|
Fællesdeponier til bortskaffelse af forurenet oprensningsmateriale fra danske havne 4 Retningslinier for indretning og drift af fælles deponier
4.1 Funktionskrav til fælles depoterNedenstående overordnede funktionskrav bør indpasses ved anlæg af større fælles deponier. Listen er ikke et udtryk for en indbyrdes vægtning af de enkelte krav
ad. 1 I praksis er de forurenende stoffer bundet til partiklerne i sedimentet. Ved opgravning, transport og deponering, vil der ske en forøgelse af opløsningen af visse stoffer hvorved porevand og overskudsvand kan få en forøget koncentration af disse stoffer. Efter deponering og sedimentation i depotet vil der ske en hvis readsorption af stofferne. Så længe de kemiske forhold (iltningsforhold, PH og saltindhold) i det deponerede materiale holdes på samme niveau som in situ, vil den helt overvejende del af de forurenende stoffer være bundet til organiske og uorganiske partikler og dermed kun kunne transporteres med disse. Funktion for depot er at tilbageholde de deponerede partikler under alle forhold og i et uforudsigelig langt tidsrum. Langt den vigtigste kilde til partikkeltransport er overløbsvandet. Hvis overfladen af det deponerede materiale tørre ud kan støvdannelse og efterfølgende transport med vinden blive signifikant. ad. 2 Depoter skal indrettes således, at de overholder arbejdsmiljø regler og således, at udeforstående ikke har adgang til depotet (en tør overflade kan ligge som en skorpe over et ukonsolideret lag af materiale). ad. 3 Et depot skal indrettes og eller placeres således at miljøstyrelsens grænseværdier for støj kan overholdes under almindelige driftforhold. Der bør også tages hensyn til støjgener hvis depotet tænkes fyldt helt eller delvist med landtransport. ad. 4 Nedbrydning af organisk materiale i det deponerede materiale kan give ophav til lugt gener. Anaerob nedbrydning kan forårsage dannelse af luftformige svovlforbindelser (svovlbrinte o.lign.), medens aerob nedbrydning kan forårsage dannelse af f.eks. kulbrinte gasser. Ved overdækning af det deponerede materiale bør der tages højde for eksplosions- eller forgiftningsfare fra de dannede gasser. ad. 5 Der må regnes med en hvis trafik (sø- og landtrafik) i forbindelse med et depot. Det er derfor vigtigt, at adgangsforhold er optimale (sejlrender, skibsruter, veje, eventuel jernbane). ad. 6 Depoterne bør placeres så transport afstanden fra de største kilder bliver mindst mulig. Derved minimerers miljøbelastning fra transporten og samtidigt bliver den overordnede økonomi tilgodeset. ad. 7 Det er sandsynligt, at depoterne vil være permanente i hvert fald i et overordentlig langt tidsrum. Derfor bør de synlige dele indpasses i landskabet. Det er også vigtigt for at opnå almindelig accept i det område hvor de etableres. Der skal også tages højde for områdets udsende efter fyldning og lukning af depotet. ad. 8 En eventuel senere flytning af et depot vil i alle tilfælde være en stor økonomisk byrde og samtidige vil selve flytnings processen udgøre en betydelig risiko for spredning af de forurenende stoffer. Ved etablering af depoter må den fremtidige arealanvendelse af det pågældende område nøje vurderes således, at der ikke opstår konflikter på kort eller lang sigt. ad. 9 Det vil i en overskuelig fremtid næppe være økonomisk eller teknisk muligt at rense det deponerede materiale. Der må derfor tages højde for den endelige areal -anvendelse når depotet er fyldt op og forseglet. Ved denne planlægning skal der tages højde for at det på længere sigt muligvis bliver ønskeligt at rense det deponerede materiale, hvorved der bliver behov for at få adgang til det deponerede materiale ad. 10 Der bør foretages en økonomisk optimering af de enkelte krav til fælles depoter således, at det sikres at deponiernes anlægs- og driftudgifter står i rimeligt mål med den miljøgevinst som opnås. Der skal også foretages en afvejning af hvor der bliver den størst mulige miljøforbedring i forhold til udgifterne. 4.2 Depot designI Danmark vil depoter til forurenet sediment blive placeret i eller i nærheden af kysten. Depoter placeret langt fra kysten vil ikke være hensigtsmæssigt i Danmark på grund de geografiske forhold samt faren for grundvandsforurening. Større regionale depoter forudsættes derfor placeret kystnært eller på åbent vand (kunstige øer). Alle eksisterende depoter i Danmark er placeret enten på kysten eller i umiddelbar nærhed. Det deponerede materiale kan enten placeres over vandlinien (tørt) eller under vandlinien (vådt). En kombination af disse deponeringsformer findes også, f.eks. i det tilfælde af et depot i starten er vådt, men som efterhånden fyldes op til over vandlinien i depotet. Begge typer deponering anvendes både i Danmark og internationalt. Flere af de store depoter i Danmark (f.eks. Ålborg, Randers, Odense og Esbjerg) er tørre depoter. Der er både fordele og ulemper ved at placere materialet henholdsvis tørt eller vådt. I det følgende vil anbefalinger til de to typer depoter blive beskrevet særskilt. Våde depoter vil i praksis altid anlægges på søterritoriet, medens tørre depoter anlægges på land. Fælles for begge type depoter er, at der skal foretages en analyse af deponeringsbehovet i det pågældende depot og, at der skal tages højde for eventuelt volumen til sedimentationsbassiner. Ved etablering af fælles depoter for flere havne må der tages højde for, at oprensningsmaterialer kan blive opsamlet i et større fartøj før materialet transporteres til depotet. Det er derfor nødvendigt, at depotet kan modtage større mængder materiale under en enkelt losning. Under beregning af depotvolumen må der tages højde for en midlertidige volumen forøgelse af det deponerede materiale, som vil ske i forbindelse med losningen ind i depotet. Efterfølgende vil der ske en hvis volumenformindskelse forårsaget af kompaktion af deponerede materialer. Hvis det deponerede materiale har et organisk indhold kan gasdannelse senere igen forøge volumenet. Fig.2 viser eksempel på volumenforandringer i et hollandsk vådt depot.
Fig. 2 Volumenforandringer i et vådt depot. 4.2.1 Våd deponeringVed design af depoter beliggende på søterritoriet må der først og fremmest tages hensyn til at undgå at partikulært materiale fra depotet kan undslippe gennem digerne. Erfaringer fra bl.a. Lynette depotet ved Københavns Havn har vist, at et dige med en kerne af byfyld i praksis er uigennemtrængelig for partikler. Andre typer materialer som moræne eller jordfyld er også uigennemtrængelige for partikler. Diger skal være beskytte mod erosion fra bølger og strøm med et dæklag af sten. Ved design af diger må der tages hensyn til den ønskede fyldningsgrad, stabilitet, vandstande inde og uden for depotet samt for bølgeoverløb. US Army Corps of Engineers har meget lang og omfattende erfaring med bygning af depoter. De har udgivet guidelines for bygning af depot diger på land og til vands (U.S. Army Corps of Engineers 1987). Denne guideline indeholder tekniske design beregninger og løsninger . Ved design af diger til depoter for forurenet sediment må der tages hensyn til den formentlige lange levetid et sådant depot vil få. Dermed skal der tags højde for vandstandsstigning og andre forventelige klimatiske ekstremer. Digerne behøver ikke at blive opbygget til den endelige kronehøjde fra starten, men ved beregning af digefodens bredde må der tages hensyn til den endelige højde af diget. Ved anlæg af diger, skal der foretages undersøgelse af stabiliteten af undergrunden for at undgå sætningsskader på digerne. Af økonomiske grunde vil det ofte være ønskeligt at anvende lokale materialer til digekernen som vil udgøre den største jordmængde. Hvis overskudsmateriale fra andre nærliggende aktiviteter ikke er tilgængeligt, kan materialet fremskaffes ved at overdybe området inden for depotet. Denne fremgangsmåde vil, hvis depotet anlægges på søterritoriet, kræve en råstofindvindingstilladelse fra Skov og Naturstyrelsen. Et eksempel på et depotdige ud mod åbent vand er vist på fig. 3 Selve depotområdet kan underinddeles med mindre jorddiger der dog skal have en højde der ligger over vandstanden inde i depotet. 4.2.2 Tør deponeringDiger omkring landbaserede depoter skal designes så de kan modstå belastningen fra det deponerede materiale og et eventuelt dæklag når depotet er fyldt op. Stabiliteten af undergrunden hvor depotet anlægges skal undersøges, så der ikke opstår sætningsskader på diger og andre anlæg. Materialer til diger kan fremskaffes på samme måde som gælder ved våd deponering. Hvis depotet anlægges således at toppen af det deponerede forurenede materiale og/eller vandspejlet inde i depotet kommer til at ligge højere end grundvandsspejlet skal risikoen for grundvandsforurening vurderes. Hvis det vurderes at udgøre en risiko kan diger og depot bund fores med en vandtæt membran. Selve depotområdet kan underinddeles med mindre jorddiger der dog skal have en højde der ligger over vandstanden inde i depotet. Ved underinddeling af depotområdet kan sediment med forskellige forureningstyper adskilles. Underinddeling af depoteområdet kan også fremme afvanding af det deponerede materiale, idet overskudsvand kan ledes over i andre bassiner til efterklaring. Denne fremgangsmåde kan kun anvendes hvis depotet ligger på land og der ikke er et frit vandspejl inde i depotet. 4.2.3 Losningsarangement våd og tør deponeringVed design af depot må der tages højde for den metode der ønskes anvendt ved losning af det forurenede materiale. Losningsarangementet vil i høj grad være afhængigt af den type og størrelse af fartøjer som anvendes til oprensning og transport af materialet. Den hurtigste og billigste metode til losning er hydraulisk pumpning af materialet. Denne metode kan anvendes til losning i depoter med fri vandoverflade og til depoter hvor materialet deponeres over vand. Ved denne metode skal der næsten altid tilsættes ekstra vand for at opnå en tilstrækkelig lav viskositet til materialerne kan pumpes. Det ekstra vand kan tages fra selve depotet (recirkulation), således at unødvendig kontaminering af vand undgås. Ved hydraulisk tømning af pramme og skibe kan materialet relativt let fordeles i depotområdet gennem flytbare rør. Viskositeten af det indpumpede materiale vil være så lav, at materialet vil flyde ud i et større område, således, at mekanisk flytning undgås. Volumenet af det indpumpede materiale vil i starten være større end hvis det samme materiale var losset mekanisk. Der skal også være volumen og areal nok til at sikre en effektiv efterklaring af det overskydende vand inden udløb til recipient, med mindre der foretages aktive rensning af overskudsvandet. Metoden er forholdsvis lidt arbejdskrævende idet de fleste uddybningsfartøjer af sandpumper typen er forsynet med pumpeudstyr til dette formål, hvorved indpumpning kan udføres af skibets besætning. Hvis vand ønskes recirkuleret kræves der dog ekstra indretning i form af recirkulationspumpe og rør ved losningsområdet. Ved pumpning af forurenet materiale vil der ske en frigivelse af nogle stoffer til vandfasen. Forsøg med pumpning af kviksølvforurent sediment fra Københavns Havn (Isotopcentralen 1989) har vist, at der sker en midlertidig forøgelse af koncentrationen af opløst kviksølv i vandfasen, men koncentrationen falder hurtigt efterfølgende når kviksølv ionen fanges af det partikulære materiale i suspension, se fig. 4.
Fig. 4 Frigørelse af kviksølv ved rysteforsøg (pumpning) af sediment fra Københavns Havn Mekanisk losning udføres ved, at materialet graves ud af transport fartøjet hvorefter det kan fordeles inde i depotet på transport bånd eller, hvis depotet er vandfyldt, med en pram. Metoden kræver relativt stor arbejdsindsats idet der skal være personale til betjening af gravemaskine og til den videre fordeling inde i depotet. Fordelen ved metoden er at der ikke skal tilsættes ekstra vand og at materialet dermed bibeholder det vandindhold det havde ved oprensningen, samt at der ikke frigøres forurenende stoffer til vandfasen. Mekanisk losset materiale kræver mindre depot plads da materialet bibeholder sin oprindelige volumenvægt. Indsejling i depot gennem et sluse system og efterfølgende klapning vil være et meget kost effektivt alternativ til især mekanisk losning. Erfaringer fra Lynette depotet ved Københavns Havn har dog vist, at myndighederne har krævet et helt lukket depot til deponering af kviksølvholdige oprensningsmaterialer. Ved anlæg af regionale depoter, som skal modtage materiale fra flere forskellige størrelser havne, vil en fleksibel løsning med mulighed for hydraulisk losning og mekanisk losning være optimalt. Da et sådant depot sandsynligvis skal kunne anvendes til oprensningsmaterialer, som er forurenet med liste I stoffer, er det med gældende forvaltningspraksis, ikke hensigtsmæssigt at forsyne depoter med sluse til indsejling af deponeringsmaterialer. Heller ikke åbne indsejlinger vil blive tilladt efter gældende forvaltningspraksis, hvis materialet er forurenet med liste I stoffer. 4.2.4 Afvanding og overløbsbygværker våd og tør deponeringHvis depotet fyldes hydraulisk er det nødvendigt at depotet forsynes med et overløbsbygværk til at regulere vandstanden inde i depotet. Overløbsbygværket skal være konstrueret til at klare de vandstandsforskelle som måtte opstå under depotets drift. Bredden af udløb skal være tilstrækkelig til at aflede overskudsvand fra overfladen for således at mindske udslippet af partikler. Overløbsbygværket kan være indrettet således at vandstanden i depotet kan styres, se eksempel i fig. 5 eller være med et fast niveau, fig. 6.
Fig. 5 Eksempel på justerbart overløb
Fig. 6 Eksempel på et fast overløb. Det faste overløb vil være billigst i anlæg og i drift. Det vil i praksis blive placeret så højt som muligt for at begrænse udslip af partikler. Hvis depotet indrettes med underindeling til placering af forskellige typer af forurenet materiale, vil det være nødvendigt at forsyne nogle af bassinerne med styrbare overløb. Forskellige type overløbsbygværker til sediment depoter er nærmere beskrevet i (PIANC 2001) og (USACE 1987). Overløbsbygværker bør være indrettet og placeret således, at prøvetagning i forbindelse med kontrol og overvågning kan udføres hensigtsmæssigt. I depoter som alene designes til at modtage mekanisk losset materiale bliver overskudsvandmængden ikke særlig stor ,og vil hovedsageligt være styret af forholdet mellem nedbør og fordampning. I Danmark vil et helt tæt depot få problemer med overskudsvand, fordi nedbørsmængden overstiger fordampningen. Hvis depotet er placeret over vand, vil det overskydende vand samle sig i bunden af depotet hvorfra det skal afledes (perkolat). Hvis depotet er placeret under normal vandstand og med permable diger, vil overskudsvandet under normale forhold sive gennem digerne. Et overløbsbygværk til at dræne depotet under ekstreme nedbørsforhold vil dog altid være påkrævet. 4.2.5 Rensning af perkolat og overløbsvandDepoter eller depotområder placeret over normal vandstand vil have behov for afløb af perkolat. Det nedsivene vand vil have passeret lag af oxideret materiale, hvor der er stor risiko for at forurenende stoffer vil blive opløst i vandet. I praksis vil der derfor være risiko for, at myndighederne stiller krav til rensning af perkolat inden det udledes til recipient. Typen af rensningsprocedure som skal anvendes, vil afhænge af den forureningstype det pågældende depotmateriale indeholder. Ved deponering af olieforurent materiale kan det være nødvendigt at installere en olieudskiller i forbindelse med overløbsarrangementet Rijkswaterstaat har udarbejdet et katalog over forskellige mekaniske og biologiske rensningsmetoder til fjernelse af forskellige forureningskomponenter fra overskudsvand (Rijkswaterstaat 1997). Eventuel efterbehandling af vand vil under alle omstændigheder forhøje driftudgifterne for depotet væsentligt. 4.2.6 Efterbehandling af det deponerede materiale.Mekanisk efterbehandling Ved depotet i Esbjerg Havn, som er et tørt depot, udføres der en aktiv fremskyndelse af tørringsprocessen, derudover er der ingen efterbehandling af deponerede materiale i Danmark. I udlandet har man enkelte steder indrettet faciliteter til separation af det finkornede og forurenede materiale fra det grovere uforurenede materiale (sand). En sådan separation vil kun være relevant, hvis det materiale som skal deponeres, indeholder så store mængder uforurenet grovkornet materiale, at det udgør en signifikant andel af volumenet. Der findes ingen eksakte tal på hvor stor procentdel sand og grovere materiale skal udgøre før det kan betale sig at foretage en separation. Udenlandske erfaringer (PIANC 2001) indikere at aktiv separation af materialerne, som det f.eks. sker i Hamborg Havn, koster 10 - 30 kr pr. m³, hvilket svare til næsten en fordobling af driftsudgifterne, og er af samme størrelsesorden som anlægsprisen pr. m³ materiale, se kap. 4.4. Ud fra dette økonomiske overslag, som er baseret på et spinkelt grundlag, kan det konkluderes, at separation af materialerne ikke er økonomisk forsvarligt, før andelen af sand i oprensningmaterialet nærmere sig 50 %. Det deponerede materiale konsolideres hurtigere og er lettere at afvande hvis det indeholder en hvis mængde sand. Blanding af finkornet og grovkornet oprensningsmateriale opstår i områder domineret af kraftige og vekslende strømforhold, det vil sige især i tidevandsområder herunder især i estuarier. I Danmark findes der, undtagen på Vestkysten, ikke havne placeret i miljøer, hvor blanding af sand og finkornet materiale er særligt udbredt. Esbjerg Havn er beliggende så langt inde i Vadehavet, at det er den finkornede fraktion, som dominere i oprensningsmaterialet. Alle havne i Østdanmark vil have en markant overgang fra det sandede materiale, som især aflejres i indsejlingerne og sejlrenderne, til det finkornede og potentielt forurende materiale, som aflejres inde i havnebassinerne. Ved anvendelse af hensigtsmæssige oprensningsmetoder, se f.eks. (CEDA / IADC 1998) og (Miljøstyrelsen 2001a), er det muligt at separere potentielt forurenet materiale fra uforurenet materiale under selve oprensningen. Derved undgås også unødvendig transport af uforurenede materialer. Selve separationen kan foretages med hydrocykloner, ved våd sigtning eller ved indretning af forskellige sedimentationsbassiner for groft og fint materiale. Sidstnævnte metode er dog så vanskelig at styre, at kvaliteten af det frasorterede grove materiale ikke vil blive god nok til at det kan anvendes som uforurenet sand. Vand til at drive hydrocykloner og eller sigter kan recirkuleres inde i depotet. Der må regnes med nogen frigørelse af forurenende stoffer til vandet ved separationsprocessen jævnfør fig. 3. Rensning eller fiksering af forurenende stoffer I (Miljøstyrelsen 2001b) er gennemgået forskellige metoder til rensning eller fiksering af de stoffer som gør at oprensningsmaterialet ikke kan tillades klappet i de lokale vandområder. Disse mobile metoder kunne implementeres i forbindelse med regionale depoter hvor stordrift fordele kan opnås. Ved termisk rensning og/eller fiksering af de forurenende stoffer skal der anvendes betydelige mængder energi, hvilket indebære miljøbelastning af atmosfæren. Fælles for de eksisterende metoder er, at prisen pr. m³ behandlet materiale er mindst 10 gange større end prisen for deponering i lukkede depoter. Forskellige biologiske og kemiske metoder til rensning af oprensningsmaterialer er endnu kun på forsøgsstadiet. Inden for jordrensning er der udviklet biologiske metoder, som kan anvendes til fjernelse af organisk forurening herunder olie og andre hydrocarboner. Desværre er oprensningsmaterialer yderst sjældent kun forurenet med organiske stoffer, og der er endnu ikke udviklet biologiske metoder som kan fjerne f.eks. tungmetaller. Set i forhold til de eksisterende og forventelige fremtidige økonomiske rammer for håndtering af oprensningsmateriler, er det med den kendte rensningsteknologi ikke økonomisk muligt at etablere faciliteter til rensning af materialerne ved alle regionale depoter. 4.3 Driftforhold våd og tør deponeringFyldning og vandstandsregulering Fyldningsraten skal afpasses efter depotets kapacitet til efterklaring af overskudsvand. Dette er især gældende ved hydraulisk losning, men kan også blive aktuelt for mekanisk losset materiale hvor det naturlige vandindhold vil blive presset ud af materialet efterhånden som materialet kompakteres. Vandbalancen i et vådt depot er skitseret på fig. 7.
Fig. 7 Vandbalance i et vådt depot. Ved tør deponering kan afvandingsprocessen fremskyndes ved at placere dræn i form af sandlag eller rør i det deponerede materiale. Processen kan også fremskyndes ved at bygge det deponerede materiale op, således at vægten af det overliggende materiale presser vandet ud. Sikkerhed og arbejdsmiljø Det deponerede materiale kan udgøre en sunhedsrisiko. Selvom koncentrationen af de miljøfremmede stoffer som medføre, at materialet skal placeres i depot er lav, vil oprenset materiale indeholde bakterier og anden organisk forurening, som vil udgøre en sundhedsrisiko. Depotet skal indrettes således, at der ikke er adgang for uvedkommende. Ved tørdeponering af oprensningsmateriale kan der dannes en skorpe af tørt materiale som hviler på et flydende underlag, hvorved der er fare for drukning for mennesker og dyr. Når et depot er fyldt og skal lukkes bør lukningen (ovedækningen) udføres således, at mennesker og dyr ikke kan få adgang til det forurenede materiale. Depoter skal indrettes således, at gældende arbejdsmiljøbestemmelser overholdes. De ansatte, som skal arbejde med fyldning og drift af depotet, skal være orienterede om arten af det materiale som deponeres, samt om de stoffer materialet indeholder. Ved hvert depot skal der være en person, som er ansvarlig for sikkerheden. Mandskabsrum o.lign. skal forsynes med omklædningsrum og vaskefaciliteter for at undgå kontaminering af områder der er beregnet til frokostrum eller kaffestue. Personalet skal være forsynet med vandtætte overalls, støvler og handsker således at hudkontakt med det deponerede materiale undgås. Ved håndtering af stærkt forurenet organisk materiale bør åndedrætsværn benyttes, da der vil dannes aerosoler, som kan sprede smittestoffer eller anden organisk forurening. Monitering Jævnfør afsnit 5 stiller de danske myndigheder krav om egenkontrol i forbindelse med ibrugtagning og drift af depoter. Egenkontrol omfatter prøvetagning og analyse af overløbsvand og/eller drænvand. I enkelte tilfælde er der stillet krav om, at egenkontrollen foretages som recipient kontrol. I våde depoter, hvor vandstanden inde i depotet alene reguleres ved gennemsivning gennem diger, er det ikke praktisk at foretage kontrol af det udledte vand. Kontrollen med overskudsvand indeholder kontrol af sedimentkoncentration og koncentration af tungmetaller, antibegroningsmidler og organiske stoffer inklusive olieprodukter. Kontrollen udføres som stikprøvekontrol i forbindelse med situationer hvor der forekommer overløb. Kontrollen af sedimentkoncentration er den vigtigste, da langt de fleste stoffer er bundet til sedimentet. Derfor ville det være en fordel at installere en automatisk selvregistrerende måler til overvågning af turbiditet og flow i overløbs arrangementet. Ved deponering af olieforurenet sediment fortages kontrol af olieindhold i overløbsvand. Dette kan gøres automatisk ved installation af en fluorensmåler. Recipientkontrol Det er ikke normalt i Danmark at udføre speciel recipientkontrol omkring de eksisterende depoeter. Undtaget er dog blandt andet Lynette depotet, hvor ejeren er blevet pålagt at udføre recipientkontrol, da det ikke er praktisk muligt at udføre kontrol med udsivning gennem digerne. Recipientkontrollen vil normalt omfatte kontrol af miljøfremmede stoffer i sediment og biota f.eks. muslinger (kunstigt udsat eller naturligt forekommende). 4.4 Langtidsplanlægning og udnyttelseVed planlægning og design af depoter skal der tages højde for langtidsudnyttelsen af det areal som depotet optager. Depoter fyldt med oprensningsmateriale kan ikke umiddelbart bebygges på grund af materialets dårlige bæreevne, og der kan opstå problemer med luftmiljø i bygninger som etableres oven på materiale forurenet med organiske stoffer og / eller kviksølv. Udenlandske og danske erfaringer har vist at gamle depoter godt kan bruges til f.eks. havneformål, parkeringspladser eller anden aktivitet, som ikke medføre høj vægtbelastning af arealerne. Hvis en høj vægtbelastning af arealet er krævet, må der tages særlige hensyn ved fundering. I Hamborg Havn og Tokyo Havn anlægges depoter således, at arealerne de optager kan anvendes til rekreative formål efter de er fyldt. I begge tilfælde bliver det deponerede materiale dækket med en vandtæt membran og et lag rent jord med drænsystem til vand og udluftningssystemer til den gas, som dannes i det deponerede materiale. Ved lukning af depoter bør det tilstræbes at minimere udsivning af de stoffer, som materialet er forurenet med. Et vigtigt element i dette er, at forhindre vandudskiftning i det deponerede materiale. I våde depoter, som ikke fyldes med forurenet materiale til over vandstand, kan depotet efterfølgende lukkes med et lag af uforurent materiale, som forhindre erosion og mindsker risikoen for at dyr kan få adgang til materialet. Hvis depotet efter lukning har en fri vandoverflade, skal udligning af vandstandsforskelle foregå uhindret, så udligning gennem det deponerede materiale undgås. Ved overdækning af et tørt depot med uforurenet materiale skal regnvand drænes væk i de uforurenede lag. Det anbefales at der etableres et lag eller en membran med lav hydraulisk ledningsevne mellem det forurenede materiale og dæklaget. Det bør ligeledes sikres at der ikke kan foregå gennemstrømning af grundvand gennem de forurenede lag. Dette kan f.eks. sikres ved at anlægge dræn rundt om depotet. Der er flere oplysninger om langtidsplanlægning af depotområder i (PIANC 2001). 4.5 ØkonomiEtableringsomkostninger Danske og udenlandske erfaringer (denne rapport og PIANC 2001) har vist, at prisen for anlæggelse af variere meget. Et landbaseret tørt depot er billigst i anlæg med ned til ca. 1 kr pr. m³ depot volumen plus pris for det areal som skal anvendes til depotet. Deponering på vand (vådt depot ) med diger koster mellem 20 og 70 kr pr. m³ depot volumen. Prisen er meget afhængig af størrelsen af depotet med den laveste pris for de største depoter, men også transportafstand for det materiale som skal anvendes til digekerne spiller en væsentlig rolle. Endelig kan krav til omfang af forundersøgelser og VVM-undersøgelse påvirke prisen. Der er ikke konstateret signifikante forskelle mellem anlægsudgifter for danske depoter og depoter i Nordamerika, Canada eller Nordeuropa. Driftudgifter De danske erfaringer viser, at driftudgifterne ved et depot, som ikke er permanent bemandet, variere mellem 20 og 40 kr pr.m³ deponeret materiale faldende med stigende udnyttelse. I dette beløb er udgifter til udløbs kontrol medregnet, men ikke til recipientovervågning. Det har ikke været muligt at drage nogen konklusioner om udenlandske erfaringer med driftudgifter. Regionale depoter i Danmark vil sandsynligvis ikke få en udnyttelsesgrad, som retfærdiggør en permanent tilstedeværelse af personale. Ved losning af materiale vil der være behov for 2 - 4 ansatte til at distribuere det deponerede materiale (flytning af rør, transportbånd osv.). For at holde driftudgifterne nede, er det derfor vigtigt at de personer, som er tilknyttet depotet, kan få anden beskæftigelse. Transport udgifter På basis af danske og internationale erfaringer er transportomkostninger for oprensningsmateriale vurderet til 1,5 - 2,5 kr / sømil /m³ ved transport i en 2000 m³ pram eller sandsuger. Af økonomiske, men også af miljømæssige, grunde er det derfor hensigtsmæssigt at tilstræbe, at regionale depoter etableres i nærheden af de eller den havn med det største behov for deponering. Transportudgifterne vil stige med faldende mængde. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at samle oprensningsmateriale fra flere mindre havne i et større fartøj eller pram for videre transport til depot. Transportudgifterne vil hurtigt overstige udgifter til etablering af et nyt depot ved afstande over ca. 50 sømil. Samlet økonomi - internationale erfaringer Tabel 2 viser en sammenstilling af deponeringsomkostninger inklusiv anlæg og drift, men eksklusiv transport i forhold til depot størrelse, land og deponeringsform. Udgangsmaterialet er vist i bilag B og stammer fra (PIANC 2001). Som det fremgår af tabel 2 er der ingen klar sammenhæng mellem depotstørrelse og deponeringspris. Deponering i Japan er markant dyre end i noget andet land, hvilket skyldes de meget høje priser for land i Japan. Tabel 2 sammenligning mellem depotkapacitet, deponerings pris, deponerings form og land. Efter (PIANC 2001)
Med udgangspunkt i ovenstående tabel og danske erfaringer er et realistisk skøn for deponeringspris i nyetablerede regionale depoter med en kapacitet på 0,5 - 2 mill m³ og uden efterbehandling eller rensning af overskudsvand / perkolat 50 - 75 kr/m³. Hertil kommer transportudgifter og udgifter til selve oprensningen.
|
