Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 25/2005 – Fællesdeponier til bortskaffelse af forurenet oprensningsmateriale fra danske havne

Fællesdeponier til bortskaffelse af forurenet oprensningsmateriale fra danske havne

5 Anbefalinger

Flere af de eksisterende depoter kan med fordel anvendes som depoter for mindre havne i samme region. Dette sker allerede i dag i nogle områder. Den eksisterende lovgivning og forvaltningspraksis er ingen hindring for denne fremgangsmåde.

Det bør præciseres i gældende bekendtgørelser at oprensningsmateriale som deponeres er fritaget for afgifter.

Med de nugældende økonomiske forhold bør afstanden til et regionalt depot ikke overstige 50 sømil.

Analysen af de eksisterende depotforhold viser, at der mangler depotfaciliteter i det sydfynske øhav / sydlige Lillebælt. Depot kapaciteten i flere østjyske havne er ved at være opbrugt (Kolding, Vejle og Horsens).

Ny depoter bør designes således, at efterbehandling af overskudsvand ikke er nødvendigt og at udgifterne til kontrol og overvågning bliver rimelige.

Nye depoter bør designes til at rumme et volumen svarende 15 - 20 års oprensning af de havne som skal anvende depotet. Dette tidsrum er bestemt udfra hensynet til generationsmålsætningen.

Ved anlæg af nye depoter skal de mindre og fjernere liggende havne sikres en rimelig oprensning-, transport- og deponeringspris. Dette kan gøres ved, at der oprettes et eller flere selskaber (offentlige eller private), som får til formål og ansvar for at oprense, transportere, deponere og eventuelt senere også rense forurenet oprensningsmateriale. Et sådant selskab vil kunne opnå betydelige stordriftfordele gennem udlicitation af større regionale oprensningsopgaver. De mindre og mellemstore havne vil dermed opnå betydelige rabatter.

Ved planlægning og design af nye depoter skal der laves plan for lukning og fremtidig arealudnyttelse af depotområdet.