Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 22/2005 – Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 22/2005 – Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat

1 Baggrund

FØI har som forarbejde til dette notat gennemført en analyse af omkostningerne for landbruget, hvis der opstilles en grænseværdi på 50 mg NO₃/l i det vand der forlader rodzonen (Jacobsen, 2005). I det notat blev udvaskningen opgjort på markniveau, men Miljøstyrelsen har senere vurderet at en opgørelse på kommuneniveau bedre svarer til det opgørelsesniveau der er indeholdt i grundvandsdirektivet.

I nærværende notat er udgangspunktet fra Miljøstyrelsen, at grænsen på 50 mg NO₃/l skal opgøres i grundvandsforekomsten. Dette betyder, at det antages, at det er nitratkoncentrationen som gennemsnit i den pågældende grundvandsforekomst, der skal overholdes ifølge direktivet. Der kan dog godt til flere forekomster forefindes flere forskellige boringer der giver forskellige resultater. Det antages med ovenstående at der i grundvandsforekomsten sker en opblanding af vand med forskelligt niveau af nitrat da det kommer fra et relativt stort areal. Da der ikke forefindes opgørelser for alle grundvandsforekomster, er det i oplægget fra Miljøstyrelsen antaget, at opgørelser på kommuneniveau svarer til en opgørelse på den enkelte grundvandsforekomst. Det vurderes, at antallet af grundvandsforekomster og antallet af kommuner er på stort set samme niveau.

Endvidere betyder en opgørelse af nitratkoncentrationen i grundvandsforekomsten, at der fra rodzonen til grundvandsforekomsten er sket en reduktion af kvælstofindholdet. Grænsen på 75 og 150 NO₃/l for det vand, der forlader rodzonen, er opstillet af Miljøstyrelsen, og det betyder, at der er antaget en reduktion på 1/3 på sandjord og 2/3 på lerjord fra rodzonen til grundvandsforekomsten. Opgaven løses i samarbejde med DJF, der har beskrevet det areal, der overskrider grænsen på 75 og 150 mg NO₃/l på henholdsvis sand og lerjord.

Udover en grænse på 50 mg NO₃/l er der i direktivet også en grænse i forhold til pesticider på 0,1 mikrogram. De analyser, der er gennemført her omfatter ikke omkostninger ved en eventuel reduktion af pesticidindholdet. Det antages, at omfanget og eventuelle omkostninger er opgjort i andet regi.

De forskellige bedriftstyper har forskellige niveauer for gødningstilførsel og gødningstype. Der analyseres på forskellige jordtyper, idet jordtypen er bestemmende for udbytteniveau og udvaskningen. Bedriftstyperne udgør kvæg, svin, planter og blandede bedrifter. Bedrifterne er fordelt på bedriftstype ud fra husdyrproduktion og husdyrintensitet, der stort set svarer til de definitioner, der anvendes i miljøanalyser i Danmarks Statistik. Inddelingen er således ikke foretaget efter standarddækningsbidraget, som anvendes af FØI og Danmarks statistik i forbindelse med indkomstopgørelser. Effekten af VMPIII er inddraget i analyserne fra DJF således at effekten kan være fra 5, 7,5 eller 10 kg N/ha. I de angivne oversigter indgår kun en effekt på 7,5 kg N/ha, mens intervallet indgår i følsomhedsanalysen. Den samlede effekt på national plan er knap 20.000 tons N.

I VMPIII indgår udover en række specifikke virkemidler også reduceret landbrugsareal, bedre fodring og CAP-reformen. Den forventede effekt af CAP-reformen er en lille reduktion i kornproduktionen (ekstensivering), nedgang i produktionen af oksekød og en lille stigning i produktionen af svinekød. De nævnte poster påvirker N-overskuddet med henholdsvis -1, -5 og +2%, men en nærmere geografisk lokalisering er ikke mulig. Samlet giver dette en reduktion på lidt under 5%.