|
Eksponeringsrisici ved deponering af forurenet havnesediment 2 Beskrivelse af scenarier
De 4 scenarier, der er opstillet som grundlag for en vurdering af eksponeringen fra de forskellige relevante disponeringsformer, er følgende:
For de 2 førstnævnte scenarier vurderes eksponeringen i relation til kvalitetskrav for overfladevandsrecipienter. For de 2 sidstnævnte scenarier vurderes eksponeringen i relation dels til disse krav, dels til typiske værdier for perkolat for affaldsdeponeringsanlæg. 2.1 Scenarie 1. Traditionel klapningKlapning kan foregå som:
Da formålet med sammenligningen mellem de 2 klapningsscenarier netop er at se på forskellen mellem klapning med og uden transport af partikulært materiale, er det valgt som scenarie 1 at tage udgangspunkt i en klapning direkte på havbunden uden nogen form for afgrænsning, hverken til siderne eller opadtil. Ved en klapning af denne art ligger sedimentet helt ubeskyttet. Sedimentet er specielt på lavt vand udsat for påvirkninger fra strøm og bølger.
Fig.2.1. Klapning direkte på havbunden. Tegnet efter PIANC (1986). Miljøstyrelsen (2001 b) Scenariet er typificeret ved en klapning i Århus Bugt i et område med begrænset vandudveksling. 2.2 Scenarie 2. Kontrolleret klapningScenarie 2 er typificeret ved placering af det optagne sediment under vandoverfladen i et åbent havnebassin, som i hvert fald i første omgang ikke opfyldes til eller over vandoverfladen, således at sedimentet og især det overliggende vandvolumen stadigt er udsat for en vis påvirkning fra tidevand og bølger. Dette svarer ikke til det, der almindeligvis kaldes kontrolleret klapning, hvor kontrollen omfatter selve klapprocessen med henblik på at begrænse partikelspredningen forbundet med selve klapningen (f.eks. ved anvendelse af siltgardiner). Scenariet skal eksemplificere en situation, hvor transporten af partikulært materiale er reduceret til et minimum. De tidligere nævnte metoder for begrænsning af partikeltransport fra klappladsen enten ved inddæmning eller overdækning kan ses som mellemløsninger mellem de her bekrevne scenarier. Scenariet er typificeret med udgangspunkt i et tidligere åbent bassin etableret i tilknytning til Århus Havn. 2.3 Scenarie 3. Deponering i et kystnært specialdepotDette scenarie skal illustrere situationen, hvor sedimentet deponeres under vandoverfladen, men i en situation, hvor hverken partikeltransport eller vandbevægelse forårsaget af strøm eller bølger er mulig. Dette vil svare til en række af de eksisterende depoter ved eller nær havnene, hvor depoterne er etableret som lukkede depoter, og hvor vandudveksling med de tilgrænsende vandområder er søgt minimeret.
Fig.2.2.Deponering på kystnært depot. Miljøstyrelsen (2001 b) Det er her forudsat, at der er reducerede forhold i depotet, hvilket vil bevirke at en del af metallerne vil være bundet som sulfider. Det er således forudsat, at der foretages en overdækning af depotet efter opfyldning, og at overfladevand afledes i væsentligt omfang. 2.4 Scenarie 4. Deponering på kontrolleret lossepladsDeponering kan foregå enten i et deponi specifikt etableret til modtagelse af forurenede sedimenter eller i et eksisterende affaldsdepot, evt. i et særskilt afsnit. Inden deponeringen forudsættes sedimentet afvandet på et tørrefelt. Selve depotet etableres i henhold til Deponeringsbekendtgørelsen. Det deponerede sediment forudsættes udsat for gennemsivende regnvand, som opsamles i bunden som perkolat, der enten afledes direkte til recipient eller tilføres et renseanlæg sammen med affaldsdepotets øvrige perkolat. Vurderingen foretages således med udgangspunkt i, at porevandet/perkolatet er oxideret. Dette vil i virkeligheden næppe være fuldstændigt tilfældet, da omsætningen af det organiske materiale i sedimentet vil bruge noget af den med regnvandet tilførte ilt.
Fig.2.3.Deponering på kontrolleret losseplads. Miljøstyrelsen (2001 b)
|
