| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Mobilt renseanlæg

5 Vurdering af metoden samt anbefalinger

• 5.1 Økonomi - Separering/rensning kontra deponering
• 5.2 Det mobile anlægs anvendelighed
• 5.3 Anbefalinger

5.1 Økonomi - Separering/rensning kontra deponering

I rundspørgen blandt 48 havne har Miljøstyrelsen (2001) fået tilbagemeldinger vedrørende priser på deponering fra 23 havne.

Der er angivet priser på indbringningsomkostninger på mellem 7,5-200 kr./m³, heraf angiver omkring halvdelen af de adspurgte havne priser under 50 kr./m³. Der er ikke noget geografisk mønster i omkostningerne.

Deponeringsomkostningerne varierer mellem 1-2.325 kr./m³, heraf angiver omkring halvdelen af de adspurgte havne priser på 50 kr./m³ eller mindre. Fire af havnene angiver priser i intervallet 50-200 kr./m³ og den resterende del mellem 400-500 kr./m³, bortset fra en enkelt havn, der angiver prisen til 2.325 kr./m³.

I det følgende opstilles et groft overslag af prisen pr. m³ ved separering og rensning baseret på tallene i tabel 4.1.1. Det skal her bemærkes, at de angivne overslagspriser i tabellen alene er etableringsomkostninger af anlæg, dvs. at der ikke er taget højde for drift og vedligehold af anlægget samt opgravning, transport samt evt. slutdeponering af materiale. Beregningen udføres for de to undersøgte yderkapaciteter på hhv. 0,5 m³ og 10 m³ slam/time gennem anlægget.

0,5 m³ slam/time:

Ved 20 timers drift året rundt fås en årlig kapacitet på 3.650 m³ sediment. Hvis anlæggets etableringsomkostninger er ca. 10 mio. og der forventes en afskrivning af anlægget over 10 år, er den årlige afskrivning ca. 1 mio. kr. Det giver en gennemsnitspris på = 274 kr./m³.

10 m³ slam/time:

Ved 20 timers drift året rundt fås en årlig kapacitet på 73.000 m³ sediment. Hvis anlæggets etableringsomkostninger er ca. 50 mio. og der forventes en afskrivning af anlægget over 10 år, er den årlige afskrivning ca. 5 mio. kr. Det giver en gennemsnitspris på = 68 kr./m³.

Udgifterne pr. år til drift og vedligehold formodes at være af samme størrelsesorden som etableringen ca. 100 kr/m³.

De samlede udgifter fremgår af tabel 5.1.1.

Tabel 5.1.1 Omkostningsoverslag for anlæg med kapaciteterne 0,5 og 10 m³/time, hvor sedimentet skal sejles 20 sømil.

Hvis evt. genanvendeligt sand fra rensningsprocessen skal sælges, skal det være til en konkurrencedygtig pris. Til sammenligning kan det oplyses, at sand indpumpet fra råstofgrave til havs koster ca. 30 kr./m³.

5.2 Det mobile anlægs anvendelighed

I forbindelse med behandlingen i det mobile renseanlæg vil der ske en opkoncentrering af den forurenede del af havnesedimentet, og den rene del af havnesedimentet kan skilles fra. Formålet med behandlingen i anlægget er at reducere den forurenede del af sedimenterne, således at den del, der kan genbruges, bliver så stor som muligt. De reducerede forurenede dele af sedimentet skal derefter slutdeponeres, slutbehandles eller afbrændes.

Ideen med et mobilt anlæg er, at det er anlægget, der transporteres til forureningen, og ikke som det normalt foregår, forureningen der transporteres til anlægget. Et mobilt anlæg kan nå ud til selv meget små havne og mindre sedimentmængder. Derved undgås det at sejle rundt med pramme og andre fartøjer med forurenet havnesediment.

Formålet med dette projekt har været at afklare, om det er teknisk muligt og økonomisk realistisk at benytte et sådant anlæg til behandling af havnesedimenter. Det skal understreges, at der i dag ikke eksisterer anlæg af den beskrevne type, og at de enkelte delprocesser, som det er anført i beskrivelserne, ikke har været efterprøvet ved pilotforsøg. På baggrund af gennemgangen af den tekniske beskrivelse af anlægget tegner der sig det billede, at det sandsynligvis vil være teknisk muligt at konstruere et anlæg, der er mobilt, men at kravet til mobilitet sætter grænser for anlæggets kapacitet.

I tabel 4.1.1 er der anført et forventet foot print af et sådan anlæg. Som det kan forventes, vil arealbehovet vokse med anlægsstørrelsen.

Anlæggets mobilitet – flytbarhed – er bl.a. afhængig af den metode, der vælges til transport.

Er anlægget containeriseret, skal det i flytbarhedsbetragtningerne også medtages, at flere af anlægsdelene er meget høje og vil skulle demonteres under transport. Det vil igen betyde en forlænget montage- og demontagetid mellem hver havn og dermed en mindsket effektiv driftstid. Denne såkaldte udetid vil kunne reduceres ved at konstruere anlægget med henblik herpå, men erfaringer med perkolatrenseanlæg til restprodukter fra affaldsforbrændingerne viser en betydelig forøgelse af anlægsprisen med 20-30%.

Alternativt kan anlægget placeres på pram/skib. Dette vil muliggøre anvendelsen af større behandlingskapaciteter, men omkostningerne til pram/skib vil forøge investeringsbehovet betydeligt. Samtidig vil de mindste havne vanskeligere kunne betjenes.

Det skal med i betragtningerne, at der for hver ny lokalitet og for hver type bundsediment (med forskellige kornfordelingskurver), skal gennemføres en længere indkørings- og optimeringsperiode af anlægget og dermed igen en mindsket effektiv driftstid. På nuværende stadie forventes 2–3 uger pr. nystart, men med tiden og erfaringerne reduceres denne tid nok til en uge.

Disse omstillingsperioder vil kunne minimeres ved et stationært anlæg, hvor der er mulighed for f.eks. en større forbehandlingstank, og der således vil kunne opnås større ensartethed af materiale, som skal behandles i anlægget.

Valget er vanskeligt og bør udskydes, til efter de nødvendige pilotforsøg er gennemført.

5.3 Anbefalinger

Før der tages beslutninger, om det findes realistisk og rentabelt at etablere et mobilt renseanlæg, bør der gennemføres en række pilotforsøg.

Flere af de valgte delprocesser er velkendt teknologi, og for disse er behovet for efterprøvning begrænsede.

Udstyr til vandrensning baseret på forskellige fluid bed-teknologier er velkendte, og teknologien bør kunne overføres, vel vidende at det vandige medie er saltvand, der vanskeliggør især de biologiske processer. Mindre pilotforsøg med de biologiske processer kan muligvis komme på tale.

Teknologierne til afvanding er tilsvarende velkendte, men det er som omtalt et nyt medie, der kan skabe vanskeligheder.

Vigtigst af alt er at få efterprøvet følgende 2 delprocesser:

• Den kombinerede slæmmetank, luftningstank og lagertank. Denne tank skal afprøves og tilpasses. I forbindelse med affaldsforbrændingernes forsøg med stabilisering af restprodukterne fra røggasrensningen er der arbejdet med mulige løsninger, som bør inddrages.
   
• Den fluidiserede separationsteknik. Denne teknik er prøvet i Holland, men erfaringerne er meget få.

I forbindelse med de fluidiserede vandrenseprocesser er der efterhånden samlet en del erfaringer om håndtering af fluidisering i Danmark og dette bør udnyttes.

Hos elværkerne og affalds forbrændingsanlæggene gøres der for indeværende visse overvejelser om at udnytte en kombineret fluidiseret separation af restprodukter efter kornstørrelse og opløsning af visse salte. Samtidig overvejes det at kombinere denne proces med de allerede, dog kun i lille skala, udviklede restproduktstabiliseringsprocesser.

Det overvejes af ENERGI E2, I/S Vestforbrænding og I/S Amagerforbrænding sammen med AV Miljø, DHI vand og miljø og Krüger A/S at opbygge et mindre forsøgsanlæg hertil i slutningen af 2001 eller begyndelsen af 2002, afhængig af bevillinger og egnet lokalitet. En samkøring med disse forsøg kunne være en mulighed, som bør overvejes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.