Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 30/2005 – Små havne - Løsningsforslag

Små havne - Løsningsforslag

4 Indledning

Oprensning og bortskaffelse af forurenet havnesediment udgør en økonomisk belastning for havne. Dels er mobiliseringsomkostningerne for oprensningsudstyr store men den største belastning for de små havne vil oftest være udgifterne til bortskaffelse af det oprensede sediment. Omkostningerne ved at få oprenset og bortskaffet forurenet sedimentet, overstiger i mange tilfælde de ressourcer små havnene har til rådighed.

Nærværende rapport behandler problematikken omkring håndteringen af forurenet havnesediment. Rapporten indeholder en generel gennemgang af metoder til rådighed for små danske havne i forbindelse med oprensning, afvanding og deponering af forurenet sediment. Ligeledes introduceres metoder der anvendes til oprensning i udlandet.

Små havne defineres i det følgende som havne der har behov for at få oprenset op til ca. 7.000 m³ sediment. Denne mængde angiver erfaringsmæssigt den øvre grænse for sediment der skal oprenses i mindre havne der ikke har et stort oprensningsbehov.

Behovet for oprensning i de enkelte industri, erhvervs og lystbådehavne varierer, idet størrelsen af sedimenttransporten i havnebassinet afhænger af de fremherskende strømforhold i området. Desuden kan den fysiske udformning af havnen være medvirkende til aflejring af sediment, idet moler og andre konstruktioner kan give anledning til områder med rolige strømforhold, hvor opslemmede partikler bliver aflejret. Nogle havne har således ikke behov for oprensning, mens andre havne foretager oprensning flere gange årligt.

Det er blevet vanskeligere at få en klaptilladelse da havnesediment ofte er forurenet. Mulighederne for at foretage oprensning i de små havne og lystbådehavne er derfor ofte begrænset af havnenes økonomi, da omkostningerne til behandling og/eller deponering af forurenet sediment er store.

Flere havne må derfor af økonomiske årsager undlade at få oprenset, og små privatejede havne uden tilskudsmuligheder vælger i flere tilfælde at lade havnen sande til og henviser kunder til andre dele af bassinet eller til andre havne.

I Danmark foretages oprensning af små havne og lystbådehavne sædvanligvis med grab, gravemaskine med skovl eller et mindre skære/suge fartøj, idet entreprenørerne anvender det udstyr, som de allerede har. Dette medfører, at prisen for selve oprensningen er overkommelig selv for små havne. Eftersom der p.t. oftest ikke stilles krav til minimering af sedimentets spredning i forbindelse med oprensning, er entreprenørerne ikke interesserede i at investere i specielt oprensningsudstyr af hensyn til miljøet, idet prisen for oprensning herved vil stige. I bl.a. USA og Sverige har miljøkrav i forbindelse med oprensning af stærkt forurenede sedimenter dog medført udvikling af specielle oprensningsfartøjer samt mere miljøvenlige udgaver af eksisterende materiel således at sedimentspildet mindskes.

Eftersom oprenset sediment ofte kræver behandling på grund af forurening, er det relevant at bestemme omfanget, graden og karakteren af forureningen, før oprensningen starter. Desuden er det væsentligt at planlægge og udføre oprensningen, således at rent sedimenter ikke blandes med forurenet sediment.

Under oprensningen sker der sædvanligvis en opblanding med vand. Hvis sedimentet skal transporteres til behandling og/eller depot, er det ønskeligt at få afvandet sedimentet i umiddelbar nærhed af oprensningsstedet af hensyn til den mængde der skal transporteres. Der kan etableres afvandingsbassiner på kajen eller sediment kan placeres i drænmarker. Afvandet sediment kan efterfølgende transporteres til behandling og/eller depot, mens overskudsvandet afhængigt af forureningsgrad og –karakter eventuelt skal renses før udledning til recipienten.

Muligheden for at små havne deponerer i store offentlig fælles deponeringsanlæg er vurderet ud fra den betragtning, at det volumenmæssigt er billigere at etablere store depoter end små depoter. Ligeledes er det mere hensigtsmæssigt, at samle det forurenede sediment i større fælles depoter end i mange små da det giver mulighed for kontrol af perkolat og udsivning til det omgivende miljø samt bedre muligheder for genanvendelse af sedimentet.