Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 27/2005 – Mobilt renseanlæg

Mobilt renseanlæg

Sammenfatning og konklusioner

Miljøstyrelsen har igangsat en række projekter, der skal danne baggrundsmateriale for en handlingsplan vedrørende fremtidig håndtering af forurenede havnesedimenter.

Formålet med projektet Mobilt renseanlæg er at afklare, om etablering af et mobilt renseanlæg er teknisk muligt og udgør en realistisk mulighed for rensning af forurenet sediment i mindre havneanlæg. Det beskrevne renseanlæg repræsenterer en videreudvikling af igangværende overvejelser og forsøg i forbindelse med andre velkendte teknologier, f.eks. vandrensning.

Det er karakteristisk for havnesedimenter, at flere af forureningskomponenterne primært er knyttet til de mest finkornede dele af materialet samt de organiske komponenter. De stoffer, som findes som forurening i havneslam, er typisk tungmetaller, TBT, olie, PAH, PCB og andre miljøfremmede stoffer. Der er store variationer i koncentrationerne afhængig af optagningslokaliteten, indhold af organisk materiale og kornstørrelse.

Separering og rensning af sediment kan være en alternativ løsning i havne, hvor det ikke er muligt at klappe, nyttiggøre eller deponere de opgravede havnesedimenter. Mange mindre havne har ikke mulighed for at deponere materiale, da de ikke har areal til rådighed. Den teknik, som det mobile renseanlæg repræsenterer, skulle gøre det muligt, at den grove fraktion efter endt separering/rensning vil kunne karakteriseres som "uforurenet" og vil kunne klappes eller nyttiggøres ved f.eks. tilbageførsel til naturen, opfyldning ved byggeri etc. De finere fraktioner fra havnesedimentet vil stadig være forurenede og kræve yderligere behandling som minimum afvanding. Til gengæld er mængden af materialer, der skal deponeres, reduceret. Der er endvidere mulighed for efterbehandling, så deponering helt undgås.

De allerede kendte erfaringer og forsøg med fraktionering, rensning og nyttiggørelse af forurenet havnesediment viser, at et meget bredt spektrum af metoder er afprøvet. Der findes dog ikke, så vidt vides, i det eksisterende erfaringsmateriale megen information om eventuelle mindre eller mobile anlæg. Der er dog udført nogle mindre fuldskalaforsøg med separering og rensning.

Hovedprincipperne i behandlingsanlægget består af en række delprocesser: forbehandling, separation, afvanding, vandrensning og en efterfølgende efterbehandling af materialerne, der igen kan involvere både afvanding og vandrensning.

Formålet med at anvende et sådant behandlingsanlæg er at få adskilt de forskellige fraktioner af sediment fra hinanden i forventning om, at man får opkoncentreret forureningskomponenterne i en mindre mængde sediment eller udvasket dem til vandfasen. En samlet proces til behandling af bundsedimentet skal opbygges under hensyntagen til de samlede behandlingsomkostninger inkl. slutdisponering af restprodukter, minimering af restprodukter og anvendelse af simpelt og robust udstyr, der evt. kan flyttes/genanvendes på andre lokaliteter.

Behandlingsanlægget består primært af delprocesser, der er kendt teknologi, eventuelt sammensat på en ny måde, for at opnå den størst mulige effektivitet.

Ved en separation af kornstørrelser kan der anvendes et fluidiseringsprincip. Fordelen ved at anvende fluidisering frem for hydrocyklon og mekanisk separering er, at materialet eksponeres bedre over for en større vandvolumen, og opholdstiden er længere, hvorved vaskningen alt andet lige bliver bedre.

Omkostninger til deponering af forurenet havneslam med de eksisterende metoder varierer mellem 1-2.325 kr./m³. Omkring halvdelen af havnene angiver priser på 50 kr./m³ eller mindre. Et groft overslag over prisen pr. m³ ved separering og rensning, baseret alene på etableringsomkostningerne for et mobilt anlæg, giver for et lille anlæg, der kan behandle 0,5 m³ sediment/time, ca. 274 kr./m³ og for et større anlæg, baseret på 10 m³ sediment/time, ca. 68 kr./m³. I priserne indgår ikke drift og vedligehold af anlægget samt opgravning, transport og evt. slutdeponering af materialet. Udgifterne pr. år til drift formodes at være af samme størrelsesorden som etableringen.

Ideen med et mobilt anlæg er, at anlægget er mobilt og kan transporteres til forureningen, og ikke som det normalt foregår, forureningen der transporteres til anlægget. Et mobilt anlæg kan nå ud til selv meget små havne og mindre sedimentmængder. Mobiliteten sætter dog grænser for flytbarheden af anlægget, da flere af anlægsdelene er meget høje og vil skulle demonteres under transport. Det vil betyde forlænget montage- og demontagetid mellem hver havn og dermed en mindsket effektiv driftstid.

Alternativt kan anlægget placeres på pram/skib. Dette vil muliggøre anvendelsen af større behandlingskapaciteter, men omkostningerne til pram/skib vil forøge investeringsbehovet betydeligt. Samtidig vil de mindste havne vanskeligere kunne betjenes.

Det skal med i betragtningerne, at der for hver ny lokalitet og for hver type bundsediment skal gennemføres en indkørings- og optimeringsperiode af anlægget, som formindsker den effektive driftstid. Disse omstillingsperioder vil kunne minimeres ved et stationært anlæg, hvor der er mulighed for f.eks. en større forbehandlingstank, så der således vil kunne opnås større ensartethed af materialet.

Flere af de valgte delprocesser er velkendt teknologi, og for disse er behovet for efterprøvning begrænset.

Før der tages beslutninger, om det findes realistisk og rentabelt at etablere et mobilt renseanlæg, bør der gennemføres en række pilotforsøg. Det drejer sig primært om at få efterprøvet følgende 2 delprocesser: den kombinerede slæmme-, luftnings- og lagertank og den fluidiserede separationsteknik.

Hos elværkerne og affaldsforbrændings anlæggene gøres der for indeværende visse overvejelser om at udnytte en kombineret fluidiseret separation af restprodukter efter kornstørrelse og opløsning af visse salte.

Det overvejes af ENERGI E2, I/S Vestforbrænding og I/S Amagerforbrænding sammen med AV Miljø, DHI Vand og Miljø og Krüger A/S at opbygge et mindre forsøgsanlæg hertil i slutningen af 2001 eller begyndelsen af 2002, afhængig af bevillinger og egnet lokalitet. En samkøring med disse forsøg kunne være en mulighed, som bør overvejes

En endelig afklaring af muligheden for at etablere et renseanlæg må derfor afvente fuldskalaforsøg af de mindre velkendte delprocesser.