter er i nærværende projekt vurderet, og der er på denne baggrund foretaget en række justeringer i forhold til bl.a. den tidligere dataindsamling (se Kapitel 1).

Der er i projektet opstillet en række scenarier for henholdsvis øget og reduceret indsamling af returpapir og -pap til genanvendelse, og der er taget udgangspunkt i materialestrømme for papir og pap i 2001.

Der er udarbejdet scenarier for følgende 3 papirkvaliteter:

Aviser og ugeblade
Bølgepap
Blandet papir (inkl. bedre kvaliteter).

For hver af de 3 papirkvaliteter er der per kg indsamlet papir beregnet 100 % genvinding og 100 % forbrænding for at illustrere den miljømæssige forskel på at genvinde et kg papir mere eller mindre end i dag med 2001 som reference. Yderligere er der opstillet et referencescenarie (udgangsscenarie 2001) og 4 udviklingsscenarier for det samlede danske papirforbrug indenfor hver af de 3 typer.

De 4 udviklingsscenarier belyser følgende situationer:

Øget indsamling og øget genanvendelse på danske returpapirforbrugende fabrikker
Reduceret indsamling og reduceret genanvendelse i Danmark
Øget indsamling og øget eksport, men uændret produktion på de danske fabrikker
Reduceret indsamling og reduceret eksport, men uændret produktion på de danske fabrikker.

Projektet baserer sig på produktionen på de 4 danske returpapirforbrugende fabrikker, henholdsvis:

Brødrene Hartmann A/S, Tønder der producerer emballage og produkter i støbepap ud fra returpapir. Returpapirforbruget er i kategorien “aviser og ugeblade”, og den årlige (2001) produktionsmængde er ca. 42.000 tons færdigvarer.
Skjern Papirfabrik A/S der producerer bl.a. hylsekarton, toiletpapirruller og bogpap ud fra returpapir. Returpapirforbruget omfatter kategorierne “aviser og ugeblade”, “bølgepap” og “blandet papir”, og den årlige (2001) produktionsmængde er ca. 50.000 tons færdigvarer.
SCA Packaging Djursland A/S der producerer liner og fluting ud fra returpapir. Returpapirforbruget omfatter kategorierne “bølgepap” og “blandet papir”, og den årlige (2001) produktionsmængde er ca. 190.000 tons færdigvarer
Dalum Papir A/S der producerer cykluspapir på fabrikken i Dalum ved Odense. Cykluspapiret fremstilles hovedsagelig på basis af cyklusmasse fremstillet i Maglemølle ved Næstved. Returpapirforbruget omfatter kategorien “blandet papir”, og den årlige produktionsmængde er ca. 66.000 tons færdigvarer (2001)

Det tidligere studie var en livscyklusvurdering (LCA), hvor miljøvurderingen blev udført ud fra energiforbrug og opgørelse af et begrænset antal udledninger. Det tidligere studie blev udført efter hvad der dengang var god praksis for LCA. Det opdaterede studie er udført efter principperne for livscyklusvurdering, der siden er beskrevet i UMIP-metoden samt i ISO standarderne 14040 – 43. Sammenligning med det tidligere studie er udført på delresultater for at forklare eventuelle forskelle på det nye og det gamle studie. En række væsentlige principper fra det tidligere studie er stadig gældende, og i sammenligningen af det nye og gamle studie for et scenarie med samme genvindingsgrad er der ikke fundet afvigelser, der ikke har kunnet forklares ved nye data, f.eks. for el.

Der er udført beregninger for to principielt forskellige fremtidsscenarier:

Fremtidsscenario 1: Vedmassen vil være ubegrænset i studiets tidshorisont. Den vedmasse, der spares/frigøres ved papirgenvinding, nyttiggøres ikke, men bliver i skoven
Fremtidsscenario 2: Vedmassen er begrænset. Brug af vedmasse til papir afføder derfor, at en tilsvarende mængde vedmasse ikke kan bruges til f.eks. energiformål andetsteds. Her antages, at brug af vedmasse afføder et tilsvarende forbrug af fossilt brændsel til energiformål.

Endelig er der i forlængelse af fremtidsscenario 1 udført nogle cost/benefit overvejelser om, hvorvidt forskelle i omkostninger mellem genvinding og affaldsforbrænding står i rimeligt forhold til de miljømæssige forskelle. Der er ikke de samme samfundsmæssige omkostninger forbundet med at genvinde hhv. brænde papiret, og da beslutningen om at øge, fastholde eller reducere papirgenvindingen i væsentligt omfang er miljømæssigt begrundet, bør det derfor overvejes, om der kunne opnås større miljøgevinst for de samme penge på en anden måde. Som illustration af vigtigheden af cost/benefit overvejelserne er belyst et tredje scenario. I dette udnytter samfundet den vedmasse, der spares ved papirgenvinding, til energiformål, idet det antages, at samfundsomkostningen herved er den samme som ved forbrænding af papiret og brug af vedmassen til papirfremstilling.

Ved alle scenarier forudsættes at der benyttes såkaldt marginal energi for elektricitet og sam-produceret varme, dvs. den energiproduktion der er mest følsom over for ændring i energiforbrug. Der er altså tale om den energitype der i sidste ende bliver påvirket, og det antages at være naturgas CC (combined cycle).

Ved genvinding antages det at man undgår produktion af en tilsvarende mængde primært materiale. Dette vil normalt være tilfældet i markeder med stigende efterspørgsel (af både genvundet og primær), hvilket er eftervist at være tilfældet for papir. Det genvundne materiale kan være af samme type som det oprindelige primære produkt eller en anden produkttype, fx brugte aviser der oparbejdes til støbepap.

Der er fremskaffet specifikke data fra de danske papirgenvindingsvirksomheder, som påvirkes direkte af øget eller reduceret genvinding. Det har ikke været muligt at finde frem til hvilke primære papirfabrikker, der bliver påvirket af øget eller reduceret genvinding, endsige skaffe data fra disse virksomheder. Derfor er data for primær papirproduktion konstrueret bedst muligt ud fra offentligt tilgængelige data fra brancheforeningen Skogsindustrierna i Sverige og EMAS-rapporter fra papirfabrikker.

Der er indsamlet data for forbrug af materialer, forbrug af energi, emissioner til luft, emissioner til vand og produceret affald.

Der er vurderet miljøeffekterne: Drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning og fotokemisk ozondannelse. De vurderede ressourcer er: Naturgas, råolie og stenkul. Yderligere er medtaget: Volumenaffald, slagge og aske og farligt affald.

Toksiske effekter kan være betydende, men er udeladt, da det ikke har været praktisk muligt at indsamle tilstrækkeligt præcise data for toksiske emissioner.

Følgende figurer viser som eksempel resultater beregnet for Blandet Papir ved 100 % genanvendelse eller forbrænding.

Den første figurgruppe viser miljøkonsekvenserne per kg af papirfraktionen Blandet Papir under forudsætning af, at vedmassen i fremtiden er ubegrænset (fremtidsscenarie 1). Den anden figurgruppe viser miljøkonsekvenser per kg af papirfraktionen Blandet Papir under forudsætning af, at vedmassen i fremtiden er begrænset (fremtidscenarie 2).

Klik her for at se figuren.

Hvis træ fremover er en ubegrænset ressource afstedkommer forbrænding af papiret det største primære energiforbrug og de største affaldsmængder. For energirelaterede miljøeffekter og ressourcer afhænger forskellen af forbrændingsanlæggets udnyttelse. I referencescenariet producerer det både varme og el, og her er forbrændingen og genvinding nogenlunde ligeværdige med hensyn til energirelaterede miljøeffekter; men forbrænding er fordel med hensyn til ressourceforbrug, da træ ikke medregnes. Hvis der kun produceres varme, eller den frigjorte forbrændingskapacitet ved genanvendelse udnyttes til at brænde andet affald (hvad der er sandsynligt), er genanvendelse klart bedst med hensyn til energirelaterede miljøeffekter, og billedet bliver omtrent lige med hensyn til ressourceforbruget.

Hvis træ fremover er en begrænset ressource viser resultaterne entydigt, at genanvendelse er miljømæssigt bedre på alle punkter. Med stigende interesse i CO₂ neutrale brændsler, stigende efterspørgsel efter brændsler generelt og faldende oliereserver er der en vis sandsynlighed for, at træ kan blive begrænset.

Under den for forbrænding gunstigste grundforudsætning, at træ er en ubegrænset ressource i fremtiden, kan forbrænding og genanvendelse af papir altså under visse betingelser være miljømæssigt ligeværdige, idet fordele og ulemper vil variere lidt til begge sider afhængig af hvilken miljøparameter og papirtype, man ser på. De betingelser, der skal gælde, er imidlertid ikke overvejende sandsynlige, så også under den gunstigste grundforudsætning for forbrænding er det mest sandsynligt, at genvinding vil være en miljømæssig fordel. Under den for genvinding gunstigste grundforudsætning, at træ fremover bliver en begrænset ressource, er genvinding under alle omstændigheder en miljømæssig fordel.

Endelig diskuteres det i en cost/benefit overvejelse, at den økonomiske forskel mellem genvinding og forbrænding vil ændre sig radikalt til fordel for genvinding, når omkostningen ved udledning af CO₂ slår igennem i prisdannelsen i samfundet. Dette vil øge incitamentet til at genvinde papiret og udnytte træ som brændsel.