Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 24/2005 – Eksponeringsrisici ved deponering af forurenet havnesediment

Eksponeringsrisici ved deponering af forurenet havnesediment

1 Baggrund

Der er i Danmark behov for deponering af ca. 300.000 m³ havnesediment pr. år. En del af dette volumen må forventes at indeholde væsentligt forhøjede koncentrationer af miljøfremmede stoffer. Implementeringen af EU's affaldsdirektiv har endvidere medført, at havnesediment uanset forureningsniveau er at regne som affald, hvilket bevirker at håndteringen af sedimentet fremover skal ske efter reglerne for håndtering af affald. I Danmark er deponering af affald reguleret i Bek. nr. 650 af 29. juni 2001 om deponering (Deponeringsbekendtgørelsen), som er den danske implementering af EU's direktiv om deponering. Heri er der ikke specifikt taget stilling til evt. specielle forhold, som knytter sig til håndteringen af havnesediment eller lignende, og der er således heller ikke specifikt taget stilling til, hvorvidt Deponeringsbekendtgørelsens bestemmelser kan modificeres under hensyntagen hertil. Der er dog i Deponeringsbekendtgørelsen anført, at f.eks. for kystnære depoter kan bekendtgørelsens krav reduceres, såfremt der foretages en miljørisikovurdering, der godtgør, at der kan foretages deponering med reducerede krav, uden at dette giver anledning til potentiel fare for jord, grundvand og evt. overfladevand.

For nærværende er der i dag stort set et depot for havnesediment knyttet til enhver havn i Danmark, medmindre sedimentet herfra hidtil er blevet accepteret klappet på traditionel vis. I alt er der 17 større depoter for havnesediment i Danmark, primært knyttet til de større havne. Over halvdelen af disse depoter er etableret før 1995 og ingen af dem efter ikrafttrædelsen af Deponeringsbekendtgørelsen. Udformningen af nye depoter vil fremover skulle ske i henhold til denne bekendtgørelses bestemmelser.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af baggrundsmateriale som grundlag for en handlingsplan for forurenede sedimenter stillet forslag om niveaukrav til sedimentets indhold af forureningskomponenter som grundlag for valg af disponeringsform. Dette er f.eks. sket i form af en angivelse af, hvor mange gange baggrundsniveauet for de pågældende stoffer må være overskredet for at en given disponeringsform kan anvendes uden forventelige uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger (se f.eks. Miljøstyrelsen, 2001c).

Nærværende projekt skal forsøge at give en overslagsmæssig vurdering af, hvilken størrelsesorden af eksponering, der kan forventes ved de forskellige eksponeringsformer i relation til sedimentets indhold af forskellige forureningskomponenter.

Som eksempler på forureningskomponenter, der typisk kan forventes at forekomme også på væsentligt forhøjet niveau i havnesedimenter er følgende stoffer valgt: TBT, PAH, Cd, Hg, Cu og Pb. Miljøprojekt nr. 627 om "Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser" viser, at det kan variere betydeligt fra havn til havn, hvilke forureningskomponenter der forekommer i høje koncentrationer, og at der ikke er nogen væsentlig korrelation mellem indholdene af de enkelte komponenter (Miljøstyrelsen, 2001a). Som grundlag for at vurdere eksponeringen ved forskellige disponeringsformer er indsamlet tilsynsdata fra forskellige af de eksisterende depoter.

De indsamlede data (anført i Bilag C) er anvendt i sammenhæng med modelresultater dels vedr. forventelig spredning af stof via resuspension af partikler (primært relevant for traditionel klapning), dels vedr. speciering og dermed opløselighed og fasefordeling mellem stof bundet i sedimentet og stof opløst i porevandet (og dermed tilgængeligt for transport med dette som udsivende vand eller opsamlet perkolat).

Det er forholdsvis forskelligt for de enkelte eksisterende depoter, hvilke forureningskomponenter der foreligger data for. Det vil således sjældent være muligt at have et tilstrækkeligt datagrundlag til at belyse eksponeringen fra en given disponeringsform for alle de nævnte komponenter, men ved at vælge et bredt udsnit et det søgt at give et så bredt dækkende billede som muligt.

Kapitel 2 i rapporten giver en beskrivelse af de fire opstillede scenarier, som hver skal illustrere eksponeringsforholdene for en af de nævnte disponeringsformer, mens de fire følgende kapitler forsøger at kvantificere eksponeringen fra hver sin disponeringsform. Endelig sammenfatter kapitel 7 de fundne resultater.

I bilag A og B er beskrevet henholdsvis specieringsberegninger mellem fast og opløst fase i sedimentet under forskellige redox-forhold samt modelleringsforudsætninger og -resultater vedr. resuspension, transport og genopløsning af forurenet stof.