Mobilt renseanlæg

4 Vurdering af anlægget

4.1 Vurdering af anlæggets dimensioner og kapacitet

I nedenstående tabel 4.1.1 er anført nogle dimensioner for nogle af nøglekomponenterne ved behandling af forskellige mængder havneslam pr. time.

Forventet forhold mellem indflow og opflow er 1:10

Skal der eksempelvis sorteres 5 m³/h, svarer dette ca. 50 m³/h vand. Det må antages, at vandudskiftningen er 2-3 m³/h.

De i tabel 4.1.1 angivne dimensioner for anlægget vil forventelig være egnede for sedimenter, hvor den grove fraktion ligger i intervallet > 30 % og < 70 %. Andre sedimenttyper forventes også at kunne behandles i et sådant anlæg, men dette vil kræve ændringer i den beskrevne opbygning af anlægget.

Vandkapacitet     5 m³/h 10 m³/h 50 m³/h 100 m³/h
Slammængde Korn diam. vberegning 0,5 m³/h 1 m³/h 5 m³/h 10 m³/h
  mm m/h        
Mellem silt 0,01 2 1,87 m 3,5 m 5,9 m 8,4 m
Mellem silt 0,01 5 1,2 m 1,67 m 3,74 m 5,29 m
Grov silt 0,05 10 0,84 m 1,18 m 2,65 m 3,74 m
Finsand 0,1 15 0,68 m 0,97 m 2,16 m 3,06 m
Fortank     20 m³ 40 m³ 200 m³ 400 m³
MetClean kol.     0,5 m 0,7 m 1,5 m 2,2 m
BioClean kol.     0,6 m 0,8 m 1,9 m 2,6 m
Lamelseparator dimension   1,6x1,6 m 2x3 m 5x5 m 7x7 m
Tot. foot print     33 m² 48 m² 330 m² 650 m²
Overslag mio. kr.   8 - 10 15 - 20 20 - 30 40 - 50

Tabel 4.1.1 Dimensioner for nøglekomponenter.

I overslagspriserne indgår ikke containere, skib m.m. og heller ikke lagerkapacitet, laguner m.m. til efterbehandling af slammet.

Som forventet vil anlægsstørrelsen vokse med øget kapacitet. For at et anlæg skal være mobilt, skal det kunne flyttes i en sektion eller i flere sektioner, der let vil kunne samles.

På AV Miljø på Avedøre Holme er der etableret et perkolat behandlingsanlæg baseret på dette princip. I to standard containere er der etableret et MetClean™ anlæg til behandling af op til 7,5 m³/h perkolat med bly og kadmium. Set i lyset af ovenstående anlæg er dette anlæg simpelt og svarer til vandbehandlingsdelen. Dette anlæg kunne opstilles og samles og idrifttages på 48 timer, mens indkøringen tog 7 døgn.

Et anlæg meget større end dette vil ikke kunne baseres på containere. Da forbehandling, separationskolonne og efterbehandling af sedimentet hver kræver sin container, vil et anlæg til håndtering af mere end 20-30 m³/døgn bundsediment være urealistisk.

Et større anlæg (på over 20–30 m³/døgn) vil evt. kunne baseres på en pram og slæbes fra havn til havn. Dette vil i øvrigt også løse problemerne med at skaffe de nødvendige arealer og opbevaringsvoluminer.

Figur 4.1.1 viser indretning og dimensioner af et anlæg med en kapacitet på 5 m³ slam /h.

Figur 4.1.1 Samlet principielt procesdiagram. Detaljer som pumper, ventiler etc. er udeladt.

Figur 4.1.1 Samlet principielt procesdiagram. Detaljer som pumper, ventiler etc. er udeladt.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at udtale sig om, hvilken effektivitet det skitserede anlæg måtte have. Anlæggets effektivitet skal eftervises i praksis i pilotstørrelse.

4.2 Vurdering af omkostninger til anlæg og drift

4.2.1 Etableringsomkostninger

Som nævnt vil de i tabel 4.1.1 angivne dimensioner for anlægget, forventelig være egnede for sedimenter, der minimum indeholder en grov fraktion > 30 % og maksimum < 70 %. Øvrige sedimenter forventes også at kunne behandles, men dette vil kræve ændringer i den beskrevne opbygning af anlægget.

Et overslag på etableringsomkostningerne er angivet i nederste linie i tabellen og det ses, at omkostningerne varierer mellem ca. 10 og 50 mio. kr. afhængig af den forventede kapacitet (slammængde mellem 0,5 og 10 m³/h). Det skal her bemærkes, at de angivne overslagspriser i tabellen alene er etableringsomkostninger af anlæg, dvs. at der ikke er taget højde for drift og vedligehold af anlægget samt opgravning, transport samt evt. slutdeponering af materiale.

4.2.2 Drift af et anlæg

Anlæggets driftstid sættes til 20 timer/døgn, da der skal være plads til vedligehold, uforudsete driftsstop m.m. Det betyder, at der over 8 normale arbejdstimer og med en behandlingskapacitet på 5 m³/time opgraves 100 m³ bundsediment, der deponeres i en 200 m³ forbehandlingstank, hvor der tilsættes luft og vand. Herfra pumpes der med 10 m³/h slæmmet sediment til efterbehandlingen ved en excentersnekkepumpe. Der er således afsat 1/6 døgn til reparation og vedligehold.

Hele anlægget skal kunne fungere automatisk, når det er indkørt og optimeret. Dog skal det overvåges og løbende efterjusteres i dagtimerne.

Ligeledes skal de frasorterede materialer overføres til deponering eller oplagring, således at ophobning af restprodukter undgås.

4.2.3 Krav til tilsyn og bemanding

Som ovenfor anført forventes det, at anlægget skal køre også uden for normal arbejdstid. Når der ved arbejdstids ophør er opgravet, hvad der svarer til en døgnproduktion, vil der i forbehandlingstanken findes opslæmmet materiale nok til resten af døgnets behandlingskapacitet.

Dette materiale vil være rimeligt homogent, og anlægget skal optimeres til den aktuelle sammensætning.

Materialet er således homogeniseret, og det vil pr. automatik kunne pumpes videre i systemet. Forholdet mellem tilførsel af materiale og materialeudtag er justeret således, at det vil kunne køre ubemandet videre.

I løbet af en almindelige arbejdsdag skal de sorterede materialer være fjernet, så der er plads til en fortsat automatisk drift.

I den normale arbejdstid må der påregnes tid brugt til mindre justeringer af diverse flow og opblanding af nødvendige kemikalier til dels pH-justeringer og vandrensningen.

Det vil derfor kunne påregnes, at der vil medgå arbejdstid svarende til 1 til 2 manddag pr. arbejdsdag.

Der er påregnet en effektiv driftstid på 20 timer pr. døgn, da der må påregnes en ikke ubetydelig tid til driftsstop, til vedligehold og til udbedring af delkomponenter, her specielt maskinel til slæmningen, båndfiltre og andet afvandingsudstyr.

Hvorvidt ovenstående vil kunne klares under den daglige drift er uklart og vil først endelig kunne fastlægges gennem en række forsøg med et mindre pilotanlæg.

4.2.4 Energi- og materialeforbrug samt driftsomkostninger

Energiforbruget til anlægget vil primært være til slæmningen og afvandingen, især hvis denne baseres på centrifuger, samt til transport af materialerne ud af anlægget.

Energiforbruget til selve fluidiseringen i separationskolonnen og i vandbehandlingskolonnerne vil være begrænset. Vandet vil kun skulle løftes til det dobbelte af kolonnehøjderne, og udnyttes kolonnernes højde optimalt, vil vandet stort set kun skulle løftes 40-50 m.

Forbruget af syre/base kan ikke fastlægges, idet det ikke er fastlagt, til hvilke niveauer der skal reguleres, ligesom materialernes alkalinitet er ukendt og vil variere fra sted til sted.

Ved pilotforsøg skal dette fastlægges bedre.

Forbruget af kemikalier til vandrensningen kan, ud fra erfaringer fra rensning af perkolater fra deponering af restprodukter, fra affaldsforbrænding og fra rensning af spildevand fra røggasrensningen, vurderes til i størrelsesordenen 2-5 kr. pr. m³, hvilket vil svare til 20-50 kr. pr. m³ behandlet bundsediment. Disse tal er dog meget usikre og skal eftervises i pilotforsøg.

Samlet set må der forventes en driftsomkostning på anlægget i størrelsesordenen 100 kr./m³, men usikkerheden er betydelig. Hertil kommer kapitalomkostningerne.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.