Mobilt renseanlæg

Forord

Miljøstyrelsen har igangsat en række projekter med det formål at skabe overblik over forureningens karakter i havnesedimenter samt at vurdere konkrete løsningsmuligheder for håndtering, deponering og genanvendelse af sedimenterne.

Projekterne skal danne baggrundsmateriale for en handlingsplan vedrørende fremtidig håndtering af forurenede havnesedimenter.

Følgende projekter er igangsat i juni 2001:

  • Prøvetagning og analyser
  • Fællesdeponerings-/behandlingsanlæg
  • Mobilt renseanlæg
  • Mindre havne – løsningsforslag
  • Omfang og konsekvenser

I denne rapport er projektet Mobilt renseanlæg beskrevet.

Formålet med projektet Mobilt renseanlæg er at afklare, om etablering af et mobilt renseanlæg er teknisk muligt og udgør en realistisk mulighed for rensning af forurenet sediment i mindre havneanlæg. Der eksisterer ikke i dag renseanlæg, der fungerer efter de beskrevne principper, og projektet repræsenterer således en videreudvikling af igangværende overvejelser og forsøg i forbindelsen med andre velkendte teknologier, f.eks. vandrensning. En endelig afklaring af muligheden for at etablere et renseanlæg må derfor afvente fuldskalaforsøg af de ikke velkendte delprocesser.

Projektet er udarbejdet af Carl Bro as i samarbejde med Krüger as og har været fulgt af en styregruppe med repræsentanter fra amterne, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Sejlunion og Sammenslutningen af Danske Havne under ledelse af Miljøstyrelsen.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.